Bekendtgørelse om produktionsafgift på frø
BEK nr 428 af 31/05/1991
§ 1
For græs-, kløver- og grønsagsfrø, der avles her i landet, skal betales en afgift. Afgiften udgør 1 promille af det samlede afregningsbeløb, der kontraktmæssigt tilkommer avleren, inden fradrag af omkostninger til tørring og rensning, men før tillæg af merværdiafgift.,
§ 2
Det påhviler køberen af danskavlet græs-, kløver- og grønsagsfrø at tilbageholde den i § 1 nævnte afgift ved den endelige afregning med avleren hvert år senest den 11. juni. Køberen skal inden 3 uger efter afregningen indbetale afgiften til Frøafgiftsfonden, c/o Brancheudvalget for frø, Axelborg, 1609 København V, på fondens postgirokonto nr. 22 55 40. Indbetalingernes overensstemmelse med køberens afregninger med avlerne skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
De i stk. 1 nævnte forpligtelser påhviler ligeledes en udenlandsk købers repræsentant her i landet, såfremt afregningen med avleren sker gennem ham.
I tilfælde, hvor afregning til avleren sker direkte fra en udenlandsk køber, påhviler det avleren at indbetale den i § 1 nævnte afgift. Avleren skal inden 14 dage efter modtagelsen af afregningsbeløbet indbetale afgiften til Frøafgiftsfonden, c/o Brancheudvalget for frø, Axelborg, 1609 København V, på fondens postgirokonto nr. 22 55 40, idet avleren samtidig til Frøafgiftsfonden skal indesende dokumentation fra en statsautoriseret eller registreret revisor for afgiftens overensstemmelse med afregningen.
§ 3
Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
§ 4
Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i § 3 nævnte rentebeløb.
§ 5
Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-3, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 25 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der efter § 27, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 851 af 13. december 1990 om produktionsafgift på frø.
pre_paragraph I medfør af § 6 stk. 1 og 3 og § 24 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes følgende:
Landbrugsministeriet, den 31. maj 1991, den 31. maj 1991
/Laurits Tørnæs Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991