Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder må ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke for:

1. Flammebehandling af ukrudt.

1. Afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer, hvor afgrøden dyrkes det følgende år.

1. Halm der har været anvendt til overdækning og lignende.

1. Mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer.

1. Våde halmballer. Afbrænding må først foretages, når der er sket orientering af kommunalbestyrelsen.

1. Halm på øerne, bortset fra Sjælland, Fyn, Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø og Ærø samt øer, der har bro eller dæmning til en af disse øer eller til fastlandet.

For tilsyn og håndhævelse gælder bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 7.

Miljøstyrelsen kan efter indstilling fra Plantedirektoratet undtagelsesvis meddele amtsvise eller landsdækkende dispensationer fra forbudet i § 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr eller lignende.

Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der i henhold til § 83 i miljøbeskyttelsesloven pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. juli 1991.

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 142 af 8. marts 1989 om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

pre_paragraph I medfør af §§ 4, 5, 45, stk. 4, og § 83, stk. 3 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989 fastsættes:

Miljøministeriet, den 12. juli 1991, den 12. juli 1991

/Per Stig Møller Hans Jurgen Stehr/