Bekendtgørelse om offentligt støttet byggeri efter lov om boligbyggeri.

Bekendtgørelsen gælder for følgende boliger:

1. almennyttige boliger, jf. § 48 i lov om boligbyggeri,

1. private andelsboliger, jf. § 63 i lov om boligbyggeri, og

1. ungdomsboliger, jf. § 67 i lov om boligbyggeri.

Til de i § 1 nævnte boliger kan kommunalbestyrelsen på statens vegne give tilsagn om støtte, jf. §§ 49, 51, 63a, 72 og 72b i lov om boligbyggeri.

Inden der gives tilsagn efter stk. 1 til byggerier, der er omfattet af § 62a i lov om boligbyggeri, skal Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse indhentes.

Der kan kun gives tilsagn, hvis projektet kan omfattes af den samlede tilsagnsramme for byggeri af den pågældende type, som Bygge- og Boligstyrelsen har tildelt kommunen, jf. dog stk. 4.

Bygge- og Boligstyrelsen kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen tillade en udvidelse af den i stk. 3 nævnte ramme.

Byggeri, hvortil der ydes støtte efter stk. 1, kan ikke opnå støtte efter lovgivningen om sanering eller byfornyelse og boligforbedring. Dette gælder dog ikke rydning af grund.

Anskaffelsessummen for byggeriets enkelte bestanddele - grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger - skal hver især være rimelige i forhold til byggeriets udformning og indhold m.v. og skal kunne holdes inden for det for byggeriet gældende rammebeløb, jf. § 9.

Overdrages en eksisterende ejendom med henblik på ombygning til boliger med støtte efter lov om boligbyggeri, må overdragelsessummen, omregnet til kontantværdi, ikke overstige den af vurderingsrådet ansatte værdi.

Overdrages ubebyggede arealer, må overdragelsessummen inklusive sædvanlige modningsudgifter, tilslutningsafgifter m.v. som vejledende udgangspunkt ikke overstige 20 pct. af den samlede anskaffelsessum. Overdragelsen sker på sædvanlige vilkår.

Udgifter til byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter beregnes efter de i bilag 1 til denne bekendtgørelse fastsatte retningslinier.

Til dækning af statens administrationsudgifter opkræves et gebyr på 4 1/2 promille af den endeligt godkendte anskaffelsessum i henhold til § 8, eksklusiv gebyr.

Bygherren skal have skøde på ejendommen og skal stå som debitor ved belåningen. Det må over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at der er tinglyst endeligt skøde, eller at endeligt skøde vil kunne tinglyses inden for et kortere tidsrum, dog senest samtidig med byggeriets påbegyndelse , jf. dog stk. 2.

Den i stk. 1 nævnte frist for tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af udstykningsmyndighedernes samtykke og forudsat, at bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse kan dokumentere, at der er opnået forhåndsgodkendelser fra disse myndigheder af, at udstykningen vil kunne gennemføres.

Det i stk. 1 nævnte krav om skøde på ejendommen fraviges, hvis byggeriet opføres på en grund, der er lejet.

Byggearbejderne må ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn.

Skemaer udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen eller som indeholder oplysninger svarende til de af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede skemaer, jf. bilag 2, til denne bekendtgørelse skal anvendes til ansøgning om tilsagn efter § 2, stk. 1, godkendelse af byggeprojektet og dets anskaffelsessum, jf. kapitel 5, samt godkendelse af byggeregnskabet, jf. kapitel 7.

Kommunalbestyrelsen kan kræve det til behandling af ansøgningen nødvendige materiale.

Rammebeløb

Rammebeløb

Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens tilsagn på egne og statens vegne om lån, ydelsesstøtte, garanti for lån eller regaranti for lån til opførelse eller indretning af boliger, som nævnt i § 1, at byggeriets anskaffelsessum ikke overstiger de i § 9 fastsatte udgiftsrammer såvel ved meddelelse af tilsagn, som ved meddelelse af tilsagn før påbegyndelse.

Kommunalbestyrelsen kan efter byggeriets færdiggørelse kun godkende følgende dokumenterede merudgifter udover den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum:

1. udgifter som følge af forhold, der har været uforudseelige for bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse, og ikke skyldes uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, kan højst godkendes med indtil 2 pct. af den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum,

1. udgifter som følge af vinterforanstaltninger og udtørring i helt ekstraordinære situationer,

1. udgifter som følge af regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen,

1. udgifter som følge af skatte- og afgiftsforhøjelser,

1. udgifter som følge af tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lign.

1. udgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at renten på byggelånet siden dets etablering i gennemsnit er steget med mere end 1 procentpoint, eller

1. nødvendige udgifter til attester, stempel, tinglysning eller promillegebyr som følge af merudgifter, som kommunalbestyrelsen har godkendt efter nr. 1-6.

Byggeregnskabet opgøres pr. skæringsdagen, det vil sige sidste boligs færdiggørelse tillagt højst to måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne. I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter frem til skæringsdagen, og eventuelle indtægter fratrækkes anskaffelsessummen.

Er der på byggeregnskabet anført udgifter, som kommunalbestyrelsen ikke kan godkende efter stk. 1 og 2, skal anskaffelsessummen nedsættes tilsvarende.

Er boligerne indflyttet helt eller delvist før skæringsdag, skal lejeindtægt eller boligafgift fratrækkes den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender på grundlag af byggeregnskabet.

Rammebeløbet for anskaffelsessummen pr. kvadratmeter støtteberettiget areal til opførelse af byggeri efter §§ 48 og 63 i lov om boligbyggeri fastsættes 1. januar 1992 for de i bilag 3 anførte regioner. For byggeri efter § 67 i lov om boligbyggeri fastsættes rammebeløbet pr. tilskudsenhed for de i bilag 3 anførte regioner. Rammebeløbet justeres og reguleres en gang om året, ved offentliggørelse i Statstidende den tredie tirsdag i januar måned.

Ved byggerier efter §§ 48 og 63 i lov om boligbyggeri med et lavere gennemsnitligt lejlighedsareal end 90 m2 kan rammebeløbet efter stk. 1, forhøjes med 0,3 pct. pr. m2, dog højst 6 pct., jf. bilag 4.

Til indretning af fælleslokaler i byggeri med støtte efter §§ 48 og 63 i lov om boligbyggeri kan ydes et tillæg svarende til 3-6 pct. af det støtteberettigede boligareal, jf. bilag 5. Der vil dog kunne indrettes fælleslokaler med et større areal, end det i 1. punktum nævnte tillæg giver mulighed for, i det omfang der kan overføres boligkvadratmetre hertil. Det samlede støtteberettigede areal kan dog aldrig overstige 95 m2 gange boligantallet tillagt 3-6 pct. til fælleslokaler.

Til udfyldningsprojekter (in-fill-projekter) kan godkendes merudgifter med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum. Godkendelsen skal normalt ske samtidig med meddelelse af tilsagn (Skema A), dog senest inden byggeriet påbegyndes (godkendelse af Skema B). Det er en betingelse, at der er tale om nybyggeri af max. 20-25 boliger på en grund, der er tilvejebragt ved nedrivning af et hus i en husrække som et led i en byfornyelsesbeslutning eller en saneringsplan. Udgifterne skal dokumenteres ved byggeriets afslutning.

Til særlige alternative energibesparende foranstaltninger kan godkendes merudgifter ved etablering af forsyningsanlæg med indtil 10 pct. af anskaffelsessummen. Godkendelsen forudsætter, at ansøgeren har indhentet en erklæring fra Energistyrelsen om, at betingelserne for ydelse af tilskud efter Energiministeriets lovgivning er opfyldte. Opnås tilskud fra Energistyrelsen, eller opnås der andre former for tilskud, fragår dette i de merudgifter, som godkendes. Godkendelse skal normalt ske samtidig med meddelelse af tilsagn (Skema A), dog senest inden byggeriet påbegyndes (med godkendelse af Skema B). Udgifterne skal dokumenteres ved byggeriets afslutning.

Ved etablering af boliger, som nævnt i stk. 1, hvor der ikke er udgifter til grundkøb, reduceres de i stk. 1, nævnte rammebeløb som udgangspunkt med 16 pct.

Det støtteberettigede areal for byggeri efter §§ 48 og 63 i lov om boligbyggeri, opgjort efter reglerne i bilag 6, kan udgøre indtil 95 m2 i gennemsnit pr. bolig. Kan der til samme pris opføres byggeri med et højere gennemsnitligt areal end 95 m2, kan kommunalbestyrelsen dog godkende dette, hvis den enkelte boligs bruttoetageareal ikke er større end 110 m2. Herudover kan ydes støtte til opførelse af fælleslokaler efter § 9, stk. 3.

Støtte efter § 67 i lov om boligbyggeri beregnes i værelsesenheder og tilskudsenhederne som anført i bilag 6.

Kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om støtte (skema A)

Kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om støtte (skema A)

Kommunalbestyrelsen påser, at bygherrens ansøgning om støtte foreligger på et skema (skema A), som er udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen eller som indeholder oplysninger svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede skema.

Ved ombygning af eller tilbygning til en eksisterende bygning, skal der foreligge en førsynsrapport. Kommunalbestyrelsen skal på grundlag af denne tage stilling til, om bygningen er egnet til ombygning.

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om betingelserne for at yde offentlig støtte er opfyldt. Kommunalbestyrelsen påser herunder, at følgende betingelser er overholdt:

1. Det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan skal være tilvejebragt, før tilsagn kan meddeles.

1. Byggearbejderne må ikke være påbegyndt.

1. Byggeriet skal have en tilfredsstillende udformning i planmæssig og teknisk henseende, og skal under hensyntagen til kvalitet, udstyr og beliggenhed udføres for det lavest mulige beløb.

1. Boligerne skal være uden luksuspræg, men udstyret med almindelige moderne bekvemmeligheder og være indrettet således, at de opfylder de boligsøgendes rimelige krav til boliger af den pågældende type.

1. De anslåede anskaffelsesudgifter skal være rimelige, jf. § 3, stk. 1-3.

1. Det for byggeriet gældende rammebeløb skal være overholdt, jf. § 9.

1. Byggesagshonorarer og bestyrelsesudgifter må ikke overstige beløb udregnet efter de i bilag 1 til denne bekendtgørelse fastsatte retningslinier.

1. Den enkelte almennyttige boligs og andelsboligs bruttoetageareal må ikke overstige 110 m2, og det støtteberettigede etageareal for boligernes gennemsnitsstørrelse må højst udgøre 95 m2. Herudover kan der ydes støtte til op til 3-6 pct. af det samlede boligareal til fællesarealer, jf. bilag 5.

1. En ungdomsbolig skal indeholde et værelse med et nettoareal (gulvareal) på mindst 12 m2. Indrettes værelset med et køkken, skal nettoarealet (gulvarealet) være på mindst 15 m2. En ungdomsbolig kan indrettes som 1-rumsbolig, 1 1/2-rumsbolig eller som 2-rumsbolig. 1/2-værelse skal have et nettoareal på mindst 7 m2.

1. Under halvdelen af ungdomsboligerne i et ungdomsboligprojekt må indrettes som flerrumsboliger. Ved ombygningsprojekter vil der dog kunne indrettes flerrumsboliger i det omfang, som ejendommens indretning og udformning tilsiger.

1. Indrettes ungdomsboliger uden selvstændig køkken/kogeniche, skal der indrettes fælles spisekøkken. Indrettes ungdomsboligerne som flerrumsboliger, skal de have selvstændigt køkken/kogeniche og toilet og bad.

1. Et andelsboligprojekt skal omfatte mindst 8 boliger. Ved opførelse i landsbyer med et indbyggertal på indtil 600 personer, kan antallet af boliger dog nedsættes til 6.

1. For andelsboligprojekter, hvor bygherren ved ansøgning om støtte ikke er en andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, skal:

a) der foreligge dokumentation for inden byggeriet påbegyndes, at der foreligger en aftale (tegningsaftale), hvorved andelshaverne forpligter sig til at købe en andel for mindst 75 pct. af boligerne,

b) bygherren overdrage andelsboligforeningen 3 promille af anskaffelsessummen til ansættelse af en teknisk og juridisk rådgiver efter andelsboligforeningens valg,

c) bygherren senest ved overdragelse af ejendommen til andelsboligforeningen ved en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti sikre andelsboligforeningen enhver prisreduktion og udgiftsdækning som følge af, at andelene ikke er tegnet fuldt ud, når byggeriet overgår fra anlæg til drift, og

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med, at der gives tilsagn efter § 2, stk. 1, stille krav om, at de i bilag 7 til denne bekendtgørelse anførte regler om vinterbyggeri, pris og tid, udbud, ansvar, kvalitetssikring og brug af beton m.v. overholdes.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt stille sådanne særlige vilkår, som det konkrete byggeprojekt måtte give anledning til, herunder for almennyttigt boligbyggeri, at en passende del af boligerne indrettes for børnerige familier, ældre eller handicappede.

Kommunalbestyrelsen indberetter samtidig med meddelelsen af et støttetilsagn de oplysninger, som er omfattet af § 11, stk. 1, således som de er godkendt ved tilsagnet, til et til formålet udviklet datafangstsystem, hvorfra Bygge- og Boligstyrelsen, Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning, samt ved boliger, der tilhører et almennyttigt boligselskab tillige til Boligselskabernes Landsbyggefond kan modtage de nødvendige oplysninger.

Særlige regler om underhåndsbud mv. samt prøvehuse.

Særlige regler om underhåndsbud mv. samt prøvehuse.

Byggearbejder ved byggeri med offentlig støtte efter lov om boligbyggeri skal i henhold til Byggestyrelsens cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder udbydes i konkurrence. Dog kan det i ganske særlige tilfælde accepteres, at der indhentes underhåndsbud, jf. stk. 2-4. Godkender kommunalbestyrelsen, at der antages underhåndsbud, skal de arbejder, som ikke omfattes af underhåndsbudet, udbydes i konkurrence. 60 pct. af byggearbejderne skal altid udbydes i underentreprise i konkurrence, jf. dog stk. 2.

Underhåndsbud kan accepteres, når et byggearbejde fortsættes på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt af den pågældende entreprenør. Det er dog en forudsætning, at den udførende entreprenør har særlige forudsætninger for at videreføre arbejdet på den billigste måde under hensyn til opnåelse af den ønskede kvalitet. I dette tilfælde kan reglen om, at 60 pct. af byggearbejderne skal udbydes i konkurrence, fraviges.

Underhåndsbud kan accepteres, når der helt eller delvist indgår elementer af forsøg eller produktudvikling i betydeligt omfang i byggeriet. De arbejder, som ikke omfattes af forsøget eller produktudviklingen, skal alle udbydes i konkurrence.

Underhåndsbud kan endvidere accepteres i større byggesager, hvor entreprenøren påtager sig ganske særlige opgaver i forbindelse med planlægningen og gennemførelse af byggeriet.

Ved opførelse af private andelsboliger med støtte efter § 63 i lov om boligbyggeri kan kommunalbestyrelsen godkende, at byggearbejderne udføres af bygherrens egne ansatte. Sådanne arbejder skal ikke udbydes i konkurrence. Arbejder, som ikke udføres af bygherrens egne ansatte, skal udbydes.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelsen af en endelig anskaffelsessum efter byggeriets afslutning påse, at der foreligger dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af de pågældende arbejder.

Kommunalbestyrelsen kan for byggeri med støtte efter § 63 i lov om boligbyggeri tillade, at een af bebyggelsens boliger (prøvehus) påbegyndes opført, inden kommunalbestyrelsen meddeler endeligt tilsagn før påbegyndelsen af den samlede bebyggelse.

Der kan ikke gives tilladelse efter stk. 1, hvis prøvehuset allerede er påbegyndt opført.

Tilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis projektets øvrige boliger påbegyndes senest ved den i § 20 fastsatte frist.

Byggeriets igangsætning (skema B)

Byggeriets igangsætning (skema B)

Kommunalbestyrelsen påser, at bygherren indsender en ansøgning til kommunalbestyrelsen om godkendelse af den endelige anskaffelsessum inden byggeriets påbegyndelse. Ansøgningen skal foreligge på et skema (skema B), som er udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen eller som indeholder oplysninger svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede skema og skal være indsendt inden 9 måneder efter, at tilsagnet er meddelt bygherren.

Overskrides de i stk. 1 nævnte frister, bortfalder kommunalbestyrelsens tilsagn.

Kommunalbestyrelsen påser, at betingelserne for at yde offentlig støtte, herunder de af kommunalbestyrelsen stillede vilkår samt myndighedskrav i øvrigt, er opfyldt.

Det i henhold til § 9 gældende rammebeløb på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse skal være overholdt efter bygherrens indhentning af tilbud. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende overskridelser af rammebeløbet.

Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade projektændringer, der indebærer en udvidelse af antallet af boliger, for ungdomsboliger værelsesenheder, i forhold til det tidligere meddelte tilsagn om offentlig støtte, medmindre udvidelsen kan holdes inden for den af Bygge- og Boligstyrelsen fastsatte tilsagnsramme for byggeri af den pågældende type, jf. dog § 2, stk. 4. Tillader kommunalbestyrelsen udvidelser i et senere finansår end det, hvori det oprindelige tilsagn blev givet, er det de på udvidelsestidspunktet gældende regler, der finder anvendelse.

Byggeriet skal påbegyndes inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Overholdes fristen ikke, kan kommunalbestyrelsen lade tilsagnet bortfalde.

Samtidig med at kommunalbestyrelsen godkender byggeprojektet og dets anskaffelsessum, underretter den bygherren herom. Kommunalbestyrelsen indberetter endvidere samtidig de oplysninger, som er omfattet af § 19, stk. 1, således som disse er godkendt, til et til formålet udviklet datafangstsystem, jf. § 15.

Byggeriets gennemførelse

Byggeriets gennemførelse

Under byggeriets gennemførelse fører kommunalbestyrelsen tilsyn med, at vilkårene for den tilsagte støtte overholdes.

Kommunalbestyrelsen kan ikke under byggeriets gang fremkomme med krav, der medfører merudgifter.

Kommunalbestyrelsen kan kun give tilladelse til ændringer i projektet, hvor ganske særlige forhold måtte foreligge, og kan kun godkende sådanne eventuelle dermed forbundne merudgifter, som fremgår af § 8.

Er tilsagn efter § 63 i lov om boligbyggeri givet til andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, skal andelsboligforeningen meddele, at den er bekendt med projektændringerne, som godkendes efter stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan ikke tillade projektændringer, der indebærer en udvidelse af antallet af boliger, (for ungdomsboliger værelsesenheder), i forhold til det tidligere meddelte tilsagn, medmindre udvidelsen kan holdes inden for den af Bygge- og Boligstyrelsen fastsatte tilsagnsramme for byggeri af den pågældende type, jf. dog § 2, stk. 4. § 20, stk. 3, sidste pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Byggeriets afslutning (skema C)

Byggeriets afslutning (skema C)

Kommunalbestyrelsen påser, at bygherren indsender en ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning.

Bygherrens ansøgning skal foreligge på et skema (skema C), som er udarbejdet af eller som indeholder oplysninger svarende til det af Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdede skema og skal indeholde det endelige byggeregnskab. Ansøgningen skal indsendes senest 6 måneder efter byggeriets færdiggørelse.

Er tilsagn efter § 63 i lov om boligbyggeri givet til andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, skal andelsboligforeningen ved fremsendelse af skema C eller et tilsvarende skema til kommunalbestyrelsen angive, at den er bekendt med det materiale, som er fremsendt til kommunalbestyrelsen til brug for godkendelse af byggeregnskabet.

Kommunalbestyrelsen påser, at byggeregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med de regler om skæringsdag m.v., som er angivet i § 8, stk. 2 og 4 .

Kommunalbestyrelsen påser, at byggeregnskabet er revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Er enkelte udgifter ikke afholdt inden udløbet af den i stk. 2 nævnte ansøgningsfrist, kan der afsættes passende beløb hertil i byggeregnskabet. Kommunalbestyrelsen påser, at nødvendig dokumentation vedrørende afholdelsen af de afsatte beløb indsendes til kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest 6 måneder efter kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeregnskabet. Overholdes fristen ikke, nedsættes anskaffelsessummen med de afsatte beløb. Foreligger der ganske særlige omstændigheder, kan kommunalbestyrelsen dog godkende en forlængelse af 6-måneders fristen. Kommunalbestyrelsen indberetter snarest eventuelle nedsættelser af anskaffelsessummen til det til formålet udviklet datafangstsystem, jf. § 15.

Kommunalbestyrelsen kan kun godkende de merudgifter, der fremgår af § 8.

Samtidig med at kommunalbestyrelsen godkender byggeregnskabet, underretter den bygherren herom. Kommunalbestyrelsen indberetter endvidere samtidig de oplysninger, som er omfattet af § 24, stk. 2, således som disse er godkendt, til et til formålet udviklet datafangstsystem, jf. § 15.

Udbetaling af realkreditlån og ydelsesstøtte

Udbetaling af realkreditlån og ydelsesstøtte

Realkreditlånet i form af indekslån kan ikke hjemtages som forhåndslån.

Optages et større realkreditlån, end den endelige godkendte anskaffelsessum giver mulighed for, skal lånet nedbringes. Indfrielse af den regulerede obligationsrestgæld sker ved opkøb af indeksobligationer til dagskurs. Udgør det for meget optagne realkreditlån ikke mere end 1 pct. af anskaffelsesummen eller maksimalt 50.000 kr. skal der dog ikke ske indfrielse. Merudgiften til denne belåning afholdes af beboerne, uden at der udbetales støtte til denne del af indekslånet.

Udbetaling af realkreditlån, i form af indekslån, til byggeri med støtte efter §§ 48 og 67 i lov om boligbyggeri sker samtidigt med, at byggeriet er færdigt og klar til indflytning. Realkreditlånet skal hjemtages på grundlag af den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum, senest når sidste bolig er klar til indflytning og byggeriet efter byggelovgivningen er færdigmeldt. Den endelige finansiering af byggeriet sker samtidig med kommunalbestyrelsens godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning, jf. dog § 30.

Udbetaling af realkreditlån, i form af indekslån, til byggeri med støtte efter § 63 i lov om boligbyggeri, sker, når

1. mindst 8 (undtagelsesvis 6) boliger af det antal boliger, som er tilladt påbegyndt, er færdigopført,

1. byggeriet efter byggelovgivningen er færdig meldt og

1. boligandel er indbetalt for mindst 75 pct. af samtlige boliger i bebyggelsen, eller en større andel af boligerne, hvis dette er krævet af kommunalbestyrelsen.

Ved udbetaling af lån efter stk. 1 er det dog en betingelse, at den del af lånet, som vedrører boliger, hvortil der ikke er indbetalt boligandel, og boligen ikke er taget i brug, først frigives for bygherren, når der er indbetalt boligandel og boligen er taget i brug af andelshaveren.

Udbetaling af realkreditlånet til byggeri med støtte efter §§ 48, 63 og 67 i lov om boligbyggeri kan ske etapevis, når hver enkelt etape er færdig og udgør en selvstændig funktionsdygtig enhed.

For byggeri med støtte efter § 63 i lov om boligbyggeri, er det endvidere en betingelse for etapevis udbetaling af realkreditlånet, at bestemmelserne i § 29, nr. 2 er opfyldt for etapen, og at bestemmelsen § 29, nr. 3 og § 29, stk. 2 er opfyldt for den samlede bebyggelse.

Udbetales realkreditlånet i etaper efter stk. 1, skal der stilles tilstrækkelig sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det antal boliger, som er tilladt påbegyndt, ikke kommer til at omfatte 8 boliger, i særlige tilfælde dog mindst 6 boliger.

Som tilstrækkelig sikkerhed for lånet efter stk. 2 anses alene garanti stillet af et pengeinstitut eller forsikringsselskab eller pant i obligationer noteret på Københavns Fondsbørs.

Ved garantistillelse for lånet fra et pengeinstitut eller forsikringsselskab benyttes den garantierklæring, der er optrykt som bilag 8 til denne bekendtgørelse.

Pant i obligationer skal, opgjort til kursværdi ved lånets etablering, mindst udgøre et beløb svarende til den pålydende værdi af de obligationer, der ligger bag lånet. Hvis realkreditinstituttet har pant i obligationer af samme serie som de obligationer, der ligger bag lånet, kan de pantsatte obligationer dog opgøres til pålydende værdi. Kun indeksobligationer kan lægges til sikkerhed for indekslånet.

Omfatter realkreditlån til boliger opført med støtte efter § 48 og § 63 i lov om boligbyggeri garager eller carporte, skal den statslige garanti efter § 51 i lov om boligbyggeri og den kommunale garanti efter § 64 i lov om boligbyggeri også omfatte disse garager eller carporte.

Der kan ikke ydes støtte til opførelse af erhvervslokaler.

Udbetaling af ydelsesstøtte til byggerier opført med støtte efter §§ 48 og 67 i lov om boligbyggeri sker i takt med hjemtagelsen af realkreditlån. Ydelsestøtten udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Udbetaling af ydelsesstøtte til byggeri opført med støtte efter § 63 i lov om boligbyggeri sker når,

1. den samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og

1. mindst 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

Ydelsestøtten beregnes fra den enkelte andelshavers fysisk, faktiske ibrugtagelse af boligen med en forholdsmæssig andel af den samlede ydelsesstøtte for ejendommen. Ydelsesstøtten udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Udbetales der ydelsesstøtte uden at betingelserne i stk. 1 og 2 har været opfyldte, påhviler det andelsboligforeningen at tilbagebetale den udbetalte støtte.

Klagebestemmelser

Klagebestemmelser

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Samtidig ophæves:

1. Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 391 af 4. juli 1984 om prøvehuse.

1. § 7, stk. 2, i Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterende bygning m.v.

Det overlades til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelser vedrørende byggeri, hvortil den er meddelt tilsagn af Bygge- og Boligstyrelsen inden 1. januar 1992. Afgørelsen træffes på baggrund af de på tilsagnstidspunktet gældende regler herunder om rammebeløb. Dog kan kommunalbestyrelsen ikke godkende højere udgifter end anført i § 9, stk. 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen indsender som hidtil de af kommunalbestyrelsen godkendte skemaer vedrørende byggeriets påbegyndelse og afslutning til Bygge- og Boligstyrelsen for så vidt angår projekter, hvortil der er meddelt tilsagn før 1. januar 1992.

Bygge- og Boligstyrelsen, den 3. december 1991, den 3. december 1991

/H. E. Rasmussen Vibeke Køie/

Bilag 1

Byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter

Byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter må ikke overstige et beløb udregnet på grundlag af den godkendte anskaffelsessum excl. byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter og incl. moms.

Beregningen fremsendes med bygherrens ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriets påbegyndelse (Skema B), og kan højst godkendes med beløb på grundlag af nedenstående skala.

De godkendte beløb kan ikke senere forhøjes ved byggeriets afslutning.

--------------------------------------------------------------------- Byggesagshonorar Bestyrelses- pct. udgifter, prom af a-sum af a-sum --------------------------------------------------------------------- Af de første 2.104.000 kr........... 2,5 2,0 Af de næste 10.509.000 kr........... 2,0 1,5 Af de næste 29.410.000 kr........... 1,5 1,0 Af resten........................... 1,3 0,5 ---------------------------------------------------------------------

Ovenstående beløb er beregnet ud fra reguleringsindekset for boligbyggeri pr. 1. juli 1991 (125). Beløbene følger udviklingen i reguleringsindekset for boligbyggeri, som offentliggøres af Danmarks Statistik.

Der kan tillægges moms til byggesagshonoraret, såfremt modtageren af beløbet er momsregistreret.

Bilag 2

++figur++

Udfyldelse af skema A, B og C

A. Indledning

Skema A, B og C skal anvendes ved indberetning efter §§ 15, 21 og 26 i bekendtgørelse om offentligt støttet byggeri efter lov om boligbyggeri (støttebekendtgørelsen).

Skemaerne indeholder alle de oplysninger, som Bygge- og Boligstyrelsen skal have for at følge det støttede byggeris udvikling.

Skemaet udfyldes af projektets bygherre. Bygherren udfylder alle hvide felter med et feltnummer anført. De farvede felter er forbeholdt kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen kan godkende skemaets indhold indberettes dette samtidig over Kommunedata. Indtastningen foretages indtil videre af kommunen.

Kommunalbestyrelsen kan kræve, at der udfyldes nogle ekstra felter ud over de ovennævnte i skemaet. Udfyldes disse felter af bygherren til brug for kommunalbestyrelsen behandling af støttesagen, skal indholdet af felterne ikke indberettes.