Bekendtgørelse om kontrol af og afgivelse af oplysninger om fangst af fisk
BEK nr 723 af 30/10/1991
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for enhver person eller virksomhed, der losser, modtager, transporterer, forarbejder, opbevarer, udbyder til salg, sælger eller køber fisk. Ved fisk forstås i denne bekendtgørelse enhver art af fisk, krebs- og bløddyr eller dele deraf.
§ 10 gælder dog også for fiskere.
Desuden gælder § 2, stk. 3, for fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugere, eller lander direkte i udlandet, eksporterer - herunder transiterer - egen fangst, eventuelt gennem en udenlandsk opkøber her i landet, eller tilvirker egen fangst.
§ 2
Fiskeauktioner, samlecentraler, andelsfiskesalgsforeninger, pakhuse, kølehuse eller andre, som modtager fisk, der endnu ikke er solgt i første omsætningsled, til formidling af salg, opbevaring, sortering, kassesætning eller lignende behandling, skal:
- dagligt notere ethvert sådant modtaget parti af fisk og
- senest 48 timer efter modtagelsen give oplysninger til Fiskeriministeriet som angivet i bilaget.
Enhver person eller virksomhed, der erhvervsmæssigt køber fisk direkte fra fiskere til salg på hjemmemarkedet, til udførsel, herunder transitering, til konservering eller tilvirkning for senere salg, skal, såfremt købet ikke er sket ved fiskeauktion:
- dagligt notere ethvert sådant indkøbt parti af fisk og
- senest 48 timer efter købet give oplysninger til Fiskeriministeriet som angivet i bilaget.
Fiskere, der afsætter egen fangst direkte til forbrugere, eller lander direkte i udlandet, eksporterer, herunder transiterer egen fangst eventuelt gennem en udenlandsk opkøber her i landet, eller tilvirker egen fangst skal:
- dagligt notere enhver sådan anvendelse af egen fangst af fisk,
- senest 48 timer efter omsætning her i landet give oplysninger til Fiskeriministeriet som angivet i bilaget og
- snarest muligt og senest 14 dage efter landing i udlandet give oplysninger til Fiskeriministeriet som angivet i bilaget.
De i stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3, anførte frister forlænges til den følgende hverdag, hvis de udløber på en søn- eller helligdag.
Fiskeriministeren kan give enhver, der er omfattet af § 2, særlig anvisning om indsendelse af oplysninger, herunder om indberetning i edb-læsbar form.
§ 3
De oplysninger, der i medfør af § 2 gives til Fiskeriministeriet for medlemmerne af en producentorganisation (PO), kan af Fiskeriministeriet videregives til vedkommende PO, såfremt dette fremgår af betingelserne for medlemskab af denne PO, og medlemmet ved sin optagelse skriftligt har accepteret, at oplysningerne videregives.
§ 4
Fiskeriministeren kan give enkelte personer eller virksomheder og grupper af personer eller virksomheder, der modtager eller køber fisk, men som ikke er omfattet af indberetningspligten i § 2, påbud om at notere og afgive oplysninger efter reglerne i § 2.
§ 5
Fiskerikontrollen kan påbyde, at en person eller virksomhed, der losser, modtager eller transporterer fisk, forudanmelder losningen, modtagelsen eller transporten til Fiskerikontrollen i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse. Anmeldelsen skal finde sted inden for almindelig kontoråbningstid og altid senest to timer, før losningen, modtagelsen eller transporten påbegyndes, medmindre andet fremgår af påbuddet.
§ 6
Fiskerikontrollen kan påbyde, at en person eller en virksomhed ikke oplosser, modtager eller transporterer fisk uden for nærmere fastsatte tidsrum eller forbyde, at en eller flere virksomheder oplosser, modtager eller transporterer fisk, før kontrol har fundet sted, i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.
§ 7
Fiskerikontrollen kan meddele påbud til en person eller virksomhed, der losser, modtager, transporterer, forarbejder, opbevarer, udbyder til salg, sælger eller køber fisk, om virksomhedens drift og indretning i det omfang og på de områder, hvor det skønnes nødvendigt for tilsynets udøvelse.
§ 8
De i § 1 nævnte personer eller virksomheder skal efter påbud fra Fiskerikontrollen afgive oplysninger, herunder regnskabsmæssige, om losning, modtagelse og transport, forarbejdning, opbevaring, udbud til salg, salg eller køb af fisk.
§ 9
Fiskerikontrollen kan i øvrigt meddele de påbud og forbud, der er nødvendige for at gennemføre kontrol med overholdelsen af reglerne i eller bestemmelser udstedt i medfør af lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986, lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986 og lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987.
§ 10
Fiskerikontrollen kan til nærmere undersøgelse og til statistisk bearbejdning udtage prøver af fisk samt af forarbejdede produkter.
§ 11
Med bøde straffes den, der overtræder § 2 eller tilsidesætter påbud og forbud udstedt i medfør af §§ 4-10.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1991.
Samtidig ophæves Fiskeriministeriets bekendtgørelser nr. 381 af 22. august 1985 om kontrol med industrifisk og nr. 964 af 23. december 1986 om afgivelse af oplysninger om fangst af fisk, krebs- og bløddyr.
Bekendtgørelsen tages op til revision inden udgangen af 1994.
§ 13
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
pre_paragraph I medfør af § 38, stk. 5, § 41 og § 42, stk. 1, nr. 3-5, i lov nr. 306 af 4. juni 1986 om saltvandsfiskeri, §§ 4 og 8 samt § 12, stk. 2, i lov om regulering af fiskeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 2. december 1986, § 1, stk. 1-2. § 3, § 6, stk. 2 og stk. 4-6, §§ 6a og 7 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, og § 27 og § 28, stk. 5, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987, fastsættes:
Fiskeriministeriet, den 30. oktober 1991, den 30. oktober 1991
/KENT KIRK Per Lachmann/
Bilag
Nærmere bestemmelser om afgivelse af oplysninger til Fiskeriministeriet om fangst af fisk
Oplysninger i henhold til § 2 må kun indeholde oplysninger om fisk fra een fangstrejse og skal indeholde følgende oplysninger pr. fangstrejse:
- Identifikationsoplysninger
A. Indberetters navn og adresse eller indberetters identifikationskode. Identifikationskoden fås ved henvendelse til Fiskeriministeriet.
B. Fiskerfartøjets havnekendingsnummer. For fartøjer, som ikke skal have et havnekendingsnummer, angives fiskerens navn, adresse og CPR-nummer.
C. Landingsdato, dvs. den dato, hvor fisken er ilandbragt.
D. Den havn eller landingsplads, hvortil fangsten er landet.
E. Hvis fiskeren er medlem af en producentorganisation, skal navnet på producentorganisationen og medlemsnummeret angives.
En fiskeauktion kan dog indberette samlet for alle partier, der er modtaget fra en enkelt samlecentral den pågældende dag (sumindberetning). Sumindberetningen skal indeholde:
A. Fiskeauktionens navn og adresse eller fiskeauktionens identifikationskode. Identifikationskoden fås ved henvendelse til Fiskeriministeriet.
B. Samlecentralens navn og adresse.
C. Modtagelsesdato.
- Detailoplysninger
For de forskellige arter af fisk angives vægten og værdien med følgende specifikationer:
A. For arter, hvor der er fastsat krav om friskheds- og størrelsessortering, skal vægten og værdien af hver kategori anføres.
B. Et parti, der tages tilbage i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordning for fiskerivarer, skal specificeres på arter, kvalitet og størrelse med oplysning om, at det er tilbagetagen fisk i henhold til denne markedsordning. Oplysning om tilbagetagelse gives ved at mærke partiet med koden P.
C. Et parti, der kasseres som uegnet til konsum og derfor afsættes til anden anvendelse eller destrueres, skal ligeledes specificeres på arter. Partiet mærkes med koden K.
D. For køb af fisk til anvendelse som fiske- eller dyrefoder eller til tilvirkning i destruktionsanstalter, fiskemelsfabrikker eller lignende virksomheder angives som minimum den mest betydende art i partiet, der mærkes med koden I.
For litra A, B, C og D oplyses den behandlingsgrad, som fisken var underkastet, herunder f.eks. om fisken var levende, renset, urenset, med hoved, uden hoved, filetteret, kogt eller frosset. I de tilfælde, hvor forskellige behandlingsgrader anvendes, skal dette angives med oplysning om vægt og værdi af hver underkategori af fisken.
Hvor en virksomhed modtager fisk og indberetter herom i medfør af § 2, stk. 1, uden at virksomheden køber fisken eller formidler betaling for fisk til fiskerne, kræves der ikke oplysning om prisen på det pågældende parti fisk, men derimod oplysning om, hvem fisken i givet fald er videresendt til.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991