Bekendtgørelse om uddannelse i statskundskab og samfundsfag ved Københavns og Aarhus universiteter

Bekendtgørelsen omfatter:

1. Bacheloruddannelse i statskundskab på 3 år.

1. Overbygningsuddannelse i statskundskab på 2 år.

1. Overbygningsuddannelse i samfundsfag på 1 år.

1. Overbygningsuddannelser i to fag, herunder samfundsfag, på 2 år.

Bachelorudddannelsen og en overbygningsuddannelse danner tilsammen en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen skal give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og er samtidig forudsætning for en overbygningsuddannelse.

Bacheloruddannelsen skal være gennemført, før den studerende kan påbegynde en overbygningsuddannelse. Universitetet kan dispensere herfra.

I forbindelse med uddannelserne i statskundskab kan universitetet tilbyde afrundede uddannelselsesdele af mindst 1/2 og højst 2 års varighed, der kan indgå i eller supplere andre uddannelser ved de videregående uddannelsesinstitutioner.

De oplyste uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Uddannelsernes nærmere varighed i relation til statens uddannelsesstøtte fastsættes i særlige bestemmelser.

En bacheloruddannelse i statskundskab giver ret til betegnelsen B.A.

En kandidatuddannelse i statskundskab giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (Candidatus/candidata scientiarum politicarum).

En kandidatuddannelse i samfundsfag giver ret til betegnelsen cand. phil. (Candidatus/candidata philosophiae).

En kandidatuddannelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 4, giver ret til betegnelsen cand. mag. (Candidatus/candidata magisterii).

Uddannelsernes indhold

Uddannelsernes indhold

Uddannelserne består af et antal studieenheder. En studieenhed svarer til 1/6 årsværk, jf. § 3, stk. 1. Bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen består af 18 studieenheder og omfatter følgende fag:

1. Politologiske fag.

1. Samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik og anvendt EDB.

1. Sociologi.

1. Økonomi.

1. Valgfri fag.

Vægtfordelingen mellem faggrupperne fastsættes i studieordningen, således at politologiske fag udgør mindst 9 studieenheder, metodefag mindst 3 studieenheder, sociologi mindst 1 studieenhed, økonomi mindst 2 studieenheder, valgfri fag mindst 1 studieenhed.

I uddannelsen skal indgå skriftlige arbejder i form af seminararbejder eller hovedopgave. Overbygningsuddannelserne

Overbygningsuddannelsen i statskundskab består af 12 studieenheder.

Mindst 6 studieenheder består af politologiske fag og emneområder. I studieordningen kan fastsættes nærmere regler om valg af politologiske fagelementer i et omfang svarende til 3 af studieenhederne.

3 studieenheder består af speciale inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have et politologisk sigte.

Mindst 2 studieenheder består af valgfri samfundsvidenskabelige emneområder.

En studieenhed består af offentlig ret, hvis faget ikke er valgt på bacheloruddannelsen.

Der kan på overbygningsuddannelsen i statskundskab tilrettelægges en specialiseringslinie med datalogi/anvendt EDB. I studieordningen kan af hensyn til specialiseringen fastlægges afvigelser fra mindstekravet i § 7, stk. 2, samt fastlægges, hvilke valgfri fag på bacheloruddannelsen, jf. § 6, der er en forudsætning for specialiseringen.

Overbygningsuddannelsen i samfundsfag på 1 år består af 6 studieenheder.

2 studieenheder består af politologiske fag og emneområder. I studieordningen kan fastsættes nærmere regler om valg af politologiske fagelementer i et omfang svarende til 1 af studieenhederne.

3 studieenheder består af speciale inden for det samfundsvidenskabelige område. Specialet skal have et politologisk sigte.

1 studieenhed består af valgfri samfundsvidenskabelige emneområder.

Overbygningsuddannelser efter § 1, stk. 1, nr. 4, består af overbygningsuddannelsen i samfundsfag eller dele heraf kombineret med studier uden for det samfundsvidenskabelige område i et omfang, der svarer til mindst 6 studieenheder. Nærmere regler herom fastsættes i studieordningen.

Det fastlægges i studieordningen, hvilke af de studieenheder der er nævnt i § 9, der kan udgå, hvis den studerende foretager studievalg i henhold til stk. 1.

I studieordningen kan bestemmes, at den studerende kan erstatte indtil 3 studieenheder af overbygningsuddannelserne ved gennemførelse af praktik.

Bedømmelse

Bedømmelse

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelserne, dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af skriftlige opgaver.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

1. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne på institutionen.

1. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af ministeriet.

Mindst 1/3 af hver uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder specialeopgaven.

Prøveformerne skal sikre, at der sker en individuel bedømmelse af den studerende. Det kan dog bestemmes i studieordningen, at een prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse, hvis en gruppe af studerende ønsker det. Bedømmelsen sker da ved Bestået/Ikke bestået.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

For at bestå bacheloruddannelsen henholdsvis en overbygningsuddannelse kræves:

1. at eksamenresultatet er mindst 6,0,

1. at karakterer, der indgår i eksamensresultatet, er mindst 03 - karakteren i specialeopgaven, jf. § 7, stk. 3, og § 9, stk. 3, dog mindst 6, og

1. at prøver, hvori der gives Bestået/Ikke bestået, er bestået.

Ved fastsættelse af eksamensresultatet foretages ikke oprunding af karaktergennemsnittet.

Resultatet af kandidatuddannelsen beregnes som et vægtet gennemsnit af eksamensresultatet af bacheloruddannelsen og af overbygningsuddannelsen.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve. Universitetet kan tillade indstilling en 4. gang.

Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor, der er beskikket af ministeriet.

Hver prøve kan tages om for sig. Prøver med bedømmelsen Bestået eller en karakter på 6 eller derover kan ikke tages om.

Universitetet udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have gennemført den, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning, jf. styrelseslovens § 14.

Studieordningen skal indeholde:

1. Mål for og indhold af de enkelte fag.

1. Omfang af fagene på uddannelserne, opgjort i studieenheder.

1. Regler om valg af politologiske fagelementer, jf. § 7.

1. Regler om udarbejdelse af speciale og hovedopgave.

1. Regler for specialiseringsmuligheder på overbygningsuddannelsen, jf. § 8.

1. Regler for overbygningsuddannelse i to fag, jf. § 10.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller arbejdsformer.

1. Eventuelle regler om praktik.

1. Eventuelle særlige krav til undervisnings- eller eksamensfordringer.

1. Eksamenstidspunkter.

1. Antallet af prøver og fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. Vægtning af de karakterer, der gives ved de enkelte prøver.

1. Formen for de enkelte prøver, herunder eventuelt at den enkelte studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

1. Regler om, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af censorer, der er beskikket af ministeriet, jf. § 14.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for universitetet til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Inden en studieordning fastsættes, tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter. Det andet universitet orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til de andre institutioner, censorerne og ministeriet, til orientering.

Beståede uddannelseselementer eller dele heraf af bacheloruddannelsen eller overbygningsuddannelserne ved det ene universitet ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf ved det andet universitet.

Universitetet kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler i studieordningen godkende, at gennemførte/beståede uddannelseselementer eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Bedømmelser overføres som Bestået eller som karakter efter 13-skalaen, jf. § 15, stk. 2. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over universitetets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetet. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetet klagen - vedlagt en udtalelse - til ministeriet.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1991.

Følgende bestemmelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 204 af 7. april 1986 om uddannelserne i samfundsfag og statskundskab på Århus Universitet.

1. Bekendtgørelse nr. 212 af 7. april 1986 om uddannelserne i samfundsfag, forvaltning og forvaltning med specialisering i anvendt datalogi på Københavns Universitet.

Institutionen fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der er begyndt på uddannelsen inden 1. september 1991, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter de nye regler.

Studerende, der færdiggør uddannelsen efter de hidtidige regler, skal senest afslutte uddannelsen ved sommereksamen 2000.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. juli 1991, den 10. juli 1991

/Bertel Haarder Hanne Bjerrum/