Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

§ 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.

Undervisningens ordning

Undervisningens ordning

§ 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse. Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom, og kan i denne forbindelse fravige §§ 4, 6, 7, 12 og 14. Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid. Stk. 4. Folkeskolen kan endvidere tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

§ 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:

1. dansk, regning/matematik og idræt på alle klassetrin,
2. kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin,
3. formning og musik på 1.-5. klassetrin,
4. historie på 3.-9. klassetrin, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin,
5. håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin,
6. engelsk på 5.-9. klassetrin og
7. fysik/kemi på 7.-9. klassetrin. Stk. 2. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin. Stk. 3. Undervisningen i dansk, regning/matematik, idræt, formning og musik kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning på 1. og 2. klassetrin. Det samme gælder undervisningen i historie, geografi og biologi på 3.-5. klassetrin. Stk. 4. Undervisningen i formning, musik, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gives i videre omfang end fastsat i stk. 1, nr. 3 og 5. Undervisningen kan da tilrettelægges således, at eleverne kan vælge mellem de fag, der ikke er obligatoriske efter stk. 1. Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og kan udsende vejledende læseplaner og eksempler på timeplaner. Stk. 6. Der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har været uden undervisning i længere tid eller som har skiftet skole. Der kan gives supplerende undervisning til elever, som af anden grund har behov for midlertidig faglig støtte. Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal tilbydes fremmedsprogede elever undervisning i deres modersmål. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om denne undervisning.

§ 6. I undervisningen i grundskolen indgår:

1. færdselslære,
2. seksualoplysning,
3. norsk og svensk,
4. fremmede religioner og andre livsanskuelser,
5. uddannelses- og erhvervsorientering,
6. sundhedslære og oplysning om udbredte nydelses- og rusmidler,
7. edb. Stk. 2. På hvert klassetrin skal der afsættes en fast ugentlig time til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i samvær med klassen. Stk. 3). ( 5) Undervisnings- og forskningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, fastsætter regler om formålet med undervisningen efter stk. 1, nr. 1-7.

§ 8. Undervisningen i regning/matematik, engelsk og tysk på 8.-10. klassetrin og i fysik/kemi på 9. og 10. klassetrin gives i to kurser af forskelligt indhold. Kurserne benævnes grundkursus og udvidet kursus. Stk. 2. Eleverne skal i hvert af fagene kunne vælge mellem de to kurser. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra skolebestyrelsen, jf. § 39e, stk. 5, godkende, at delingen i to kurser efter stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i eet eller flere af fagene. Skolebestyrelsens indstilling afgives på grundlag af en afstemning blandt forældrene til eleverne i de pågældende klasser.

§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 4 og 7, jf. § 8, kan der tilbydes eleverne på 8.-10. klassetrin undervisning i følgende fag og emner:

1. maskinskrivning og fotolære,
2. drama og filmkundskab,
3. geografi og biologi,
4. formning, musik, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab,
5. motorlære og andre værkstedsfag,
6. kendskab til uddannelsesforhold og til vilkårene i arbejdslivet, herunder besøg og praktikophold i virksomheder og institutioner. Stk. 2. Der kan tilbydes eleverne i 10. klasse undervisning i historie og latin. Stk. 3. Skolen kan endvidere tilbyde alle elever i en klasse på 8.-10. klassetrin, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner eller deltager i kursus i andre skoleformer, jf. § 13, stk. 3. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelse om, hvilke andre fag og emner end de i stk. 1 nævnte kommunerne kan tilbyde eleverne på 8.-10. klassetrin. Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, kan fastsætte regler om undervisning efter stk. 1-4. Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner. Stk. 7. Tilbuddet om undervisning efter stk. 1 og 2 skal for den enkelte elev have mindst samme omfang som tilbuddet efter § 4, stk. 2, og halvdelen af tilbuddet efter § 7, stk. 1.

§ 11. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder. En elev kan dog med forældrenes samtykke, jf. § 46, undervises på samme klassetrin i to år, hvis eleven har været uden undervisning gennem længere tid, eller andre særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. Ligeledes kan en elev under ganske særlige omstændigheder springe et klassetrin over. Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Stk. 3. Afgørelse om valg af fag eller kurser, jf. § 4, stk. 2, § 7, stk. 1, § 8 og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af forældrene, jf. § 46, efter samråd mellem forældrene, eleven og skolen.

§ 12. Eleverne og forældrene, jf. § 46, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. På 8.-10. klassetrin udtrykkes bedømmelsen af elevernes standpunkt i de fag, der er omfattet af stk. 3-6, ved hjælp af karakterer. Det samme gælder for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin. Stk. 2. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og om de senest givne standpunktskarakterer (årskarakterer) samt om eventuelle prøvekarakterer, jf. stk. 3-6. Stk. 3. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan eleverne i hvert af fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til en afgangsprøve, der er fælles for alle elever uanset valget af kursus efter § 8. Prøverne benævnes Folkeskolens afgangsprøve i det pågældende fag. Stk. 4. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne, ligeledes i hvert af de nævnte fag, indstille sig enten til Folkeskolens afgangsprøve eller til en udvidet prøve, som i fagene regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi forudsætter, at eleven har gennemgået udvidet kursus i 10. klasse. Disse prøver benævnes Folkeskolens udvidede afgangsprøve i det pågældende fag. Stk. 5. I fagene latin og fransk kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved undervisningens afslutning. Stk. 6. I fagene håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og maskinskrivning kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at det samme skal gælde andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9. Stk. 7. De skriftlige opgaver ved prøverne stilles af undervisnings- og forskningsministeren. De øvrige opgaver stilles af læreren eller af censor efter ministerens nærmere bestemmelse. Stk. 8. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 46, og skolen. Stk. 9. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om indstilling til prøverne, om prøvernes afholdelse, om bedømmelse og karaktergivning og om afgangsbevisernes udformning.

§ 13. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter hvert år antallet af ferie- og fridage samt sommerferiens begyndelsestidspunkt. Stk. 3. Undervisningen i en klasse kan midlertidigt indstilles i et timetal svarende til højst 10 skoledage årligt på 1.-7. klassetrin, 20 skoledage på 8. klassetrin og 30 skoledage på 9. klassetrin med henblik på elevernes deltagelse i lejrskoleophold, skolerejser, udsendelse i praktik eller lignende. I 10. klasse kan skoledage anvendes til sådanne formål efter behov.

§ 14. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er mindst:

1. 15 timer i børnehaveklasse og på 1. og 2. klassetrin.
2. 18 timer på 3. klassetrin.
3. 20 timer på 4. klassetrin.
4. 23 timer på 5. klassetrin.
5. 24 timer på 6., 7., 8. og 9. klassetrin. Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på 8. og 9. klassetrin, jf. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 24 timer. Stk. 3. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:
6. i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin 5 timer,
7. på 4. og 5. klassetrin 6 timer,
8. på 6. og 7. klassetrin 7 timer og
9. på de følgende klassetrin 8 timer. Stk. 4. I 10. klasse er den ugentlige undervisningstid for den enkelte elev normalt mindst 24 timer. Stk. 5. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden efter stk. 1-4 regnes 45 minutters undervisning lig med 1 time. Den undervisning, der er frivillig for eleverne efter §§ 4, 7 og 9, medregnes. Det samme gælder de timer, der afsættes i henhold til § 6, stk. 2. Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller supplerende undervisning efter § 4, stk. 6. Stk. 7. Ved årgangsdelte skoler, hvor der undervises efter § 23, stk. 3, skal den ugentlige undervisningstid i de pågældende klasser være mindst 20 timer.

§ 19. Det påhviler kommunen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 46. Endvidere påhviler det kommunen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. Uden for Københavns og Frederiksberg kommuner påhviler det dog amtskommunen at sørge for specialundervisning af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i amtskommunen, og hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende påhviler det amtskommunen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at specialundervisning af den i stk. 2 nævnte karakter indrettes i kostskoleform. Stk. 4. Elever, som i løbet af skoleåret flytter fra kommunen eller fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i kommunen i resten af skoleåret. § 19a. Kommunalbestyrelsen foretager indstilling til amtsrådet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, der er optaget i kommunens skoler, såfremt børnenes udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, jf. stk. 2. Tilsvarende foretager kommunalbestyrelsen indstilling om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 2. Amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen, træffer beslutning om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn i børnehaveklasse og på 1.-10. klassetrin, såfremt børnenes udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Tilsvarende træffer amtsrådet, i København og Frederiksberg kommunalbestyrelsen, beslutning om specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.

§ 20. En kommune kan efter overenskomst med staten, private skoler eller andre kommuner henvise elever til undervisning i statsskoler, private skoler eller en anden kommunes skoler. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner kan på tilsvarende måde efter overenskomst med staten, en kommune, private skoler eller med en anden amtskommune henvise elever til specialundervisning af den i § 19, stk. 2, nævnte karakter i statsskoler, i kommunale skoler, i private skoler eller i en anden amtskommunes skoler. Stk. 2. Overenskomst med private skoler skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 3. Henvisning til private skoler kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 46. Stk. 4. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole. Stk. 5. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 kan være fælles for elever fra flere skoler. Stk. 6. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, og § 9 kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der er fastsat i timeplanen, jf. § 39a og § 39e.

§ 21. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig. Stk. 2. Det påhviler kommunen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6-18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Undervisningen kan tillige indrettes af amtskommunen. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2 og kan herunder bestemme, at kommunernes budgetter for denne undervisning skal forelægges amtsrådet til godkendelse.

§ 23. Ved hver selvstændig skole ansættes en leder. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin. Børnehaveklasser betragtes herved som yngste klassetrin. Skoler for de 3 eller 4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100. Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-7. klassetrin. Desuden kan undervisningen på alle skoler i henhold til § 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin eller for elever fra flere klasser på samme klassetrin. Herudover kan også anden undervisning være fælles for elever fra flere klasser og klassetrin, dog højst i 25 pct. af de pågældende klassers timetal. Stk. 3. En klasse kan uanset stk. 2 omfatte børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin, eller der kan på anden måde ske en samordning af undervisningen for børn fra disse klassetrin. Dog kan samtlige undervisningstimer i fagene dansk og regning/matematik kun ved små skoler være fælles for elever fra flere klassetrin. I særlige tilfælde kan undervisnings- og forskningsministeren tillade, at en klasse foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin. Stk. 4. Ved fordelingen af børn i 1. klasser i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af kurser og fag efter § 11, stk. 3.

§ 25. Kommunen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af:

1. børn, der har længere skolevej end 21/2 km i børnehaveklasser og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og
2. børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 3. Amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner skal sørge for befordring til og fra skole af elever, der modtager undervisning af den i § 19, stk. 2, nævnte karakter, efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og daginstitution eller formidlet dagpleje i henhold til lov om social bistand af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v. Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen.

§ 27. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren i denne henseende. Undervisnings- og forskningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.

§ 28. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til børnehave- eller fritidspædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i § 27, stk. 3, eller anden tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren i denne henseende. Undervisnings- og forskningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse. § 28a. Undervisningen efter § 23, stk. 3, varetages af personale med uddannelse som nævnt i § 27 eller § 28.

§ 29. Til at varetage undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller andre pædagogiske arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af § 27 eller § 28, kan der ansættes personale med særlige kvalifikationer. Undervisnings- og forskningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, fastsætter nærmere regler herom. § 29a. For hver kommune, bortset fra Københavns Kommune, og hver amtskommune udarbejdes en oversigt over normeringen af stillinger ved kommunens skolevæsen eller amtskommunens skole- og undervisningsvæsen som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige regler. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om grundlaget for normering af stillinger, herunder om antallet af tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.

§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt friskole, i en godkendt privat grundskole eller gymnasieskole, i en statsskole eller i en kommunal eller amtskommunal gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter at have gennemgået 7. klassetrin deltager i kurser på en godkendt efterskole eller husholdningsskole eller på en ungdomskostskole, eller som er optaget på et anerkendt kursus, hvis undervisning svarer til folkeskolens. Tilsvarende gælder endvidere børn, der modtager undervisning i en døgninstitution under bistandsloven. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang undervisningspligten hermed kan anses for opfyldt ud over kursustiden. Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om fritidsundervisning m.v. Stk. 4. Skolens leder kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46, tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.

§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år, hvori undervisning i børnehaveklassen ikke medregnes. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse, jf. § 33, stk. 2-4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 46, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse.

§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46, indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Stk. 2. Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. stk. 3. Forældrene har endvidere krav på, at barnet optages i en skole uden for distriktet, hvis den pågældende skole erklærer sig villig til at optage barnet, og hvis det kan ske inden for de overordnede økonomiske retningslinier, der er lagt af kommunalbestyrelsen. Det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om skoleskift under skoleforløbet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter og kan træffe beslutning om, hvor mange klasser der kan oprettes ved de enkelte skoler. Børn optages i skolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at forældrene frit skal kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at forældrene frit skal kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler, og det ikke er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en bestemt skole, skal nærmestboende børn optages først. Kommunalbestyrelsen fastlægger eventuelle andre nærmere retningslinjer for fordelingen af børnene. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en vis frist.

§ 39. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Det samme gælder børn, der er optaget i 1. klasse før undervisningspligtens indtræden, jf. § 38. Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor. Kapitel 5a Styrelsen af kommunernes skolevæsen Kommunalbestyrelsen § 39a. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen. Kommunalbestyrelsen kan fastlægge mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om følgende:

1. Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
2. Ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere, jf. dog stk. 5. Ansættelse sker efter indstilling fra vedkommende skolebestyrelse.
3. Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 3a, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
4. Rammer for undervisningens ordning, herunder elevernes timetal, specialundervisningen og klassedannelsen.
5. Andre spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk bistand efter § 3a, stk. 1, henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinier om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner efter forslag fra de enkelte skolebestyrelser. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine beføjelser i henhold til denne lov til skolebestyrelserne bortset fra de beføjelser, der følger af bevillings- og arbejdsgiverkompetencen og beslutninger om undladelse af kursusdeling. Stk. 5. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer ved kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune, foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed, eller ved opnået 70 års alder. Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved udfærdigelse af opslag og om ansættelse og afskedigelse af ledere og lærere ved kommunens skolevæsen, bortset fra Københavns Kommune. § 39b. Kommunalbestyrelsen fastsætter, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
6. Antallet af forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen.
7. Stemmeberettigede medlemmer i skolebestyrelsen, jf. § 39c, stk. 3.
8. Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 39c, stk. 2.
9. Fremgangsmåden ved valg af repræsentanter til skolebestyrelsen.

1. Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen, jf. § 39g, stk. 3. Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 39a, stk. 4. Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v., jf. § 29a, stk. 1, og § 39a, stk. 2, nr. 3-5. Skolebestyrelsen § 39c. Ved hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der består af:
2. 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog § 39d, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis medarbejderrepræsentanterne tillægges stemmeret. Antallet af forældrerepræsentanter skal ligeledes være 7, hvis skolen omfatter en specialklasserække, og forældrerepræsentation for denne skal udgøre mindst 1.
3. 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere.
4. 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 3. Forældrerepræsentanterne har stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at repræsentanterne for lærerne og de øvrige medarbejdere også skal have stemmeret. Kommmunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, om eleverne skal have stemmeret, herunder om stemmeretten skal begrænses til særlige sager. Forældrerepræsentanterne skal altid udgøre flertallet af de stemmeberettigede medlemmer. Stk. 4. Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne. Stk. 5. Skolens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 6. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat ved skolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen. Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere. § 39d. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældrerepræsentanterne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. § 39e. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 39a, og fører i øvrigt tilsyn med skolens virksomhed.

Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om

1. undervisningens ordning, elevernes timetal på hvert klassetrin, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
2. samarbejdet mellem skole og hjem,
3. underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4. arbejdets fordeling mellem lærerne og
5. fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. Stk. 3. Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget. Stk. 4. Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter ordensregler. Stk. 5. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner. Skolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om undladelse af kursusdeling samt om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 6. Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den. Skolens leder § 39f. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte samt træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Stk. 3. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf. § 39e, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 39e, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 39a, stk. 2, nr. 1. Stk. 4. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Rådgivende organer § 39g. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen. Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner eleverne et elevråd. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelserne oprette fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen. Kapitel 5b Styrelsen af amtskommunens skole- og undervisningsvæsen Folkeskolen § 39h. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v. vedrørende folkeskolen. Planen skal indeholde oplysning om de enkelte skoler og institutioner og deres virksomhed, antallet af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, som amtskommunen skal sørge for. Planen indsendes til Undervisnings og Forskningsministeriet. Stk. 2. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren, ledere og lærere ved amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for folkeskolen. Med hensyn til afskedigelse af ledere og lærere finder bestemmelserne i § 39a, stk. 2 og 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Tilsynet med amtskommunens skole- og undervisningsvæsen inden for folkeskolen varetages af undervisnings- og forskningsministeren. § 39i. For amtskommunale folkeskoler, bortset fra observationsskoler, kan undervisnings- og forskningsministeren fastsætte regler om oprettelse og valg af skolebestyrelser ved disse skoler og om skolebestyrelsens funktioner. § 39j. Bestemmelserne i §§ 39f og 39g finder tilsvarende anvendelse ved de amtskommunale folkeskoler.

Udgifterne til folkeskolen

Udgifterne til folkeskolen

§ 40. Alle udgifter til folkeskolen påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommunerne eller andre. Stk. 2. Udgifterne til specialundervisning i henhold til § 19, stk. 2, påhviler amtskommunerne, bortset fra et af undervisnings- og forskningsministeren fastsat beløb pr. elev, der påhviler kommunerne. Stk. 3. Udgifterne til undervisning på institutioner uden for Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. § 21, stk. 2, påhviler amtskommunerne. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken kommune og hvilken amtskommune udgiften endeligt påhviler.

§ 42. Kommunen kan kræve betaling af forældrene for elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3. Stk. 2. Kommunen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4. Der ydes søskendemoderation på mindst 331/3 pct. af forældrebetalingen for børn i skolefritidsordninger til familier med mere end eet barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. Den samlede betaling for søskende kan dog ikke sættes lavere end taksten før rabat for den dyreste dagtilbudsplads plus 200 kr. pr. efterfølgende barn. Stk. 3. Betaling efter stk. 2 kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

§ 43. Efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde. Kapitel 6a Klage § 43a. Klage over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og andre beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse afgørelser kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Klage over amtsrådets afgørelser vedrørende folkeskolen kan, medmindre andet er fastsat ved eller i henhold til lov, inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for undervisnings- og forskningsministeren af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

§ 46. Forældrenes rettigheder efter §§ 11, 12, 19, 20, 26, 33, 34 og 36-38 og de i medfør af loven givne regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, træffer selv afgørelse efter § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 8, § 19, stk. 1, § 20, stk. 3, og § 26, stk. 1. Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. § 46a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, bortset fra bestemmelserne i kapitel 1 og kapitel 4, i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed eller pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler. § 46b. Undervisnings- og forskningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning meddelt af kommunalbestyrelsen og amtsrådet, som ministeriet skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende1).( 1) Skolenedlæggelser i henhold til den under § 1, nr. 4) ( 2) foreslåede procedure kan dog tidligst finde sted 1. august 1990, og nedlæggelsesplanerne skal være fremlagt senest 1. december 1989 . Stk. 2. Nedlæggelse pr. 1. august 1989 af skoler, der ligger mindre end 1,5 km fra den skole eller de skoler, hvortil den overvejende del af eleverne overflyttes, kan finde sted efter reglerne om vedtagelse af skoleplaner. Stk. 3. Skolenedlæggelser, hvor der har været afholdt afstemning i medfør af den hidtil gældende § 22, stk. 5, 5. pkt., kan gennemføres efter udløbet af den kommunale valgperiode 1. januar 1986-31. december 1989. Lov nr. 348 af 24. maj 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: