Bekendtgørelse om afgift af indvejet mælk
BEK nr 426 af 31/05/1991
§ 1
Af al mælk, som er produceret i Danmark, og som af en mejerivirksomhed indvejes direkte fra mælkeproducenter, skal erlægges en afgift.
Afgiften udgør 1,3 øre pr. kg indvejet mælk.
§ 2
Det påhviler vedkommende mejerivirksomhed hos mælkeproducenten at opkræve den i § 1 nævnte afgift og hver uge at indsende indberetning til Mælkeafgiftsfonden c/o Danske Mejeriers Fællesorganisation, Frederiksalle 22, 8000 Århus C, om det i den foregående ugeperiode indvejede kvantum mælk. Dokumentation for indberetningernes rigtighed skal på begæring forelægges Veterinærdirektoratet.
Afgiftsbeløbet skal anføres i mejerivirksomhedens løbende afregning til mælkeproducenterne.
Mejerivirksomheden skal indbetale den opkrævede afgift for hver 4 ugers periode til Mælkeafgiftsfondens konto nr. 20019-9 i UNIBANK, reg.nr. 5580 senest 45 dage efter 4 ugers periodens afslutning.
§ 3
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 4
Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 3 nævnte beløb.
§ 5
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-3, straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 6
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juni 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 922 af 28. december 1989.
pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende:
Landbrugsministeriet, den 31. maj 1991, den 31. maj 1991
/Laurits Tørnæs Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991