TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid for folkeskolens tjenestemænd m.fl. (*

BEK nr 804 af 06/12/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Hvis det er foreneligt med tjenestens tarv, kan en tjenestemand opnå tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst 1 måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet og pensionsalder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Har tjenestemanden udført undervisningsvirksomhed el.lign. eller deltaget i videreuddannelseskurser, kan tjenestefrihedsperioden medregnes i lønancienniteten i samme omfang, som den kunne have været medregnet ved første ansættelse eller genansættelse som tjenestemand, jf. reglerne herom i Undervisningsministeriets cirkulære om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd. I øvrigt vil under ganske særlige omstændigheder en periode med tjenestefrihed uden løn kunne tillades medregnet i lønancienniteten i henhold til tjenestemandslovens § 58, stk. 4.

Stk. 3

Under ganske særlige omstændigheder vil en tjenestefrihedsperiode uden løn kunne tillades medregnet i pensionsalderen i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 5. Tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål

§ 2

Tjenestemænd i folkeskolen er omfattet af bestemmelserne i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål. Varetagelse af ombud, herunder hvervet som medlem af folketinget

§ 3

Folkeskolens tjenestemænd er omfattet af bestemmelserne i Finansministeriets bekendtgørelse om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd, der varetager ombud o.lign. og samme ministeriums cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for ansatte i staten mv., der varetager ombud o.lign. Deltagelse i hjemmeværnets og civilforsvarets skoler og kurser

§ 4

Tjenestefrihed til deltagelse i hjemmeværnets og civilforsvarets skoler og kurser ydes efter de til enhver tid for statsansatte gældende regler. Deltagelse i uddannelseskurser

§ 5

Hvis en tjenestemand deltager i videre uddannelse tilrettelagt efter bestemmelserne herom i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen eller på kurser arrangeret af en eller flere primærkommuner eller amtskommuner mfl., finder reglerne i Undervisningsministeriets cirkulære om nedsættelse af læreres pligtige timetal ved deltagelse i videre uddannelse anvendelse.

Stk. 2

Søger en tjenestemand tjenestefrihed for at gennemgå en videre uddannelse, der skønnes at være af betydning for den pågældendes varetagelse af stillingen, kan ansættelsesmyndigheden bevilge tjenestefrihed uden lønafkortning i indtil 2 år, jf. § 15, stk. 2.

Stk. 3

Der vil kunne ydes tjenestemanden tjenestefrihed uden lønafkortning i højst en uge årligt til deltagelse i kurser, der arrangeres af organisationer eller andre, og hvori der foruden rent organisationsmæssige spørgsmål indgår faglige emner, der har berøring med de forhandlingsretlige forhold mv., og som dermed har uddannelsesmæssig værdi i forskellige relationer. Hvor ansøgning fremkommer gennem en forhandlingsberettiget organisation, og navnlig når den angår tillidsrepræsentanter, herunder kredsstyrelsesmedlemmer, bør afslag kun meddeles, hvis vægtige tjenstlige hensyn taler imod. Udførelse af organisationsarbejde

§ 6

Folkeskolens tjenestemænd er omfattet af bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Tjenestefrihed til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge

§ 7

Tjenestemænd i folkeskolen er omfattet af bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed m.v. for ansatte i staten til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge. Tjenestefrihed i særlig anledning

§ 8

I anledning af forflyttelse kan der ydes tjenestefrihed uden lønafkortning i højst 3 dage.

Stk. 2

I anledning af tjenestemandens jubilæum gives der jubilaren en fridag med løn, jf. Undervisnings- og Forskningsministeriets cirkulære om jubilæumsgratiale til personale i folkeskolens tjeneste.

Stk. 3

Til deltagelse i særlige begivenheder i tjenestemandens nærmeste familie kan der i rimeligt omfang ydes tjenestefrihed uden lønafkortning.

Regler om nedsat tjenestetid

Regler om nedsat tjenestetid

§ 9

Hvis det er foreneligt med tjenestens tarv, kan der efter ansøgning ydes en tjenestemand nedsat tjenestetid for en begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse.

Stk. 2

Nedsættelse af tjenestetiden på grund af kombinationsbeskæftigelse, herunder hverv som fagkonsulent i Undervisningsministeriet, er ikke omfattet af bestemmelserne i dette cirkulære.

§ 10

Tjenestetiden kan højst nedsættes til halvdelen af normal fuld tjeneste, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

I ganske særlige tilfælde, og kun for en periode på højst eet skoleår, kan tjenestetiden nedsættes til under halvdelen.

Stk. 3

I forbindelse med tjenestemænds delpension nedsættes tjenestetiden dog - uanset bestemmelsen i stk. 1 - i overensstemmelse med reglerne i lov om delpension.

§ 11

Lønnen nedsættes efter forholdet mellem det faktiske løntimetal, som tillægges tjenestemanden, og det for stillingen fastsatte normale pligtige løntimetal. I beregningsgrundlaget indgår den for stillingen fastsatte fulde løn med dertil knyttede tillæg.

Stk. 2

Optjening af lønanciennitet under nedsat tjenestetid sker efter reglerne i Undervisningsministeriets cirkulære om lønanciennitet for folkeskolens tjenestemænd.

§ 12

Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat tjenestetid, indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen.

§ 13

Nedsættelse af tjenestetiden på grund af sygdom kan ydes i henhold til reglerne i Undervisningsministeriets cirkulære om forhold i forbindelse med sygdom for folkeskolens tjenestemænd.

Forskellige bestemmelser

Forskellige bestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for faste vikarer med læreruddannelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsens bestemmelser finder endvidere tilsvarende anvendelse for timelærere og vakancevikarer, undtagen dog § 10.

Stk. 3

Bestemmelserne i § 4, § 5, stk. 1, § 7 og § 8, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for årsvikarer (faglærere) og faste vikarer uden læreruddannelse. Regler om fremgangsmåde

§ 15

Tilladelse til tjenestefrihed og nedsat tjenestetid meddeles af ansættelsesmyndigheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Tilladelse til tjenestefrihed uden lønafkortning efter § 5, stk. 2, ud over 2 år meddeles dog af Undervisnings- og Forskningsministeriet. Ikrafttræden

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 1991.

Stk. 2

Samtidig ophæves Undervisningsministeriets cirkulære af 22. juni 1976 om tjenestefrihed og nedsat tjenestetid for folkeskolens tjenestemænd mfl. som ændret ved Undervisningsministeriets cirkulærer af 26. oktober 1977, 19. juli 1985, 20. april 1990 og 24. april 1991.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 6. december 1991, den 6. december 1991

/Sten Grambye Anne Birgitte Dittmer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991