Bekendtgørelse om stiftsmidlernes bestyrelse
BEK nr 701 af 23/10/1991
§ 1
Stiftsøvrigheden bestyrer stiftsmidlerne.
Stiftsmidlerne omfatter: II. Fællesfonden
- Fællesfonden.
- Kirkernes kapitaler.
- Præsteembedernes kapitaler.
- Legatmidler.
§ 2
Stiftsøvrigheden bestyrer fællesfonden, som er de driftsmidler, hvoraf folkekirkens udgifter afholdes, hvis de ikke afholdes af lokale ligningsmidler eller af statskassen.
Renterne af præsteembedernes kapitaler indgår i fællesfonden.
Fællesfondens driftsunderskud dækkes af landskirkeskatten.
§ 3
Fællesfondens kassebeholdning anbringes med kort opsigelse til bedst mulig forrentning efter stiftsøvrighedens bestemmelse.
Kirkeministeriet kan bestemme, at midler af fællesfondens kassebeholdning overføres fra et stift til et andet.
Efter Kirkeministeriets bestemmelse henlægges der hvert år et beløb af fællesfondens midler til en reservefond. Beløbet kan ikke overstige 1 pct. af præsteembedernes kapitaler, jf. lovens § 11, stk. 2.
§ 4
Efter Kirkeministeriets bestemmelse kan der af reservefonden afholdes følgende udgifter: III. Kirkernes kapitaler
- Tab, der vedrører bestyrelsen af kirkernes, præsteembedernes og legaternes kapitaler.
- Andre udgifter efter Kirkeministeriets bestemmelse i hvert enkelt tilfælde.
§ 5
Kirkernes kapitaler er:
- Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirketiende.
- Gravstedskapitaler (eengangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse) og andre kapitaler vedrørende kirkegårdenes vedligeholdelse og drift, som efter gældende regler skal indbetales til stiftsøvrighederne.
- Salgssummer, pantebreve og erstatningssummer, der er fremkommet ved salg eller anden afståelse af rettigheder over kirkers faste ejendom.
- Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af kirkers grundbyrderettigheder.
- Andre kapitaler, som tilhører kirkerne, og som ikke ifølge særlig hjemmel bestyres af menighedsrådene.
§ 6
Bortset fra fornøden disponibel beholdning anbringes kirkernes kapitaler således:
- Ved udlån til kirker, præsteembeder eller andre formål på de vilkår, som til enhver tid er fastsat af Kirkeministeriet.
- På anden måde til bedst mulig forrentning efter stiftsøvrighedens bestemmelse.
Ejer en kirke kapitaler, der bestyres af menighedsrådet, kan stiftsøvrigheden bestemme, at kirken optager lån af sådanne kapitaler. De nærmere vilkår for forrentning og tilbagebetaling fastsættes af stiftsøvrigheden.
§ 7
Engangsvederlag for gravstedsvedligeholdelse indbetales til kirkens kapitaler. Størrelsen af vederlaget for een fredningsperiode fastsættes i kirkegårdens vedtægt, når vedligeholdelsespligten træder i kraft straks. I andre tilfælde godkendes eengangsvederlaget af stiftsøvrigheden.
Når vedligeholdelsestiden er udløbet, bestyres vederlaget fortsat af stiftsøvrigheden som hjemfaldent. Stiftsøvrigheden kan godkende, at hjemfaldne kapitaler udbetales til vedkommende kirkekasse til arbejder vedrørende kirkegården eller kirken. IV. Præsteembedernes kapitaler
§ 8
Præsteembedernes kapitaler er:
- Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præstetiende.
- Salgssummer, pantebreve og erstatningssummer, der er fremkommet ved salg eller anden afhændelse af rettigheder over præsteembeders faste ejendom.
- Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembeders jordrenterettigheder.
- Kapitaler, der er fremkommet ved afløsning af præsteembeders grundbyrderettigheder.
- Andre kapitaler, som tilhører præsteembederne, og som ikke ifølge særlig hjemmel bestyres af menighedsrådene.
§ 9
Bortset fra fornøden disponibel beholdning anbringes præsteembedernes kapitaler således: V. Udbetaling af kapitaler
- Ved udlån til præsteembeder, kirker eller andre formål på de vilkår, som til enhver tid er fastsat af Kirkeministeriet, eller
- på anden måde til bedst mulig forrentning efter stiftsøvrighedens bestemmelse.
§ 10
Stiftsøvrigheden kan tillade, at salgs- og erstatningssummer vedrørende rettigheder over kirkernes og præsteembedernes faste ejendom udbetales til vedkommende kirkekasse (præstegårdskasse) i forbindelse med henholdsvis vedkommende kirkes eller præsteembedes erhvervelse eller istandsættelse af anden fast ejendom. Stiftsøvrigheden kan endvidere tillade udbetaling af kapital til vedkommende menighedsråd til dækning af andre udgifter, som har relation til indbetalingen af salgs- eller erstatningssummen.
Såfremt kapitalbeløb ønskes udbetalt til andre formål, forelægges spørgsmålet for Kirkeministeriet. VI. Legater
§ 11
Stiftsøvrigheden bestyrer legatmidler i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Aktiver, der tilhører legater, bestyres særskilt, medmindre andet er foreskrevet i fundatsen VII. Massebestyrelse og særbestyrelse
§ 12
Kirkernes massebestyrede kapitaler forrentes til fordel for vedkommende kirke med en rente, der fastsættes af Kirkeministeriet. Eventuel overskydende renteindtægt af sådanne midler indgår som driftsindtægt for fællesfonden.
Præsteembedernes massebestyrede kapitaler forrentes til fordel for fællesfonden.
§ 13
Kirkers og præsteembeders kapitaler bestyres særskilt, hvis Kirkeministeriet foreskriver det, eller kapitalerne efter hidtil gældende regler har været bestyret særskilt. VIII. Regnskabsvæsenets tilrettelæggelse
§ 14
Hver stiftsøvrighed udarbejder en instruks for regnskabsvæsenets tilrettelæggelse efter de retningslinjer, som fastsættes af Finansministeriet og Kirkeministeriet. IX. Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 15
Bekendtgørelsen, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 1. november 1991.
Samtidig ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 606 af 15. september 1986 om stiftsøvrighedernes bestyrelse afkirkernes og præsteembedernes kapitaler og andre kapitaler og
- Cirkulære af 17. december 1986 om stiftsmidlernes forvaltning.
pre_paragraph I medfør af § 10, § 11, stk. 2, og § 23, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 27. juni 1989, fastsættes: I. Stiftsmidlerne
Kirkeministeriet, den 23. oktober 1991, den 23. oktober 1991
/Torben Rechendorff Asger Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991