TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgift ved slagtning og ved eksport af kaniner og ved salg af angorakaninuld.

BEK nr 425 af 31/05/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

For hver kanin, som er produceret i Danmark, og som slagtes på et autoriseret kaninslagteri samt ved offentlig kontrol ubetinget godkendes til menneskeføde, skal erlægges en afgift.

Stk. 2

Afgiften udgør 0,50 øre pr. slagtet kanin.

§ 2

Ved hvert kvartals afslutning skal slagterierne til Kaninafgiftsfonden, c/o Fællesudvalget til Kaninavlens fremme, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, indsende beretning om antallet af slagtninger og samtidig til Kaninafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 10 76 68 indbetale den heraf skyldige afgift.

Stk. 2

Ved hvert års afslutning skal slagterierne til nævnte afgiftsfond indsende en af slagteriernes revisor bekræftet indberetning om virksomhedens samlede slagtninger af kaniner i det forløbne år.

§ 3

For hver kanin, der er produceret i Danmark, og som udføres levende her fra landet, skal eksportøren erlægge en afgift, der udgør 0,50 kr. pr. kanin.

Stk. 2

Det påhviler eksportøren ved hver måneds afslutning at afgive beretning til Kaninafgiftsfonden, c/o Fællesudvalget til Kaninavlens fremme, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, om den stedfundne eksport med oplysning om antallet af levende kaniner og samtidig til Kaninafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 10 76 68 at indbetale den herefter skyldige afgift.

Stk. 3

Ved hvert års afslutning skal eksportøren til nævnte afgiftsfond indsende en af eksportørens revisor bekræftet indberetning om virksomhedens totale eksport af levende kaniner i det forløbne år.

§ 4

For hver kg. uld af angorakaniner, som er produceret i Danmark, og som sælges af en registreret uldcentral, skal erlægges en afgift på 5 kr. pr. kg. Ved en uldcentral forstås en virksomhed, der modtager angorauld og efter sorteringskontrol sælger den videre til eksport eller til forarbejdning i Danmark.

Stk. 2

Det påhviler uldcentralen ved hvert kvartals afslutning at indsende beretning til Kaninafgiftsfonden, c/o Fællesudvalget til Kaninavlens fremme, Birkevænget 74, Askov, 6600 Vejen, om mængden af solgt uld og samtidig til Kaninafgiftsfondens postgirokonto nr. 7 10 76 68 at indbetale den heraf skyldige afgift.

Stk. 3

Ved hvert års afslutning skal uldcentralerne til nævnte afgiftsfond indsende en af uldcentralens revisor bekræftet beretning om virksomhedens totale salg af uld fra angorakaniner i det forløbne år.

§ 5

Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 6

Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 5 nævnte rentebeløb.

§ 7

Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-5, straffes med bøde, men mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Stk. 2

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådan bødeansvar.

§ 8

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juni 1991.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 449 af 13. juni 1990. Landbrugsministeriet den 31. maj 1991 Laurits Tørnæs / Søren Sørensen

pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991