Bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed

Dagpenge kan kun udbetales til et ledigt medlem, der: Kontakten til Arbejdsformidlingen

1. er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende,

1. selv er aktivt arbejdssøgende,

1. kan overtage arbejde, og

1. i øvrigt står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Et ledigt medlem skal opretholde kontakten til Arbejdsformidlingen efter reglerne herom for at kunne få dagpenge, medmindre der er givet tilladelse til, at tilmeldingen og kontakten kan ske til et andet sted end Arbejdsformidlingen, eller til at tilmeldingen ikke skal ske straks, når ledigheden indtræder. Aktivt arbejdssøgende

Et helt eller delvist ledigt fuldtidsforsikret medlem skal for at opfylde kravet om at være aktivt arbejdssøgende selv søge arbejde svarende til fuld, sædvanlig arbejdstid. Herudover skal medlemmet udnytte tilbud af beskæftigelsesfremmende og uddannelsesmæssig karakter, jf. §§ 9, stk. 3, og 10, stk. 2.

Et fuldtidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 1, har ikke pligt til at søge eller kunne overtage arbejde på mindre end 30 timer ugentligt.

Et deltidsforsikret medlem skal søge og kunne overtage arbejde, der har en sædvanlig arbejdstid på til og med 6 timer i døgnet, og som beregnet i gennemsnit for 4 uger har en varighed på til og med 30 timer ugentligt. Herudover skal medlemmet udnytte tilbud af beskæftigelsesfremmende og uddannelsesmæssig karakter, jf. §§ 9, stk. 3, og 10, stk. 2. Overtagelse af arbejde

Et medlem skal i perioden fra ledighedens indtræden, og indtil medlemmet har været ledigt i sammenlagt 12 måneder inden for 15 måneder, søge og kunne overtage passende arbejde på de vilkår, som er almindelige inden for det arbejdsområde, hvor medlemmet sædvanligvis er beskæftiget. Løn- og arbejdsvilkår for det søgte og formidlede arbejde skal svare til, hvad der efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Ved bedømmelsen af om et arbejde er passende, skal der lægges vægt på medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer.

Et medlem skal kunne overtage passende arbejde med en rimelig transporttid. Hvis medlemmet bor i et område, hvor der må påregnes længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

Et medlem, der ikke kan overtage arbejde inden for sit sædvanlige arbejdsområde, jf. stk. 1, vil dog kunne anses for at stå til rådighed, hvis arbejdsløshedskassen efter at have indhentet en udtalelse fra Arbejdsformidlingen skønner, at medlemmet kan overtage arbejde inden for andre faglige områder, og medlemmet erklærer at ville søge og kunne overtage arbejde eventuelt med overflytning til følge.

Når et medlem har været ledigt i sammenlagt 12 måneder inden for 15 måneder, skal medlemmet udover at søge og kunne overtage passende arbejde også kunne overtage rimeligt arbejde, der ligger uden for det hidtidige arbejdsområde. Fra det tidspunkt hvor et medlem er indberettet til et arbejdstilbud efter lov om arbejdstilbud til ledige, skal medlemmet desuden være aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde. Løn- og arbejdsvilkår for det søgte eller formidlede rimelige arbejde skal svare til det, som efter overenskomsten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere gælder for dette eller tilsvarende arbejde.

Ved bedømmelsen af om et arbejde er rimeligt, skal der tages hensyn til medlemmets arbejds- og uddannelsesmæssige forudsætninger og andre personlige forhold.

Fra det tidspunkt, hvor medlemmet skal kunne formidles eller søge rimeligt arbejde, skal medlemmet kunne overtage arbejde i et større geografisk område.

Et medlem skal kunne overtage arbejde eller kunne møde til ansættelsessamtale ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet til medlemmet personligt af Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen, eller besked herom er kommet frem til medlemmets bopæl.

Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen vurderer, om kravet om varslet kan fraviges for et medlem, der arbejder inden for et arbejdsområde, hvor arbejdets karakter nødvendiggør, at tiltrædelse sker samme dag. Arbejdsformidlingen eller arbejdsløshedskassen skal dog på forhånd orientere medlemmet herom. Oplysningspligt

Et medlem har pligt til at give arbejdsløshedskassen alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af medlemmets rådighed, afslag på arbejde og arbejdsophør.

Medlemmet skal for at få dagpenge kunne redegøre for sin jobsøgningsaktivitet over for arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassen kan tilbageholde et medlems dagpenge, indtil medlemmet har givet de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har anmodet om. Dagpengene kan kun efterbetales, hvis kassen finder, at medlemmet har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i den mellemliggende periode. Arbejdsløshedskassens registreringspligt

Arbejdsløshedskassen har til brug for en samlet rådighedsvurdering af medlemmet pligt til at registrere: Rådighedsvurdering

1. alle indberetninger om medlemmets deltagelse i Arbejdsformidlingens aktiviteter herunder formidlingsforsøg, som Arbejdsformidlingen foretager, og resultatet heraf,

1. alle formidlingsforsøg, som arbejdsløshedskassen selv foretager, og resultatet heraf, og

1. de af medlemmet i henhold til § 7 givne oplysninger.

Arbejdsløshedskassen skal altid vurdere et medlems rådighed:

1. når medlemmet har haft en sammenlagt ledighed på 26 uger inden for en periode på 39 uger, og

1. når medlemmet har haft en sammenlagt ledighed på 26 uger inden for en periode på 39 uger efter den sidst foretagne rådighedsvurdering, jf. nr. 1.

Arbejdsløshedskassen skal altid vurdere et medlems rådighed, før medlemmet indberettes til et arbejdstilbud.

Ved vurderingen skal arbejdsløshedskassen sikre sig, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende og i øvrigt selv gør en indsats for at komme ud af ledigheden blandt andet ved at udnytte de foreliggende tilbud af beskæftigelsesfremmende og uddannelsesmæssig karakter.

Arbejdsløshedskassen skal registrere, at der er foretaget en rådighedsvurdering og resultatet af denne.

Arbejdsløshedskassen skal skriftligt meddele medlemmet resultatet af vurderingen, hvis:

1. medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller

1. medlemmet anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsløshedskassen har henstillinger til medlemmet, der har betydning for medlemmets fortsatte dagpengeret.

Arbejdsløshedskassen skal i øvrigt undersøge og vurdere et medlems rådighed, når:

1. Arbejdsformidlingen indberetter, at medlemmet er udeblevet fra eller har afslået at deltage i en aktivitet, som medlemmet skriftligt og personligt er blevet indkaldt til af Arbejdsformidlingen, og som er af betydning for medlemmets genplacering på arbejdsmarkedet. Dette gælder også, hvis Arbejdsformidlingen indberetter, at medlemmet ikke har fuldført en sådan aktivitet,

1. Arbejdsformidlingen indberetter, enten at medlemmet er udeblevet fra den samtale, som medlemmet indkaldes til efter 3 måneders sammenhængende ledighed, eller at medlemmet ikke har meldt tilbage til Arbejdsformidlingen inden for den frist, som Arbejdsformidlingen har fastsat i et kontaktbrev,

1. medlemmet efter 1. arbejdstilbud afbryder en uddannelse med uddannelsesydelse i løbet af den første måned,

1. medlemmet i en længere periode har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom,

1. medlemmet bliver helt eller delvist ledigt fra lønarbejde i ægtefællens eller samleverens selvstændige erhvervsvirksomhed, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i en sådan virksomhed,

1. medlemmet bliver delvist eller midlertidigt ledigt fra lønarbejde i en selvstændig erhvervsvirksomhed, der udøves af medlemmets, ægtefællens eller samleverens børn eller forældre, eller medlemmet tager lønarbejde på nedsat tid i en sådan virksomhed, eller

1. arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på andre forhold, der giver anledning til tvivl om medlemmets rådighed.

De forhold, der er nævnt i stk. 1, skal indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet står til rådighed.

Arbejdsløshedskassen skal registrere, at der er foretaget en rådighedsvurdering og resultatet af denne.

Arbejdsløshedskassen skal skriftligt meddele medlemmet resultatet af vurderingen, hvis:

1. medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, eller

1. medlemmet anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsløshedskassen har henstillinger til medlemmet, der har betydning for medlemmets fortsatte dagpengeret.

Et medlem anses ikke for at stå til rådighed, når: Udbetaling af dagpenge

1. medlemmet uden en fyldestgørende grund er udeblevet fra den samtale, som arbejdsløshedskassen har pligt til at indkalde medlemmet til med 14 dages varsel efter Arbejdsformidlingens indberetning ifølge § 10, stk. 1, nr. 2, 1. led,

1. medlemmet uden en fyldestgørende grund har afslået et rimeligt arbejdstilbud i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige, eller medlemmet er blevet selvforskyldt ledigt i arbejdstilbudet, jf. §§ 19 og 20,

1. medlemmet 3 gange inden for 12 måneder uden en fyldestgørende grund har afslået arbejde, som medlemmet er henvist til, jf. § 21, stk. 3, eller

1. medlemmet 2 gange inden for 12 måneder har mistet retten til dagpenge på grund af selvforskyldt ledighed, jf. §§ 19, 20, 21, stk. 1-3, og 24, stk. 2 og 3.

Et medlem, der efter §§ 9-11 ikke anses for at stå til rådighed, kan ikke få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få ret til dagpenge efter mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger, hvis arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår. 10-ugers-perioden kan kun forlænges, hvis medlemmet har afholdt ferie inden for ferielovens rammer, eller hvis der er søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage.

Et deltidsforsikret medlem kan på samme måde igen få ret til dagpenge, når medlemmet i en 10-ugers-periode har haft mindst 150 timers arbejde, jf. i øvrigt stk. 2.

Et medlem vil - uanset at kravet efter stk. 2 eller stk. 3 ikke er opfyldt - også kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet dokumenterer, at årsagen til den manglende rådighed efter § 10, stk. 1, nr. 5 eller 6, ikke længere er til stede.

Arbejdsløshedskassen skal ved dokumentation fra et medlems arbejdsgiver sikre sig, at betingelserne i stk. 2 og stk. 3 for igen at udbetale dagpenge er opfyldt.

Et medlem kan igen få ret til dagpenge, hvis medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang uden samtidig at modtage iværksætterydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet:

1. er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

1. aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

1. ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed,

1. forsørges på institution,

1. på grund af transportproblemer er forhindret i at overtage arbejde,

1. mangler mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje,

1. ikke er mødt frem til en samtale, som arbejdsløshedskassen i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 65 har indkaldt medlemmet til, eller

1. som følge af anden lovgivning er forhindret i at overtage arbejde.

Medlemmet kan igen få dagpenge, når det anses for dokumenteret eventuelt ved en erklæring, at der ikke længere er hindringer for overtagelse af arbejde.

Et medlem, der har retlige eller faktiske forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes.

Et medlem, der som følge af borgerligt ombud eller andet hverv, som udføres i det offentliges interesse, har begrænsninger i mulighederne for at overtage arbejde, vil dog kunne anses for at stå til rådighed.

Et medlem, der efter stk. 1 ikke anses for at stå til rådighed, kan igen få dagpenge, når det dokumenteres eventuelt ved en erklæring, at medlemmet ikke længere har hindringer for overtagelse af arbejde. Særlige regler

Et medlem, der har gennemgået en del af en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller en del af en uddannelse, som fuldt ud kan sidestilles hermed, vil kunne anses for at stå til rådighed i en ledighedsperiode, indtil medlemmet har mulighed for at begynde en anden del af uddannelsen. Medlemmet skal i perioden, der må forventes at ville vare over 4 uger, være aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde, jf. § 5.

Et medlem, der er i et uddannelsesforløb, som ikke er omfattet af stk. 1, vil kunne anses for at stå til rådighed i en ledighedsperiode mellem to perioder i uddannelsesforløbet eller i en orlovsperiode fra uddannelsen, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde, og ledighedsperioden må forventes at ville vare over 4 uger. Der vil dog ikke kunne udbetales dagpenge, hvis ledigheden skyldes uddannelsesstedets ferieperiode.

Et medlem kan ikke få dagpenge i en ledighedsperiode, der opstår som følge af, at medlemmet selv bringer sit arbejdsforhold til ophør for fx at overtage andet arbejde, begynde uddannelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, overgå til efterløn eller rejse til udlandet.

Et medlem, der er ophørt i et arbejdsforhold af en af de i stk. 1 nævnte årsager, kan dog få dagpenge, når det anses for dokumenteret, at forudsætningen for arbejdsophøret er bortfaldet. Dagpengeretten indtræder tidligst på det tidspunkt, hvor den nævnte dokumentation foreligger.

Et medlem vil kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i en resterende del af en orlovsperiode fra et arbejde, hvis medlemmet er aktivt arbejdssøgende til rimeligt arbejde i en periode, der må forventes at ville vare over 4 uger. Frigørelsesattest

Et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan kun få supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid. Erklæringen skal kun foreligge, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udarbejdet formular (frigørelsesattest). Dette gælder dog ikke, når arbejdsgiveren i ansættelseskontrakten har givet afkald på det almindelige opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid, end arbejdsgiveren kan tilbyde i arbejdsforholdet.

Et medlem vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når medlemmets frigørelsesattest eller den i stk. 2 nævnte ansættelseskontrakt er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 14 dage efter, at ansættelsen er påbegyndt.

Når et medlems frigørelsesattest eller den i stk. 2 nævnte ansættelseskontrakt er modtaget i arbejdsløshedskassen senere end 14 dage efter ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget den underskrevne frigørelsesattest eller ansættelseskontrakten.

Selvforskyldt ledighed

Selvforskyldt ledighed

Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet ikke godtgør at have haft en fyldestgørende grund til at afslå et formidlet arbejde eller til at opsige et arbejdsforhold, jf. §§ 23, 26 og 27.

Ved afslag på et formidlet arbejde forstås såvel, at medlemmet afslår at overtage det formidlede arbejde som situationer, der fuldt ud kan sidestilles hermed.

Et medlem er selvforskyldt ledigt, hvis arbejdsløshedskassen efter en samlet vurdering af omstændighederne ved medlemmets afskedigelse finder, at medlemmet er blevet afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet. Konsekvenserne af at afslå et arbejde

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om et formidlet arbejde, kan ikke få dagpenge i 2 uger.

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund afslår at overtage et anvist arbejde, kan ikke få dagpenge i 2 uger.

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund 2 gange inden for 12 måneder afslår at overtage et arbejde, som medlemmet er henvist til, kan ikke få dagpenge i 2 uger.

Et medlem kan ikke få dagpenge fra det tidspunkt, hvor medlemmet udebliver fra en samtale med en arbejdsgiver om det formidlede arbejde eller afslår det formidlede arbejde.

Selv om et medlem har haft en fyldestgørende grund til at afslå et arbejde, vil medlemmet i det konkrete tilfælde kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1. Fyldestgørende grund til at afslå et arbejde

Et medlem har bl.a. en fyldestgørende grund til at afslå et arbejde, når: Konsekvenserne af at ophøre med et arbejde

1. medlemmet skal overtage passende arbejde, jf. § 4, henholdsvis rimeligt arbejde, jf. § 5, og det formidlede arbejde ikke er passende henholdsvis rimeligt,

1. medlemmet er fuldtidsforsikret og formidles arbejde på mindre end fuld, sædvanlig arbejdstid, og arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdets omfang bringer reglerne om mindsteudbetaling af dagpenge i anvendelse,

1. medlemmet er fuldtidsforsikret og efter at have mistet retten til supplerende dagpenge, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 1, formidles arbejde på mindre end 30 timer ugentligt,

1. medlemmet er deltidsforsikret og formidles arbejde, der enten har en sædvanlig arbejdstid på over 6 timer i døgnet eller en arbejdstid, som beregnet i gennemsnit for 4 uger har en varighed på over 30 timer ugentligt,

1. medlemmet er deltidsforsikret og formidles arbejde, der bevirker, at medlemmet mister retten til supplerende dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 73,

1. det lægeligt kan dokumenteres, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed vil kunne udføre arbejdet, eller det må forventes, at arbejdet vil medføre opståen eller forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet,

1. afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af transportvanskeligheder eller på grund af den tid, der medgår til transporten, medmindre medlemmet ifølge § 4, stk. 3, eller § 5, stk. 3, må påregne en længere transporttid,

1. medlemmet ikke kan overtage arbejdet på grund af manglende mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, forudsat at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmuligheder, eller

1. medlemmet afslår arbejdet, fordi medlemmet nægter at medvirke til udvikling og produktion af krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v. Arbejdsløshedskassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund selv bringer et arbejdsforhold til ophør eller bliver afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, kan ikke få dagpenge i 5 uger. De 5 uger regnes fra den dag, hvor både medlemmet og arbejdsgiveren er frigjort fra ansættelsesforholdet.

Det samme gælder for et medlem, der af arbejdsgiveren er opsagt fra sin stilling, uden at arbejdsophøret væsentligst kan tilregnes medlemmet, og som i opsigelsesperioden uden en fyldestgørende grund selv opsiger stillingen til fratræden før udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Et medlem, der af arbejdsgiveren er opsagt fra sin stilling, uden at arbejdsophøret væsentligst kan tilregnes medlemmet, og som accepterer et kortere opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side end det, der ellers gælder for medlemmet, kan ligeledes ikke få dagpenge i 5 uger. Medlemmet mister dog ikke dagpenge ud over det tidspunkt, hvor medlemmet i henhold til arbejdsgiverens varsel skulle være fratrådt.

Et medlem, der uden en fyldestgørende grund selv bringer et formidlet arbejdsforhold til ophør inden for den første uge, kan ikke få dagpenge i 2 uger. De 2 uger regnes fra den dag, hvor medlemmet ophører i beskæftigelsen.

Selv om et medlem har haft en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, vil medlemmet i det konkrete tilfælde kunne miste retten til dagpenge, hvis medlemmet i øvrigt ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. kapitel 1. Fyldestgørende grund til at opsige et arbejde

Et medlem har bl.a. en fyldestgørende grund til at opsige et arbejde, når:

1. det lægeligt kan dokumenteres, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed vil kunne udføre arbejdet, eller det må forventes, at arbejdet vil medføre opståen eller forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med en graviditet. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke kan tilbydes andet arbejde på arbejdspladsen,

1. en omlægning af de offentlige transportmidler eller bortfald af kørelejlighed medfører, at medlemmet ikke på anden måde kan nå frem til arbejdstidens begyndelse, eller omlægningen medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af den tid, der nu skal bruges til transporten. Medlemmets opsigelse skal ske i umiddelbar tilknytning til omlægningen eller kørelejlighedens bortfald, og medlemmet skal før opsigelsen have forsøgt at få arbejdstiden omlagt,

1. medlemmet mangler mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, og medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmulighed,

1. medlemmet opsiger sit arbejde for at overgå til efterløn, og medlemmet rent faktisk indtræder i efterlønsordningen,

1. arbejdsophøret sker senest 2 år efter en flytning inden for landets grænser, der skyldes ægtefællens eller samleverens overtagelse af varigt arbejde, påbegyndelse af længerevarende uddannelse eller påbegyndelse eller flytning af selvstændig virksomhed uden for det hidtidige hjemsted. Dette gælder ligeledes hjemmeboende umyndige børn, der på grund af forældrenes flytning af en af de ovennævnte grunde må ophøre med at arbejde,

1. medlemmet er deltidsforsikret og af arbejdsgiveren pålægges arbejde med en sædvanlig arbejdstid på over 6 timer i døgnet eller en arbejdstid, som beregnet i gennemsnit for 4 uger har en varighed på over 30 timer pr. uge,

1. medlemmet er deltidsforsikret og mister retten til supplerende dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 73, stk. 1 og 2,

1. medlemmet er fuldtidsforsikret og mister retten til supplerende dagpenge i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, eller medlemmet opsiger arbejdet til fratræden inden for 26 uger fra det tidspunkt, hvor medlemmets ret til supplerende dagpenge er bortfaldet,

1. der på opsigelsestidspunktet foreligger dokumentation for medlemmets overtagelse af andet varigt arbejde, eller medlemmet inden fratrædelsen har indgået aftale om overtagelse af andet varigt arbejde, der overtages umiddelbart efter arbejdsophøret,

1. medlemmet på tidspunktet for opsigelsen har dokumentation for optagelse på et uddannelsessted og efterfølgende faktisk påbegynder uddannelsen,

1. medlemmet ophører i et arbejdstilbud for at overtage arbejde, der ikke gives offentlige løntilskud til,

1. arbejdsophøret efter almindelige arbejdsretlige principper ikke skyldes medlemmets forhold. Ved denne bedømmelse indgår bl.a., om medlemmet ved henvendelse til arbejdsgiveren har forsøgt at opnå en løsning på de opståede problemer - eventuelt gennem den faglige organisation,

Hvis et medlems arbejdsgiver med et varsel tilbagekalder en tidligere udstedt frigørelsesattest, har medlemmet en fyldestgørende grund til et arbejdsophør, hvis medlemmet inden 14 dage opsiger sit arbejde til fratræden umiddelbart før udløbet af det givne varsel, jf. dog stk. 3. Hvis medlemmets personlige eller overenskomstmæssige opsigelsesvarsel er længere end 14 dage, kan medlemmet opsige arbejdet til fratræden på det tidligste tidspunkt herefter.

Hvis arbejdsgiveren uden et varsel har tilbagekaldt frigørelsesattesten, har medlemmet en fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde inden 14 dage, jf. dog stk. 3.

Hvis arbejdsgiveren har tilbagekaldt frigørelsesattesten, fordi medlemmet har afslået et tilbud om længere arbejdstid eller fuldtidsansættelse inden for samme fagområde, har medlemmet dog ikke en fyldestgørende grund til at opsige arbejdet.

Arbejdsløshedskassens vejledningspligt

Arbejdsløshedskassens vejledningspligt

Arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede medlemmerne om de rettigheder og pligter, der følger af denne bekendtgørelse. Registreret partnerskab

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse, som omhandler ægteskab og ægtefæller, finder tilsvarende anvendelse på et registreret partnerskab og registrerede partnere. Tavshedspligt

En arbejdsløshedskasse har tavshedspligt om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v., og må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom.

Ved overtrædelse af stk. 1, finder straffelovens § 152 og §§ 152c-152e anvendelse, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 94a, stk. 2.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1991.

Samtidig ophæves følgende retsforskrifter:

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 315 af 17. maj 1989 om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed,

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 635 af 12. september 1990 om ændring af bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed,

1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 493 af 26. juni 1991 om ændring af bekendtgørelse om et arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed, og

1. vejledning af 17. maj 1989 om anvendelse af reglerne i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om et ledigt arbejdsløshedskassemedlems rådighedsforpligtelse og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed med tillæg af 28. juni 1989, 14. august 1990, 12. september 1990 og 4. juli 1991.