Bekendtgørelse om kiropraktorvirksomhed

Kiropraktorvirksomhed omfatter diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk behandling af biomekaniske funktionsforstyrrelser og heraf afledte smertetilstande i rygsøjle, bækken og ekstremiteter (bevægeapparatet).

Ved kiropraktisk behandling forstås manuel behandling af kroppens led. I forbindelse med den kiropraktiske behandling kan kiropraktoren tillige anvende bløddelsbehandling og anden relevant supplerende behandling.

En kiropraktor kan i diagnostisk øjemed

1. foretage relevante kliniske undersøgelser af patienten og

1. foretage røntgenundersøgelse. Ved brug af røntgenapparater skal kiropraktoren opfylde de til enhver tid af Sundhedsstyrelsen stillede krav til uddannelse, erfaring m.v.

En kiropraktor må ikke

1. udstede og anvende receptpligtige lægemidler,

1. iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse,

1. foretage operative indgreb, herunder udførelse af nåleakupunktur,

1. udtage blodprøve eller foretage indsprøjtninger eller

1. behandle med røntgenapparat, ultralydapparat, mikrobølgediathermiapparat eller andet apparat, hvis anvendelse kræver særlig tilladelse, medmindre sådan tilladelse foreligger.

En kiropraktor må behandle børn under 1 år, når barnets læge skriftligt har afgivet erklæring om, at barnet ikke har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer behandling hos en kiropraktor.

Bliver en kiropraktor under udførelse af kiropraktisk virksomhed bekendt med eller får mistanke om, at en patient har sygdomme eller sygdomstilstande, som kontraindicerer kiropraktisk behandling, skal behandlingen afbrydes og patienten opfordres til at søge læge.

Bliver en kiropraktor i øvrigt bekendt med eller får mistanke om sygdomme eller sygdomstilstande uden for sit virksomhedsområde, skal behandlingen afbrydes og patienten opfordres til at søge læge.

I de i §§ 5 og 6 nævnte tilfælde er kiropraktoren dog ikke afskåret fra at foretage kiropraktisk behandling, når en sådan behandling i øvrigt er indiceret og ikke kan antages at påvirke den lægelige behandling af de nævnte sygdomme eller sygdomstilstande. Den kiropraktiske behandling skal i disse tilfælde foregå i samråd med den behandlende læge.

Overtrædelse af §§ 3-7 straffes med bøde i medfør af § 15, stk. 3, i lov om kiropraktorer m.v., medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 2, i lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v. fastsættes:

Sundhedsministeriet, den 13. november 1991, den 13. november 1991

/Ester Larsen Steen Loiborg/