TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om faget tegnsprog i folkeskolen

BEK nr 740 af 06/11/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Formålet med undervisningen er, at eleverne øger deres forståelse af tegnsproget og udvikler deres færdigheder i at bruge det godt og alsidigt.

Stk. 2

Eleverne skal tilegne sig viden om tegnsprogets egenart og variation og dets betydning for døve og hørehæmmedes liv og virke.

Stk. 3

Undervisningen skal medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling og til, at folkeskolens formål kan realiseres for elever med svære høretab.

Stk. 4

Undervisningen skal sætte eleverne i stand til at kommunikere med andre tegnsprogsbrugere og - i situationer, hvor der er tolk til rådighed - med normalt hørende, som ikke kan tegnsprog.

Stk. 5

Undervisningen skal medvirke til, at tegnsprog i lighed med dansk fungerer både som redskabsfag og som dannelsesfag, så de to sprog tilsammen kan udgøre en svært hørehæmmet elevs kulturgrundlag.

§ 2

Undervisning i faget tegnsprog efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse omfatter elever med høretab, der er så omfattende, at de - uanset brug af høreapparat - afskæres fra eller har meget store vanskeligheder med at opnå en sikker kommunikation ved hjælp af tale, og som er henvist til vidtgående specialundervisning.

§ 3

Faget tegnsprog skal tilbydes alle elever med hørenedsættelse, som beskrevet i § 2. Undervisningen kan tilrettelægges i såvel specialskoler som i almindelige skoler. Foregår undervisningen ved en almindelig skole, kan den tilbydes i specialklasse eller på hold, eventuelt ved en anden skole inden for amtskommunens område end den, hvor eleven er indskrevet. I helt særlige tilfælde kan undervisningen tilbydes som enkeltmandsundervisning.

Stk. 2

Foregår undervisningen på anden skole end hjemskolen, afholdes eventuelle særlige befordringsudgifter efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 435 af 22. oktober 1979 om befordring af børn og unge, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2.

§ 4

Afgørelsen af, om en elev skal tilbydes undervisning i faget tegnsprog, træffes af amtsrådet efter indstilling fra skolens leder og på grundlag af en vurdering fra pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor.

Stk. 2

Udgifterne til undervisningen afholdes af den pågældende kommune eller amtskommune, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1 og 2, og § 40.

§ 5

Undervisningen i tegnsprog omfatter tilegnelsen af de sproglige udtryksformer, den visuelle aflæsning samt kommunikationen med andre tegnsprogstalende eller med hørende via tolk.

Stk. 2

Undervisningen må ikke begrænse elevens deltagelse i folkeskolens obligatoriske fag.

Stk. 3

Undervisning i tegnsprog kan med forældrenes samtykke gives uden for de i folkeskolelovens § 14, stk. 2 og 3, fastsatte maksimale timetal.

§ 6

For at varetage undervisning i faget tegnsprog i folkeskolen skal den pågældende opfylde uddannelseskravene i henhold til folkeskolelovens §§ 27 eller 28. Herudover skal den pågældende gennem uddannelse og efteruddannelse eller på anden måde have tilegnet sig kvalifikationer svarende til årskursus i tegnsprog på Danmarks Lærerhøjskole.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 519 af 3. juli 1991 fastsættes herved følgende bestemmelser om faget tegnsprog i folkeskolen:


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 6. november 1991, den 6. november 1991

/Holger Knudsen Erik Thorsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om faget tegnsprog i folkeskolen | TheLawyer.sh