Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsbidrag
Skatteministeriet
LBK nr 602 af 19/08/1991
§ 1. Der betales et bidrag til statskassen af erhvervsmæssig virksomhed og anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser mod vederlag. I. Bidragspligtens omfang
(Stk. 2)
§ 2. Bidragspligten omfatter fremstilling og levering af:
- Varer og ydelser, hvis afsætning er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.
- Ydelser, hvis afsætning er undtaget fra afgiftspligten efter merværdiafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. dog nedenfor stk. 2. Stk. 2. Bidragspligten efter stk. 1, nr. 2, omfatter ikke: II. Registreringspligtige virksomheder
- Social forsorg og bistand.
- Amatørsport.
- Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.
- Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.
- Persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet.
(Stk. 4)
§ 3. Virksomheder, der er bidragspligtige, skal anmeldes til registrering hos toldvæsenet, jf. dog stk. 2. Dette gælder også udenlandske virksomheder, jf. § 5, stk. 2. Stk. 2. Offentlige virksomheder skal kun registreres i det omfang, de er bidragspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at offentlige virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten efter stk. 2, skal registreres. Stk. 4. Organisationer, foreninger, fonde m.v., der leverer ydelser nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, skal kun anmeldes til registrering, hvis de beskæftiger lønnet arbejdskraft.
(Stk. 3)
§ 4. Virksomheder, der ikke skal svare afgift efter merværdiafgiftslovens § 4, stk. 1, og virksomheder med et bidragsgrundlag efter §§ 7-9, der ikke overstiger 3.000 kr. årligt, skal ikke registreres. Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at andre grupper af virksomheder omfattet af registreringspligten efter § 3 ikke skal betale bidrag. Stk. 3. Skatteministeren kan bestemme, at følgende virksomheder omfattet af registreringspligten efter § 3 kan fritages for at betale bidrag:
- Religiøse samfund.
- Virksomheder, som overvejende finansieres af offentlige midler.
- Virksomheder, der afholder arrangementer, og hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
(Stk. 4)
§ 5. Toldvæsenet udsteder et bevis til virksomheder, der er registreret efter § 3. Stk. 2. Såfremt en virksomhed ikke har filial eller lignende her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet. Stk. 3. Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage, før virksomheden påbegyndes. Ændringer i en virksomheds ejerforhold, ansvarlig ledelse eller beliggenhed skal anmeldes senest 8 dage efter, at ændringen er sket. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fællesregistrering af flere virksomheder og om delregistrering af virksomheder, der har samme ejer. III. Bidragssats og bidragsgrundlag
§ 6. ( 2) Bidraget udgør 2,5 pct. af bidragsgrundlaget.
(Stk. 4)
§ 6 a. ( 2) For personligt ejede virksomheder ydes et årligt fradrag i bidraget på 6.000 kr., såfremt virksomheden ikke har ansatte. For virksomheder med ansatte reduceres fradraget med 2.000 kr. ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden. Stk. 2. Fradraget beregnes af toldvæsenet forholdsmæssigt for hver opgørelsesperiode. For virksomheder med ansatte sker beregningen på grundlag af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om virksomhedens bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i perioden. For virksomheder nævnt i §§ 10-11, jf. § 11 b, reguleres fradraget i den sidste opgørelsesperiode i et år under hensyn til årets samlede beskæftigelse i virksomheden. Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 kan ikke overstige virksomhedens bidrag i året. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bestemmelserne.
(Stk. 4)
§ 6 b. ( 2) Andre virksomheder end personligt ejede, jf. § 6 a, skal kun indbetale bidrag, såfremt bidraget overstiger 2.000 kr. årligt. Stk. 2. Virksomheder, der efter stk. 1 ikke skal indbetale bidrag, kan afgive en erklæring om, at bidraget ikke vil overstige 2.000 kr. årligt. Stk. 3. Virksomheder, der har afgivet erklæring efter stk. 2, skal underrette toldvæsenet, hvis bidraget i et år overstiger 2.000 kr. Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3.
(Stk. 4)
§ 7. For virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, er bidragsgrundlaget værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v. Stk. 2. Som salg m.v. efter loven anses den omsætning, hvoraf der betales merværdiafgift, jf. merværdiafgiftslovens §§ 11-13, jf. dog stk. 3. Værdien af salget m.v. skal opgøres efter §§ 7-10 i merværdiafgiftsloven. Stk. 3. Virksomheder, der udgiver eller importerer aviser, skal til salget medregne værdien af salget m.v. af disse. Stk. 4. Som indkøb m.v. efter loven anses anskaffelse af varer og ydelser, hvoraf merværdiafgiften er faktureret til virksomheden af dens leverandører og medregnet til den indgående afgift efter merværdiafgiftslovens §§ 15 og 16.
(Stk. 5)
§ 8. ( 2) For virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 2, beregnes bidragsgrundlaget på en af følgende måder:
- Som værdien af salget m.v. med fradrag af værdien af indkøbet m.v., der er medgået ved dette salg, jf. § 7, stk. 4, eller
- som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct. Stk. 2. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i stk. 1, nr. 2. Andre virksomheder skal anvende reglen i stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Ved opgørelsen af lønsummen skal aflønning i naturalier medregnes til lønsummen i det omfang, den berettiger til feriegodtgørelse efter ferieloven. Stk. 4. Udover indkøb nævnt i stk. 1, nr. 1, kan følgende medregnes til værdien af indkøb m.v.:
- Anskaffelse og drift af personbiler til højst 9 personer, hvis bilen er faktureret med merværdiafgift og bruges til erhvervsmæssig personbefordring, jf. § 6, stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
- Ydelser leveret til taxavognmænd fra bestillingscentraler m.v.
- Omkostninger vedrørende leverancer præsteret af rejsebureauer, som direkte kommer den rejsende til gode.
- Ydelser, der er undtaget fra afgiftspligten efter merværdiafgiftslovens § 2, stk. 3, hvis de indkøbes til videresalg.
- Varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 4, stk. 2, hvis de indkøbes til videresalg eller til virksomhedens brug. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af bestemmelserne.
(Stk. 2)
§ 9. For virksomheder, der er bidragspligtige både efter § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, beregnes bidragsgrundlaget på en af følgende måder:
- Som bidragsgrundlaget efter § 7 med et tillæg beregnet efter § 8, stk. 1, nr. 1, eller
- som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct. Stk. 2. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i stk. 1, nr. 2. Andre virksomheder skal anvende reglen i stk. 1, nr. 1. IV. Opgørelse af bidraget
(Stk. 5)
§ 10. ( 2) Opgørelsesperioden er kvartalet, jf. dog §§ 11-11 b. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om periodisering af bidraget for virksomheder, der efter merværdiafgiftsloven anvender en kortere afgiftsperiode end kvartalet. Stk. 3. Senest 2 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb tilsender toldvæsenet virksomheder, der kun er bidragspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, en opgørelse af bidragets størrelse. Bidraget forfalder til betaling den 1. i den fjerde måned efter opgørelsesperiodens udløb med sidste rettidige indbetalingsdag den 20. i samme måned. Stk. 4. Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal senest 3 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb til toldvæsenet angive bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, nr. 2, eller § 9, stk. 1, nr. 2, og bidragets størrelse. Samme dag er sidste rettidige indbetalingsdag. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Bidraget forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor fristen for indbetaling udløber. Stk. 5. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til førstkommende hverdag.
(Stk. 3)
§ 11. ( 2) For virksomheder nævnt i merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1, fastsættes perioden for opgørelse af bidrag i overensstemmelse med merværdiafgiftslovens § 28, stk. 2. Stk. 2. Senest 4 måneder og 20 dage efter opgørelsesperiodens udløb tilsender toldvæsenet virksomheden en opgørelse af bidragets størrelse. Stk. 3. Bidraget for en periode forfalder til betaling den 1. i den sjette kalendermåned efter opgørelsesperiodens udløb. Beløbet skal indbetales senest 20 dage derefter. § 10, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
(Stk. 3)
§ 11 a. ( 2) For virksomheder, der opgør bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, nr. 1, er opgørelsesperioden kalenderåret. Stk. 2. Virksomheder nævnt i stk. 1 skal senest den 20. april i året efter opgørelsesperiodens udløb til toldvæsenet angive bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Stk. 3. Bidraget forfalder til betaling den 1. april i året efter opgørelsesperiodens udløb med sidste rettidige indbetalingsdag den 20. i samme måned. § 10, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 11 b. ( 2) For virksomheder, der opgør bidragsgrundlaget efter § 9, stk. 1, nr. 1, gælder reglerne i § 10, stk. 3, og § 11 for bidrag beregnet efter § 7. Reglerne i § 11 a gælder for bidrag beregnet efter § 8, stk. 1, nr. 1.
(Stk. 2)
§ 12. Foreligger angivelsen for en opgørelsesperiode ikke rettidigt, forhøjes bidraget for den pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og højst med 1.100 kr. Bidraget for en opgørelsesperiode forhøjes dog ikke, hvis virksomhedens afgiftstilsvar for den samme periode er forhøjet efter merværdiafgiftslovens § 21, stk. 1. Stk. 2. Toldvæsenet kan fritage for forhøjelse af bidrag efter stk. 1, når særlige omstændigheder taler for det.
(Stk. 2)
§ 13. ( 2) Har toldvæsenet efter udløbet af fristerne i § 10, stk. 4, eller § 11 a, stk. 2, jf. § 11 b, 2. pkt., ikke modtaget virksomhedens angivelse, kan toldvæsenet foretage en foreløbig fastsættelse af bidraget til et skønsmæssigt beløb. Det samme gælder for bidrag beregnet efter § 7, når toldvæsenet har foretaget en foreløbig fastsættelse efter merværdiafgiftslovens § 21, stk. 3. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for en foreløbig fastsættelse efter stk. 1.
(Stk. 3)
§ 14. ( 2)( 4) Udgør bidraget for en opgørelsesperiode efter denne lov og afgiften for samme opgørelsesperiode efter lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udformningen af angivelser efter § 10, stk. 4, og § 11 a, stk. 2, samt om angivelse og indbetaling af bidrag. Ministeren kan bestemme, at virksomheder, som toldvæsenet beregner bidraget for efter § 10, stk. 3, § 11 og § 11 b, skal indsende angivelse eller supplerende oplysninger til brug for toldvæsenets beregning af bidraget. Stk. 3. ( 1) Ubetalte bidrag og rentebeløb kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse, herunder om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 15. For virksomheder, der kun drives i kort tid, kan toldvæsenet fastsætte, at opgørelsesperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. Told- og skattevæsenet kan endvidere for sådanne virksomheder forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af bidrag.
(Stk. 2)
§ 16. Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har indbetalt bidraget rettidigt, kan toldvæsenet forkorte perioden for opgørelse af bidraget samt fristen for angivelse og indbetaling af bidraget. Det samme gælder:
- Virksomheder, der har forkortet afregningsperiode efter merværdiafgiftslovens § 22 a, stk. 2.
- Såfremt virksomheden eller dens indehaver: a) ved udlæg er fundet ude af stand til at betale sin gæld, b) har standset sine betalinger, c) er under frivillig akkord eller likvidation, d) er under konkursbehandling eller e) der er åbnet forhandling om tvangsakkord.
- Såfremt virksomhedsindehaverens dødsbo behandles efter skiftelovens kapitel III. Stk. 2. ( 4) For virksomheder, der har forkortet opgørelsesperiode efter § 10, stk. 1, i lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor, forkortes opgørelsesperioden efter denne lov tilsvarende.
(Stk. 6)
§ 17. ( 2) Overstiger værdien af virksomhedens køb m.v. i en opgørelsesperiode værdien af salget m.v. opgjort efter reglerne i §§ 7-9, udbetales en bidragsgodtgørelse på 2,5 pct. af forskellen til virksomheden. Stk. 2. Godtgørelse udbetales efter følgende regler:
- For virksomheder, som toldvæsenet beregner bidraget for efter § 10, stk. 3, og § 11, stk. 2, udbetales godtgørelsen samme dag, som virksomheden efter reglerne i merværdiafgiftslovens § 23 kan få udbetalt overskydende indgående afgift vedrørende afgiftsperioder henført til perioden for opgørelse af bidrag efter regler fastsat i henhold til § 10, stk. 2.
- For virksomheder omfattet af § 11 a udbetales godtgørelsen senest 3 uger fra dagen for sidste rettidige indsendelse af angivelse. Dette gælder dog kun, hvis angivelsen er indsendt rettidigt.
- For virksomheder, der opgør bidragsgrundlaget efter § 9, stk. 1, nr. 1, gælder reglen i nr. 1 for bidrag beregnet efter § 7. Reglen i nr. 2 gælder for bidrag beregnet efter § 8, stk. 1, nr. 1. Stk. 3. Kan toldvæsenet på grund af virksomhedens forhold ikke kontrollere bidragsgrundlaget for den pågældende opgørelsesperiode, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Stk. 4. Udbetaling sker kun, såfremt bidrags-angivelse eller angivelse af merværdiafgift vedrørende tidligere opgørelsesperioder er modtaget af toldvæsenet. Stk. 5. Krav på bidrag og eventuelle renter for tidligere opgørelsesperioder modregnes ved udbetaling af godtgørelse, selv om kravet ikke er forfaldent. Stk. 6. Godtgørelse under 50 kr. udbetales ikke.
§ 18. Skatteministeren kan fastsætte regler om godtgørelse af bidrag til udenlandske virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten efter denne lov.
(Stk. 3)
§ 19. ( 2) Konstateres det, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 10, stk. 4, eller § 11 a, stk. 2, jf. § 11 b, 2. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i bidrag eller fået udbetalt for meget i godtgørelse efter § 17, stk. 1, afkræver toldvæsenet virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Stk. 2. Kan størrelsen af det bidrag, som virksomheden skal betale, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan toldvæsenet foretage en skønsmæssig ansættelse af bidragsgrundlaget. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af bidrag m.v.
§ 20. For betaling af bidrag efter denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning. Er flere virksomheder fællesregistreret, jf. § 5, stk. 4, hæfter de pågældende ejere solidarisk for betaling af bidraget. Er en udenlandsk virksomhed registreret ved en repræsentant, der er bosat her i landet, jf. § 5, stk. 2, hæfter denne og virksomheden solidarisk.
§ 21. ( 3) Betales bidraget ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr. for en opgørelsesperiode. V. Kontrolbestemmelser
(Stk. 7)
§ 22. Toldvæsenet kan foretage eftersyn i virksomheder, der omfattes af loven, og det kan efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være toldvæsenet behjælpelig ved eftersyn nævnt i stk. 1. Stk. 3. Materialet nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller indsendes til toldvæsenet. Stk. 4. Leverandører til registreringspligtige virksomheder skal på begæring give toldvæsenet oplysning om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder. Stk. 5. Virksomheder skal på begæring give toldvæsenet oplysning om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden. Stk. 6. Virksomheder, der modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal på begæring oplyse om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige virksomheder. Stk. 7. Toldvæsenet kan gennemse kontrakter m.v. hos virksomheder nævnt i stk. 6.
(Stk. 4)
§ 23. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele toldvæsenet enhver oplysning til brug ved kontrollen med bidragets betaling eller udbetaling af bidragsgodtgørelse. Stk. 2. Politiet yder toldvæsenet bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattemyndighederne giver toldvæsenet oplysning om forhold af betydning for kontrollen med opkrævede bidrag, som de under den skattemæssige kontrol bliver opmærksom på. Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge skattemyndighederne i forbindelse med den skattemæssige kontrol at indhente oplysninger af betydning for kontrollen med opkrævede bidrag. Virksomhederne skal efter anmodning give skattemyndighederne sådanne oplysninger. VI. Klagebestemmelser
(Stk. 3)
§ 24. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Direktoratet for Toldvæsenet, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 25. Stk. 3. Ministeren kan på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af toldvæsenet, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.
§ 25. Det nævn, der er nedsat efter merværdiafgiftslovens § 37, har den endelige administrative afgørelse af: VII. Straffebestemmelser
- Spørgsmål om bidragspligtens omfang.
- Spørgsmål om bidragsgrundlaget.
- Klager over skønsmæssige ansættelser efter § 19, stk. 2. Anmodning om indbringelse for nævnet skal være fremsat over for toldvæsenet senest 4 uger efter, at virksomheden er gjort bekendt med ansættelsen.
(Stk. 4)
§ 26. ( 2) Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
- Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for kontrollen med opkrævede bidrag eller kontrollen med godtgørelse efter § 17.
- Overtræder § 3, stk. 1, § 5, stk. 2 eller 3, § 6 b, stk. 3, § 10, stk. 4, § 11 a, stk. 2, § 22, stk. 2-6, § 23, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 2. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen bidrag eller til uberettiget at opnå godtgørelse efter § 17, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Stk. 4. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
(Stk. 4)
§ 27. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til tilkendegivelsen nævnt i stk. 1 finder bestemmelserne i retsplejeloven om indhold af anklageskrift i politisager anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Stk. 4. Når sager om overtrædelser nævnt i § 26 indbringes for domstolene, behandles de som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager. VIII. Andre bestemmelser
§ 28. Færøerne og Grønland sidestilles med udlandet med hensyn til bestemmelserne i denne lov.
§ 29. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af loven, herunder regnskabsbestemmelser, og foreskrive kontrolforanstaltninger.
§ 29 a. ( 3) Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 39 d finder tilsvarende anvendelse på bidrag, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af bidraget. IX. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder skal anmeldes til registrering hos toldvæsenet senest den 1. marts 1988. Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 11 har loven virkning for perioder for opgørelse af bidrag, der begynder den 1. januar 1988 eller senere.
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph Herved bekendtgøres arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 15. december 1988, med de ændringer, der følger af § 26 i lov nr. 825 af 19. december 1989 og § 7 i lov nr. 889 af 29. december 1989.
Skatteministeriet, den 19. august 1991, den 19. august 1991 /Anders Fogh Rasmussen K. Aasberg Karlsen/
Bilag
Virksomheder, for hvilke bidragsgrundlaget skal opgøres som virksomhedens samlede lønsum med tillæg af 90 pct., jf. § 8, stk. 1, nr. 2.
- Forsikringsvirksomhed.
- Banker og sparekasser samt anden kredit- og finansieringsvirksomhed.
- Lotterier, Tipstjenesten og lign. Til disse virksomheders bidragsgrundlag medregnes også lotterikollektioner og indleveringssteder for tips m.v. for så vidt angår virksomheden med lodsedler, tips m.v.
- Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed.
- Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber, loger m.v.
Metadata
- Type
- docType.LBKH
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. september 1997