Bekendtgørelse om kiropraktorers pligt til at føre ordnede optegnelser (Journalføring)
BEK nr 770 af 26/11/1991
§ 1
Pligten til at føre ordnede optegnelser (journal) gælder enhver kiropraktor.
Ved benyttelse af medhjælp er kiropraktoren ansvarlig for journalføring af behandlinger m.v., der udføres af medhjælpen.
§ 2
Der skal for hver patient føres en journal.
§ 3
Optegnelser i journalen skal dateres.
Optegnelser skal foretages i permanent skrift og være let læselige. Når der anvendes forkortelser, skal disse umiddelbart kunne forstås af fagfæller.
§ 4
Journalen skal indeholde oplysning om:
- Patientens navn, alder (CPR-nummer) og bopæl,
- årsagen til henvendelsen,
- foretagne undersøgelser, herunder resultatet af en eventuel røntgenundersøgelse,
- diagnose(r),
- den iværksatte behandling, herunder hvilken information der er givet til patienten om risiko for komplikationer ved behandlingen, og
- hvem der har foretaget undersøgelse og behandling.
§ 5
Journalen skal opbevares i mindst 10 år regnet fra tidspunktet for den senest foretagne optegnelse. Røntgenbilleder skal opbevares, hvis de ud fra en faglig vurdering er relevante for behandlingen. Opbevaringstiden bør være mindst 5 år. Kasseres røntgenbilleder, skal der foreligge en nøje beskrivelse af resultatet af undersøgelsen.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at journalen overdrages til anden kiropraktor, der har taget vedkommende patient i behandling, til fortsat opbevaring.
Kiropraktoren skal sikre sig patientens samtykke til, at journalen overdrages til anden kiropraktor.
§ 6
Ophører en kiropraktor med at praktisere, bortfalder samtidig hans pligt til at opbevare journaler, ligesom en kiropraktors arvinger eller bo ikke har pligt til fortsat opbevaring.
Opbevaringspligtens ophør efter stk. 1 er ikke til hinder for, at kiropraktorens journaler overdrages til anden kiropraktor, som har overtaget vedkommendes praksis, eller som tager dennes tidligere patienter i behandling.
Hvis en journal overdrages i medfør af stk. 2, finder bestemmelsen i § 5 om opbevaringspligt anvendelse.
§ 7
Overtrædelse af § 1, stk. 2 og §§ 2-5, i bekendtgørelsen straffes med bøde.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.
pre_paragraph I medfør af § 9, stk. 1 og 2 og § 15, stk. 3 i lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v. fastsættes:
Sundhedsstyrelsen, den 26. november 1991, den 26. november 1991
/Palle Juul-Jensen Michael von Magnus/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991