Bekendtgørelse om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter (Jordbrug)
BEK nr 731 af 05/11/1991
§ 1
Jordbrugsdirektoratet udøver landbrugsministerens beføjelser med hensyn til tilskud i særlige landdistrikter udpeget i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 for så vidt angår:
- tilsagn om tilskud, jf. lovens § 20 g,
- bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af udbetalt tilskud, jf. lovens § 26, og
- kontrol og tilsyn, jf. lovens § 27.
Jordbrugsdirektoratet udøver de funktioner, der påhviler medlemsstaten efter De Europæiske Fællesskabers forordninger om strukturfondene for så vidt angår jordbrug i særlige landdistrikter.
§ 2
Amtskommuner, kommuner eller private organisationer, der er udpeget som lokale formidlere af tilskud i henhold til et fællesskabsinitiativ fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Kommissionen), udøver på landbrugsministerens vegne den finansielle og forvaltningsmæssige kompetence efter lovens § 20 g, stk. 1, vedrørende tildelte globaltilskud til godkendte aktivitetsplaner, jf. lovens § 23, stk. 2 og 3.
§ 3
Jordbrugsdirektoratet kan godkende, jf. lovens § 20 g, stk. 2, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet medfinansierer tilskud efter lovens § 20 g, stk. 1, under forudsætning af, at det samlede offentlige tilskud ikke overstiger de i denne bekendtgørelse fastsatte grænser.
Tilskudsordningens område
Tilskudsordningens område
§ 4
Tilsagn om tilskud kan ydes til projekter, der gennemføres i samarbejde mellem ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, vedrørende:
- omstilling af produktionen,
- indførelse af nye metoder for fælles indsamling, forarbejdning og afsætning af produkter i forbindelse med omstilling af produktionen efter nr. 1,
- udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder m.v. med relation til omstilling af produktionen efter nr. 1, eller
- etablering på bedrifterne af alternative indkomstkilder uden for den traditionelle jordbrugsproduktion.
Tilsagn om tilskud kan endvidere ydes til projekter, der gennemføres af private virksomheder
- i samarbejde med ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter vedrørende den i stk. 1, nr. 3, omhandlede udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder, eller
- vedrørende forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder for produkter, der er omfattet af den i stk. 1, nr. 1, omhandlede omstilling af produktionen.
Tilsagn om tilskud kan endvidere ydes til supplerende foranstaltninger til udvikling af de særlige landdistrikter i henhold til godkendte aktivitetsplaner efter fællesskabsinitiativer fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (Kommissionen).
Det i stk. 1 og stk. 2, nr. 1, nævnte samarbejde skal omfatte mindst 3 jordbrugsbedrifter. Der skal foreligge en skriftlig aftale om samarbejdet. Samarbejdsaftalen, der skal kunne godkendes af Jordbrugsdirektoratet, skal indeholde bestemmelser om formålet med samarbejdet, samarbejdets organisation og de enkelte deltageres rettigheder og pligter.
Stat, kommuner, kirker samt præsteembeder kan ikke modtage tilskud efter denne bekendtgørelse.
§ 5
Ved en jordbrugsbedrift forstås i denne bekendtgørelse en bedrift, der lovligt drives som en driftsenhed, og som anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed.
Betingelser for tilskud
Betingelser for tilskud
§ 6
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 1, kan ydes til omstilling af traditionel jordbrugsproduktion til
- økologisk dyrkede produkter på bedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion og som opfylder betingelserne fastsat i bekendtgørelse om støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion,
- produkter dyrket med et for sådanne produkter lavt forbrug af gødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler på bedrifter, der nedsætter forbruget af gødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler med mindst 30 pct. i forhold til det sidste hele produktionsår forud for ansøgningen,
- produkter, der i kraft af særlige kvalitetskarakteristika kan godkendes af Jordbrugsdirektoratet som klart adskillelige fra lignende beslægtede produkter,
- produkter, der i kraft af art, produktionsmetode, forarbejdning, markedsføring eller andre særlig egenskaber kan godkendes af Jordbrugsdirektoratet som karakteristiske for en bestemt egn,
- husdyrproduktion, der i kraft af dyreart eller produktionsmetode kan godkendes af Jordbrugsdirektoratet som et alternativ til den traditionelle husdyrproduktion,
- biomasseprodukter og andre produkter til anvendelse uden for fødevareproduktionen,
- juletræer, pyntegrønt og prydvækster,
- skovbrugsprodukter, og
- højt producerende træarter, eller andre skovforbedrende foranstaltninger i eksisterende skov, der opfylder betingelserne fastsat i bekendtgørelse om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.
Det i stk. 1 nævnte tilskud ydes dels som et 3-årigt tilskud til den produktspecifikke omstilling dels som et tilskud til investeringsudgifter i forbindelse med omstillingen. Investeringstilskud ydes ikke i forbindelse med omstilling til skovbrugsprodukter, jf. stk. 1, nr. 8. Tilskuddet til skovforbedring, jf. stk. 1, nr. 9, ydes til de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendtgørelse om skovforbedring, samt til skovbrugeres fælles investeringer i forbedring af landbrugsmateriel til skovbrugsarbejde.
§ 7
Omstillingen skal omfatte et samlet areal på mindst 25 ha. Jordbrugsdirektoratet kan i særlige tilfælde godkende omstilling af mindre arealer end 25 ha.
Omstillingen skal gennemføres inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 3.
For omstilling til økologisk produktion skal omlægningen være gennemført inden for 4 år.
Ansøgerne forpligter sig til at opretholde den omstillede produktion på det i ansøgningen angivne niveau i mindst 5 år fra omstillingens påbegyndelse.
De enkelte jordbrugere skal dokumentere, at de har rådighed over de omfattede arealer i den i stk. 4 nævnte periode. Indsamling, forarbejdning og afsætning af produkter.
§ 8
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 2, til indførelse af nye metoder for fælles indsamling, forarbejdning og afsætning af produkter kan ydes til investeringer i fælles maskiner, inventar og anlæg, til første års drift af fælles afsætningskontor, herunder til kontorhold, EDB-anskaffelser, direkte lønudgifter, konsulentbistand samt til førstegangsiværksættelse af informations- og markedsføringsforanstaltninger.
Der kan ikke ydes tilskud til værdien af eget arbejde. Udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder m.v.
§ 9
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, til udvikling af nye produkter eller produktionsmetoder kan ydes til meromkostninger ved udviklingsarbejdet i form af udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr, undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, testmarkedsføring og lancering.
Tilskuddet kan endvidere ydes til investeringer, herunder anlægsinvesteringer, der er nødvendige for udviklingsarbejdets gennemførelse.
Der kan ikke ydes tilskud til værdien af eget arbejde.
Det er en betingelse for ydelse af tilskud efter stk. 1, Forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder.
- at ansøgerne råder over den fornødne fagkundskab til at gennemføre projektet,
- at tilskuddet er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse,
- at projektet har reel nyhedsværdi for jordbruget, og
- at projektet betyder en forøgelse af ansøgernes samlede udviklingsaktivitet.
§ 10
Der kan ydes tilskud efter § 4, stk. 2, nr. 2, til projekter, der har til formål at forbedre produktions- og forarbejdningsmetoderne i jordbrugets forarbejdningsvirksomheder, herunder at forbedre de miljømæssige forhold, samt styrke kvalitetskontrol og driftseffektivitet.
Tilskuddet ydes til meromkostningerne ved projektet i form af udgifter til:
- køb, opførelse og ombygning af bygninger,
- køb af maskiner og udstyr, herunder EDB-programmer og programmel,
- omkostninger i forbindelse med udgifter til arkitekter, ingeniører og rådgivere, og
- gennemførelsesundersøgelser.
§ 11
Det er en forudsætning for tilskud, at virksomheden er økonomisk bæredygtig, og at såvel råvareleverancer som produktionsteknik giver grundlag for en rationel og fremtidsorienteret produktion.
Det er endvidere en betingelse for tilskud, at virksomheden har en væsentlig betydning for lokalsamfundets økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling, samt at tilskud til projektet har en væsentlig betydning for virksomhedens opretholdelse af produktionen og beskæftigelsen i lokalområdet. Etablering af alternative indkomstkilder på jordbrugsbedriften uden for den egentlige jordbrugsproduktion.
§ 12
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 4, til etablering af alternative indkomstkilder uden for den egentlige jordbrugsproduktion kan ydes til investeringer med henblik på indtægtsskabende virksomhed og til udgifter ved fælles markedsføring af foranstaltningerne.
§ 13
Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at den egentlige jordbrugsproduktion på hver enkelt af de omfattede bedrifter giver et samlet arbejdsbehov på mindst 450 timer på bedriften, og at den enkelte bedrifts samlede arbejdsbehov udgør mindst 900 timer, efter at den alternative virksomhed er etableret.
Ansøgning om tilskud
Ansøgning om tilskud
§ 14
Ansøgning om tilskud efter § 4, stk. 1 og 2, skal udfærdiges på særlige blanketter, der fås hos Jordbrugsdirektoratet.
Ansøgning om tilskud efter § 4, stk. 1, skal indeholde oplysninger om:
- bedrifternes struktur-, beskæftigelses- og indkomstforhold på ansøgningstidspunktet og efter projektets afslutning,
- omfanget og karakteren af projektet, herunder tidsplan og investeringsbudget,
- effekten på miljøet,
- ansøgernes faglige uddannelse og behov for efteruddannelse, og
- dokumentation for, at nødvendige tilladelser fra kommunale, amtslige og statslige myndigheder foreligger, jf. dog stk. 4.
Ansøgning om tilskud efter § 4, stk. 2, skal indeholde oplysninger om:
- projektets faglige indhold, herunder tidsplan,
- drifts- og investeringsbudget,
- projektets effekt på beskæftigelse og miljø,
- den faglige ekspertise og behov for efteruddannelse i forbindelse med projektet, og
- dokumentation for, at nødvendige tilladelser fra kommunale, amtslige og statslige myndigheder foreligger, jf. dog stk. 4.
Jordbrugsdirektoratet kan godkende, at den i stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 5, omhandlede dokumentation først indsendes i forbindelse med meddelelse om tilsagn.
Ansøgningen og de i § 4, stk. 4, nævnte samarbejdsaftaler m.v. indsendes til Jordbrugsdirektoratet.
Ansøgninger vedrørende omstilling til højt producerende træarter eller andre skovforbedrende foranstaltninger i eksisterende skov skal udfærdiges med bistand af en godkendt skovbrugskonsulent, jf. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.
§ 15
Kan ansøgning om tilskud imødekommes, meddeler Jordbrugsdirektoratet tilsagn om tilskud i henhold til lovens § 20 g på betingelser, der fastsættes i tilsagnet.
Tilskuddets beregning og udbetaling
Tilskuddets beregning og udbetaling
§ 16
Ved omstilling af produktionen efter § 4, stk. 1, nr. 1, til de i § 6, nr. 1-8, nævnte produkter og produktionsformer ydes tilskud i det 1., 2. og 3. år fra omstillingens påbegyndelse. Tilskuddets størrelse er angivet i bilag 1. Ved omstilling til vegetabilske produkter beregnes tilskuddet på grundlag af størrelsen af det areal, der omstilles. Ved omstilling til animalske produkter beregnes tilskuddet på grundlag af de antal dyreenheder, der omstilles.
Tilskud til omstilling til økologisk dyrkede produkter fastsættes årligt på baggrund af oplysninger om antal dyreenheder på bedriften.
En dyreenhed efter stk. 1 og 2 er en beregningsenhed, der modsvarer en malkeko af stor race uden opdræt. Omregning til dyreenheder sker på grundlag af den pågældende dyrearts gødnings indhold af plantenæringsstoffer i forhold til gødningsproduktionen fra en malkeko af stor race uden opdræt.
Jordbrugsdirektoratet udbetaler tilskuddet efter stk. 1 på grundlag af den omstillingsplan, der er angivet i ansøgningen. Udbetaling af det 3. års omstillingstilskud er for hver enkelt bedrift betinget af, at ansøgeren indsender en redegørelse til Jordbrugsdirektoratet for omstillingens faglige forløb og det økonomiske resultat af omstillingen. Redegørelsen skal vedlægges kopi af bedriftens sædskifte- og gødningsplan samt senest afsluttede driftsregnskaber. Redegørelsen skal indsendes tidligst 3 måneder før og senest 3 måneder efter udløbet af det 3. år efter påbegyndelsen af hver del af omstillingen.
Uanset bestemmelsen i stk. 4 udbetales tilskud til omstilling af produktionen til økologisk dyrkede produkter efter reglerne i bekendtgørelse om støtte til fremme af økologisk jordbrugsproduktion.
Ved de i § 6, stk. 1, nr. 1-7, nævnte omstillingsformer ydes tilskud til nødvendige investeringer i forbindelse med omstillingen med op til 55 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Investeringstilskuddet kan højst udgøre 325.000 kr. på hver enkelt af de omfattede bedrifter.
Tilskud i forbindelse med omstilling til højt producerende træarter eller andre skovforbedrende foranstaltninger i eksisterende skov, jf. § 6, stk. 1, nr. 9, fastsættes efter reglerne i bekendtgørelse om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger. Dog fastsættes tilskud til fællesinvesteringer i forbedring af landbrugsmateriel til skovbrugsarbejde efter stk. 6.
§ 17
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 2, til indførelse af nye metoder for fælles indsamling, forarbejdning og afsætning af produkter ydes med op til 55 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Det samlede tilskud kan højst udgøre 100.000 kr. pr. omfattet bedrift.
§ 18
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 1, til udvikling af nye produkttyper og produktionsmetoder ydes med op til 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet kan højst udgøre 500.000 kr.
Tilskud efter § 4, stk. 2, nr. 2, til forbedring af produktions- og forarbejdningsmetoder ydes med op til 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Tilskuddet kan højst udgøre 1.000.000 kr.
§ 19
Tilskud efter § 4, stk. 1, nr. 4, til etablering af alternative indkomstkilder uden for den egentlige jordbrugsproduktion ydes med op til 55 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Det samlede tilskud kan højst udgøre 325.000 kr. for hver enkelt af de omfattede bedrifter.
§ 20
Investeringstilskud efter § 16, stk. 6 og stk. 7 samt §§ 17-19, udbetales på baggrund af ansøgerens opgørelse over de afholdte udgifter. Tilskuddet kan udbetales i rater, hvis det udgør mindst 100.000 kr.
Det er en betingelse for udbetaling af første rate, at mindst 50 pct. af de støtteberettigede investeringsudgifter er afholdt.
Den sidste rate skal mindst udgøre 20 pct. af det samlede tilskudsbeløb. Udbetaling af det samlede tilskud eller den sidste rate er betinget af, at der indsendes en redegørelse vedrørende de gennemførte foranstaltninger. Redegørelsen vedlægges dokumentation for og specifikation af de afholdte udgifter.
Udbetalinganmodning for det samlede tilskud eller den sidste rate samt den i stk. 3 nævnte redegørelse skal senest indsendes 6 måneder efter, at de sidste støtteberettigede investeringsudgifter er afholdt.
Opgørelsen over de afholdte udgifter skal attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor, en landøkonomisk konsulent eller en skovbrugskonsulent, der er godkendt efter § 13, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud til skovforbedrende foranstaltninger.
Tilskud til fællesskabsinitiativer i særlige landdistrikter
Tilskud til fællesskabsinitiativer i særlige landdistrikter
§ 21
Tilskud efter § 4, stk. 3, til supplerende foranstaltninger kan ydes inden for rammerne af en aktivitetsplan, der er godkendt af Kommissionen i henhold til et fællesskabsinitiativ vedrørende udvikling af landdistrikterne.
Forslag til aktivitetsplaner udarbejdes på grundlag af retningslinier fra Kommissionen og indsendes til Jordbrugsdirektoratet, som afgør hvilke aktivitetsplaner, der fremsendes som ansøgninger til Kommissionen.
Inden fremsendelse til Kommissionen forelægges de indsendte aktivitetsplaner for den i § 23 nævnte Styringskomite med henblik på en vejledende udtalelse.
På baggrund af Kommissionens afgørelse på ansøgninger giver Jordbrugsdirektoratet tilsagn om globaltilskud for så vidt angår foranstaltninger vedrørende jordbruget til lokale formidlere på betingelser, der fastsættes i tilsagnet.
§ 22
Jordbrugsdirektoratet udbetaler globaltilskud til de lokale formidlere i henhold til de godkendte aktivitetsplaner.
De nærmere bestemmelser omkring udbetaling af globaltilskud, indsendelse af dokumentation for afholdte udgifter og redegørelse for aktivitetsplanens forløb m.v. fastsættes i en aftale mellem formidleren og Jordbrugsdirektoratet.
Inden for rammerne af aktivitetsplanen og den i stk. 2 nævnte aftale træffer de lokale formidlere afgørelse om tilsagn og udbetaling af tilskud m.v. til lokale projekter efter aktivitetsplanen.
Private organisationer, der er udpeget som formidlere af tilskud, skal underrette Jordbrugsdirektoratet om alle afgørelser vedrørende tildeling og bortfald af tilsagn og tilskud. Underretning til Jordbrugsdirektoratet skal ske samtidig med, at afgørelsen meddeles til modtageren.
Styring, evaluering og kontrol
Styring, evaluering og kontrol
§ 23
Den i henhold til lovens § 20 h nedsatte Styringskomite for mål 5b (Styringskomiteen) er sammensat af repræsentanter for Landbrugsministeriet, Arbejdsministeriet, Fiskeriministeriet, Industriministeriet, Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen, Bornholms Amtskommune, Fyns Amtskommune, Nordjyllands Amtskommune, Viborg Amtskommune, Århus Amtskommune, Sammenslutningen af Danske Småøer og Kommissionen. Landbrugsministeriet udpeger en formand for Styringskomiteen.
Jordbrugsdirektoratet varetager sekretariatsopgaver for Styringskomiteen.
Styringskomiteen varetager tilsyns- og opfølgningsfunktioner for de i § 4, stk. 1-3, omhandlede tilskudsordninger, jf. lovens § 20 h, stk. 2.
De i stk. 3 nævnte funktioner kan omfatte beslutninger om tilpasninger af operationelle programmer og aktivitetsplaner, herunder at der med samtykke fra Kommissionens repræsentanter kan træffe beslutninger om ændringer i programmernes finansieringsplaner.
Styringskomiteen har endvidere rådgivende funktioner over for Landbrugsministeriet i forbindelse med fastlæggelse af metoder og procedurer til definition, udvælgelse og gennemførelse af enkeltaktioner eller -projekter.
§ 24
Jordbrugsdirektoratet og Plantedirektoratet kan på landbrugsministerens vegne foretage det eftersyn, der er nævnt i § 27 i loven, med henblik på kontrol af, om betingelserne for tilskud efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse er opfyldt.
Amtskommuner eller kommuner, der er udpeget som lokale formidlere af globaltilskud efter en godkendt aktivitetsplan, jf. § 21, stk. 4, kan på landbrugsministerens vegne foretage det eftersyn, der er nævnt i § 27 i loven, med henblik på kontrol af, om betingelserne for tilskud efter aktivitetsplanen er opfyldt.
De i stk. 2 nævnte amtskommuner eller kommuner skal indsende rapport til Jordbrugsdirektoratet om gennemførte kontrolbesøg.
Ved kontrolbesøg efter stk. 1 og 2 har tilskudsmodtageren pligt til at ledsage eller lade en stedfortræder ledsage kontrolpersonalet og yde den nødvendige bistand for kontrollen.
Almindelige bestemmelser
Almindelige bestemmelser
§ 25
Der kan ikke ydes tilskud efter denne bekendtgørelse til køb af jord.
Bortset fra udgifter i forbindelse med forundersøgelser m.v. kan der ikke ydes tilskud til omkostninger, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden ansøgning om tilskud er godkendt af Jordbrugsdirektoratet.
§ 26
Der kan ikke ydes tilskud efter denne bekendtgørelse til projekter, der er omfattet af lov om tilskud til strukturprojekter i jordbruget, eller til foranstaltninger, der opnår anden offentlig støtte.
§ 27
Inden for en periode på 6 år kan det samlede investeringstilskud til de enkelte jordbrugsbedrifter efter såvel reglerne i denne bekendtgørelse som efter anden lovgivning ikke beregnes af et beløb, der overstiger 60.743 ecu pr. heltidsbeskæftiget ved bedriften og højst 121.486 ecu pr. bedrift.
Antal heltidsbeskæftigede på bedriften beregnes på grundlag af bedriftens aktuelle arbejdsbehov.
De i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb omfatter ikke støtte efter anden lovgivning til investeringer, som omfatter opførelse, om- og tilbygning af avlsbygninger, flytning af avlsbygninger i offentlighedens interesse, grundforbedring og ikke-produktionsforøgende investeringer til forbedring af besætningens hygiejneforhold og ikke-produktionsforøgende investeringer til overholdelse af reglerne om dyrs velfærd samt miljøforbedrende investeringer.
Ved investeringer i avlsbygninger forstås investeringer, som er afskrivningsberettigede efter §§ 18 og 19 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
Ved beregning af de i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb medtages ikke investeringer i henhold til en godkendt forbedringsplan efter Landbrugsministeriets bekendtgørelse om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsordningen), forudsat at forbedringsplanen er afsluttet, inden ansøgning om tilskud i henhold til denne bekendtgørelse er indsendt, dog senest den 1. januar 1992.
Den i stk. 1 nævnte ecu er defineret i Rådet for De Europæiske Fællesskabers forordninger om regningsenhedens værdi og om de omregningskurser, der skal anvendes i landbrugssektoren.
§ 28
Det er en betingelse for tilskud, at reglerne for investeringsstøtte i Rådets forordning nr. 2328/91 og i Rådets forordning nr. 866/90 og 867/90 overholdes. Inden for fællesskabsstøtterammen og operationelle programmer godkendt af Kommissionen gælder, at investeringstilskud vedrørende de i § 4, stk. 1 og 3 omfattede foranstaltninger kan ydes i æg- og fjerkræsektoren, for så vidt investeringen er ikke-produktionsforøgende og angår beskyttelse og forbedring af miljøet, forbedring af besætningers hygejneforhold eller overholdelse af regler for dyrs velfærd.
§ 29
Jordbrugsdirektoratet kan bestemme, at tilsagn om tilskud helt eller delvis bortfalder, og at udbetalt tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter beregnet fra udbetalingstidspunktet med den rentesats, der er fastsat i renteloven
- hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- hvis foranstaltningerne ikke gennemføres som anført i ansøgningen,
- hvis Kommissionen nedsætter, suspenderer eller tilbagekalder tilskuddet,
- hvis de med tilskud efter § 4, stk. 1-3, opførte bygninger og faste anlæg, indkøbt materiel m.m., i en periode på 5 år fra investeringernes påbegyndelse anvendes til andre formål end forudsat i ansøgningen,
- hvis den i § 16, stk. 4 og § 20, stk. 3, nævnte redegørelse ikke indsendes rettidigt,
- ved ejer- eller brugerskifte, med mindre den nye ejer eller bruger indgår i rettigheder og forpligtelser efter planerne, eller
- hvis forudsætningerne for støtte i øvrigt efter Jordbrugsdirektoratets eller Kommissionens skøn er væsentligt forrykket.
Hvis forhold, der helt eller delvist kan medføre bortfald eller tilbagebetaling af tilskud, kun vedrører en enkelt eller nogle få samarbejdende bedrifter, kan Jordbrugsdirektoratet bestemme, at støtten opretholdes for de øvrige bedrifter, der er omfattet af samarbejdet.
Amtskommuner, kommuner eller private organisationer, der er udpeget som lokale formidlere af tilskud efter § 4, stk. 3, træffer afgørelse efter stk. 1 for så vidt angår tildelte globaltilskud.
§ 30
En tilskudsmodtager er forpligtet til at give Jordbrugsdirektoratet meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald efter § 29, stk. 1. Den, der til brug for afgørelser efter denne bekendtgørelse giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, eller om forsøger herpå.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der efter lovens § 27 a pålægges selskabet som sådan bødeansvar.
§ 31
Afgørelser truffet af en amtskommune, en kommune eller en privat organisation vedrørende tildelte globaltilskud, jf. § 2, kan påklages til Jordbrugsdirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen meddelt den pågældende.
Jordbrugsdirektoratet kan, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt modtageren, ændre afgørelser truffet af en privat organisation, selvom afgørelsen ikke er påklaget.
§ 32
Jordbrugsdirektoratets afgørelser efter § 6, stk. 1, nr. 3-5 og § 21, stk. 2 kan påklages til landbrugsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Bortset fra de i stk. 1 nævnte afgørelser, kan Jordbrugsdirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 33
Ansøgning om tilskud skal være indsendt inden den 1. december 1993.
§ 34
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. november 1991.
Landbrugsministeriet, den 5. november 1991, den 5. november 1991
/Laurits Tørnæs M. Nagel Larsen/
Bilag 1
Tilskud til omstilling af produktionen, jf. § 16, stk. 1
--------------------------------------------------------------------- Omstilling til vegetabilske produkter --------------------------------------------------------------------- Kr. pr. omstillet ha pr. år i 1.-3. år fra omstillingens påbegyndelse 1. år 2. år 3. år --------------------------------------------------------------------- Ved omstilling af produktionen til: Økologisk dyrkede produkter a) Bedrifter med indtil 0,3 dyreenheder pr. ha 1.500 800 300 b) Bedrifter med over 0,3 dyreenheder pr. ha 1.970 1.055 375 c) Bedrifter med over 0,7 dyreenheder pr. ha 2.200 1.180 420 Produkter dyrket med et lavt forbrug af gødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler Produkter med særlige kvalitetskarakteristika Egnsspecifikke produkter 1.000 600 400 Biomasseprodukter og andre produkter til anvendelse uden for fødevareproduktionen Juletræer, pyntegrønt og prydvækster Skovbrugsprodukter 4.000 3.500 2.500 --------------------------------------------------------------------- Omstilling til animalske produkter --------------------------------------------------------------------- Kr. pr. omstillet dyreenhed pr. år i 1.-3. år fra omstillingens påbegyndelse 1. år 2. år 3. år --------------------------------------------------------------------- Ved omstilling af produktionen til: Produkter med særlige kvalitetskarakteristika Egnsspecifikke produkter Produkter til anvendelse uden for fødevare- 600 400 200 produktionen Alternativ husdyrproduktion ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991