Bekendtgørelse om skadedækning fra Byggeskadefonden

Byggeskadefonden yder dækning til udbedring af byggeskader efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser anvendelse på bygninger i det byggeri, der er omfattet af § 62b, stk. 2, i lov om boligbyggeri. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på de til bygningen hørende faste installationer, som er nødvendige, for at bygningen kan fungere efter sit formål.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på

1. om- og tilbygninger, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte i perioden 1. juli 1986 - 24. marts 1988, medmindre de i medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 161 af 23. marts 1988 om ændring af lov om boligbyggeri og om ændring af lov om boliger for ældre og personer med handicap efterfølgende er blevet omfattet af fonden,

1. friarealer,

1. bygninger med et bebygget areal på mindre end 10 m2, og

1. bygninger uden fundamenter til frostfri dybde.

Ved byggeskade forstås i denne bekendtgørelse brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse i bygningen, som har årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet eller ved om- og tilbygninger ved udførelsen af dette byggeri.

Andre fysiske forhold, som har årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet - eller ved om- og tilbygninger ved udførelsen af dette byggeri - anses som byggeskade, når disse forhold på afgørende måde nedsætter bygningens brugbarhed efter dens formål.

Fonden kan i særlige tilfælde bestemme, at forhold, der erfaringsmæssigt udvikler sig til eller medfører skade som nævnt i stk. 1 og 2, hvis forholdet ikke afhjælpes, kan anses som byggeskade.

Anmeldelse og behandling af byggeskade

Anmeldelse og behandling af byggeskade

Bygningsejeren skal uden ugrundet ophold efter opdagelsen af skaden eller tegn herpå anmelde skaden til fonden, jf. § 13, stk. 1, nr. 1.

I mangelafhjælpningsperioden skal bygningsejeren dog først søge byggeskaden udbedret efter reglerne i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer i Bygge- og Anlægsvirksomhed. Ved private andelsboliger, der ikke er opført af andelsboligforeningen, skal den erhvervende andelsboligforening tilsvarende søge mangler udbedret i det omfang, købsaftalen eller andre forhold giver mulighed herfor.

Bygningsejeren kan indgå sædvanlige aftaler med en entreprenør eller sælger med henblik på at få byggeskaden udbedret efter § 4, stk. 2.

Bygningsejeren kan dog ikke uden fondens godkendelse med retsvirkning for denne indgå aftaler med sine aftaleparter eller disses forsikringsselskaber om erstatning eller anden kompensation.

Bygningsejeren kan endvidere ikke uden fondens godkendelse med retsvirkning for denne udtage stævning eller anlægge voldgiftssag om udbedring af byggeskader.

Anmeldelsen skal indsendes til fonden gennem kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori byggeriet er beliggende. Anmeldelse skal ske på et særligt anmeldelsesskema, som udarbejdes af fonden.

Anmeldelse af byggeskade skal være kommet frem til kommunalbestyrelsen inden 20 år fra byggeriets aflevering. For private andelsboliger opført væsentligst i bygherrens eget regi skal anmeldelse være kommet frem til kommunalbestyrelsen inden 20 år fra byggeriets skæringsdato.

Kommunalbestyrelsen påtegner anmeldelsesskemaet med en vurdering af, om den anmeldte byggeskade anses at opfylde betingelserne for skadedækning efter bekendtgørelsen.

Fondens dækning

Fondens dækning

Fonden afgør på baggrund af anmeldelsen og kommunalbestyrelsens påtegning, om den anmeldte byggeskade dækkes helt eller delvist af fonden. Bygningsejeren underrettes om afgørelsen.

Fonden dækker 95 pct. af udgifterne til udbedring af byggeskader, herunder udgifter til

1. tekniske undersøgelser,

1. juridisk bistand, voldgiftssager og retssager, samt

1. provision og renter af byggelån.

Fonden dækker kun udgifter, som er nævnt i stk. 1, i det omfang ydelserne er bestilt af eller udføres efter aftale med fonden, eller som efter fondens skøn har været nødvendige for at konstatere skaden.

Fonden dækker kun i det omfang, det er påkrævet for skadens nødvendige og forsvarlige udbedring. Fonden kan herunder stille krav om ændringer i den skadede bygningsdels konstruktion.

Fonden kan gøre dækning betinget af vilkår, der tilsigter at sikre, at udbedringsarbejderne bliver udført for det lavest mulige beløb og i en tilfredsstillende kvalitet.

Fonden dækker ikke udgifter til udbedringsarbejder, der er igangsat, inden bygningsejeren har modtaget fondens afgørelse om dækning efter § 9.

Fonden dækker dog udgifter til afhjælpningsforanstaltninger, der har været uopsættelige af sikkerhedsmæssige grunde eller har været nødvendige for at afværge eller begrænse skader og er igangsat umiddelbart inden skaden anmeldes eller afgørelse om dækning meddeles. Fonden underrettes straks herom.

Fonden dækker ikke i det omfang, den godtgør,

1. at skader har udviklet sig efter det tidspunkt, disse burde være anmeldt efter § 4, stk. 1, eller søgt udbedret efter § 4, stk. 2,

1. at skader skyldes, at bygherren ved byggeriets opførelse har tilsidesat krav om kvalitetssikring eller om brug af beton,

1. at skader skyldes manglende vedligehold eller andre forhold i bygningsdriften, eller

1. at skader skyldes fejlslagne forsøg, som bygherren ikke har lagt forsvarligt tilrette.

Fonden dækker ikke driftstab, andet indirekte tab eller følgeskader.

Har fonden overfor bygningsejeren påpeget nødvendigheden af øget vedligehold af nærmere angivne bygningsdele for at modvirke byggeskader, dækker fonden ikke senere opståede byggeskader i samme bygningsdele i det omfang, fonden godtgør, at skaden skyldes, at vedligehold ikke er sket i overensstemmelse med fondens påpegninger.

Udbedringsarbejdernes udførelse m.v.

Udbedringsarbejdernes udførelse m.v.

Bygningsejeren gennemfører udbedringsarbejderne i overensstemmelse med de vilkår, fonden har fastsat, jf. § 11. Fonden kan i særlige tilfælde selv stå for udbedringsarbejdernes gennemførelse.

Udbetaling fra fonden til dækning af udbedringsudgifter sker på grundlag af et byggeregnskab, der indsendes til og godkendes af fonden.

Byggeregnskabet skal være revideret og påtegnet af bygningsejerens statsautoriserede eller registrerede revisor. For kommunalt ejede boliger for ældre og personer med handicap kan revision foretages af vedkommende kommunes revision.

Byggeskadefondens regresret

Byggeskadefondens regresret

I det omfang fonden dækker udbedring af byggeskader, indtræder fonden i bygningsejerens ret til erstatning eller anden kompensation, herunder forsikringsdækning, mod bygningsejerens aftalepartnere eller forsikringsselskaber.

Såfremt fonden ved at indtræde i bygningsejerens rettigheder efter stk. 1 gennem erstatning eller anden kompensation indvinder et større beløb end udbetalt til bygningsejeren til skadedækning, udbetales det overskydende beløb til bygningsejeren.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

Fonden kan efter modtagelse af anmeldelse om skade besigtige byggeriet. Bygningsejeren skal sikre, at fonden eller dennes repræsentant har adgang til byggeriet og har mulighed for at udtage prøver og gennemføre målinger i nødvendigt omfang. Fonden afholder de hermed forbundne udgifter, herunder udgifter til efterreparationer.

Kommunalbestyrelsen underrettes om de afgørelser, fonden i henhold til denne bekendtgørelse meddeler bygningsejeren, herunder om anerkendelse af skade og godkendelse af byggeregnskab.

Klageadgang og tvister

Klageadgang og tvister

Fondens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Tvister mellem fonden og bygningsejeren om afgørelser, fonden træffer i henhold til denne bekendtgørelse, kan afgøres af Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, hvis afgørelser er endelige og bindende.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. oktober 1991 og har virkning for de byggerier, der er omfattet af Byggeskadefonden.

Fonden kan i særlige tilfælde ved skade i byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte inden bekendtgørelsens ikrafttræden, yde dækning uanset bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 2.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 7. oktober 1991, den 7. oktober 1991

/H. E. Rasmussen Birhe Lehmann/