TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om myndighed til at anvende straffe uden dom og disciplinarmidler over for personel i forsvaret, bortset fra frivilligt personel af hjemmeværnet

BEK nr 77 af 14/02/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Auditører har myndighed til at pålægge straf således:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde.
  1. Hæfte indtil 30 dage.

§ 2

Rettergangschefer har myndighed til at pålægge straf samt til at ikende disciplinarmidler således:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 2.000 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov.
Stk. 2

Tilsvarende myndighed har:

  1. Chefen for Forsvarsstaben.
  1. Cheferne for Jyske Division, Østre Landkommando og hærens brigader, regioner og kampgrupper.
  1. Cheferne for myndigheder og institutioner uden for værnene, som har tjenestegrad af oberst/kommandør eller derover.
  1. Ældste Danske Officer ved internationale myndigheder, institutioner m.v.
  1. Chefer for parkområder.
Stk. 3

Rettergangschefer kan tillige i orlogsskibe på togt samt ved enheder af forsvaret, som er stationeret i Grønland eller uden for landets grænser, såfremt en auditør ikke er til stede, pålægge straf af hæfte indtil 30 dage.

Stk. 4

Forsvarsministeren har straffe- og disciplinarmyndighed over alt personel i forsvaret. Han kan tillægge militære chefer myndighed til i krigstid at pålægge straf af hæfte indtil 30 dage.

§ 3

Chefen for en bataljon, en skole, et lazaret eller en anden dermed ligestillet afdeling eller institution, en underafdeling, der står umiddelbart under chefen for et regiment, samt en selvstændig kommandant og pladskommandanter kan anse undergivne med tjenestegrad af major eller derunder med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 1.000 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov.
Stk. 2

Den straffemyndighed, der er tillagt chefen for et lazaret, omfatter også militære patienter på lazarettet, som ikke har højere tjenestegrad end major/orlogskaptajn.

§ 4

Chefen for et kompagni eller anden underafdeling, som står umiddelbart under chefen for en afdeling, og som har garnison sammen med denne, kan anse undergivne med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 500 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov, såfremt afvikling kan ske inden for 7 dage.
Stk. 2

Har han med sine undergivne en fra hovedafdelingen afsondret garnison, tillægges der ham samme myndighed som nævnt i § 3.

§ 5

En divisions-, skibs- eller fortchef, der ikke er rettergangschef, chefen for en marinekaserne samt - når forsvarsministeren har bestemt, at der tillægges ham sådan myndighed - chefen for andet tilsvarende kommandoområde, kan anse undergivne, der ikke har højere tjenestegrad end orlogskaptajn, og som ikke er chefer, med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 1.000 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov.

§ 6

Chefen for henholdsvis en flyvestation, en HAWK-afdeling, en skole eller anden dermed ligestillet enhed, der ikke er rettergangschef, kan anse undergivne, som ikke har højere tjenestegrad end major, med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 1.000 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov.
Stk. 2

Chefen for en eskadrille eller anden dermed ligestillet enhed, som ikke er nævnt i stk. 1, kan anse undergivne med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 500 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov, såfremt afvikling kan ske inden for 7 dage.

§ 7

Chefen for en myndighed eller institution m.v. uden for værnene, som ikke har højere tjenestegrad end oberstløjtnant/kommandørkaptajn eller dermed ligestillet, kan anse undergivne, som ikke har højere tjenestegrad end major/orlogskaptajn med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 1.000 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov.

§ 8

Chefen for henholdsvis en hjemmeværnsregion, Bornholms Hjemmeværn, Tjenestestedskorpset og Hjemmeværnsskolen kan anse undergivne med:

  1. Irettesættelse.
  1. Bøde indtil 1.000 kr.
  1. Disciplinarmidler, jf. § 38 i militær retsplejelov.
Stk. 2

Tilsvarende myndighed har inspektører over for personel i vedkommende hjemmeværnsgren bortset fra personel, der forretter tjeneste ved Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsskolen eller myndigheder uden for hjemmeværnet.

Stk. 3

En major/orlogskaptajn eller en officer af højere grad, der fører kommando over en afsondret del af Hjemmeværnsskolen, tillægges samme myndighed over for undergivne, der forretter tjeneste ved nævnte del af Hjemmeværnsskolen.

Stk. 4

Straffe- og disciplinarmyndighed i henhold til stk. 1-3, kan kun anvendes over for personel, som ikke har højere tjenestegrad end major/orlogskaptajn.

§ 9

Er afdelinger eller personel af hæren, flyvevåbnet eller hjemmeværnet om bord på et af søværnets skibe, tilkommer der skibschefen straffemyndighed for brud på skibsdisciplinen. For andre forseelser tilkommer straffemyndigheden den højstkommanderende befalingsmand af hæren, flyvevåbnet eller hjemmeværnet.

§ 10

Der tilkommer den, som midlertidigt varetager tjenesten i en funktion, samme myndighed til at pålægge straf og ikende disciplinarmidler, som i medfør af bekendtgørelsen tillægges den, i hvis sted han varetager tjenesten.

§ 11

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1991.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 64 af 22. januar 1985 om myndighed til at anvende straffe uden dom og disciplinarmidler over for personel i forsvaret, bortset fra frivilligt personel af hjemmeværnet.

pre_paragraph I medfør af § 30 og § 39 i militær retsplejelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 30. september 1987, fastsættes:


Forsvarsministeriet, den 14. februar 1991, den 14. februar 1991

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991