Bekendtgørelse om produktionsafgift på pelsskind
BEK nr 427 af 31/05/1991
§ 1
Ved salg og ved eksport af ethvert pelsskind, der hidrører fra mink, ilder, farmræve eller finnraccoon, og som er produceret i Danmark, skal der erlægges en afgift.
Afgiften udgør kr. 2,25 pr. pelsskind.
Der skal kun betales afgift af pelsskind første gang, skindet afsættes.
§ 2
Det påhviler køberen, eksportøren eller, såfremt salget foregår ved auktion, auktionshuset inden 3 uger efter henholdsvis købet, eksporten eller auktionens sidste salgsdag at indsende indberetning til Pelsdyrafgiftsfonden, c/o Dansk Pelsdyravlerforening, Langagervej 60, Postboks 79, 2600 Glostrup, om antallet af afsatte afgiftspligtige skind siden sidste opgørelse og samtidig at indbetale den herefter skyldige afgift til nævnte fond, postgirokonto nr. 8 09 83 44.
Ved hvert års afslutning skal køber, eksportør eller auktionshus til fonden indsende en af en statsautoriseret eller registreret revisor attesteret indberetning om det samlede salg af dansk producerede pelsskind i det forløbne år.
§ 3
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 4
Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 3 nævnte rentebeløb.
§ 5
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-3 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 881 af 18. december 1990 om produktionsafgift på pelsskind.
pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende:
Landbrugsministeriet, den 31. maj 1991, den 31. maj 1991
/Laurits Tørnæs Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991