TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om frikommuneregulativ nr. 12 for Frederiksborg Amt om overførelse af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne

BEK nr 708 af 23/10/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Miljøministeren har den 23. oktober 1991 godkendt frikommuneregulativ nr. 12 for Frederiksborg Amt om overførelse af amtsrådets kompetence i henhold til campingreglementet til primærkommunerne i Frederiksborg Amt, jf. § 28 f, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, i lov om frikommuner.

§ 2

Frikommuneregulativet indebærer, at Frederiksborg Amts kompetence i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 593 af 4. september 1986 som ændret ved bekendtgørelse nr. 74 af 5. februar 1990 (campingreglementet) overføres til primærkommunerne i Frederiksborg Amt.

Stk. 2

Ved overførelsen af kompetencen bemyndiges kommunalbestyrelsen til at meddele tilladelse i henhold til §§ 2, 3, 7 og 8 i campingreglementet, til at modtage indberetning efter § 7, stk. 3, og til at føre tilsyn efter § 13 i campingreglementet.

Stk. 3

Frederiksborg Amt bevarer dog sin kompetence efter campingreglementet i sager, der vedrører kommunalt ejede ejendomme.

Stk. 4

Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til amtsrådet. Amtsrådets afgørelser kan påklages til Planstyrelsen.

§ 3

Frikommuneregulativet træder i kraft den 1. november 1991. Frikommuneregulativet gælder til og med den 31. december 1993.

Stk. 2

Frikommuneregulativet vil være fremlagt de samme steder som amtsrådets mødedagsordner, jf. lov om kommunernes styrelse § 9, stk. 3.

pre_paragraph I medfør af § 5, stk. 2, i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, meddeles:


Miljøministeriet, den 23. oktober 1991, den 23. oktober 1991

/Per Stig Møller Ole Christiansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991