Bekendtgørelse om arkitektuddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus

Uddannelsens formål er på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at opøve færdighed i at behandle arkitektoniske problemstillinger og udforme arkitektoniske projekter. Uddannelsens fagområder spænder fra by- og landskabsplanlægning over bygningskunst til design. Indøvelsen af en arkitektfaglig arbejdsproces er uddannelsens bærende element.

Uanset fagområde er det uddannelsens mål at give den studerende kompetence til at omsætte en række givne forudsætninger og krav - funktionelle, produktionstekniske og økonomiske - til en udtryksfuld arkitektonisk form. Varighed

Uddannelsen er normeret til 5 år. Uddannelsen består af en 2-årig 1. del og en 3-årig 2. del. 2. del indeholder og afsluttes med en 3-måneders afgangsperiode.

Alle studieår er på 10 måneder, løbende fra 1. september til 30. juni, og består af 2 semestre a 5 måneder. Uddannelsens 1. del

Uddannelsens 1. del er normeret til 2 år og har til formål at give den studerende forståelse for fagets indhold og bredde, at opøve den studerende i arkitektonisk formgivning og at introducere fagets forudsætningsdiscipliner inden for de i stk. 2 nævnte hovedområder.

Undervisningen på 1. del består af projektorienterede øvelser, der har til formål at udvikle evnen til at arbejde med arkitektoniske problemstillinger. Til støtte herfor gives undervisning inden for følgende 3 hovedområder:

1. Arkitektfagets historie og teori.

1. Visualisering.

1. Byggeteknik og konstruktions- og materialeforståelse.

For at opnå godkendelse af 1. dels-studiet skal den studerende igennem løsning af projektøvelser dokumentere, at den studerende har opnået færdighed i løsning af enklere arkitektoniske problemstillinger, og at den studerende har opnået grundlæggende kendskab til forudsætningsdiscipliner inden for de i stk. 2 nævnte hovedområder. Uddannelsens 2. del

Uddannelsens 2. del er normeret til 3 år og har til formål at give den studerende kompetence til at kunne udøve arkitektfaget inden for et eller flere af fagets specialiseringsområder.

1. del af uddannelsen kan påbegyndes efter godkendt 1. del, jf. § 13.

Med grundlag i arkitektur og arkitekturens fagområder kan den studerende specialisere sig inden for følgende tre hovedområder:

1. Planlægning.

1. Bygningskunst.

1. Design.

Ved afslutningen af 2. del skal den studerende gennem projektarbejde have opnået: Praktik og tegnestueophold

1. Evne til og træning i at identificere og analysere et arkitektonisk problem og fremlægge et forslag til dets løsning ud fra givne funktionelle, fremstillingstekniske og økonomiske forudsætninger og krav.

1. Evne til at mestre en arbejdsmetode, der gør det muligt at udskille de enkelte problemer i en kompleks opgave, fremsætte forslag til deres løsning og derpå kæde forslagene sammen til en velafvejet, karakterfuld helhed.

1. Evne til og træning i at foretage et motiveret valg mellem mulige løsninger.

1. Evne til og træning i at fremlægge løsningsforslag for en opgavestiller i tegning, skrift og tale.

1. Erfaring i at udarbejde entydige konstruktionstegninger til brug ved en arkitektopgaves omsætning fra projekt til virkelighed.

1. Elementær viden om fysiske love, der bestemmer en bygnings eller et produkts konstruktion og materialesammensætning.

1. Alment kendskab til det danske samfunds politiske, administrative og økonomiske opbygning.

1. Alment kendskab til lovgivning og fagretslige regler inden for arkitekters arbejdsområde.

1. Alment kendskab til arkitekturens historie, herunder kendskab til væsentlige, aktuelle arkitekturteorier.

Formålet med praktik/tegnestueophold er at give den studerende mulighed for at afprøve faglige kvalifikationer i et samarbejde mellem de teknikere og andre specialister, der er knyttet til løsningen af en arkitektopgave, og at give den studerende en baggrund for at tilrettelægge det videre studieforløb ud fra kendskab til praktisk arkitektvirksomhed.

Praktik og/eller tegnestueophold kan indgå i uddannelsens 2. del.

Kulturministeriet yder et tilskud pr. praktikplads til den virksomhed eller institution, der ansætter praktikanter.

De nærmere regler om praktik og tegnestueophold fastsættes af Kulturministeriet efter indstilling fra arkitektskolerne. Studiets tilrettelæggelse

Arkitektskolerne fastsætter hver især inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Studieordningen sendes til Kulturministeriet.

Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1. mål for og indhold af de enkelte fag, de enkelte semestre og dele af uddannelsen,

1. tidsmæssigt omfang af fag, projektøvelser m.v.,

1. placering af fag, projektøvelser m.v. i studieforløbet,

1. undervisningsformer og

1. afgangsterminer.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Bedømmelse m.v.

Bedømmelse m.v.

Ved afslutningen af hvert semester giver studieenhedens lærere en skriftlig pædagogisk vejledning til hver enkelt studerende.

Vejledningen skal være en vurdering af den studerendes faglige indsats og udvikling i det forløbne semester og skal påpege manglende færdigheder samt indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende semester.

Vejledningen ved afslutningen af 9. semester skal derudover indeholde råd vedrørende valg af emne for afgangsopgave.

Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab de nærmere regler vedrørende de pædagogiske vejledninger. Studieaktivitetserklæringer

Ved afslutningen af hvert semester udformer studieenhedens lærere en studieaktivitetserklæring for hver enkelt studerende. Aktivitetserklæringen skal konkludere, om den studerende har været studieaktiv i det forløbne semester.

Den studerende kan ikke erklæres studieaktiv, såfremt den studerende uden gyldig grund i høj grad ikke har deltaget i studieenhedens faglige aktiviteter, eller såfremt den studerende har undladt at aflevere besvarelser af studieplanens opgaver.

Det skal af skolens studieplan fremgå, hvilke opgaver og aktiviteter den studerende forventes at udføre i løbet af de forskellige semestre, jf. § 6.

Skønner studieenhedens lærere, at der er risiko for, at den studerende ikke får godkendt et semester efter § 8, stk. 2, gives en skriftlig advarsel herom.

Den studerende kan ikke fortsætte på studiet, såfremt den studerende ikke er blevet erklæret studieaktiv efter § 8, stk. 2, i to på hinanden følgende semestre eller i tre semestre i alt. Såfremt den studerende ikke kan fortsætte på studiet, træffer arkitektskolen afgørelse herom.

Arkitektskolen kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, såfremt særlige forhold taler herfor.

En studieaktivitetserklæring har gyldighed for begge arkitektskoler.

Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab de nærmere regler for aktivitetserklæringerne, herunder regler for studerendes klageadgang. Faglig bedømmelse af 1. del

Ved afslutningen af det andet studieår foretages i forbindelse med den pædagogiske vejledning en samlet faglig bedømmelse af den studerendes evner for studiet.

Den faglige bedømmelse skal være en vurdering af den studerendes faglige færdigheder, faglige viden, arbejdsmetoder og arbejdsresultater i de to første studieår, jf. § 3, stk. 3.

Den faglige bedømmelse skal ikke foretages, såfremt den studerende i medfør af § 9, stk. 1, ikke kan fortsætte på studiet efter andet studieår.

Studerende med særlige forudsætninger kan få en samlet faglig bedømmelse af 1. del allerede efter, at den studerende har gået på uddannelsen i to eller tre semestre. Arkitektskolen træffer afgørelse herom.

Den faglige bedømmelses konklusion skal være »godkendt« eller »ikke godkendt«.

Den studerende skal tage andet studieår om, såfremt 1. del ikke kan godkendes efter § 12.

Den studerende kan ikke fortsætte på studiet, såfremt 1. del tre gange er blevet bedømt »ikke godkendt«. Såfremt den studerende ikke kan fortsætte på studiet, træffer arkitektskolen afgørelse herom.

Arkitektskolen kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 3 og tillade den studerende at få en fjerde faglig bedømmelse af 1. del, såfremt særlige forhold taler herfor.

Bedømmelsen foretages af en lærer fra den studerendes studieenhed samt 2 censorer udpeget af skolen. De 2 censorer må ikke have undervist den studerende.

1. del er godkendt, såfremt mindst 2 af de 3 personer, der er nævnt i stk. 1, er enige herom.

En studenterobservatør kan overvære bedømmelsen.

En faglig bedømmelse af 1. del har gyldighed for begge arkitektskoler.

Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab de nærmere regler for bedømmelsen af 1. del, herunder regler for studerendes klageadgang. Afgang

Før uddannelsens afslutning skal den studerende tilmelde sig en afgangsprøve, jf. § 2, stk. 1, 3. pkt.

Afgangsprøven aflægges på den studieenhed, som den studerende har været tilknyttet det sidste studieår.

Afgangsprøven består i en bedømmelse af en opgavebesvarelse, som den studerende skal udarbejde inden for 3 måneder efter den i stk. 4 nævnte programgodkendelse.

Grundlaget for besvarelsen skal være:

1. en opgave, som er stillet af den bedømmelseskomite, som er nævnt i § 20, stk. 1, eller

1. en selvvalgt opgave.

Vælger den studerende at søge afgang på grundlag af en selvvalgt opgave, skal opgaveformuleringen enstemmigt godkendes af bedømmelseskomiteen.

Den studerende skal fremlægge et program for udarbejdelsen af opgaven, som enstemmigt skal godkendes af bedømmelseskomiteen.

Såfremt to eller flere af bedømmelseskomiteens medlemmer ved programgodkendelsen finder, at emnet for den studerendes afgangsopgave repræsenterer en udstrakt grad af specialisering, skal bedømmelseskomiteen desuden vurdere opgaver, som den studerende har udarbejdet på uddannelsens 2. del, og lade disse vurderinger indgå i den bedømmelse, som er nævnt i § 21, stk. 1.

Den i § 18 nævnte opgave skal besvares af hver enkelt studerende for sig.

Besvarelsen skal bedømmes af en bedømmelseskomite. Bedømmelseskomiteen skal bestå af:

1. En fastsansat lærer ved den studieenhed, den afgangssøgende har været tilmeldt i sit sidste studieår. Læreren udpeges efter aftale med den afgangssøgende.

1. En censor udpeget af den i nr. 1 nævnte lærer. Censoren må ikke være tilknyttet skolen.

1. En fastansat lærer fra en anden studieenhed på skolen udpeget af skolen.

1. En af Akademiraadet udpeget censor.

En studerende udpeget af den afgangssøgende kan overvære bedømmelsen som observatør.

Bedømmelseskomiteen udfærdiger en skriftlig bedømmelse, hvis konklusion er »godkendt« eller »ikke godkendt«. Afgangsprøven er godkendt, såfremt mindst 3 af bedømmelseskomiteens medlemmer, jf. § 20, stk. 1, er enige herom.

Den studerende kan ikke fortsætte på studiet, såfremt afgangsprøven tre gange er blevet bedømt »ikke godkendt« efter stk. 1. Såfremt den studerende ikke kan fortsætte på studiet, træffer arkitektskolen afgørelse herom.

Arkitektskolen kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 2 og tillade den studerende at søge afgang en fjerde gang, såfremt særlige forhold taler herfor.

Bedømmelsesresultatet »ikke godkendt« af afgangsprøven har gyldighed for begge arkitektskoler.

Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab de nærmere regler for adgangen, herunder regler for studerendes klageadgang, for sygeafgang og for omgængeres adgang.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Den, der har gennemført den akademiske arkitektuddannelse, har ret til at betegne sig cand. arch. (candidatus/candidata architecturae).

Arkitektskolen udsteder afgangsbevis for den gennemførte uddannelse.

Afgørelser i henhold til § 9, stk. 1, 2. pkt., § 13, stk. 3, 2. pkt., og § 21, stk. 2, 2. pkt., kan af den studerende indbringes for Kulturministeriet.

Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når særlige forhold taler herfor.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1991 og omfatter studerende, som begynder på arkitektuddannelsen i efterårssemestret 1991 eller senere.

Arkitektskolerne fastsætter i fællesskab de nærmere regler for en overgangsordning for studerende, der har påbegyndt arkitektuddannelsen før efterårssemestret 1991.

Kulturministeriet, den 11. juli 1991, den 11. juli 1991

/Morten Mølholm Hansen/