TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder

BEK nr 746 af 08/11/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

For ansøgning om optagelse af en farmaceutisk specialitet i specialitetsregistret betales en afgift på 35.800 kr. Afgiften omfatter een lægemiddelform i een styrke. For ansøgning om optagelse af yderligere lægemiddelformer eller styrker samt for ansøgninger om optagelse af en parallelimporteret farmaceutisk specialitet er afgiften 8.700 kr.

Stk. 2

For ansøgning om forlængelse af registrering af en farmaceutisk specialitet betales en afgift på 8.700 kr. Afgiften omfatter en farmaceutisk specialitet i alle lægemiddelformer og styrker.

Stk. 3

Afgiftsfri er:

  1. ansøgninger om ændring i lægemiddelformer af en tidligere registreret specialitet og
  1. ansøgninger om optagelse af radioaktive farmaceutiske specialiteter.

§ 2

For en registreret specialitet betales en årlig afgift på 5.730 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er registreret.

Stk. 2

Afgiftsfri er de specialiteter, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 2.

Stk. 3

For lægemidler, der optages i specialitetsregistret i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For lægemidler, der optages i specialitetsregistret i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 3

For ansøgning om tilladelse til virksomhed efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, betales en afgift på 3.070 kr., såfremt virksomheden skal fremstille (herunder fordele, emballere, etikettere m.v.) lægemidler, ellers 1.640 kr.

Stk. 2

Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales afgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3

Afgiftsfri er ansøgning om tilladelse til virksomhed med radioaktive lægemidler.

§ 4

For virksomhed, der er godkendt efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, betales en årlig afgift på 3.310 kr., såfremt virksomheden fremstiller (herunder fordeler, emballerer, etiketterer mv.) lægemidler, ellers på 1.760 kr.

Stk. 2

Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales årsafgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3

Afgiftsfri er virksomhed med radioaktive lægemidler.

Stk. 4

For virksomheder, der godkendes i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For virksomheder, der godkendes i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 5

Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde fritage for betaling af afgifter.

§ 6

Sundhedsstyrelsen meddeler fremgangsmåden ved indbetaling af afgifter. Afgifter efter § 2, stk. 1 og § 4, stk. 1, indbetales til Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 63 af 1. februar 1991 om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 10 og § 21, stk. 1, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 6. august 1982, fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 8. november 1991, den 8. november 1991

/Ester Larsen J. Bartels Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991