Bekendtgørelse om koncession til firmapensionskasser
BEK nr 71 af 05/02/1991
§ 1
En pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser skal have Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive pensionskassevirksomhed.
Forinden koncession er givet, og registrering i Erhvervs og Selskabsstyrelsen har fundet sted, må en pensionskasse ikke påbegynde sin virksomhed.
§ 2
Koncession gives til pensionskassevirksomhed udøvet af de i § 1, stk. 1 nævnte pensionskasser. Koncessionen kan omfatte virksomhed, der er mindre omfattende end pensionskassens formål.
§ 3
Pensionskasser kan kun få koncession til at drive pensionskassevirksomhed her i landet. En koncession gives uden tidsmæssig begrænsning.
§ 4
En koncession skal indeholde oplysning om:
- pensionskassens vedtægtsmæssige navn,
- pensionskassens vedtægtsmæssige hjemsted,
- den af koncessionen omfattede pensionskassevirksomhed samt eventuelle begrænsninger i pensionsydelsernes art og
- registreringsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1991.
pre_paragraph I medfør af § 21, nr. 3, i lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser, fastsættes:
Finanstilsynet, den 5. februar 1991 Eigil Mølgaard / Charlotte Selmer Arndt
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991