TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undtagelse af visse områder fra bestemmelserne i Naturfredningslovens kapitel V

BEK nr 615 af 23/08/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Søer, moser, heder, strandenge og strandsumpe, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturfredningslovens §§ 43, 43 a og 43 b, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.

Stk. 2

Hvor aftalen indgås med amtsrådet, gælder den i stk. 1 nævnte undtagelse kun, når amtsrådet før aftaleperiodens begyndelse har udtalt sig om, hvorvidt og hvor der på arealet findes søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, som er omfattet af de nævnte lovbestemmelser. Amtsrådets udtalelse skal optages i aftalen.

Stk. 3

Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i § 43, § 43 a eller § 43 b, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1991.

pre_paragraph I medfør af § 43, stk. 4, § 43 a, stk. 2 og § 43 b, stk. 2 i lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 med senere ændringer fastsættes:


Miljøministeriet, den 23. august 1991, den 23. august 1991

/Per Stig Møller Anne Merete Mortensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om undtagelse af visse områder fra bestemmelserne i Naturfredningslovens kapitel V | TheLawyer.sh