TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge

BEK nr 759 af 21/11/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Betaling fastsættes således, at den svarer til 32 pct. af udgifterne i det enkelte dagtilbud, eller af de gennemsnitlige udgifter i dagtilbud af samme type i kommunen, som disse kan opgøres inkl. merværdiafgift.

Stk. 2

Betalingen efter stk. 1 kan fastsættes således, at den varierer med barnets alder under hensyn til udgifterne vedrørende vedkommende aldersgruppe.

§ 2

For ophold i fritids- og ungdomsklubber fastsættes betalingen til højst 20 pct. af udgifterne, som disse kan opgøres inkl. merværdiafgift. Ud over dette kontingent betales halvdelen af udgifter til materialer til hobbyvirksomhed og den fulde udgift til forplejning.

§ 3

Når et barn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap af behandlingsmæssige grunde har ophold i dagtilbud, fastsættes forældrebetalingen til halvdelen. Optagelse på en halvtidsplads eller derunder er vederlagsfri.

§ 4

Betalingen fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af institutionernes budgetter. Ved fastsættelse af betalingen ses der bort fra ejendomsudgifter og udgifter til husleje og vedligeholdelse. Det samme gælder befordringsudgifter til udflytterbørnehaver. Ved fastsættelsen af betalingen skal de øvrige udgifter reduceres med særlige indtægter, der tilgår institutionen, når indtægterne er bestemt til driften af institutionen, således at sådanne indtægter bevirker nedsættelse af forældrenes betaling, medmindre indtægterne er forudbestemt til anvendelse til særlige formål.

Stk. 2

Kommunen kan yde tilskud, hvorved der tilstræbes en betalingsmæssig udligning mellem institutionerne i kommunen.

Betaling for ophold for børn i private pasningsordninger oprettet i

Betaling for ophold for børn i private pasningsordninger oprettet i

§ 5

Kommunalbestyrelsen kan til private pasningsordninger for børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2

Forældrebetalingen kan dog ikke overstige 32 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale pasningstilbud.

Betaling for ophold i særlige daginstitutioner for børn med

Betaling for ophold i særlige daginstitutioner for børn med

§ 6

Ophold i særlige daginstitution er vederlagsfrit i tilfælde, hvor et barn med vidtgående fysisk eller psykisk handicap er optaget i institutionen alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

Stk. 2

Såfremt optagelsen i særlig daginstitution er sket på andet grundlag end det i stk. 1 nævnte, betales for opholdet efter samme regler som for ophold i daginstitutioner efter bistandslovens § 69. Forældrebetalingen kan dog maksimalt udgøre, hvad der svarer til den gennemsnitlige forældrebetaling i opholdskommunens daginstitutioner oprettet i henhold til § 69 for samme aldersgruppe.

Stk. 3

Amtsrådet træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i opholdskommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af forældrebetalingen jf. § 9.

Søskenderabat

Søskenderabat

§ 7

Der ydes søskenderabat på 331/3 pct. af betalingen pr. barn til familier med mere end et barn i dagtilbud efter bistandsloven og skolefritidsordninger jf. lov om folkeskolen, excl. børn optaget i fritids- og ungdomsklubber. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at søskenderabatten skal være større end 331/3 pct.

Stk. 2

Den samlede betaling for søskende kan dog ikke sættes lavere end taksten før rabat for den dyreste dagtilbudsplads, plus 200 kr. pr. efterfølgende barn.

§ 8

Et barn optaget i skolefritidsordninger, jf. lov om friskoler og private grundskoler udløser rabat efter § 7 for andre søskende optaget i dagtilbud efter bistandsloven.

Stk. 2

Kommunen kan beslutte at yde søskenderabat til børn og unge optaget i fritids- og ungdomsklubber.

Bortfald eller nedsættelse af betalingen (økonomisk og

Bortfald eller nedsættelse af betalingen (økonomisk og

§ 9

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen, når forældrene godtgør, at deres aktuelle indtægter ligger inden for nedennævnte beløb: Indtægt Betaling i pct. af fuld takst Under 45.001 kr. 0 45.001 kr.- 46.000 kr. 5 46.001 kr.-140.000 kr. Betalingen forhøjes med 1 pct. for hver af 1.000 kr.'s indtægtsstigning 140.001 kr. eller derover 100 Er der mere end 1 barn under 18 år i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænserne med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan i enkelttilfælde, hvor betalingen ikke bortfalder eller nedsættes efter stk. 1, men hvor ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, træffe afgørelse om nedsættelse af eller fritagelse for betaling, såfremt betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i dagtilbuddet.

§ 10

Ved opgørelsen af den aktuelle indtægt tages udgangspunkt i den aktuelle skattepligtige indtægt. Hvis den faktiske indtægt, som forældrene har til rådighed, væsentlig overstiger den skattepligtige indtægt, f.eks. på grund af specialle skattetekniske fradrag, træffer kommunalbestyrelse afgørelse efter en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Studielån betragtes ikke som en del af indtægten.

Stk. 2

Hvis forældrene modtager løbende kontanthjælp, opgøres den aktuelle indtægt på grundlag af hjælpen efter § 37, inden der efter § 38 er foretaget fradrag for eventuelle andre indtægter. Den aktuelle indtægt på årsbasis beregnes således: Betalingen fastsættes dog på grundlag af den eller de pågældens indtægter ved siden af kontanthjælpen, hvis disse overstiger den beregnede indtægt efter 1 eller 2.

  1. For enlige: kontanthjælp x 2 -58.900
  1. For ægtepar: kontanthjælp x 2 -87.000

§ 11

Bor barnet sammen med begge forældre, lægges den samlede indtægt til grund. Bor barnet kun sammen med den ene af forældrene, men denne er gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person, sker der ligeledes sammenlægning af indtægterne. Bor et barn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed lige meget hos begge forældre, fastsættes betalingen på grundlag af husstandsindkomsten hos den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret. Barnets egne indtægter er uden indflydelse på betalingen.

§ 12

Bortfald eller nedsættelse af betalingen får virkningen fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen, eller ved nyoptagelse fra datoen for optagelse i institutionen.

§ 13

Kommunalbestyrelsen giver forældrene underretning om, på hvilket indtægtsgrundlag betalingen er bortfaldet eller nedsat, samt om reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2

Forældrene har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om varige ændringer i årets løb i indtægter eller andre forhold, der har betydning for retten til bortfald eller nedsættelse af betalingen.

Stk. 3

En indtægtsfremgang på under 20 pct. giver i almindelighed ikke anledning til en regulering af betalingen. I øvrigt kan betalingen reguleres med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, da forældrenes forhold har ændret sig.

§ 14

Det påhviler lederen af et dagtilbud at give forældrene vejledning om mulighederne for bortfald eller nedsættelse af betalingen. En meddelelse om reglerne herfor skal opslås i institutionen og efter anmodning udleveres til forældrene.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

Opkrævning af betaling, satsregulering m.v.

§ 15

Betalingen for dagtilbudsopholdet opkræves af kommunalbestyrelsen i opholdskommunen efter de i opholdskommunen gældende satser. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med institutionen om, at denne kan modtage betalingen på kommunens vegne.

§ 16

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældre med børn i dagtilbud skal betale et gebyr, når betalingen for opholdet først ydes, efter at sidste rettidige indbetalingsdato er passeret.

Stk. 2

Gebyret opkræves af kommunalbestyrelsen der kan træffe aftale med institutionen om, at denne kan modtage gebyret på kommunens vegne.

§ 17

Forældrene skal have meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned før en takstændring. Forældrene skal endvidere have meddelelse om reglerne om betaling af gebyr ved ikke-rettidige indbetaling.

§ 18

De indtægtsgrænser, der er nævnt i § 9 og de beløb, der er nævnt i § 10, reguleres een gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De efter regulering fremkomme indtægtsgrænser og beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 1993. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede indtægtsgrænser og beløb.

Klageadgang

Klageadgang

§ 19

Amtsrådets afgørelser efter § 6, stk. 3, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 3 og 9 kan indbringes for det sociale ankenævn.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2

Samtidig ophæves:

  1. bekendtgørelse nr. 848 af 11. december 1986 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn,
  1. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 1984 om betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn med vidtgående fysiske eller psykiske handicap,
  1. bekendtgørelse nr. 359 af 3. juni 1987 om be-taling af gebyr ved ikke-rettidig betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn.
Stk. 3

Med virkning fra 1. januar 1993 nedsættes betalingsprocenten i § 1 og § 5, stk. 2 fra 32 pct. til 30 pct.


Socialministeriet, den 21. november 1991, den 21. november 1991

/Else Winther Andersen Anders L. Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud for børn og unge | TheLawyer.sh