Bekendtgørelse af lov om arbejdstilbud til ledige

§ 1. Med henblik på genplacering på arbejdsmarkedet har langtidsledige medlemmer under 60 år af en anerkendt arbejdsløshedskasse krav på et rimeligt tilbud om arbejde i mindst 9 måneder. Tilbudet skal gives i god tid før retten til dagpenge ophører efter §§ 55 og 72, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. og så vidt muligt efter et års ledighed. Stk. 2. Medlemmer under 25 år har krav på et tilbud efter 1 års ledighed. Stk. 3. Ledige, der har haft et arbejdstilbud, har ikke ret til et nyt arbejdstilbud. Dette gælder dog ikke:

1. Ledige, som har ret til arbejdstilbud efter stk. 2 eller § 8, stk. 4-5.
2. Ledige, som er fyldt 50 år ved ophøret af et tidligere arbejdstilbud.
3. Ledige, der på grundlag af andet arbejde end arbejdstilbud bevarer eller generhverver dagpengeretten efter §§ 55 og 72, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
4. Ledige, som har afsluttet seneste arbejdstilbud inden den 1. juli 1986. Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 3 har følgende ledige ret til et 2. arbejdstilbud:
5. Ledige, som i mindst 6 måneder har deltaget i en uddannelse, hvortil der er ydet uddannelsesydelse.
6. Ledige, som efter § 10, stk. 9, har gennemført et uddannelsestilbud af mindst 3 måneders varighed.
7. Ledige, som har haft et arbejdstilbud, og som har modtaget iværksætterydelse i 12 måneder.
8. Ledige, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, og som efter indstilling fra arbejdsløshedskassen efter en konkret vurdering af Arbejdsformidlingen ikke skønnes at kunne deltage i en uddannelse, som gives af Arbejdsformidlingen, efter § 10, stk. 9. Stk. 5. Ledige, der er omfattet af stk. 4, kan kun modtage et arbejdstilbud efter disse bestemmelser, hvis de
9. ikke er omfattet af andre bestemmelser i loven eller
10. ikke har generhvervet retten til dagpenge efter § 54, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. eller
11. ikke på grund af andet arbejde end arbejdstilbud har bevaret eller generhvervet retten til dagpenge efter §§ 55 og 72, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 6. Arbejdsmarkedsnævnet har den endelige administrative afgørelse af, om et afgivet arbejdstilbud er rimeligt, eller om en afgørelse efter stk. 4, nr. 4, er rimelig. Stk. 7. For at forbedre den langtidslediges beskæftigelsesmuligheder kan arbejdsgiveren tillade den pågældende at deltage i uddannelsesaktiviteter i op til 3 måneder af genoptræningsperioden. I uddannelsesperioden aflønnes den pågældende som i den øvrige genoptræningsperiode, ligesom der udbetales støtte efter § 2. Er der til uddannelsesaktiviteten knyttet en særlig godtgørelse, udbetales denne ikke. Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes undervisning kan indgå i ansættelsesforhold støttet efter denne lov.

§ 2. Ved ansættelse efter § 1 yder staten en økonomisk støtte til genoptræning i de første 9 måneders beskæftigelse. Samme støtte kan ydes til ansættelse af medlemmer, der er fyldt 60 år. Støtten ydes til ansættelser i private og offentlige virksomheder og institutioner, der medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Arbejdsministeren kan nedsætte genoptræningsperiodens længde. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 fastsættes for 1 år ad gangen, regnet fra den 1. juli. Tilskudet udgør 37 kr. pr. time ( 1). Beløbet reguleres een gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 3. Arbejdsmarkedsnævnet søger i samarbejde med Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne at skaffe den langtidsledige et tilbud om arbejde, fortrinsvis i private virksomheder. Stk. 2. Staten skal ansætte mindst 10 pct. af de langtidsledige, der inden for hver amtskommune får arbejde efter denne ordning. Stk. 3. Hvis Arbejdsmarkedsnævnet ikke kan skaffe et tilbud om arbejde, skal bopælskommunen søge at give et arbejdstilbud inden for sit eget forvaltningsområde eller en anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution. Stk. 4. Er kommunen heller ikke i stand til at skaffe den langtidsledige et tilbud om arbejde, skal amtskommunen give et arbejdstilbud inden for sit eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution. Stk. 5. Hvis den langtidsledige ikke har fået et rimeligt tilbud om arbejde, inden den pågældendes ret til arbejdsløshedsdagpenge ophører, betaler amtskommunen efter anmodning fra den ledige pr. dag til den pågældende et beløb, der svarer til de arbejdsløshedsdagpenge, den ledige oppebar umiddelbart inden dagpengerettens ophør. Amtskommunens forpligtelse vedvarer, indtil den langtidsledige har påbegyndt eller afslået et rimeligt arbejdstilbud.

§ 4. Bopælskommunen betaler den fulde lønudgift og modtager statstilskud ved ansættelse i kommunen, amtskommunen eller i anden offentlig eller offentligt støttet virksomhed eller institution, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Amtskommunerne betaler, hvad der svarer til 10 pct. af de samlede lønudgifter efter fradrag af statstilskud ved ansættelse af ledige efter denne lov. Stk. 3. Staten betaler den fulde lønudgift for de 10 pct. af de langtidsledige, der skal ansættes i staten efter § 3, stk. 2. Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren forhøje antallet af langtidsledige, jf. stk. 3, hvis løn betales af staten.

§ 6. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om støtteordningen og administrationen af reglerne i denne lov, herunder om det tidspunkt, hvor der skal gives tilbud om arbejde, jf. § 1, stk. 1, 2 og 4. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om et til arbejdstilbud til personer, som på grund af overgang til almindeligt arbejde på fuld tid og fuldtidsforsikring ellers ville miste retten til arbejdstilbud efter kort tids ansættelse. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om ret til befordringstilskud til personer der i medfør af loven modtager uddannelsestilbud. Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter dog nærmere regler om den kommunale udligningsordning, jf. § 5, og om administrationen af reglerne i § 4, stk. 2.

§ 8. Ledige under 25 år kan efter 6 måneders ledighed få en uddannelsesydelse i op til 2 år, mens de deltager i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, og at uddannelsesydelse ikke kan gives til visse uddannelsesaktiviteter i forlængelse af afsluttede uddannelser. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om retten til at oppebære uddannelsesydelsen, herunder om 2 at retten til ydelsen kan bortfalde, når Arbejdsformidlingen giver de langtidsledige et konkret arbejdstilbud, og

1. hvornår uddannelsen senest skal påbegyndes efter, at den langtidsledige havde krav på et arbejdstilbud,
2. at ydelsen ikke kan fås, hvis uddannelsen påbegyndes efter, at den lediges ret til dagpenge er ophørt. Stk. 3. Størrelsen af uddannelsesydelsen svarer til det halve af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Er der til uddannelsen knyttet en uddannelsesstøtte, udbetales denne ikke. Er der til uddannelsen knyttet løn, som er større end uddannelsesydelsen, bortfalder ydelsen. Er lønnen lavere end uddannelsesydelsen, suppleres lønnen med uddannelsesydelse, således at den pågældende tilsammen får et beløb svarende til uddannelsesydelsen. Uddannelsesydelsen finansieres af staten. Stk. 4. Den langtidsledige er berettiget til et arbejdstilbud efter stk. 5, hvis uddannelsen ikke gennemføres, den gennemførte uddannelse har en varighed på under 18 måneder eller ikke er en erhvervsmæssig uddannelse. Stk. 5. Det er en betingelse for at få arbejdstilbud efter stk. 4, at den ledige 1 måned efter uddannelsens afbrydelse eller 3 måneder efter dens afslutning er dagpengeberettiget og senest på disse tidspunkter fremsætter krav om arbejdstilbud over for Arbejdsformidlingen. Den ledige har krav på arbejdstilbud senest 6 måneder efter kravets fremsættelse. Den ledige har tidligst ret til ydelse efter § 3, stk. 5, efter udløbet af sidstnævnte periode. Stk. 6. Nærmere bestemmelser om uddannelsesydelsen, dens administration og udbetaling fastsættes af arbejdsministeren.

Uddannelsesydelse og uddannelsestilbud

Uddannelsesydelse og uddannelsestilbud

§ 10. Ledige, der har ret til uddannelsesydelse efter § 9, kan få ydelsen i op til 1 år og 6 måneder, mens de deltager i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisnings- og forskningsministeren bestemme, at visse uddannelser ikke giver ret til uddannelsesydelse, og at uddannelsesydelse ikke kan gives til visse uddannelsesaktiviteter i forlængelse af afsluttede uddannelser. Stk. 2. Arbejdsformidlingen forlænger efter ansøgning uddannelsesydelsen fra 1 år og 6 måneder til 2 år, hvis uddannelsens længde gør det nødvendigt. Stk. 3. Uddannelsesydelsen kan fås inden for det tidsrum, hvor den ledige kunne have fået dagpenge efter § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Uddannelsesydelse kan dog modtages uden for disse perioder, når den ledige modtager uddannelsestilbud efter stk. 8 eller stk. 9, jf. stk. 11. Stk. 4. Størrelsen af uddannelsesydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville have fået. Uddannelsesydelsen kan kun udbetales, hvis der ikke samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesydelse, så at den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesydelsen. Stk. 5. Hvis en modtager af uddannelsesydelse samtidig har indtægt eller arbejde, skal uddannelsesydelsen nedsættes efter samme regler som i §§ 58, 59 og 73, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 6. Uddannelsesydelsen administreres af Arbejdsformidlingen og udbetales af arbejdsløshedskasserne. Reglerne i §§ 79-82, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 7. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler

1. om uddannelsesydelsen, dens administration og udbetaling og
2. om information og vejledning om uddannelsesmuligheder og tilmelding til uddannelser. Stk. 8. Ledige, som er under 50 år, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, har, hvis de ikke har haft et arbejdstilbud, efter 12 måneders ledighed ret til at modtage et uddannelsestilbud i op til 1 år og 6 måneder. Arbejdsformidlingen kan forlænge uddannelsestilbudet til 2 år og 6 måneder, hvis uddannelsens længde gør det nødvendigt. Stk. 9. Ledige, som er under 50 år, og som har haft et arbejdstilbud efter § 1, stk. 1, eller stk. 3, har efter 6 måneders ledighed ret til at modtage et uddannelsestilbud med uddannelsesydelse, jf. § 9. Stk. 10. Arbejdsformidlingen giver uddannelsestilbud efter stk. 8 og 9, og uddannelsernes art og længde fastlægges ud fra den lediges forudsætninger og ønsker og ud fra arbejdsmarkedets behov. Arbejdsministeren fastsætter de nærmere regler om ret til uddannelsestilbud efter stk. 8 og 9, og kan herunder bestemme, at administrationen af de fastsatte regler skal varetages i et samarbejde mellem Arbejdsformidlingen og Arbejdsmarkedsnævnet. Ministeren kan endvidere bestemme, at Arbejdsformidlingens afgørelser efter de fastsatte regler kan indbringes for Arbejdsmarkedsnævnet, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 11. Ledige, der har ret til uddannelsestilbud efter stk. 8 og 9, er omfattet af § 55, stk. 2, og § 72, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil de af Arbejdsformidlingen har modtaget et uddannelsestilbud. Stk. 12. Arbejdsformidlingen kan efter regler fastsat af arbejdsministeren godkende, at ledige, som, jf. stk. 8, har ret til uddannelsestilbud, i stedet kan modtage uddannelsesydelse. Ledige, som modtager uddannelsesydelse efter denne bestemmelse, er ikke omfattet af § 55, stk. 2, og § 72, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 13. Ledige, der har deltaget i et uddannelsestilbud efter stk. 8 eller fået uddannelsesydelse efter stk. 12, har ret til arbejdstilbud, uanset at betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke er opfyldt.

Iværksætterydelse til ledige

Iværksætterydelse til ledige

§ 11. En ledig, som etablerer og driver selvstændig virksomhed, har ret til en iværksætterydelse i op til 3 år og 6 måneder, hvis ledigheden har varet mindst 5 måneder eller den ledige har haft et arbejdstilbud efter § 1, stk. 1-3. Stk. 2. En ledig, der har afslået et rimeligt arbejdstilbud eller er ophørt med dette af grunde, der kan tilregnes den pågældende selv, har ikke krav på iværksætterydelse. Stk. 3. Den selvstændige virksomhed skal påbegyndes, inden den ledige fylder 60 år. Stk. 4. Har den ledige fået dagpenge eller uddannelsesydelse efter § 10 i en eller flere perioder efter sidste arbejdstilbud, afkortes perioden i stk. 1 tilsvarende. Stk. 5. Størrelsen af iværksætterydelsen svarer for fuldtidsforsikrede til 50 pct. af dagpengenes højeste beløb efter § 47, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. For deltidsforsikrede er ydelsen 2/3 af iværksætterydelsen for fuldtidsforsikrede. Stk. 6. Hvis en modtager af iværksætterydelse samtidig har andet arbejde eller indtægt fra andet arbejde, skal iværksætterydelsen nedsættes efter samme regler som i §§ 58, 59 og 73, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 7. En modtager af iværksætterydelse kan opgive denne og genindtræde i sin dagpengeret, som om perioden med iværksætterydelsen havde været dagpengeberettigende ledighed. Stk. 8. Ved ophør med iværksætterydelse senest ved ydelsesperiodens udløb har den ledige ret til arbejdstilbud. Dette gælder dog ikke ledige, som har afsluttet seneste arbejdstilbud før den 1. juli 1986. Stk. 9. Iværksætterydelsen administreres af Arbejdsformidlingen og udbetales af arbejdsløshedskasserne. Reglerne i §§ 79-82, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse. Stk. 10. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler

1. om iværksætterydelsen, dens administration og udbetaling og
2. om mulighederne for at få uddannelsesydelse og iværksætterydelse i forlængelse af hinanden.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

Oplysningspligt og tilbagebetaling

§ 12. En modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen henholdvis arbejdsløshedskassen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne. Nærmere regler fastsættes af arbejdsdirektøren ( 2) henholdsvis direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsnævnet. Stk. 2. Har en modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse givet Arbejdsformidlingen urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, kan arbejdsdirektøren ( 2) bestemme, at disse skal tilbagebetales helt eller delvis. Stk. 3. Har en modtager af uddannelsesydelse eller iværksætterydelse givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge eller beregning af ydelserne, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelserne, skal beløbet, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet. Stk. 4. Reglerne om statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser i kapitel 14 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Administration og klageadgang

Administration og klageadgang

§ 14. Klage over Arbejdsformidlingens afgørelse ved administrationen af denne lov kan inden 4 uger indbringes for arbejdsdirektøren ( 2) af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Arbejdsdirektørens ( 2) afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Ministeren kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er blevet meddelt, på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af arbejdsdirektøren ( 2), op til nærmere undersøgelse og afgørelse. Stk. 4. Klage over kassens afgørelse i spørgsmål om uddannelses- og iværksætterydelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Nærmere regler fastsættes af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen. Stk. 5. Afgørelser, som er truffet af direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 4, kan inden 4 uger indbringes for Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen ( 4) af den, som afgørelsen vedrører.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 3. Stk. 1. Personer, der har afsluttet sidste arbejdstilbud inden lovens ikrafttræden, kan uanset § 9, stk. 1, i lov om arbejdstilbud til ledige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, vælge at modtage endnu et arbejdstilbud, medmindre de har afsluttet en uddannelsesydelse efter de hidtidige regler. Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter regler om, at § 10, stk. 3, og § 11, stk. 2, i lov om arbejdstilbud til ledige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, kan fraviges helt eller delvis for personer, der har afsluttet sidste arbejdstilbud eller uddannelsesydelse før 1. juli 1985. Stk. 3. Ledige, der afslutter et arbejdstilbud efter den 30. juni 1985, har ret til optagelse på en uddannelsesinstitution forud for ledige, der er omfattet af stk. 1, og som vælger en uddannelsesydelse. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om fortrinsrettens administration efter forhandling med den minister, hvorunder den enkelte uddannelse hører. Lov nr. 840 af 21. december 1988 indeholder i § 4 og § 5 følgende bestemmelser:

§ 4. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1989. Dog træder § 10, stk. 8, i lov om arbejdstilbud til ledige i kraft den 1. januar 1991, således at ret til uddannelsestilbud efter denne bestemmelse indtil den 31. december 1990 er betinget af, at Arbejdsformidlingen skønner det muligt at give uddannelsestilbud. Ledige, som af denne grund ikke efter senest 28 måneders ledighed kan modtage et uddannelsestilbud, får et arbejdstilbud. Stk. 2. § 10, stk. 12, i lov om arbejdstilbud til ledige træder i kraft den 1. januar 1990. Stk. 3. Til opkrævning efter lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond sker tilbageholdelsen i løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den første lønningsuge efter 1. januar 1989, for månedslønnede fra og med lønnen for januar 1989. Stk. 4. Opkrævning efter lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsuddannelsesfond sker på grundlag af ATP-bidrag, som indbetales 1. januar 1989 eller senere.

§ 5. Stk. 1. Et medlem, som har afsluttet seneste arbejdstilbud inden den 1. juli 1987, og som i perioden fra den 1. januar 1989 til den 31. december 1989 kan miste ret til dagpenge efter §§ 55, stk. 1, og 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret til enten et arbejdstilbud eller uddannelsesydelse. Uddannelsesydelse kan kun ydes inden for den i 1. pkt. nævnte periode til uddannelser af mindst 6 måneders varighed. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gives uddannelsesydelse til uddannelser af kortere varighed end 6 måneder. Stk. 2. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, har ikke ret til uddannelsestilbud efter § 10, stk. 9, i lov om arbejdstilbud til ledige, og medlemmet kan kun modtage arbejdstilbud og uddannelsesydelse efter stk. 1. Stk. 3. Et medlem, som er berettiget til uddannelsesydelse efter stk. 1, kan anmode Arbejdsformidlingen om et rimeligt tilbud om optagelse på en godkendt uddannelse af mindst 3 måneders varighed. Stk. 4. Arbejdsmarkedsnævnet har den endelige administrative afgørelse af, om et tilbud efter stk. 3 om optagelse på en godkendt uddannelse af mindst 3 måneders varighed er rimeligt. Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter regler om arbejdstilbud og uddannelsesydelse efter stk. 1 og 3, herunder om arbejdsløshedskassernes indberetning til Arbejdsformidlingen, hvornår medlemmet senest kan vælge uddannelsesydelse, og nærmere betingelser for ret til uddannelsesydelse. Stk. 6. Et medlem, som er omfattet af stk. 1, og som deltager i en godkendt uddannelse, jf. stk. 3, har under uddannelsesforløbet ret til uddannelsesydelse, uanset om uddannelsen finder sted efter den periode, som er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Stk. 7. Et medlem, som har deltaget i en uddannelse, hvortil der er ydet uddannelsesydelse efter stk. 1 eller stk. 3, har ret til et 2. arbejdstilbud, jf. § 1, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om arbejdstilbud til ledige. Stk. 8. Et medlem, der er berettiget til uddannelsesydelse efter stk. 1, jf. stk. 6, bevarer dagpengeretten uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil medlemmet begynder uddannelsen eller afslår et rimeligt tilbud om en længerevarende arbejdsmarkedsuddannelse. Stk. 9. Et medlem, som har ret til et arbejdstilbud efter stk. 1 eller stk. 7, har uanset betingelserne i § 55, stk. 1, eller § 72, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ret til dagpenge, indtil et arbejdstilbud påbegyndes eller afslås. Stk. 10. Arbejdsgiverens forpligtelse til at udbetale dagpengegodtgørelse, jf. § 84 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., kan til samme medlem højst indtræde 5 gange i hvert af årene 1989 og 1990 og derefter højst 4 gange indtil 1. juli 1991. Lov nr. 386 af 13.juni 1990 indeholder i § 31 ( 5) følgende bestemmelse: