TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ydelse af en særlig støtte til mindre kornproducenter for markedsåret 1990/91

BEK nr 443 af 11/06/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Der ydes støtte til mindre kornproducenter i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers forordninger herom.

Stk. 2

Udover de af De Europæiske Fællesskaber fastsatte betingelser for udbetaling af støtte skal de i §§ 2-7 anførte betingelser være opfyldt.

§ 2

Støtten kan alene ydes til producenter, som har markedsført mindst 10 t korn i det pågældende markedsår.

Stk. 2

Støtten kan endvidere kun ydes til producenter med et samlet dyrket areal, herunder eventuelt forpagtede arealer, på mindst 5,0 ha og indtil 25,0 ha. Til det dyrkede areal medregnes ikke arealer udlagt til vedvarende græsning, bebyggede arealer med gårdsplads og have samt arealer med skov eller frugttræer.

§ 3

Ansøgninger om støtteudbetaling imødekommes således, at mindre producenter har prioritet for større producenter opgjort efter det samlede dyrkede areal, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 2

Ansøgninger om ydelse af støtte i henhold til § 1 kan kun imødekommes i det omfang, ansøgningerne kan finansieres af det beløb, som stilles til rådighed af De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3

Der ydes kun eet tilskud pr. kornproducerende bedrift, hvorved forstås en landbrugsejendom eller flere landbrugsejendomme i samdrift forsynet med beboelsesbygninger, hvorfra jorden drives.

§ 4

Ansøgning om støtte indsendes til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K. Til ansøgningen skal anvendes et særligt ansøgningsskema, som kan rekvireres hos direktoratet.

Stk. 2

Ansøgningen skal være bilagt kopi af faktura, hvoraf fremgår, at der i forbindelse med markedsføringen af korn er erlagt medansvarsafgift for mindst 10 t, jf. § 2, stk. 1, medmindre der af køberen afgives attestation herom i ansøgningen.

Stk. 3

En ansøgning behæftet med fejl eller mangler kan kun tages op til behandling, hvis ansøgeren tilsender EF-direktoratet de manglende oplysninger m.v. inden for en af direktoratet fastsat tidsfrist.

§ 5

Ansøgningen skal være modtaget i EF-direktoratet senest mandag den 2. september 1991 kl. 16.00. Ansøgninger, der modtages senere end den angivne frist, kan ikke tages i betragtning.

§ 6

Veterinærdirektoratet foretager kontrol hos producenten med de i ansøgningen afgivne oplysninger.

§ 7

Det påhviler producenten at opbevare regnskaber m.v. i et sådant omfang, at rigtigheden af de afgivne oplysninger kan dokumenteres. Producenten skal herunder ved faktura eller lignende kunne dokumentere, hvornår markedsføring af korn har fundet sted.

Stk. 2

Det i stk. 1 nævnte materiale skal opbevares i mindst 5 år.

§ 8

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 564 af 6. august 1990 om ydelse af en særlig støtte til mindre kornproducenter for markedsåret 1989/90 ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, og § 4 i lov nr. 414 af 13. juni 1990 om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 11. juni 1991, den 11. juni 1991

/Laurits Tørnæs Henrik Trautner/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991