Bekendtgørelse om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus
BEK nr 58 af 28/01/1991
§ 1
Der kan optages ansøgere, som har bestået en af følgende eksaminer m.v.:
- Studentereksamen (herunder færøsk studentereksamen).
- Højere forberedelseseksamen (herunder færøsk højere forberedelseseksamen samt grønlandsk gymnasial uddannelse).
- Højere handelseksamen.
- Højere teknisk eksamen (HTX-eksamen).
- Gymnasiale indslusningskursus for flygtninge (GIF-eksamen).
- Bygningskonstruktøreksamen.
- Eksamen m.v. fra et fremmed land, som Danmark har truffet aftale med om gensidig anerkendelse af eksaminer m.v., der er ligestillet eller sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen, jf. nr. 1-4.
- Udenlandsk eksamen, som Danmark i øvrigt har anerkendt som ligestillet med en dansk adgangsgivende eksamen som nævnt under nr. 1-4.
Ved optagelse på grundlag af § 1, stk. 1, nr. 7 og 8 kan arkitektskolerne forlange, at ansøgeren består en prøve i dansk inden optagelse.
§ 2
Arkitektskolerne kan ved særlig tilladelse give adgang for ansøgere til arkitektuddannelsen på andet grundlag end de i § 1 nævnte eksaminer m.v., jf. dog kapitel 3 om adgangsbegrænsning.
En tilladelse efter stk. 1 omfatter kun uddannelsen ved den pågældende arkitektskole.
Optagelsestal, optagelsesområder og studieskift
Optagelsestal, optagelsesområder og studieskift
§ 3
Kulturministeriet fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser. Fastsættelsen sker efter høring af institutionerne.
§ 4
Kandidatuddannelserne ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og ved Arkitektskolen i Aarhus udgør hver eet optagelsesområde.
§ 5
Overflytning mellem arkitektskolerne kan ske med tilladelse fra den arkitektskole, der søges om overflytning til efter arkitektskolernes bestemmelser.
Optagelse under adgangsbegrænsning
Optagelse under adgangsbegrænsning
§ 6
Optagelsespladserne opdeles normalt i to kvoter - kvote I og kvote II. Ministeriet fastsætter kvoternes størrelse efter indstilling fra arkitektskolerne.
Overskydende optagelsespladser i en kvote kan overføres fra een kvote til en anden. Kvote I
§ 7
Optagelsespladserne i kvote I tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med dansk adgangsgivende eksamen efter § 1, stk. 1, nr. 1-6. Hvis det ikke er muligt at optage alle med samme optagelseskvotient, udvælger institutionerne efter objektive kriterier, hvem der skal optages.
Op til 10 pct. af optagelsespladserne i kvote I reserveres ansøgere med bygningskonstruktøreksamen efter § 1, stk. 1, nr. 6.
§ 8
Optagelseskvotienten er gennemsnittet af alle karaktererne ved den adgangsgivende eksamen. Hvis arkitektskolerne kræver bestemte niveauer i bestemte fag, skal karakteren fra det krævede niveau indregnes i optagelseskvotienten. For at eksamensgennemsnittet skal kunne anvendes som optagelseskvotient, må der normalt ikke være overført mere end 3 fag fra anden uddannelse uden karakterer på eksamensbeviset. Gennemsnittet beregnes med 1 decimal.
Hvis ansøgeren har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for optagelse. Ansøgere, der senest den 31. december 1990 har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan dog vælge, hvilken af disse eksaminer, de ønsker at søge optagelse på grundlag af. Ansøgere, der senest den 31. december 1990 var under uddannelse til en ny adgangsgivende eksamen, kan, når den nye eksamen er bestået, vælge at søge optagelse på grundlag af denne eksamen.
Ansøgere med bygningskonstruktøreksamen er undtaget fra bestsemmelserne i stk. 2.
§ 9
Arkitektskolerne kan i særlige tilfælde herunder sygdom, handicap m.v., fravige reglerne i §§ 7 og 8. Kvote II
§ 10
Optagelsespladserne i kvote II tildeles de ansøgere, der opfylder adgangsbetingelserne, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-6, eller som har fået dispensation herfra, jf. § 2, og som institutionerne efter en individuel vurdering finder egnet til optagelse.
Arkitektskolerne offentliggør hvilke relevante kvalifikationskriterier, der vil blive lagt vægt på ved optagelsen. Væsentlige ændringer i kvalifikationskriterierne kan kun foretages med 2 års varsel. Arkitektskolerne kan anvende studieegnethedsprøver, interviews m.v. Institutionerne må som udvælgelseskriterium ikke anvende alder eller lodtrækning, ligesom en optagelseskvotient normalt ikke kan være eneafgørende.
§ 11
Alle ansøgere med udenlandske eksaminer efter § 1, stk. 1, nr. 7 og 8, optages gennem kvote II.
Ansøgning udfærdiges på dansk, ligesom eventuel studieegnethedsprøve aflægges på dansk.
Kulturministeriet kan i forbindelse med de årlige optagelsestal, jfr. § 3, bestemme, at optagelse af udenlandske statsborgere kan begrænses til en bestemt procentsats af det samlede optagelsestal. Denne begrænsning gælder ikke for statsborgere fra et af de øvrige medlemslande af De europæiske Fællesskaber eller ansøgere, som er omfattet af §§ 7 og 8 i udlændingeloven (flygtninge).
Bedømmelse og vejledende omregning af udenlandske eksaminer foretages af et fællesnævn. Nævnet kan i øvrigt tage alle spørgsmål om udenlandske ansøgere og eksaminer op. Nævnet består af repræsentanter for universiteterne, arkitektskolerne og andre institutioner under den koordinerede tilmelding. Ansøgere med afsluttet eller afbrudt videregående uddannelse
§ 12
Ansøgere, der i forvejen har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været optaget på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen.
Arkitektskolerne kan i særlige tilfælde dispensere herfra.
Bygningskonstruktøreksamen er undtaget fra bestemmelserne stk. 1.
Fremgangsmåden ved ansøgning og optagelse
Fremgangsmåden ved ansøgning og optagelse
§ 13
Der optages studerende ved arkitektskolerne een gang om året pr. 1. september. Overflytning mellem arkitektskolerne efter § 5 kan dog foretages på andre tider.
Optagelse sker ved hver arkitektskole.
Der foretages en koordinering af tilmeldings- og optagelsesproceduren ved arkitektskolerne og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Undervisnings- og Forskningsministeriet fastsætter regler herom. Ansøgningsfrister
§ 14
Inden den 15. marts kl. 12.00 skal de ansøgere, der ønsker at søge om optagelse gennem kvote II, jf. § 10, indgive ansøgning med redegørelse og dokumentation m.v. til de(n) institution(er) eller optagelsesområde(r), hvor optagelse ønskes. Om dokumentation og prioriteringsskema henvises til § 15, stk. 2, og § 16.
§ 15
Inden den 1. juli kl. 12.00 skal de ansøgere, der kun søger om optagelse gennem kvote I, indgive ansøgning til de(n) institution(er), hvor optagelse ønskes. Ansøgere, der søger optagelse ved flere uddannelsesinstitutioner under den koordinerede tilmelding, skal indsende et ansøgningsskema med dokumentation for adgangsgrundlaget til hver af de pågældende uddannelsesinstitutioner.
Al dokumentation indsendes i bekræftet kopi. Hvis optagelse søges flere steder, skal dokumentationen sendes til alle institutionerne. Original dokumentation kan kræves forevist.
§ 16
Sammen med ansøgningsskema indsendes et særskilt prioriteringsskema til den højest prioriterede uddannelsesinstitution. Prioriteringsskemaet skal indeholde samme oplysninger om prioritering af de ønskede optagelsesområder som ansøgningsskemaet.
§ 17
Arkitektskolerne kan i særlige tilfælde dispensere fra §§ 14-16. Svarfrister
§ 18
Inden den 1. juli giver arkitektskolerne meddelelse til de ansøgere, som skolerne med sikkerhed kan optage gennem kvote II, om at de er optaget.
Ansøgninger fra ansøgere med en dansk adgangsgivende eksamen, som ikke er optaget på deres 1. prioritet i kvote II, vil blive behandlet som ansøgninger til pladserne i kvote I.
Senest den 28. juli giver arkitektskolerne meddelelse til om at de er optaget på arkitektstudiet.
- ansøgere i kvote I og
- de ansøgere i kvote II, der endnu ikke har fået meddelelse herom.
Ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte optagelsesområder får meddelelse fra sekretariatet for den koordinerede tilmelding (tilmeldingssekretariatet) om afslaget. Sygeeksamen og andre eksaminer, der ikke er afsluttet ved ansøgningstidspunktet
§ 19
Ansøgere, der skal til sygeeksamen, eller ansøgere, der afslutter eksamen i eksamensterminen ved optagelsen, men som ikke ved ansøgningsfristens udløb har modtaget deres endelige eksamensbevis eller afsluttet den endelige eksamen, skal indsende ansøgnings- og prioriteringsskemaer inden for fristerne i §§ 14 og 15, om muligt med en foreløbig beregnet eksamenskvotient. Sådanne ansøgere får ikke svar inden for fristerne i § 18, men skal snarest efter sygeeksamen m.v. indsende eksamensbeviset til den eller de søgte institutioner. Ansøgerne optages derefter på det højst prioriterede optagelsesområde, hvor ansøgere med tilsvarende optagelseskvotient har kunnet optages. Optagelse på ledige pladser
§ 20
Optagelsespladser, der er ledige pr. 28. juli, kan søges af alle, der opfylder adgangsbetingelserne m.v., hvis arkitektskolerne skønner, at ansøgerne kan følge undervisningsplanen inden for normale tidsrammer.
Ansøgere optages i den rækkefølge, hvori ansøgningerne modtages, eller efter arkitektskolernes nærmere bestemmelse.
Arkitektskolerne er dog berettiget til at lukke for yderligere optagelse efter den 15. august, hvis optagelse er uforenelig med den planlagte undervisning m.v.
Dispensation og klage
Dispensation og klage
§ 21
Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ministeriet kan inden for nærmere angivne rammer tillade arkitektskolerne at foretage sådanne dispensationer.
§ 22
Klager over en arkitektskoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til den pågældende arkitektskole. Arkitektskolerne kan fastsætte en frist for indgivelse af klager.
§ 23
Arkitektskolens afgørelse efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for Kulturministeriet, medmindre klagen vedrører retlige spørgsmål.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 24
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 70 af 2. februar 1990 om optagelse på Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus.
Kulturministeriet, den 28. januar 1991, den 28. januar 1991
/Lissi Snabe/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991