TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. ved den amtskommunale specialundervisning for voksne og ved almen voksenuddannelse (*

BEK nr 62 af 31/01/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Amtsrådet ansætter tjenestemænd ved den amtskommunale specialundervisning for voksne og ved almen voksenuddannelse. Ved almen voksenuddannelse sker ansættelse af tjenestemandsansatte lærere mfl. efter indstilling fra forstanderen, jf. § 13.

Stk. 2

I Frederiksberg Kommune varetages amtsrådets opgaver efter denne bekendtgørelse af kommunalbestyrelsen. Ansættelsesformer

§ 2

Ansættelse i en tjenestemandsstilling sker som varig ansættelse eller ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje. Formelle ansættelsesbetingelser

§ 3

Ansættelse som tjenestemand forudsætter, at vedkommende er dansk statsborger og efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at varetage tjenesten i stillingen, jf. tjenestemandslovens § 4. Med hensyn til helbredsbedømmelse henvises til § 14.

Stk. 2

Uddannelseskravene til tjenestemænd ved den amtskommunale specialundervisning for voksne er fastsat i § 11 i Undervisningsministeriets cirkulære af 26. februar 1988 om ledere og lærere ved den amtskommunale specialundervisning for voksne (cirkulæret om ledere og lærere). Uddannelseskravene til tjenestemænd ved almen voksenuddannelse er fastsat i § 13 i Kulturministeriets cirkulære af 7. marts 1990 om normering, klassificering, tjenestetid m.m. for forstandere og viceforstandere ved amtskommunale voksenuddannelsescentre, samt tjenestemænd og timelærere ved almen voksenuddannelse, som ændret ved cirkulære af 21. september 1990 (cirkulæret om normering, klassificering og tjenestetid m.m.).

Stk. 3

Det er endvidere en forudsætning, at ansøgeren opfylder betingelserne efter tjenestemandslovens § 10, jf. Undervisnings~ og Forskningsministeriets cirkulære af 27. juli 1990 om ansættelsesmyndighedens prøvelse af, om ansøgere til stillinger i folkeskolen opfylder ansættelsesbetingelserne efter tjenestemandslovens § 10. Normeringskontrol

§ 4

Før en stilling opslås ledig, skal amtsrådet sikre sig, at det fornødne normeringsgrundlag foreligger, jf. cirkulæret om ledere og lærere og cirkulæret om normering, klassificering og tjenestetid m.m.

Stk. 2

Er det fastsat, at en stilling ved ledighed vil blive klassificeret i en lavere lønramme, opslås stillingen i den lavere lønramme. Opslag af stillinger

§ 5

Ansættelse som tjenestemand sker efter offentligt opslag, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 1, og Finansministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 22. juli 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten (opslagsbekendtgørelsen), der er optrykt som bilag til denne bekendtgørelse. Ledige tjenestemandsstillinger skal opslås.

Stk. 2

Medmindre andet er bestemt nedenfor, skal offentligt opslag således finde sted forud for enhver tjenestemandsansættelse, uanset om ansættelsen skal ske i form af ansættelse på prøve eller som varig ansættelse.

Stk. 3

Offentligt opslag sker ved at avertere i den form, som findes bedst egnet til at gøre opslaget bekendt for offentligheden. Alt efter stillingens art og tjenestestedets beliggenhed kan avertering ske gennem Statstidende, dagspressen, fagblade eller på anden måde.

Stk. 4

Opslag foretages af amtsrådet. Undladelse af opslag

§ 6

Opslag kan undlades i de tilfælde, der er nævnt i opslagsbekendtgørelsen.

Stk. 2

Kulturministeriet kan i særlige tilfælde tillade, at en lærerstilling besættes uden opslag. Internt opslag

§ 7

Ansættelse efter internt opslag sker efter reglerne i opslagsbekendtgørelsen, §§ 7 og 8. Opslagets indhold

§ 8

Opslaget skal udformes i overensstemmelse med bestemmelserne i opslagsbekendtgørelsen. Ansøgningsfrist

§ 9

Opslaget skal angive en frist (dvs. dato og klokkeslæt), inden hvis udløb ansøgninger om stillingen skal være modtaget af amtsrådet. Ansøgningsfristen skal normalt være 4 uger, men kan i særlige tilfælde forkortes. Fristen må dog ikke være kortere end 14 dage, medmindre betingelserne for internt opslag er til stede, jf. § 7.

Stk. 2

Opslaget skal angive, hvilket amtsråd ansøgningen skal stiles og indsendes til. Skriftlig bedømmelse af tjenestemænd

§ 10

Sender en tjenestemand ansøgning om en anden stilling frem ad sædvanlig tjenstlig vej, skal tjenestemandens nærmeste overordnede chef afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden og derefter sende ansøgningen tillige med bedømmelsen direkte til amtsrådet. Vedkommende chef skal samtidig udlevere en afskrift af bedømmelsen til tjenestemanden.

Stk. 2

For ansøgere, der er ansat som tjenestemænd i staten, folkeskolen eller folkekirken, og for hvem der ikke foreligger en skriftlig bedømmelse som anført i stk. 2, bør en sådan normalt indhentes hos tjenestemandens nærmeste overordnede chef, som samtidig udleverer afskrift af bedømmelsen til tjenestemanden. Fortegnelse over ansøgerne

§ 11

Når ansøgningsfristen er udløbet, udarbejder ansættelsesmyndigheden en fortegnelse over alle ansøgere med angivelse af, hvilke af disse der ikke opfylder betingelserne for at kunne ansættes i stillingen, jf. § 3.

Stk. 2

Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der efter anmodning fra ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 3.

Stk. 3

Er der senest inden ansøgningsfristens udløb modtaget skriftlig anmodning fra en ansøger om, at de oplysninger, der skal udleveres i henhold til tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke gengives offentligt, skal oplysning herom påføres ansøgerlisten ved udleveringen.

Stk. 4

Hvis der er fremsat anmodning som nævnt i stk. 3, må offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele deraf ikke finde sted. Overtrædelse heraf straffes med bøde, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 5.

Stk. 5

Hvis stillingen skal besættes efter indstilling, sendes fortegnelsen bilagt ansøgningerne samt de i § 10 nævnte erklæringer til den indstillende myndighed, jf. § 13. Fornyet opslag

§ 12

Hvis amtsrådet skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnede til stillingen, eller at der ved fornyet opslag kan fremskaffes ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 7.

Stk. 2

Kun rettidigt indkomne ansøgninger kan indgå ved bedømmelsen af, hvem stillingen bør besættes med, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt. Hvis ansættelsesmyndigheden ønsker, at ansøgninger, der er modtaget for sent, skal kunne tages i betragtning, skal stillingen opslås på ny.

Stk. 3

Skal fornyet opslag finde sted, bør dette ske snarest muligt.

Stk. 4

Fornyet opslag bør indeholde bemærkning om, at tidligere indsendte ansøgninger vil blive taget i betragtning, medmindre de tilbagekaldes. Indstilling om ansættelse mv.

§ 13

Indstilling om ansættelse af tjenestemandsansatte lærere mfl. ved almen voksenuddannelse foretages af forstanderen. Indstillingen fremsendes gennem centerrådet - med en udtalelse fra dette - til amtsrådet, jf. § 8, stk. 3, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 20. september 1989 om voksenuddannelsescentre. Helbredsattest

§ 14

Forud for enhver førstegangsansættelse eller genansættelse i en tjenestemandsstilling skal der foretages en bedømmelse af den pågældendes helbredstilstand, bortset fra tilfælde, hvor den pågældende overgår direkte fra en anden stilling, der er forbundet med tjenestemandspensionsret, og hvor der ved ansættelsen er sket helbredsbedømmelse. Bedømmelsen foretages af Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager på grundlag af en helbredserklæring/helbredsattest. For så vidt angår fremgangsmåden ved fremsendelse af helbredserklæring/helbredsattest henvises til Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 19. august 1988 om helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelse i staten, folkeskolen og folkekirken m.v.

Stk. 2

Amtsrådet underrettes fra Helbredsnævnet om, hvorvidt ansøgeren vil kunne ansættes.

Stk. 3

Fastsættes der særlige vilkår for tjenestemandens pensionsret, jf. tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 2, foretages notering herom på tjenestemandens sygedagsliste. Ansættelsesbrev

§ 15

Før amtsrådet udfærdiger ansættelsesbrev, skal for vedkommende ansøger foreligge:

  1. Dokumentation for fornøden uddannelse.
  1. Personnummer- eller sygesikringsbevis.
  1. Oplysning om ansættelsesvilkår, jf. § 14.
  1. Andre fornødne oplysninger, jf. § 3.
Stk. 2

Den i stk. 1 nævnte dokumentation kan foreligge i fotokopi.

Stk. 3

Er den, der ansættes, allerede tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken, skal der foreligge ansættelsesbrev for denne tjenestemandsansættelse, og oplysning om ansættelsesvilkår indhentes fra den hidtidige ansættelsesmyndighed.

§ 16

I ansættelsesbrevet angives stillingsbetegnelse, ansættelsesområde, jf. § 9, stk. 2, og § 10 i cirkulæret om ledere og lærere og § 12 i cirkulæret om normering, klassificering og tjenestetid m.m., og ansættelsesform (ansættelse på prøve eller varig ansættelse) samt tidspunkt for ansættelsen (den 1. i en måned). Ansættelsesbrevet forsynes med dato for underskrivelsen.

Stk. 2

Ansættelsesbrev udfærdiges, så snart den i § 15 nævnte dokumentation foreligger.

Stk. 3

I forbindelse med udfærdigelse af nyt ansættelsesbrev ved en tjenestemands overgang fra ansættelse på prøve til varig ansættelse i stillingen kan der ikke ske udvidelse af den pågældendes hidtidige ansættelsesområde.

§ 17

Samtidig med fremsendelsen af ansættelsesbrevet meddeles det i en følgeskrivelse tjenestemanden, efter hvilken lønramme, evt. lønforløb, og med hvilken lønanciennitet, den pågældende for tiden aflønnes, samt på hvilken institution for specialundervisning for voksne eller hvilket voksenuddannelsescenter den pågældende indtil videre skal gøre tjeneste.

§ 18

Hvis den, der ansættes, allerede er tjenestemand i staten, folkeskolen eller folkekirken, sendes meddelelse om ansættelsen til den myndighed, under hvilken vedkommende er ansat. Samtidig rekvireres en kopi af sygedagslisten.

Stk. 2

Meddelelse om ansættelsen bør gives senest en måned før ansættelsestidspunktet. Kan dette ikke overholdes, bør ansættelsen udsættes, medmindre særlig aftale kan træffes mellem de pågældende myndigheder. Oprykning inden for samme stilling

§ 19

Når en lærer i 2 år har oppebåret løn i lønramme 21, og ansættelsesmyndigheden har taget stilling til den pågældendes oprykning til lønramme 23 med stillingsbetegnelsen overlærer, jf. § 8, stk. 2, 2. pkt. i cirkulæret om ledere og lærere og § 1, stk. 2 og 5, i Undervisningsministeriets cirkulære af 30. maj 1988 om klassificering af tjenestemandsstillinger i folkeskolen, udfærdiges der ikke nyt ansættelsesbrev.

Stk. 2

Tilsvarende gælder for tjenestemandsansatte lærere, der i henhold til § 8, stk. 1, i lov nr. 257 af 8. juni 1978 om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. har bevaret den hidtidige klassificering i lønrammerne 18/25 eller 18/26/28. Ved disse læreres oprykning til henholdsvis lønramme 25 og 28 med betegnelsen overlærer udfærdiges der således ikke nyt ansættelsesbrev.

Stk. 3

Amtsrådet underretter skriftligt den pågældende om, at oprykningen finder sted fra det tidspunkt, anciennitetsbetingelsen er opfyldt. Ved en lærers oprykning til lønramme 23 meddeles tillige, at den pågældende fra samme tidspunkt benævnes overlærer.

§ 20

Ved en forstanders eller viceforstanders oprykning til en højere lønramme - uden ændring i stillingsbetegnelse eller ansættelsesområde - udfærdiges ikke nyt ansættelsesbrev, men tjenestemanden underrettes skriftligt om, hvilken lønramme, evt. lønforløb, den pågældende fremtidig vil blive lønnet efter, samt om eventuelt nyt tjenestested. Afsked

§ 21

Afsked efter ansøgning eller ved det fyldte 70. år foretages af amtsrådet. Uansøgt afsked foretages af kulturministeren, jf. tjenestemandslovens § 26, stk. 2. Tjenestemænd på prøve afskediges dog af den ansættende myndighed.

§ 22

Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, jf. tjenestemandslovens § 29. Det påhviler amtsrådet at give den pågældende meddelelse om afskedigelsen mindst 3 måneder forud for dette tidspunkt, jf. Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 15. marts 1973 om afsked af tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder. Undladelse af at overholde fristen medfører ikke, at tidspunktet for afskedigelsen udskydes.

§ 23

Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned, jf. tjenestemandslovens § 27.

§ 24

En tjenestemand, der søger afsked på grund af alder, efter at den pågældende er fyldt 60 år, skal indgive ansøgning om afsked med mindst 3 måneders varsel, jf. § 11 i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 15. marts 1973.

§ 25

Hvis der i forbindelse med afsked af en tjenestemand opstår spørgsmål om ydelse af ventepenge eller rådighedsløn, forelægges sagen for Kulturministeriet med oplysning om den pågældendes data (adresse, ansættelsesbrev med følgeskrivelse m.v.) og pensionsretlige stilling samt en redegørelse for sagen i øvrigt.

Stk. 2

Vedrørende afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed henvises til det i § 22 nævnte cirkulære af 15. marts 1973. Særlige regler vedrørende timelærere, faste vikarer, årsvikarer samt månedslønnede og timelønnede vikarer

§ 26

Amtsrådet ansætter timelærere, faste vikarer, årsvikarer samt månedslønnede og timelønnede vikarer ved amtskommunens skolevæsen, jf. Undervisningsministeriets cirkulære af 20. januar 1983 om timelærere og timelønnede vikarer ved den amtskommunale specialundervisning for voksne og Undervisningsministeriets cirkulære af 1. marts 1984 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen.

Stk. 2

Ledige stillinger som timelærer og fast vikar besættes efter offentligt opslag efter reglerne i § 5.

Stk. 3

Timelærere og vikarer ved almen voksenuddannelse ansættes efter indstilling fra forstanderen, jf. § 13.

Stk. 4

Før ansættelse af timelærere eller vikarer skal der foreligge dokumentation for fornøden uddannelse, jf. § 11 i cirkulæret om ledere og lærere og § 13 i cirkulæret om normering, klassificering og tjenestetid.

§ 27

Ansættelse af timelærere mfl. jf. § 26, stk. 1, sker ved en skrivelse, hvori også anføres, på hvilken institution eller hvilket voksenuddannelsescenter den pågældende indtil videre skal gøre tjeneste. For månedslønnede vikarer anføres tillige den periode, vikariatet forventes at ville strække sig over.

Stk. 2

Amtsrådet meddeler vedkommende timelærer eller vikar, hvilken lønanciennitet der er fastsat for den pågældende.

§ 28

Timelærere mfl., jf. § 26, stk. 1, afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år. Afskedigelse i øvrigt sker efter de i vikarcirkulæret fastsatte regler.

Stk. 2

Afskedigelse af timelærere inden for almen voksenuddannelse foretages af den ansættende myndighed efter indstilling fra forstanderen og på baggrund af en udtalelse fra centerrådet. Uansøgt afskedigelse foretages af kulturministeren, jf. § 2, stk. 5, i Kulturministeriets bekendtgørelse af 20. september 1989 om voksenuddannelsescentre. Ikrafttræden

§ 29

Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. februar 1991 og har virkning fra 1. februar 1991.

pre_paragraph I henhold til § 40, stk. 3, i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og gymnasieskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. juni 1990 og § 14, stk. 2, i lov nr. 335 af 24. maj 1989 om almen voksenuddannelse fastsættes: Ans ættelsesmyndighed


Kulturministeriet, den 31. januar 1991, den 31. januar 1991

/Hanne Saunte/

Bilag

Bekendtgørelse nr. 403 af 22. juli 1977 om opslag af tjenestemandsstillinger i staten.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991