Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning

i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, § 12 i lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov nr. 380 af 13. juni 1990 og lov nr. 273 af 8. maj 1991, fastsættes:

Område

Område

Bekendtgørelsen gælder for indretningen af arbejdssteder for bygge- og anlægsarbejde (byggepladser), hvad enten arbejdet udføres af ansatte, arbejdsgiver selv eller af selvstændige uden ansatte.

Dog gælder bestemmelserne i kapitel 9. Velfærdsforanstaltninger, ikke ved arbejde, hvor der ikke beskæftiges ansatte, eller som omfattes af § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø.

Bestemmelserne i kapitel 9. Velfærdsforanstaltninger, gælder desuden ikke ved arbejde, Ved sådanne arbejder skal den ansatte have velfærdsforanstaltninger efter reglerne om skiftende arbejdssteders indretning.

1. hvor arbejdsgiverens arbejdsopgaver på byggepladsen er af en varighed på højst 3 hele arbejdsdage, og de ansattes samlede beskæftigelse er på højst 6 manddage, eller

1. hvor de ansatte under beskæftigelsen på byggepladsen begynder og afslutter den daglige arbejdstid på et andet sted end byggepladsen.

Ved bygge- og anlægsarbejde forstås i denne bekendtgørelse:

1. arbejde, der udføres i forbindelse med opførelse af bygninger og konstruktioner, herunder udgravnings-, montage-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder,

1. tilsvarende aktiviteter ved bygning af veje, tunneller, broer, havne og lignende anlæg,

1. nedbrydning og demontering af bygninger, konstruktioner og anlæg.

Bekendtgørelsen bevirker ingen ændringer i de særlige krav til indretningen af byggepladser som følger af arbejdsmiljølovgivningens regler iøvrigt, som f.eks. reglerne om asbest og om epoxyharpikser og isocyanater.

Foruden arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser gælder de bestemmelser, der i medfør af anden lovgivning, som brandlovgivningen og stærkstrømsreglementet, måtte være fastsat for indretningen af byggepladser.

Forpligtelserne ifølge bekendtgørelsen påhviler arbejdsgivere, arbejdsledere og øvrige ansatte, projekterende, rådgivere, bygherrer m.fl. efter arbejdsmiljølovgivningens almindelige regler, jf. lovens kapitel 4.

Planlægning

Planlægning

For byggepladser, hvor 2 eller flere arbejdsgivere samtidig beskæftiger flere end 10 personer, skal der findes en plan for byggepladsens indretning, jf. § 6. Planen skal udarbejdes af bygherren eller en person, som han overdrager det til.

Planen skal foreligge, inden arbejdet sættes i gang, og løbende holdes ajour, således at den kan indgå i grundlaget for samarbejdet om sikkerhed og sundhed på byggepladsen, jf. bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, kapitel 11.

Planen skal i hele perioden være tilgængelig for de beskæftigede og arbejdsgiverne på byggepladsen.

Planen skal udarbejdes under hensyn til kravene i kapitlerne 3-9 og til sikkerhed og sundhed i øvrigt, så arbejde og færdsel på byggepladsen på ethvert tidspunkt kan foregå under fuldt forsvarlige forhold. Det skal herunder påses, at områder, hvor der skal udføres arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici, såvidt muligt ikke samtidig skal være arbejdsområde eller færdsels- eller opholdsområde for andre.

Det skal markeres i planen, hvis der er områder med særlige risici med angivelse af disse og tidsperioderne herfor.

Det skal af planen fremgå, hvor og hvornår hver enkelt arbejdsgiver kan oplagre materialer og tekniske hjælpemidler, opstille skure eller lignende, henlægge affald, tilslutte sit materiel til el, vand, kloak m.v., og benytte transport- og adgangsveje, stilladser og andre fælles foranstaltninger.

Hvis bygge- og anlægsarbejdet har en varighed af mere end 2 måneder, skal det indgå i planen, at velfærdsforanstaltningerne etableres, så de er fælles for alle, der har arbejde på byggepladsen, herunder også arbejde omfattet af § 1, stk. 3.

Det skal endvidere fremgå af planen, hvem der til ethvert tidspunkt skal tilvejebringe, vedligeholde og fjerne de planlagte foranstaltninger i fællesområderne og eventuelle fælles velfærdsforanstaltninger samt sørge for orden og ryddelighed, herunder snerydning, grusning og fjernelse af affald.

På byggepladser, hvor der er to eller flere arbejdsgivere, men hvor der ikke samtidig er beskæftiget flere end 10 personer, skal den enkelte arbejdsgiver som led i samarbejdet om sikkerhed og sundhed aftale med de øvrige arbejdsgivere, hvorledes byggepladsen skal indrettes. Aftalen skal omfatte forhold af betydning for, at arbejdet på byggepladsen til enhver tid kan foregå forsvarligt, jf. de i § 6 nævnte forhold, og den skal om nødvendigt løbende holdes a jour.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

Byggepladsen skal disponeres og indrettes med henblik på en hensigtsmæssig og forsvarlig arbejdsgang. Det skal herunder navnlig sikres,

1. at egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes i nødvendigt omfang,

1. at nødvendige tekniske installationer, såsom elektricitet, vand og kloak, etableres og fremføres rettidigt til brugsstederne,

1. at materialer kan afsættes på hensigtsmæssig plads og stabilt underlag,

1. at transport af materialer og hjælpemidler kan ske med egnede transportmetoder og på forsvarlig måde og

1. at affald på nem og sikker måde kan samles og fjernes.

På de enkelte steder, hvor der udføres arbejde, skal der såvidt muligt være tilstrækkelig plads til, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, og så alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser.

Der skal på det enkelte sted, hvor der arbejdes, være forsvarlige adgangsforhold og tilstrækkelig flugtmulighed samt tilstrækkelig tilførsel af frisk luft.

Til arbejde over terræn eller gulvniveau, der ikke på anden måde kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, skal der findes egnede tekniske hjælpemidler, hvorfra arbejdet kan udføres.

I råhuse, på stilladser o.lign. åbne konstruktioner, hvor der foregår arbejde i længere perioder, og hvor det må påregnes, at de ansatte udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger fra vejrliget, skal der i vinterhalvåret foretages inddækninger eller lign. til beskyttelse herimod i det omfang, det er muligt og rimeligt.

Arbejdsoperationer, som udføres på samme sted i længere tid, som f.eks. arbejde ved stationær rundsav, skal henlægges til egnet bygning, skur, telt, halvtag eller lign., såvidt muligt med dagslystilgang, medmindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.

Hvis der på byggepladsen i længere perioder udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet arbejde, der ikke er egentligt bygge- og anlægsarbejde, skal dette henlægges til lokaler, hvis indretning opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Lokalerne kan dog indrettes i skurvogne og lign., der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 1990 om indretningen af skurvogne og lignende, forudsat at dagslysforholdene, ventilationsforholdene og arbejdspladserne er i overensstemmelse med reglerne om faste arbejdssteder.

Skure, pavilloner og lign., herunder skurvogne og lign. med velfærdsfaciliteter, skal være placeret, hvor de er mindst muligt udsat for nedstyrtende materialer, støv og anden luftforurening, støj, vibrationer, ildelugt m.v.

Skurene m.v. skal være placeret således, at tilstrækkelig tilgang af dagslys ikke er hindret, og så der fra det enkelte skur på terræn er flugtveje i mindst 2 retninger til frit terræn. Flugtvejene fra skurene skal have en bredde på mindst 2 meter og holdes frit passable.

Skurene m.v. skal være opstillet stabilt med vandrette gulve. Der skal være opsat forsvarlige trapper fra døre til terræn, og alle døre til det fri skal åbne udad.

Tekniske installationer og anlæg skal være placeret og installeret, så de er til mindst mulig fare under arbejdet, og så de uden for arbejdstiden såvidt muligt er sikret mod uvedkommende.

Materialer, herunder affald, skal være anbragt, stablet og eventuelt sikret, så de ikke frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og materialer, der efter Miljøministeriets klassifikationsbestemmelser er klassificeret som meget giftige, giftige, ætsende, eksplosive, yderst let antændelige og let antændelige, skal opbevares på et egnet og aflåst sted.

Nedstyrtnings- og nedskridningsfare

Nedstyrtnings- og nedskridningsfare

På terræn skal farlige niveauforskelle, gruber, huller og lign. forsvarligt afspærres, overdækkes eller forsynes med rækværk. Udgravninger skal sikres ved indhegning eller anden passende foranstaltning mod personnedstyrtning.

Udgravninger, hvori der arbejder personer, skal på forsvarlig måde sikres mod nedskridning af materialer.

Kanten skal friholdes i passende afstand for oplæg af materialer og for kørsel. Afstanden skal normalt mindst være 1 meter.

I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge, etageadskillelser og lign., som frembyder fare for nedstyrtning eller fald, forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.

Ved arbejde på underlag, herunder tagbeklædning, der ikke har den fornødne bæredygtighed, skal der etableres passende sikkerhedsforanstaltninger mod faren for gennemstyrtning.

Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige ved mindre højde, hvor der er særlig fare, jf. § 18, stk. 2.

Dette gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse med kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så fald træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 19.

På tage, hvor der foregår færdsel eller arbejde, skal der alt efter tagets hældning træffes følgende sikkerhedsforanstaltninger:

1. Taghældning under 15I: Hvor tagkanten er mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der langs kanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv sikring, jf. § 19. Hvis tagarbejdet foregår på skridsikkert underlag og under gode vind- og vejrforhold, kan ovennævnte højde hæves til 5 meter. Hvis arbejdet kan udføres, uden at det er nødvendigt at komme nærmere end 2 meter til tagkanten, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet. Færdsel må ikke finde sted uden for markeringen.

1. Taghældning på 15Ieller derover: Hvis tagfoden er mere end 2 meter over det omgivende underlag, og der under arbejdets udførelse vil forekomme færdsel eller arbejde i en højde af 5 meter eller derover, skal der, inden arbejde påbegyndes, ved tagfoden anbringes stillads, skærm, net eller lign. jf. § 19, der med sikkerhed kan standse fald af personer. Hvis taget er glat, skal der, uanset hvilken højde der arbejdes i, anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.

1. Taghældning på 34Ieller derover: Der skal træffes foranstaltninger efter pkt. 2) og derudover anbringes skærm, net eller lign. således, at den lodrette afstand fra de steder, hvorfra der arbejdes, til skærmen m.v. aldrig overstiger 5 meter. Der skal desuden, uanset hvilken højde, der arbejdes i, altid anvendes tagstiger, medmindre lægterne forsvarligt kan fungere som sådanne.

1. Taghældning over 60I: Der skal træffes foranstaltninger som angivet i pkt. 3), dog således at den lodrette afstand fra arbejdssteder til skærm m.v. aldrig overstiger 2 meter.

Rækværk, skærm, net eller lign. kan undlades, hvis arbejdet er kortvarigt og udføres med anvendelse af sikkerhedsbælte med line.

Pladser for op- og nedhejsning af materialer m.v. og ved rør til nedstyrtning af affald, skal være forsynet med rækværk, skærm, net eller lign., når den lodrette afstand fra tagkant til det omgivende underlag det pågældende sted overstiger 2 meter.

Indhak i taget skal sikres som angivet i stk. 3, medmindre indhakket er effektivt markeret, jf. stk. 1, pkt. 1).

Sikkerhedsforanstaltninger efter stk. 1, 2, 3 og 4 skal træffes også ved mindre faldhøjde end angivet i disse bestemmelser, hvis der på grund af arbejdets art, vejrforholdene, tagfladens art, eller andre forhold er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, jf. §§ 18 og 19.

Hvor der iøvrigt under arbejde og færdsel i højden kan være fare for fald, skal der, hvis faldhøjden er mere end 2 meter, træffes sikkerhedsforanstaltninger efter § 19.

Der skal tillige træffes sikkerhedsforanstaltninger, hvor der er mindre faldhøjde, hvis der på grund af arbejdets art er særlig fare for nedstyrtning, eller hvis nedstyrtning på det omgivende underlag er forbundet med særlig fare.

Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering, brug og fjernelse er større end den fare, de skal afværge. Dette gælder f.eks. ved visse arbejdsoperationer i forbindelse med elementmontage.

Sikkerhedsforanstaltningerne mod personnedstyrtning, der f.eks. kan bestå i stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger, transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller sikkerhedsbælte med line, skal vælges således, at faren under deres etablering og fjernelse er mindre end den fare, de skal afværge.

Sikkerhedsbælte med line kan dog kun vælges til arbejdsopgaver, hvor anden sikkerhedsforanstaltning ikke med rimelighed kan anvendes.

Rækværker skal mindst opfylde kravene i CEN-standard HD 1000.

Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod forskydning.

Hvor der er risiko for, at genstande eller materialer kan falde ned, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, f.eks. ved afspærring eller afskærmning. Materialer m.v., der oplægges på tage og lign., skal være anbragt, så de ikke kan glide eller rives ned af vinden.

Andre risici

Andre risici

Hvor der i øvrigt er forhold, der kan frembyde fare for personskade, skal der foretages passende sikkerhedsforanstaltninger, som f.eks. afstivning ved sammenstyrtningsfare, afskærmning eller ombøjning af udragende genstande, armeringsjern m.v.

Områder, hvor der skal foregå arbejdsprocesser, der indebærer særlige risici, f.eks. nedrivning og sprængning af bygninger og konstruktioner, skal indrettes, så arbejdet kan udføres så farefrit som muligt og med anvendelse af nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Hvis arbejdsprocessen udvikler støv eller anden luftforurening, stråling, ekstreme temperaturer, støj, stank m.v., skal dette så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes.

Andre beskæftigede end de, der har med arbejdsprocessen at gøre, må ikke opholdde sig så nær arbejdet, at de udsættes for fare eller sundhedsskadelig påvirkning.

Hvor der under arbejdet er risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige, eller med stoffer eller materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet hurtigt fra huden eller hindre spredning af, skal der i nærheden findes passende og tilstrækkelige hjælpemidler hertil, som f.eks. øjenskylleflaske, nødbruser, håndvask, om nødvendigt varmt vand og særlige rensemidler.

Der skal i nødvendigt omfang findes en hensigtsmæssig skiltning, og eventuel anden form for varsling, til oplysning om særlige risici på byggepladsen eller om andre forhold af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning.

Hvis bygge- og anlægsarbejdets karakter og forholdene i øvrigt gør det påkrævet, skal der på byggepladsen findes et passende ildslukningsudstyr, redningsudstyr samt en tilstrækkelig beholdning af hjælpemidler til førstehjælp i ulykkestilfælde, anbragt på hensigtsmæssige steder.

Adgangs- og transportveje

Adgangs- og transportveje

Byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed eller sundhed. Adgangs-, transport- og færdselsarealer skal i fornødent omfang være indrettede, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes.

Det skal herunder så vidt muligt tilstræbes, at adgangs- og transportvejene for kørende og gående trafik holdes adskilt, og at køreveje er ensrettede.

Det skal sikres,

1. at veje er bæredygtige, når de benyttes, uanset vejrliget,

1. at adgangsveje fra offentlig vej og parkeringsplads til omklædningsrum og veje mellem skure kan befærdes i normalt fodtøj, og

1. at adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladser kan befærdes i arbejdsfodtøj.

Adgangsveje for gående skal have en bredde på mindst 80 cm. Hvor der ikke transporteres materialer, kan bredden nedsættes til 60 cm.

Veje og færdselsarealer for kørende materiel skal forsynes med passende værn, hvis de er hævet over tilstødende arealer med mere end 3 meter høje skråninger eller mere end 1 meter høje lodrette spring. Det samme gælder ved mindre højde, hvis nedstyrtning på underliggende arealer er forbundet med særlig fare.

Færdselsveje og -arealer skal holdes jævne og fri for materialer eller genstande, der kan være til fare for færdslen. Skakte, huller og lign. skal overdækkes eller afspærres.

Hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet, skal der etableres hensigtsmæssige adgangsveje, f.eks. i form af trapper, elevatorer eller ramper.

Permanente trapper skal etableres så tidligt som muligt. Elevator skal etableres til steder, hvor der i mere end 2 måneder foregår arbejde i en højde af mere end 25 meter over terræn, hvis det er teknisk og praktisk muligt.

Stiger skal være fastgjorte og opstillet med hensigtsmæssig hældning og således, at der er håndfæste ca. 1 meter over øverste niveau.

Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje af en sådan beskaffenhed og placering, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Elevator accepteres ikke som flugtvej.

Flugtveje skal holdes frit passable.

Over adgangs- og transportveje, hvor der er risiko for nedstyrtning af materialer, skal der anbringes skærme eller overdækning.

Belysning

Belysning

På arbejdsområder skal der være passende belysning, tilpasset arbejdets art, så det enkelte arbejde kan foregå forsvarligt, herunder så vidt muligt i hensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Belysningen må ikke give generende blænding eller reflekser eller medføre generende varme.

Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux.

Lokaler, der ikke er belyst, og hvor der kan være risiko for fald eller anden særlig fare, skal være afspærret.

I det omfang, det er påkrævet for sikker orientering, skal flugtveje være forsynet med nødbelysning. Hvis dette ikke er muligt og rimeligt, skal de ansatte være forsynet med en bærbar lygte.

Orden og ryddelighed

Orden og ryddelighed

Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages,

1. at veje, færdselsarealer, tekniske installationer og sikkerhedsforanstaltninger holdes i forsvarlig stand,

1. at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet eller færdslen,

1. at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og lign. samt ryddes og gruses ved sne og frost, og

1. at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig måde.

Rengøring skal udføres på en sådan måde, at skadelig forurening ikke spredes.

Velfærdsforanstaltninger

Velfærdsforanstaltninger

Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte under arbejdet har adgang til

1. toilet,

1. spiserum,

1. håndvask med rindende koldt og varmt vand,

1. omklædningsrum, og

1. brusebad, jf. dog stk. 2.

Ved arbejde, hvor de ansattes beskæftigelse på byggepladsen ikke overstiger 2 uger, og hvor vand- og kloaktilslutning ikke er umiddelbart muligt, skal brusebad kun etableres, hvis arbejdet:

1. er meget støvende eller på anden måde stærkt tilsmudsende,

1. medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige,

1. medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed eller sundhed er vigtigt at få fjernet fra huden, eller

1. udsætter den ansatte for høje temperaturer eller er forbundet med stor fysisk anstrengelse.

Faciliteterne skal etableres på eller i umiddelbar nærhed af byggepladsen og være til rådighed fra arbejdets begyndelse.

Faciliteterne kan dog helt eller delvis etableres på et samlingssted uden for byggepladsen ved arbejde, hvor de ansattes beskæftigelse på byggepladsen ikke overstiger 2 uger.

Etablering af faciliteter på et samlingssted kan desuden ske ved anlægsarbejde, hvor byggepladsen flytter sig under fremføring af anlægget som f.eks. ved vejbygning og ledningsarbejde.

Faciliteterne skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hinanden og de enkelte arbejdssteder og have gode adgangsforhold. Der må højst være en afstand af 200 meter eller en transporttid på 5 minutter til toilet.

Toiletter, håndvaske og brusebade skal findes i et antal, så der er mindst

1. 1 toilet for hver 15 personer,

1. 1 håndvask for hver 5 personer, og

1. 1 brusebad for hver 10 personer.

Faciliteterne kan etableres i skurvogne, skure, pavilloner, eksisterende bygninger m.v. Hvis faciliteterne etableres i skurvogne eller andre flytbare enheder, skal disses størrelse og indretning opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 1990 om indretning af skurvogne og lignende, jf. dog § 41. Etableres faciliteterne på anden måde, f.eks. i bygninger på stedet, skal disses brugsværdi have en lignende standard.

Hvis varigheden af arbejdet eller samlingsstedet er mere end 2 måneder, skal toiletterne tilsluttes kloak.

Hvis varigheden af arbejdet eller samlingsstedet er mindre end 2 måneder, skal toiletterne tilsluttes kloak, hvis kloak er fremført til byggepladsen, og tilslutning kan ske uden rendegravning eller lign., jf. dog § 41.

I forbindelse med arbejde, hvorved der hos den enkelte arbejdsgiver er højst 4 beskæftiget, og de ansattes beskæftigelse på byggepladsen ikke overstiger 2 uger, kan faciliteterne etableres i andre flytbare enheder end dem, der kræves efter § 40, såfremt de er egnede og forsvarligt indrettede. Der kan desuden anvendes afløbsfrit toilet.

Dette gælder dog ikke ved byggepladser, der er omfattet af § 6, stk. 4.

I forbindelse med anlægsarbejde, hvor byggepladsen flytter sig under fremføringen af anlægget, og hvor faciliteternne ikke etableres på et samlingssted, men etableres løbende i umiddelbar nærhed af byggepladsen, finder ovenstående bestemmelser anvendelse med følgende lempelser:

1. Toiletter kræves ikke tilsluttet kloak.

1. Samme rum kan benyttes til omklædning og spisning. Dette gælder dog ikke hvis faciliteterne etableres efter § 44, eller der findes brusebad.

1. Brusebad kræves kun, hvis vand- og kloaktilslutning er umiddelbart mulig. Brusebadet skal dog etableres, hvis arbejdet

a) er meget støvende eller på anden måde stærkt tilsmudsende,

b) medfører risiko for forurening med materialer, der er smittefarlige,

c) medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet fra huden, eller

d) udsætter den ansatte for høje temperaturer eller er forbundet med stor fysisk anstrengelse.

Hvor der anvendes afløbsfrit toilet, skal dette have samme hygiejniske standard som toiletter med vandudskylning.

Faciliteterne kan være fælles for flere arbejdsgiveres ansatte under forudsætning af, at ovenstående krav til faciliteterne er opfyldt i forhold til det antal beskæftigede, som derved samtidig har dem til rådighed. Faciliteterne på byggepladsen må ikke være til rådighed for andre end de pågældende arbejdsgiveres ansatte.

Kvinder og mænd skal enten have adskilte omklædningsrum og baderum eller have mulighed for at benytte samme rum hver for sig.

Rummene skal opvarmes i nødvendigt omfang, så der under benyttelsen er en temperatur af mindst 18IC.

Rummene skal holdes ryddelige og rene og forsvarligt vedlige. Rummene må ikke benyttes til uvedkommende formål.

Såfremt der på en byggeplads foreligger særlige forhold i forbindelse med snævre pladsforhold eller trafikhensyn, som ikke gør det muligt at opfylde bestemmelserne i § 39, stk. 2, og § 40, kan disse fraviges i det omfang, det er nødvendigt.

Der skal i så fald, inden arbejdet påbegyndes, foreligge en dokumentation herfor og en plan for, hvorledes velfærdsforanstaltningerne skal gennemføres. Dette materiale skal være tilgængeligt for de ansatte.

Detailregler

Detailregler

Direktøren for Arbejdstilsynet bemyndiges til under medvirken af Arbejdsmiljørådet, jf. lov om arbejdsmiljø § 66, stk. 1, nr. 3, at fastsætte detailregler for byggepladsers indretning i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.

Der kan i reglerne anvendes henvisninger til normer og standarder, der har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, når disse angives entydigt, herunder med datering.

Direktøren for Arbejdstilsynet udsender anvisninger, hvori der gives nærmere retningslinjer for, hvorledes bestemmelserne i bekendtgørelsen og detailregler kan opfyldes.

Regler efter bekendtgørelsen, der kan berøre anden lovgivning, fastsættes efter forudgående forhandling med de respektive myndigheder.

Dispensationer og klageadgang

Dispensationer og klageadgang

Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og forsvarligt.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan bemyndige tilsynskredsene til i nærmere angivet omfang at tillade afvigelser fra bestemmelser i bekendtgørelsen og detailregler efter denne.

Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.

Straf

Straf

Med mindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der

1. overtræder §§ 5-46,

1. ikke efterkommer påbud efter bekendtgørelsen,

1. tilsidesætter vilkår for dispensationer efter bekendtgørelsen.

For overtrædelse af §§ 8-46 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Samtidig ophæves følgende bestemmelser, optaget i bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden, under § 2, nr. 1: Lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968, som ændret senest ved lov nr. 330 af 19. juni 1974, § 15, stk. 2, 1. pkt., og under § 3 A Regulativer:

1. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 165 af 26. april 1960 om regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og anlægsvirksomhed.

1. Arbejdsministeriets bekendtgørelsee nr. 407 af 18. november 1965 om regulativ for byggevirksomhed.

Skurvogne og lignende med velfærdsfaciliteter, som er taget i brug inden den 1. februar 1990, kan, selv om de ikke opfylder kravene ifølge § 40, stk. 1, anvendes indtil den 1. februar 1995, såfremt de opfylder kravene ifølge ovennævnte regulativ om velfærdsforanstaltninger i bygge- og anlægsvirksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 14 af 9. januar 1990 om indretning af skurvogne og lignende, § 15, stk. 2.

Arbejdsministeriet, den 14. oktober 1991, den 14. oktober 1991

/Knud Erik Kirkegaard Henrik Grove/