Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysning (*

Der kan ikke ydes støtte til virksomhed, der henhører under anden lovgivning, jf. dog stk. 2.

Der kan ydes støtte til daghøjskolevirksomhed, der ikke modtager støtte efter lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler. Støttemodtager (Lovens § 3, stk. 3)

Enhver kreds af personer, der tilbyder folkeoplysende virksomhed efter loven, er tilskudsberettiget og har adgang til lokaler m.v. i den kommune, hvor kredsen er hjemmehørende.

Ved en kreds forstås en sammenslutning af mindst 5 personer, blandt hvilke een person med bopæl i kommunen er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen for anvendelsen af modtagne tilskud og anviste lokaler m.v. samt for regnskab og dokumentation for virksomheden. Dette ansvar kan efter kredsens beslutning varetages af en bestyrelse. Kommunalbestyrelsen kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, fravige kravet om bopæl.

Kredsen skal kunne gøre rede for deltager- eller medlemsindflydelse på virksomhedens ledelse.

En kreds, hvis eventuelle overskud ved virksomheden tilfalder enkeltpersoner, kan ikke modtage tilskud. Tilskud til undervisning, studiekredse og foredragsvirksomhed (Lovens § 14)

Tilskud efter lovens kapitel 4 om undervisning m.v. ydes ikke til den virksomhed, der er opført i bilaget til denne bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen kan efter udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte at fravige de nævnte begrænsninger.

Ved beregning af tilskudstilsagn indgår foredragsvirksomhed således, at 1 deltager i et foredrag svarer til 3 deltagertimer ved undervisning og studiekredse. Der kan højst medregnes 150 deltagertimer pr. foredrag. Ved dokumentationen efter lovens § 9 for afholdte lønudgifter indgår foredragshonoraret højst med et beløb, der svarer til lønnen for 6 undervisningstimer.

Det samlede tilskud til undervisning m.v. for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne og deltagere i instrumentalundervisning kan ikke overstige 6/7 af udgifterne til aflønning i forbindelse med denne undervisning, jf. i øvrigt lovens § 9. Anvisning af lokaler og udendørsanlæg (Lovens § 23, stk. 5)

Lokaler og udendørsanlæg, der tilhører kommunen, eller som tilhører amtskommunen eller staten og er beliggende i kommunen, skal anvises til virksomhed inden for lovens område.

Lokaler og udendørsanlæg skal kun anvises, når de er ledige, det vil sige, når kommunen, amtskommunen eller staten ikke selv bruger dem. Hvis offentlige lokaler og udendørsanlæg ikke længere anvendes af kommunen, amtskommunen eller staten, men er udlejet til anden side, skal de pågældende lokaler ikke anvises.

Ved anvisning af lokaler, der er særligt egnede til folkeoplysende virksomhed for handicappede, skal anvisning til sådan virksomhed normalt ske før anden anvisning.

Kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Kulturministeriet kan udarbejde en instruks for benyttelsen af de lokaler m.v., der tilhører henholdsvis kommunen, amtskommunen og staten.

Når særlige forhold taler derfor, navnlig i weekender, i ferieperioder og på tidlige eller sene tidspunkter af døgnet, hvor de til rådighed værende lokaler m.v. ikke udnyttes fuldt ud, kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget samle anvisningen af lokaler m.v. geografisk, dog således at deltagerne får rimelige transportafstande, og samle anvisningen af lokaler m.v. i kortere samlede åbningsintervaller.

Folkeoplysningsudvalget kan efter skriftligt varsel inddrage tilladelsen til at benytte lokaler m.v., hvis det gentagne gange konstateres, at disse ikke udnyttes i rimeligt omfang. Tilskud til lokaler m.v. (Lovens § 26, stk. 2)

Kommunalbestyrelsen yder tilskud til driftsudgifter til idrætshaller og andre haller samt andre lokaler og lejrpladser, der ejes eller lejes af kredse til brug for aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Ved haller forstås idrætshaller, svømmehaller, skøjtehaller, ridehaller, tennishaller og squashhaller. Som haller betragtes endvidere andre tilsvarende lokaler, der er mindst 800 m2.

Tilskud ydes med mindst 75 pct. af følgende driftsudgifter:

1. Egne lokaler og lejrpladser:

a) Renter af prioritetsgæld.

b) Skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen.

c) Udgifter til almindelig vedligeholdelse, opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

1. Lejede lokaler og lejrpladser:

a) Det aftalte lejebeløb.

b) Afholdte udgifter til almindelig vedligeholdelse iflg. lejekontrakten samt til opvarmning, belysning, rengøring og eventuelt fornødent tilsyn.

Forinden beregning af lokaletilskud i henhold til stk. 1 fradrages eventuelle leje- eller fremlejeindtægter.

Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at yde tilskud til:

1. Lokaleudgifter i forbindelse med offentlige, entregivende arrangementer.

1. Lokaleudgifter i forbindelse med arrangementer, hvis hovedformål er afholdelse af spil - f.eks. andespil, bingo og lignende - hvori indgår økonomisk gevinst for kredsen.

1. Udgifter til lokaler - bortset fra svømmehaller - til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling.

Tilskud til rideklubbers udgifter til ridehal og rytterstue ydes efter reglerne i stk. 1-3, idet tilskud til udgifterne til rytterstue dog maksimalt ydes for 11/4 time om ugen pr. 5 medlemmer og højst 4 timer pr. dag. Der skal ikke ydes tilskud til udgifter til stald.

Hvis driftsudgifter eller lejeudgifter pr. time ved egne og lejede lokaler overstiger følgende beløb: Kr./time 1991 1992 1993 1994 Haller (bortset fra ridehaller) 50 100 125 150 Andre lokaler (incl. ridehaller) 50 60 70 75 er kommunalbestyrelsen kun forpligtet til at yde tilskud med 75 pct. af de nævnte beløb pr. time. Efter 1994 reguleres beløbene med en procent svarende til reguleringen af statens generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Nedsættelse foretages dog kun, hvis denne udgør mindst 10 pct. af tilskuddet.

I de tilfælde, hvor kredsen ikke kan opgøre lokaleforbruget til aktivitet for børn og unge særskilt, beregnes lokaletilskuddet på baggrund af medlems-/deltagersammensætningen i kredsen som helhed. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes lokaleudgifterne beregnes.

Er lokaleudgifterne i henhold til § 9 afholdt af flere kredse, beregnes lokaletilskuddet til hver kreds forholdsmæssigt på grundlag af det antal timer, kredsen har etableret virksomhed i lokalet, og kredsenes samlede timetal i lokalet. Ved ansøgning om tilskud skal de samlede udgifter dokumenteres.

Har flere kredse samtidig etableret virksomhed i lokalerne i et antal timer, fordeles disse timer ved beregningen efter stk. 1 ligeligt mellem kredsene. Foreningsarbejde på amtsplan (Lovens § 39)

Amtsrådet anviser lokaler og udendørsanlæg og yder lokaletilskud til foreningsarbejde på amtsplan for børn og unge efter reglerne i §§ 5-12.

Ved foreninger på amtsplan forstås amts- eller distriktsforeninger m.v. med lokalforeninger i flere kommuner som medlemmer, direkte eller gennem lokale sammenslutninger som f.eks. kredsforeninger. Kredsforeninger og lokalforeninger, som er medlemmer af en amtsforening, betragtes ikke som amtsforeninger i lovens forstand.

Foreningen skal have almindelige foreningsmæssige aktivitetstilbud for lokalforeningernes medlemmer. Administrative sammenslutninger uden foreningsaktiviteter betragtes ikke som amtsforeninger.

Det skal af foreningens vedtægter eller lignende fremgå, at foreningen er hjemmehørende i amtskommunen. Foreningen skal have tilknytning til denne amtskommune, der normalt bør være den, hvor foreningens lokaler er beliggende, eller foreningsarbejdet i øvrigt finder sted. Regnskab m.v. (Lovens § 12, stk. 3, og § 18, stk. 4)

Den kreds, der har modtaget tilskud til undervisning m.v., skal i sit regnskab over for kommunalbestyrelsen godtgøre antallet af undervisningstimer, og at det samlede tilskud til undervisning m.v. ligger inden for de rammer, der er fastsat i lovens § 9. Hvis kredsen har modtaget særlige tilskud i henhold til lovens § 10 eller § 11, godtgøres anvendelsen i relation til de enkelte deltagere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at regnskabet skal underskrives af registreret eller statsautoriseret revisor.

Den kreds, der har modtaget tilskud til undervisning m.v., skal oplyse det samlede deltagertimetal. Kredsen foretager særskilt opgørelse for så vidt angår deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne, deltagere i instrumentalundervisning og deltagere i aktivitet i tilknytning til undervisning.

Kommunalbestyrelsen skal til brug for oplysning om områdets udvikling indhente oplysninger hos den enkelte kreds om antal deltagere i undervisning m.v. og antal undervisningstimer fordelt på emner. Der foretages særskilt opgørelse for deltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne, instrumentalundervisning og aktivitet i tilknytning til undervisning.

Kommunalbestyrelsen kan fastlægge formkrav til ansøgning, regnskab og dokumentation for virksomhed, der modtager støtte efter loven, og kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om støttebetingelserne er opfyldt. Mellemkommunale betalinger (Lovens § 47)

Deltagelse i undervisning og aktivitet efter loven er ikke betinget af bopæl i den kommune, i hvilken undervisningen eller aktiviteten finder sted. Kommunen kan kræve betaling for udgifter i forbindelse med undervisning m.v. fra deltagerens hjemstedskommune. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse forlange oplysning fra de tilskudsmodtagende kredse om navn, fødselsdato og adresse for deltagere i undervisning m.v.

En deltager anses for hjemmehørende i den kommune, hvor den pågældende er tilmeldt folkeregistret.

Kommunen kan dog kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. af personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Betalingens størrelse aftales mellem de berørte kommuner. Hvis aftale ikke er indgået, anvendes den af Kulturministeriet fastsatte takst.

For aktiviteter i tilknytning til undervisning m.v., jf. lovens kapitel 4, og for andre aktiviteter, jf. lovens kapitel 5, ydes kun betaling, hvis det er aftalt kommunerne imellem. Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1991 og har virkning fra lovens ikrafttræden.

Bekendtgørelse nr. 775 af 20. november 1990 ophæves.

pre_paragraph I henhold til lov nr. 410 af 13. juni 1990 om støtte til folkeoplysning (loven) fastsættes: Afgrænsning (Lovens §§ 14 og 21)

Kulturministeriet, den 31. maj 1991, den 31. maj 1991

/Dianna Wæver/

Bilag

Til følgende emner ydes ikke tilskud efter reglerne i lovens kapitel 4 om tilskud til undervisning m.v.:

Sports- og konkurrencepræget virksomhed.

Fremstilling af øl og vin.

Bridge, skak og andre former for spil.

Dans, herunder jazzballet. (Der ydes tilskud til folkedans).

Faldskærmsudspring.

Fjeldvandring.

Fodbold- og håndbolddommerkurser.

Gymnastik - herunder motionsgymnastik. (Der ydes tilskud til afspænding og yoga).

Lejrsport.

Lystfiskeri, herunder fluebinding.

Motororienteringsløb.

Ridning.

Sejlsport. (Der ydes tilskud til navigation).

Skydning.

Sportsdykning, herunder frømandsteori.

Sportsflyvning, herunder svæveflyvning.

Svømning, herunder livredning.

Opregningen gengiver - bortset fra motionsgymnastik og selvforsvar - den fra fritidsundervisningsloven kendte emnebegrænsning, jf. bl.a. cirkulære af 22. september 1973.