TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling og regnskabsaflæggelse for afdragsbidrag til jordbrugslån

BEK nr 533 af 08/07/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Realkreditinstitutterne og Dansk Landbrugs Realkreditfond udarbejder særskilt opgørelse for afdragsbidrag vedrørende:

  1. Lån ydet i henhold til § 2, stk. 2, jf. §§ 2 b - 2 d, i bekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989 af lov om indeksregulerede realkreditlån, § 36, stk. 3, jf. § 103, stk. 3, i lov nr. 841 af 20. december 1989 om realkredit, og § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond.
  1. Lån ydet i henhold til § 6, stk. 1, nr. 1, jf. § 13, i lov nr. 372 af 6. juli 1988 om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.
Stk. 2

Afdragsbidrag betales af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) til det pågældende institut på grundlag af opkrævning fra instituttet vedlagt indberetningsskema med oplysninger som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Indberetningsskema afgives i øvrigt således:

  1. For de i stk. 1, nr. 1, nævnte lån afgives skema for henholdsvis stående lån og serielån (2 skemaer).
  1. For de i stk. 1, nr. 2, nævnte lån afgives skema for henholdsvis stående lån og serielån med afdragsbidrag på henholdsvis 15%, 25% og 30% (6 skemaer).
Stk. 3

Opkrævning indsendes i hver termin til Hypotekbanken senest 2 uger før sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 4

Institutterne indberetter hvert år inden den 1. december til Hypotekbanken den skønnede udgift til afdragsbidrag for december termin som sumtal for lån efter henholdsvis stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 2. Udgiftsskønnet baseres på lånemassen på indberetningstidspunktet.

§ 2

Institutterne indberetter hvert år inden den 1. februar status pr. 31. december i det foregående år for hvert lån med de oplysninger, der er angivet i bilag 2 til denne bekendtgørelse. Indberetning afgives for såvel løbende lån som lån, der er indfriet eller bortfaldet i løbet af det foregående kalenderår.

§ 3

Senest 2 måneder efter regnskabsårets afslutning indsender institutterne til Hypotekbanken en erklæring fra det pågældende instituts revisor om de samlede udbetalte afdragsbidrag i årets løb. Erklæringen skal angive det udbetalte beløb samt indeholde attestation for, at beregningen af statens afdragsbidrag er foretaget i overensstemmelse med instituttets regnskaber og med reglerne for beregning af afdragsbidrag som fastsat i § 2, stk. 2, og §§ 2 b - 2 e i lov om indeksregulerede realkreditlån samt § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. Ikrafttrædelse m.v.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 1991.

Stk. 2

Hypotekbankens cirkulære af 3. november 1989 om udbetaling og regnskabsaflæggelse for afdragsbidrag til jordbrugslån i henhold til lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 2 f i lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, som senest ændret ved lov nr. 367 af 8. juni 1990, og § 22 i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme, jf. lov nr. 372 af 11. juli 1988, fastsættes efter aftale med landbrugsministeren:

Boligministeriet, den 8. juli 1991 Svend Erik Hovmand / Hanne Victor Hansen ---------------------------------------------------------------------

Bilag 1

Opkrævning af afdragsbidrag til jordbrugslån (§ 1, stk. 2)

INDBERETNINGSSKEMA


REALKREDITINSTITUT:

OPGØRELSE PR. (termin): PERIODE:

LÅN YDET I HENHOLD TIL: Realkreditloven (sæt kryds)

Refinansieringsloven

JORDBRUGSLÅN MED AFDRAGSBIDRAG: % Serie Stående


INDEKS: Pr.:

OVERSIGT DENNE TERMIN I alt kr.

Indeks. obligationsrestg. - saldo primo perioden

Indeksering i perioden

Ordinære afdrag i perioden

Ekstraordinære afdrag/indfrielser i perioden

Indeks. obligationsrestg. - saldo ultimo perioden

Statens afdragsbidrag, i alt kr.:

Antal lån indfriet i perioden:

Status antal lån ultimo perioden:


SKØN OVER NÆSTE TERMIN Termin:

Indeksering, ialt kr.

Statens afdragsbidrag, i alt kr.


Bilag 2

Finansielle Data vedrørende lånene (§ 2)

ÅRSINDBERETNING

Følgende oplysninger indberettes hvert år inden den 1. februar med

status pr. 31. december det foregående år:)

Låneidentifikationer - kode for realkreditinstitut

  • kode for afdeling/hjemsted
  • lånesagens pantnr.
  • løbenr. for hvert lån

Ejendoms- og - CPR-nr.

bedriftsidentifikationer - BBR-identifikation

Statustidspunkt - Statustidspunkt

Oplysninger om lånene - restgæld

  • ordinære afdrag
  • ekstraordinære afdrag
  • samlet indeksering
  • statens afdragsbidrag

Oplysninger om særlige - årsagskode

forhold - reference CPR-nr.

----------- ) For refinansieringslån i form af grønne obligationer og udlandslån

gælder en tilsvarende indberetningspligt.


Boligministeriet, den 8. juli 1991, den 8. juli 1991

/Svend Erik Hovmand Hanne Victor Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991