Bekendtgørelse om specialtandlæger

Sundhedsstyrelsen kan meddele tandlæger tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge inden for følgende områder af tandplejen:

1. Ortodonti (tandregulering).

1. Hospitalsodontologi (tand-, mund- og kæbekirurgi).

Ved annoncering må kun ovenstående betegnelser anvendes.

Tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i ortodonti er betinget af:

1. Autorisation som tandlæge, jf. tandlægelovens § 2, stk. 1, og

1. en uddannelse af 3 års varighed omfattende:

a) Introduktionsuddannelse af 4 måneders varighed.

b) Hoveduddannelse af 21/2 års varighed.

c) Supplerende uddannelse af 2 måneders varighed.

Tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge i hospitalsodontologi er betinget af:

1. Autorisation som tandlæge, jf. tandlægelovens § 2, stk. 1, og

1. en uddannelse af 5 års varighed omfattende:

a) Introduktionsuddannelse af 6 måneders varighed.

b) Basisuddannelse af 6 måneders varighed.

c) Hoveduddannelse af 3 års varighed.

d) Supplerende uddannelse af 1 års varighed.

Udover den i stk. 1 og stk. 2 omhandlede kliniske-praktiske uddannelse skal tandlægen gennemgå en af Sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk uddannelse. Tilrettelæggelse

Uddannelse i et speciale skal være opnået ved ordinær ansættelse efter forudgående opslag og ansøgning i stillinger på afdelinger, institutioner eller i tandklinikker, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen hertil.

Ansættelse skal ske som heltidsansættelse.

Ansættelser af mindre end 2 måneders varighed kan ikke medregnes i de i § 2 nævnte uddannelseskrav.

Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser for gennemførelsen af uddannelsen og for ansættelse i en uddannelsesstilling.

Sundhedsstyrelsen udarbejder målbeskrivelser for uddannelse til specialtandlæge.

Sundhedsstyrelsen fastsætter endvidere bestemmelse om hvilke krav, der stilles til afdelinger, institutioner eller tandklinikker med hensyn til uddannelsesprogram, evaluering m.v., for at disse kan få godkendt uddannelsesstillinger, jf. § 3, stk. 1.

For så vidt angår uddannelsesstillinger til specialtandlæge i hospitalsodontologi, kan Sundhedsstyrelsen, efter drøftelse med vedkommende sygehusmyndighed bestemme, at ansættelsesmyndigheden skal tilbyde ansættelse heri som blokansættelse.

Ved blokansættelse forstås, at tandlægen som led i et og samme ansættelsesforhold gør tjeneste i flere på hinanden følgende uddannelsesstillinger på forskellige afdelinger m.v. og i forskellige på forhånd fastsatte perioder. Dimensionering m.v.

Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af uddannelsesstillinger til specialtandlæge efter drøftelse med ansættelsesmyndighederne for uddannelsesstillinger og under hensyntagen til uddannelseskapaciteten, samt behovet for specialtandlæger.

Sundhedsstyrelsen offentliggør hvilke sygehusafdelinger, institutioner og tandklinikker, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt som ansættelsessted i forbindelse med specialtandlægeuddannelsen. Specialtandlægenævnet m.v.

Sundhedsstyrelsen skal indhente en udtalelse fra det i § 10 nævnte specialtandlægenævn om de almindelige bestemmelser, der fastsættes af Sundhedsstyrelsen i medfør af denne bekendtgørelse.

Tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge meddeles af Sundhedsstyrelsen, efter indstilling fra det i § 10 omhandlede specialtandlægenævn.

Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra uddannelsesbestemmelserne, herunder også de bestemmelser som fastsættes af styrelsen i medfør af denne bekendtgørelse, og herunder meddele tilladelse til at en person kan betegne sig som specialtandlæge på grundlag af en i udlandet helt eller delvis erhvervet tilsvarende uddannelse. Dispensation gives efter indstilling fra det i § 10 nævnte specialtandlægenævn.

Sundhedsstyrelsen offentliggør de af styrelsen givne tilladelser til at betegne sig som specialtandlæge.

Specialtandlægenævnet består af en af sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen udnævnt formand og af 10 medlemmer, der udnævnes af Sundhedsstyrelsen således:

1. 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet,

1. 1 repræsentant fra Sundhedsstyrelsen,

1. 1 medlem efter indstilling fra Undervisnings- og Forskningsministeriet,

1. 1 medlem efter indstilling fra tandlægehøjskolerne i forening,

1. 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

1. 1 medlem efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner i forening, og

1. 4 medlemmer efter indstilling fra de faglige organisationer, heraf 1 fra Dansk Tandlægeforening, 1 fra Tandlægernes Nye Landsforening, 1 fra Foreningen af Specialtandlæger i Hospitalsodontologi og 1 fra Foreningen af Specialtandlæger i Ortodonti.

Der kan udnævnes en suppleant for formanden og hver af de øvrige medlemmer.

Nævnets medlemmer og suppleanter udnævnes for en periode af 4 år. Genudnævnelse kan finde sted.

Sundhedsstyrelsen fastsætter regler for specialtandlægenævnets virksomhed.

Tandlæger, der uden at have opnået Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som specialtandlæge, betegner sig som sådan, straffes med bøde. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 238 af 3. juni 1983 om specialtandlæger med senere ændringer, jf. dog stk. 3.

Tandlæger, der har påbegyndt et videreuddannelsesforløb kan anmode Sundhedsstyrelsen om at få deres uddannelseskvalifikationer for anerkendelse som specialtandlæge bedømt efter § 2 i bekendtgørelse nr. 327 af 26. juni 1978 om specialtandlæger. Anmodning herom skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 1997.

1. i hospitalsodontologi før 1. januar 1992,

1. i ortodonti før 1. juli 1983 eller

1. i ortodonti efter 1. juli 1983, men før 1. januar 1992, og som har været ansat i en uddannelsesstilling i specialet ved en dansk tandlægehøjskole

pre_paragraph I medfør af § 5 og § 20, stk. 3 i lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger med senere ændringer, samt efter indstilling gennem Sundhedsstyrelsen fra Specialtandlægenævnet fastsættes: Uddannelsen

Sundhedsministeriet, den 8. november 1991, den 8. november 1991

/Ester Larsen Vibeke B. Lemche/