Bekendtgørelse om datamatikeruddannelsen

I 2., 3. og 4. semester afleveres en obligatorisk opgave i hvert af de fag, der er nævnt i § 8, stk. 2. Skolen stiller de obligatoriske opgaver og bestemmer, om opgaverne i det enkelte semester skal løses individuelt eller i grupper af normalt op til 4 studerende. Skolen fastsætter fristen for aflevering.

De obligatoriske opgaver bedømmes internt med karakteren »bestået« eller »ikke bestået«. Hvis en obligatorisk opgave bedømmes »ikke bestået«, kan 1 fornyet aflevering finde sted i samme semester. Skolen fastsætter fristen for genaflevering.

Adgang til eksamen i 2., 3. og 4. semester er betinget af, at de obligatoriske opgaver i semestret alle er bedømt til »bestået«.

For at opnå adgang til et følgende semester skal gennemsnittet af de eksamenskarakterer, der er opnået i det forudgående semester, være mindst 6,0 efter 13-skalaen, jf. § 25, stk. 2. Desuden kræves det, at ingen af de medtællende karakterer er under 5.

Adgangen til at fortsætte i uddannelsen er betinget af, at den studerende har deltaget i undervisningen i et omfang, som skolen finder tilstrækkeligt, og i øvrigt opfylder de betingelser, der er fastsat i § 15.

Skolen kan tilbyde studerende, som ikke opnår resultater, der opfylder de fastsatte krav, jf. § 15, stk. 1 og 2, at tage en del af uddannelsen om, hvis skolen har ledige pladser. Godkendte obligatoriske opgaver overføres.

Studerende, som opnår en eksamenskarakter under 6, kan tage prøven om 1 gang.

Skolen kan fritage for prøve, hvis den studerende kan dokumentere tilsvarende viden og færdighed inden for fagområdet.

Hovedopgaven løses individuelt eller i grupper af normalt op til 3 studerende. Skolen træffer bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende.

For afholdelsen af prøverne gælder bekendtgørelse nr. 371 af 16. juli 1969 om eksamensordningen på handelsskolerne.

Skolen stiller opgaverne til alle prøver. Emnet for den enkelte hovedopgave fastsættes i samråd med den studerende og formuleres så vidt muligt i samarbejde med en erhvervsvirksomhed.

For studerende med handicap eller vanskeligheder, der kan sidestilles hermed, tilrettelægger skolen prøver under former og vilkår, der imødekommer den studerendes forudsætninger. Der påføres ikke eksamensbeviset oplysning herom.

Skolen fastsætter dato og klokkeslet for afholdelse af alle prøver og frist for aflevering af hovedopgave.

Når den studerende godtgør at være forhindret i at møde til eller i at fuldføre en prøve på grund af sygdom eller af anden tvingende grund, tillader skolen den pågældende at aflægge prøven på et senere tidspunkt, sygeeksamen. Tidspunktet for sygeeksamen fastsættes af skolen. Under tilsvarende betingelser kan skolen fastsætte ny frist for aflevering af hovedopgave.

Eksamen i 1., 2., 3. og 4. semester afvikles således:

Til eksaminationen ved de mundtlige temaprøver i 2., 3. og 4. semester kan den studerende medbringe notater udarbejdet under forberedelsen samt eventuelle bilag, som er udleveret sammen med spørgsmålet. Der trækkes eet spørgsmål indeholdende et hovedspørgsmål og to bispørgsmål. Spørgsmålet skal dække semestrets tre fag. Hvert hoved- og bispørgsmål omfatter emner fra eet fag. Semestrets tre fag skal være ligeligt dækket af hovedspørgsmål. Eksaminationstiden for hovedspørgsmålet er ca. 20 min. og for hvert af bispørgsmålene ca. 10 min. Der foretages en helhedsbedømmelse af den samlede præstation.

Prøven i hovedopgaven i 5. semester afvikles således: Tidspunkt: Ved udgangen af semestret. Form: Skriftlig rapport og mundtlig fremlæggelse. Varighed: Udarbejdelse af rapport: 5. semester. Fremlæggelse højst 30 min. Grundlag: Pensum for alle 5 semestres temaer.

Fremlæggelsen sker umiddelbart før og i sammenhæng med den afsluttende prøve. Der gives en samlet karakter for den skriftlige rapport og den mundtlige fremlæggelse. Ved grupper er fremlæggelsen fælles og der gives en fælles karakter. Eksaminator og censor skal ved gruppeeksaminer sikre sig, at de enkelte medlemmer af gruppen har deltaget i arbejdet på en tilfredsstillende måde.

Den afsluttende prøve i 5. semester afvikles således: Tidspunkt: Ved udgangen af semestret. Form: Mundtlig prøve. Varighed: Ca. 40 min. pr. studerende. Grundlag: Pensum for alle 5 semestres temaer.

En uge før eksamen stiller skolen hver studerende et spørgsmål. Spørgsmålet tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og kan inddrage artikler og andre tekster uden for pensum. Ved den afsluttende prøve anvender den studerende ca. 20 min. på at besvare det stillede spørgsmål. De resterende ca. 20 min. anvendes til eksamination af den studerende.

Censorer beskikkes af ministeriet eller udpeges af skolen efter meddelelse herom fra ministeriet. Censorer udpeget af skolen skal godkendes af ministeriet.

Ingen kan virke som censor efter det fyldte 70. år.

Censorerne skal

1. påse, at prøverne opfylder kravene i reglerne om de pågældende fag og faglige temaer,

1. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og

1. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Finder en censor, at kravene efter stk. 3 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen. Skolen videresender indberetningen til Undervisnings- og Forskningsministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller fra ministeriet indberetning om eksamensafvikling og eksamensresultater.

Bedømmelsen foretages af vedkommende lærer, henholdsvis lærere, og en censor.

Ved bedømmelsen af de studerendes præstationer anvendes 13-skalaen efter bekendtgørelse nr. 203 af 10. april 1987 om karaktergivning i handelsskolerne.

Karakteren for hver præstation fastsættes således: Censor og lærer giver hver en karakter. Hvis karaktererne er forskellige, og censor og lærer ikke bliver enige om eksamenskarakteren ved forhandling, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til et tal på karakterskalaen, afrundes til den nærmeste karakter. Ligger gennemsnitstallet midt mellem to karakterer, afrundes der opad, hvis censor har givet den højeste karakter, og nedad, hvis censor har givet den laveste karakter. Karaktererne 00 og 13 kan ikke gives ved afrunding.

Datamatikereksamen er bestået, når gennemsnittet af eksamenskaraktererne uden afrunding er mindst 6 og ingen medtællende karakter er under 5.

Skolen udsteder eksamensbevis. Ministeriet fastsætter eksamensbevisets form og indhold.

Almindelige regler

Almindelige regler

Erhvervsskoler kan med godkendelse af Undervisnings- og Forskningsministeriet gennemføre datamatikeruddannelsen, der afsluttes med en afgangseksamen, datamatikereksamen.

Ministeriet fastsætter antallet af uddannelsespladser.

Uddannelsens formål er at kvalificere til selvstændigt at varetage arbejde med at udvikle, forny og vedligeholde edb-systemer til erhvervsmæssig anvendelse. Målet er, at den uddannede kan kombinere sin viden om de grundlæggende organisatoriske, økonomiske og produktionstekniske forhold i virksomheder med en dyberegående viden om datamatiske metoder og begreber.

Uddannelsen skal desuden give grundlag for fortsat videregående uddannelse.

Adgangsbetingelser

Adgangsbetingelser

Adgang til uddannelsen har personer med studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen eller informatikassistenteksamen.

Adgang har endvidere personer med anden uddannelsesmæssig baggrund, som efter skolens skøn gør det muligt for den pågældende at gennemføre uddannelsen med fuldt udbytte på normal tid.

Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens mål og om de krav, uddannelsen stiller til den studerende. Tilmelding og optagelse

Tilmelding til datamatikeruddannelsen finder normalt sted under den koordinerede tilmelding til videregående uddannelser.

Skolen optager de bedst egnede blandt de ansøgere, der opfylder adgangsbetingelserne.

Som bidrag til egnethedsvurderingen kan skolen indkalde ansøgere til en samtale og en vejledende optagelsesprøve.

Skolen kan optage ansøgere, efter at uddannelsen er begyndt, såfremt det efter skolens skøn må anses for sandsynligt, at vedkommende vil kunne følge og gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende måde.

Uddannelsens opbygning

Uddannelsens opbygning

Datamatikeruddannelsen er en videregående heltidsuddannelse, der varer 27 måneder.

Uddannelsen er opbygget i fem semestre, der hver behandler et fagligt tema. Følgende faglige temaer indgår med den anførte vægt: 1. semester: Datamatisk platform 22 1/2 pct. 2. semester: Udvikling af virksomhedens edb-baserede systemer 22 1/2 pct. 3. semester: Datamatik 22 1/2 pct. 4. semester: Specialisering 22 1/2 pct. 5. semester: Hovedopgave 10 pct.

Temaerne i 1., 2., 3. og 4. semester omfatter følgende fag, der inden for semestret vægtes som anført nedenfor: 1. semester: Virksomhedslære 20 pct. Programkonstruktion 50 pct. Maskinarkitektur og operativsystemer 30 pct. 2. semester: Virksomhedens systemer 25 pct. Systemudvikling 40 pct. Datamodellering 35 pct. 3. semester: Kommunikation og ressourcedeling 40 pct. Systemudviklingsmetode 30 pct. Programmeringsmetode 30 pct. 4. semester: Distribuerede systemer og integration 33 1/3 pct. Valgfag 1 33 1/3 pct. Valgfag 2 33 1/3 pct.

For uddannelsens 4. semester vælger den studerende to valgfag inden for eet specialiserende, fagligt tema. Undervisningen

Skolen fastsætter en studieplan, hvis krav mindst svarer til kravene i ministeriets vejledende studieplan. I skolens studieplan anføres de specialiserende temaer og herunder de valgfag, skolen tilbyder de studerende i 4. semester.

Undervisningen skal have baggrund i erhvervspraksis og anvendt teori. Ved undervisningens tilrettelæggelse skal skolen sikre pædagogisk og faglig sammenhæng inden for hvert fagligt tema og i uddannelsens forløb. Der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle den studerendes selvstændighed.

Undervisningen tilrettelægges ud fra følgende forudsætninger:

1. Matematik niveau B.

1. Kendskab til grundlaget for en virksomheds økonomiske styringssystemer og for de økonomiske transaktioner i virksomheden.

Skolen tilrettelægger en udbyggende undervisning i matematik for studerende, der ikke har de fornødne forudsætninger.

Skolen kan fritage for dele af undervisningen, hvis den studerende har tilsvarende forkundskaber inden for fagområdet.

Lærerne ved datamatikeruddannelsen skal have en videregående uddannelse eller tilsvarende baggrund samt relevant erhvervserfaring.

Lærerne skal inden fast ansættelse bestå prøver i pædagogik og praktisk undervisningsfærdighed i henhold til bekendtgørelse nr. 240 af 27. april 1987 om handelsfaglærereksamen.

Skolen kan bevilge den studerende orlov i normalt op til 1 år. Orlov kan normalt kun bevilges 1 gang i uddannelsen.

Skolen kan dispensere fra stk. 1.

Eksamen

Eksamen

I eksamen indgår følgende prøver: 1. semester 1. semester a) Virksomhedslære. b) Programkonstruktion. c) Maskinarkitektur og operativsystemer. For hver prøve gælder: Tidspunkt: Tidligst ved afslutningen af faget og senest ved udgangen af semestret. Form: Skriftlig prøve. Varighed: 4 timer. Grundlag: Pensum for faget. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

1. semester a) Udvikling af virksomhedens edb-baserede systemer. Tidspunkt: Ved udgangen af semestret. Form: Mundtlig temaprøve. Varighed: Forberedelse 45 min. Eksamination ca. 40 min. Grundlag: Pensum for semestrets tre fag. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsen. b) Systemudvikling Tidspunkt: Ved udgangen af semestret. Form: Skriftlig prøve. Varighed: 4 timer. Grundlag: Pensum for faget, hvor aspekter fra fagene »virksomhedens systemer« og »datamodellering« kan inddrages. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

1. semester Datamatik Tidspunkt: Ved udgangen af semestret. Form: Mundtlig temaprøve. Varighed: Forberedelse 45 min. Eksamination ca. 40 min. Grundlag: Pensum for semestrets tre fag. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsen.

1. semester Specialisering Tidspunkt: Ved udgangen af semestret. Form: Mundtlig temaprøve. Varighed: Forberedelse 45 min. Eksamination ca. 40 min. Grundlag: Pensum for semestrets tre fag. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsen.

Enkeltfagskursus

Enkeltfagskursus

I forbindelse med enkeltfagskursus under datamatikeruddannelsen kan skolen bestemme, at optagelse til visse fag er betinget af, at prøven i et eller flere andre af uddannelsens fag er bestået, eller at undervisning i et eller flere andre fag følges sideløbende.

Skolen kan fravige de regler, der er fastsat efter stk. 1, hvis skolen på grundlag af dokumentation for forudgående uddannelse eller praktisk erfaring på området skønner, at den uddannelsessøgende har tilstrækkelige forudsætninger for at følge undervisningen.

Der afholdes følgende enkeltfagsprøver: Under 1. semester Virksomhedslære skriftlig prøve. Programkonstruktion skriftlig prøve. Maskinarkitektur og operativsystemer skriftlig prøve. Under 2. semester Virksomhedens systemer mundtlig prøve. Systemudvikling skriftlig prøve. Datamodellering mundtlig prøve. Under 3. semester Kommunikation og ressourcedeling mundtlig prøve. Systemudviklingsmetode mundtlig prøve. Programmeringsmetode mundtlig prøve. Under 4. semester Distribuerede systemer og integration mundtlig prøve. Valgfag 1 mundtlig prøve. Valgfag 2 mundtlig prøve. Under 5. semester Hovedopgave skriftlig rapport og mundtlig fremlæggelse. Afsluttende prøve mundtlig prøve.

Enkeltfagsprøverne afvikles efter de retningslinier, der er anført nedenfor i stk. 1-10: For hver prøve gælder: Form: Skriftlig prøve. Varighed: 4 timer. Grundlag: Pensum for faget. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

a) Virksomhedslære.

b) Programkonstruktion.

c) Maskinarkitektur og operativsystemer.

Virksomhedens systemer Form: Mundtlig prøve. Varighed: Forberedelse 30 min. Eksamination ca. 25 min. Grundlag: Pensum for faget. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsen.

Til eksaminationen efter stk. 2 kan den studerende medbringe notater udarbejdet under forberedelsen samt eventuelle bilag, som er udleveret sammen med spørgsmålet. Der trækkes eet spørgsmål.

Systemudvikling Form: Skriftlig prøve. Varighed: 4 timer. Grundlag: Pensum for faget. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt.

For hver af følgende prøver gælder: Form: Mundtlig prøve. Varighed: Forberedelse 30 min. Eksamination ca. 25 min. Grundlag: Pensum for faget. Hjælpemidler: Alle skriftlige hjælpemidler er tilladt under forberedelsen.

a) Datamodellering,

b) kommunikation og ressourcedeling,

c) systemudviklingsmetode,

d) programmeringsmetode,

e) distribuerede systemer og integration,

f) valgfag 1 og valgfag 2.

Til eksaminationen efter stk. 5 kan den studerende medbringe notater udarbejdet under forberedelsen samt eventuelle bilag, som er udleveret sammen med spørgsmålet. Der trækkes eet spørgsmål.

Hovedopgave Form: Skriftlig rapport og mundtlig fremlæggelse. Varighed: Udarbejdelse af rapport: et semester. Fremlæggelse højst 30 min. Grundlag: Pensum for alle 5 semestres temaer.

Fremlæggelsen sker umiddelbart før og i sammenhæng med den afsluttende prøve. Der gives en samlet karakter for den skriftlige rapport og den mundtlige fremlæggelse. Ved grupper er fremlæggelsen fælles og der gives en fælles karakter. Eksaminator og censor skal ved gruppeeksaminer sikre sig, at de enkelte medlemmer af gruppen har deltaget i arbejdet på en tilfredsstillende måde.

Afsluttende prøve. Form: Mundtlig prøve. Varighed: Ca. 40 min. pr. studerende. Grundlag: Pensum for alle 5 semestres temaer.

En uge før eksamen stiller skolen hver studerende et spørgsmål. Spørgsmålet tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og kan inddrage artikler og andre tekster uden for pensum. Ved den afsluttende prøve anvender den studerende ca. 20 min. på at besvare det stillede spørgsmål. De resterende ca. 20 min. anvendes til eksamination af den studerende.

Andre regler

Andre regler

Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. Klager

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. august 1991.

Studerende, der har påbegyndt datamatikeruddannelsen før den 26. august 1991, kan gå til omprøve efter denne bekendtgørelses § 16, stk. 3.

Lærere ved edb-assistentuddannelsen eller datanomkursus, der er ansat før den 20. december 1989, kan ansættes ved datamatikeruddannelsen, hvis de udover at have bestået prøver i pædagogik og praktisk undervisningsfærdighed efter § 11, stk. 2, inden den 1. januar 1993 mindst har

1. gennemført en samlet datanomuddannelse, hvor følgende kurser er indeholdt:

a) Datamatarkitektur,

b) sproglære,

c) datastruktur,

d) algoritmekonstruktion og

e) enten systemudvikling eller systemdesign og systemkonstruktion og

1. har gennemført et 3-dages kursus, afholdt af Statens Erhvervspædagogiske Læreruddannelse med titlen: »Pædagogisk tilrettelæggelse af tematiseret undervisning ved datamatikeruddannelsen«.

Den prøveafholdende skole kan fritage fra reglen i stk. 1, nr. 1, hvis en lærer har andre formelle, dokumenterede uddannelsesmæssige kvalifikationer, der efter skolens vurdering kan sidestilles med et eller flere datanomkurser.

Samtidig bortfalder skrivelse af 22. februar 1990 (II-716) vedrørende kvalifikationskrav for lærere ved datamatikeruddannelsen samt skrivelse af 26. marts 1991 (II-736) om bemærkninger til cirkulæreskrivelse II-716 af 22. februar 1990 om kvalifikationskrav til lærere ved datamatikeruddannelsen.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 14. august 1991, den 14. august 1991

/Bertel Haarder Lise Bagge Rasmussen/