TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

BEK nr 704 af 16/10/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Indkomstskat for selskaber, fonde og foreninger m.v. skal indbetales til Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsen udbetaler endvidere skat m.v., der skal tilbagebetales.

Stk. 2

Told- og Skattestyrelsen udbetaler de beløb, der efter lovens § 23 tilfalder kommunerne.

Stk. 3

Skattebeløb efter stk. 1, som ikke indbetales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Skattefrihed for udbytter hidrørende fra datterselskaber, der er

Skattefrihed for udbytter hidrørende fra datterselskaber, der er

§ 2

Det påhviler det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - at godtgøre, at den til grund for udbyttet liggende udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

§ 3

Ved afgørelsen af, om den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske selskabsskattesystem.

Stk. 2

Der vil være tale om en væsentlig afvigelse fra reglerne her i landet såfremt:

  1. Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse.
  1. Det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for udloddede udbytter.
  1. Den selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været, såfremt datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her til landet.

§ 4

Moderselskabet skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil meddele oplysning om navn og hjemsted for det eller de udenlandske datter- eller datter-datterselskaber, hvorfra udbyttet hidrører.

§ 5

Moderselskabet skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil specificere, hvorledes modtagne udbytter fordeler sig på de enkelte udbyttegivende selskaber.

§ 6

Moderselskabet har pligt til på ligningsmyndighedernes forlangende at indsende de udenlandske datter- og datter-datterselskabers regnskaber m.v.

§ 7

Moderselskabet skal på ligningsmyndighedernes forlangende dokumentere, i hvilket omfang der er betalt indkomstskat til udlandet af den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst.

Ikrafttrædelse m.v.

Ikrafttrædelse m.v.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1991.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 580 af 4. december 1984 og bekendtgørelse nr. 242 af 10. april 1990 ophæves med virkning fra og med den 1. november 1991.


Skatteministeriet, den 16. oktober 1991, den 16. oktober 1991

/Anders Fogh Rasmussen Kirsten Skovgaard Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. | TheLawyer.sh