Bekendtgørelse om forbud mod flytning af honningbier m.v.
BEK nr 458 af 17/06/1991
§ 1
Levende honningbier, herunder bidronninger, og yngeltavler må ikke flyttes fra Jylland og Fyn med omliggende øer til øerne øst for Storebælt, til Samsø eller til Anholt.
Levende honningbier, herunder bidronninger, samt brugt biavlsmateriel og vokstavlebygning må ikke flyttes til Bornholm.
Stk. 2 gælder ikke vaskede rammer fra et vokssmelteri.
§ 2
Levende honningbier, herunder alle udviklingsstadier og kønsprodukter, vokstavlebygning og brugt biavlsmateriel må ikke flyttes til Læsø.
Stk. 1 gælder dog ikke vaskede rammer fra et vokssmelteri.
§ 3
Uanset bestemmelsen i § 1 er flytning af avlsdronninger og følgebier tilladt, hvis en undersøgelse ved Statens Planteavlsforsøg, Laboratoriet for Biavl har vist, at dronningerne og følgebierne er fri for Varroa-mider. Laboratoriet for Biavl kan som led i undersøgelsen kræve nye følgebier.
Uanset bestemmelsen i § 1 er flytning af tavler med æg eller andre udviklingsstadier tilladt, hvis en undersøgelse ved Laboratoriet for Biavl har vist, at tavlerne er fri for Varroa-mider.
Finder Laboratoriet for Biavl forekomst af Varroa-mider, tilintetgøres det undersøgte materiale.
§ 4
Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 2 og § 2 straffes med bøde.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 32 af 22. januar 1990 om forbud mod flytning af bier m.v.
pre_paragraph Efter § 13, stk. 1, nr. 2, § 14 og § 15, stk. 2 i lov nr. 115 af 31. marts 1982 om biavl fastsættes:
Plantedirektoratet, den 17. juni 1991 Erik Madsen / Lene Knudsen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991