TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udstykningskontrollen

BEK nr 805 af 09/12/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal der for matrikelmyndigheden foreligge en erklæring fra kommunalbestyrelsen til belysning af, om den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med bestemmelser i eller i medfør af

  1. lov om planlægning,
  1. lov om offentlige veje,
  1. lov om private fællesveje,
  1. byggeloven,
  1. lov om miljøbeskyttelse eller
  1. lov om affaldsdepoter.
Stk. 2

Kommunalbestyrelsens erklæring skal afgives på en af Kort- og Matrikelstyrelsen foreskrevet blanket. Det gælder dog ikke ved arealoverførsel i forbindelse med vandløbsregulering eller ved flere samtidige arealoverførsler til eller fra et vej-, jernbane- eller andet strækningsareal. Matrikelmyndigheden kan i øvrigt fravige 1. pkt. i særlige tilfælde.

Stk. 3

Det påhviler landinspektøren at indhente erklæringen fra kommunalbestyrelsen. Landinspektøren skal samtidig afgive de på blanketten krævede oplysninger om adgang til offentlig vej og om byggelinier.

Stk. 4

I det område, der er afgrænset i udstykningslovens § 13, stk. 4, (Sønderjylland), påhviler pligten efter stk. 3 dog matrikelmyndigheden.

Stk. 5

Stk. 1-3 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.

§ 2

Hvis bestemmelser i eller i medfør af gør det nødvendigt, at en anden myndighed end kommunalbestyrelsen eller Kort- og Matrikelstyrelsen meddeler tilladelse til en udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning eller til den tilsigtede arealanvendelse, kan den matrikulære forandring ikke registreres i matriklen, før der for matrikelmyndigheden foreligger dokumentation for, at tilladelsen er meddelt. Det påhviler landinspektøren at fremskaffe dokumentation for, at de nødvendige tilladelser foreligger.

  1. lov om planlægning,
  1. lov om offentlige veje,
  1. lov om miljøbeskyttelse,
  1. lov om naturfredning,
  1. lov om skove,
  1. lov om lensafløsning (majoratsloven),
  1. lov om sandflugtens bekæmpelse,
  1. lov om landbrugsejendomme,
  1. lov om råstoffer eller
  1. lov om affaldsdepoter.
Stk. 2

Før den matrikulære forandring kan registreres i matriklen, skal landinspektøren over for Kort- og Matrikelstyrelsen afgive en erklæring om forholdet til naturfredningsloven, skovloven og sandflugtsloven. Erklæringen skal afgives på en blanket, hvis udformning er godkendt af Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 3

I Københavns og Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland gælder stk. 2 ikke, og pligten efter stk. 1, 2. pkt., påhviler matrikelmyndigheden.

§ 3

§§ 1 og 2 gælder ikke, når den matrikulære forandring er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse eller består i matrikulering af en umatrikuleret ejendom.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 187 af 21. marts 1991 om udstykningskontrollen ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 29 i lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen fastsættes hermed følgende bestemmelser om kontrol med overholdelse af lovens § 20:


Kort- og Matrikelstyrelsen, den 9. december 1991, den 9. december 1991

/Peter Jakobsen Birgit Kristiansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991