TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Eksportfremmerådets virke

BEK nr 5 af 04/01/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Formålet for den statslige eksportfremmeindsats er at styrke erhvervsudviklingen i Danmark og den internationale konkurrenceevne ved foranstaltninger, der sigter på Organisation, økonomi og sekretariat

  1. at skabe og udvikle en hensigtsmæssig baggrund for danske virksomheders eksportbestræbelser,
  1. at bistå danske virksomheder med at overvinde hindringer, der stiller sig i vejen for en indsats, der kan føre til øget eksport,
  1. at bistå danske virksomheder med at skabe kontakt til eksportmarkederne,
  1. at støtte danske virksomheders nye initiativer på eksportmarkederne.

§ 2

Med henblik på at sikre en planlagt og koordineret gennemførelse af formålet for eksportfremmeindsatsen nedsættes et Eksportfremmeråd.

Stk. 2

Det er Eksportfremmerådets opgave at udpege områder, hvor en særlig indsats skønnes nødvendig, samt anvise og i givet fald træffe beslutning om egnede foranstaltninger.

Stk. 3

Eksportfremmerådet rådgiver Erhvervsudviklingsrådet om eksportfremmespørgsmål af væsentlig betydning og udarbejder analyser og forslag vedrørende eksportfremme af væsentlig betydning for virksomhederne til forelæggelse for Erhvervsudviklingsrådet.

Stk. 4

Industri- og Handelsstyrelsen er sekretariat for Eksportfremmerådet. Styrelsen forestår administrationen af eksportstipendiatordningen.

Stk. 5

Eksportfremmerådet tilrettelægger efter oplæg fra sekretariatet det eksportfremmende arbejde inden for de økonomiske rammer, der fastlægges gennem de beløb, som stilles til rådighed for eksportfremme på de årlige bevillingslove.

Stk. 6

Eksportfremmerådet fastsætter principper for Bevillingsudvalgets ydelse af medfinansiering til eksportfremmende formål. Afgørelser i sager vedrørende ansøgninger om medfinansiering til virksomheder, organisationer, foreninger m.v. træffes af Bevillingsudvalget.

Stk. 7

Eksportfremmerådet kan overlade Bevillingsudvalget andre bevillingsopgaver end dem, der i henhold til § 9, stk. 1, 1. pkt. i lov om erhvervsfremme er henlagt til Bevillingsudvalget.

Stk. 8

Udgifter i forbindelse med den statslige eksportfremmeindsats, herunder udgifter til udsendelse af eksportstipendiater, afholdes af den bevilling, der på de årlige finanslove stilles til rådighed for eksportfremmende formål. Eksportfremmeaktiviteter

§ 3

Til opfyldelse af lovens formål kan iværksættes eksportfremmende aktiviteter, navnlig ved:

  1. Eksportstipendiaters udsendelse til og selvstændige etableringer på udenlandske kommercielt interessante markeder.
  1. Tilvejebringelse af andre former for markedsmæssig infrastruktur.
  1. Eksportfremstød og eksportudvikling af interesse for dansk erhvervsliv i almindelighed eller dele deraf, f.eks. enkelte brancher eller tværgående produktområder. Fremstødene kan iværksættes på initiativ fra såvel Eksportfremmerådet som fra virksomheder, organisationer m.v.
  1. Virksomhedernes egne eksportfremmende aktiviteter, der sigter mod etablering eller udvidelse af eksporten for nye produkter eller på nye markeder.
Stk. 2

Eksportfremmerådet overvejer løbende den videre udvikling af eksportfremmende aktiviteter. Medfinansiering og tilbagebetaling

§ 4

Der kan ydes medfinansiering til eksportfremmende aktiviteter, der omfattes af lovens formål.

Stk. 2

Ved medfinansiering af eksportfremmende aktiviteter kan et eller flere af følgende midler kan tages i anvendelse:

  1. tilskud,
  1. kapitalindskud,
  1. lån,
  1. udviklingskontrakter,
  1. projektgarantier.
Stk. 3

Eksportfremmerådet kan fastsætte bestemmelser om, at ingen ansøger eller ansøgergruppe inden for samme kalenderår kan bevilges medfinansiering, der overstiger et nærmere fastsat maksimum.

Stk. 4

Eksportfremmerådet kan fastsætte bestemmelser om mindstegrænser for den medfinansiering, der bevilges i enkeltsager.

Stk. 5

Medfinansiering kan ikke ydes til fremstilling, emballering eller transport af de produkter, der søges eksporteret.

Stk. 6

Medfinansiering kan ikke ydes til statslige eller kommunale organers deltagelse i eksportfremstød.

§ 5

Medfinansiering skal som hovedregel tilbagebetales i tilfælde af kommerciel succes.

Stk. 2

Projektgarantier omfattes ikke af forpligtelse til tilbagebetaling. Der knyttes ikke tilbagebetalingsforpligtelse til projekter af almennyttig eller prækompetitiv karakter. Eksportfremmerådet kan fastsætte, at der i særlige tilfælde gøres en undtagelse fra hovedreglen om tilbagebetaling f.eks. ved medfinansiering af projekter under en vis størrelse.

Stk. 3

Tilbagebetaling sker i form af en afgift, der beregnes som en procentandel af den berørte eksportomsætning i en nærmere fastsat periode.

Stk. 4

Tilbagebetalingsprocenten fastsættes således, at medfinansieringen kan forventes tilbagebetalt inden for tilbagebetalingsperioden. Tilbagebetalingsforpligtelsen bortfalder efter udløbet af denne periode.

Stk. 5

Tilbagebetalingen kan ikke for nogen enkelt modtager overstige den ydede medfinansiering, eksklusiv eventuelle rentetilskrivninger.

Stk. 6

Udbetalt medfinansiering kan kræves helt eller delvis tilbagebetalt, hvis forudsætningerne for medfinansieringen falder bort eller ændres væsentligt, f.eks. ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse, udlejning, overdragelse af produktions- og salgsrettigheder eller misligholdelse af vilkårene for medfinansieringen.

§ 6

Industri- og Handelsstyrelsen fastsætter regler om etableringslån til eksportstipendiater samt regler om betaling for eksportstipendiaters ydelse af eksportfremmeservice. Indtægter opnået ved eksportstipendiaternes eksportfremmeservice kan genanvendes i henhold til gældende regler. Ikrafttræden

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft 12. januar 1991. Samtidigt ophæves Industriministeriets cirkulære af 2. september 1987, der dog fortsat finder anvendelse for tilsagn udsted før 12. januar 1991.

pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 2 i lov nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme fastsættes følgende: Formål


Industriministeriet, den 4. januar 1991, den 4. januar 1991

/Anne Birgitte Lundholt Holger Eriksen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om Eksportfremmerådets virke | TheLawyer.sh