Bekendtgørelse om amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område

Der foretages en fuldstændig, løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter i årets løb.

Konteringen skal følge de af Indenrigsministeriet fastsatte regler.

Refusionsberettigende udgifter

Refusionsberettigende udgifter

Det er en forudsætning for opnåelse af statsrefusion, at bestemmelserne i bistandsloven og de i medfør heraf af centrale myndigheder fastsatte bestemmelser og trufne principielle afgørelser om udgifternes afholdelse og institutionernes drift i øvrigt, herunder denne bekendtgørelse, er overholdt, jf. herved § 34. Det er endvidere en forudsætning for opnåelse af statsrefusion, at udnyttelsen af såvel institutionspladser som af institutionens personale, lokaler, inventar, maskiner og materiel m.v. har været hensigtsmæssig, og at udgifterne ligger på et rimeligt niveau i forhold til udnyttelsesgraden.

Udgifter til administration afholdes med de af §§ 21 og 22 følgende undtagelser af amtskommunen uden adgang til refusion, uanset om administrationen finder sted i amtskommunens forvaltning eller i institutionen. Dette gælder f.eks. udgifter til regnskabsførelse og revision og udgifter, som en institution betaler en organisation eller lignende for administration.

Dog kan udgifter til institutionspersonale med administrationsarbejde anmeldes til refusion, idet der som driftsudgifter, både for amtskommunale og for selvejende (private) institutioner, kan anmeldes udgifter til den administration, der normalt må foregå på institutionerne.

Udgifter til konsulentbistand er ikke refusionsberettigende.

Udgifter vedrørende forsorgshjem m.v.

Udgifter vedrørende forsorgshjem m.v.

Udgifter kan ikke refunderes i det omfang, de skyldes for rigeligt eller overkvalificeret personale eller personale, der ikke opfylder de for ansættelse i vedkommende stillinger foreskrevne betingelser. Lønninger til personale

Ved amtskommunale institutioner kan lønninger kun anmeldes til refusion i det omfang, de har hjemmel i Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 21. maj 1990 om Kommunernes Lønningsnævn.

Udgifter på grund af unormale lønaftaler eller usædvanlige forfremmelser kan ikke refunderes.

De refusionsberettigende lønninger til personale i private, herunder selvejende institutioner, må ikke overstige, hvad de pågældende ville kunne opnå i tilsvarende offentlig institution. Pensioner til personale

Udgifter til pensioner er i almindelighed refusionsberettigende, når der er tale om pensionsforsikringspræmier (bidrag til pensionskasse) og direkte af amtskommunen eller institutionen udbetalte pensioner. Det samme gælder arbejdsgiverbidrag til ATP.

Den del af udbetalte pensioner, der modsvarer tidligere henlæggelser til en amtskommunal pensionsfond, kan ikke refunderes.

I det omfang, det ikke er muligt eller vil kræve en betydelig administrativ indsats at dokumentere størrelsen af de i stk. 1 omhandlede henlæggelser, vil der kunne foretages en skønsmæssig beregning. Uddannelse af personale

Refusionsberettigende er kun udgifter til kurser af kortere varighed, der følges af institutionens eget personale med henblik på at supplere en tidligere gennemgået uddannelse, eller som i øvrigt er af orienterende art, uden at der er tale om en kompetencegivende (videre)uddannelse. Ejendomsudgifter

Anlægsudgifter, herunder udgifter ved om- og tilbygninger og ved alle i umiddelbar forbindelse hermed foretagne vedligeholdelsesarbejder, er ikke refusionsberettigende, jf. dog §§ 13 og 14.

Anlægsudgifter omfatter grundudgifter, håndværkerudgifter og omkostninger, herunder renter af investeret egenkapital indtil ibrugtagelsen. Om udgifter til installationer, maskiner og inventar henvises til bestemmelserne i §§ 19 og 20.

Som refusionsberettigende kapitalomkostninger for en institution kan fra ibrugtagelsen at regne anmeldes beløb svarende til kapitaludgifter ved fuld belåning inden for anlægssummen (eventuelt anskaffelsessummen), jf. stk. 2, på grundlag af annuitetslån, der fastlægges efter anlæggets påregnede anvendelsesperiode til formålet, dog højst til 30 år, med en fast årlig ydelse. Renten udgøres af Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet og tilskrives årligt. Grundlaget for beregningen er det endeligt afsluttede byggeregnskab. For institutioner, der er taget i brug før 1. januar 1991, udgøres renten af Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet plus 3,5 pct.-point og tilskrives årligt. For nedskrevne værdier pr. 1. januar 1986 benyttes dog en rente på 10,5 pct.

Ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede refusionsgrundlag for kapitalomkostninger skal anlægssummen (eventuelt anskaffelsessummen) med fradrag af eventuelle afskrivninger efter de før 1. januar 1986 gældende regler (saldoværdien) lægges til grund, uanset om denne, f.eks. som følge af ejendommens alder, er lavere end den offentlige vurdering.

Det oprindelige afskrivningsgrundlag, bortset fra udgifter til senere udvidelse, forbedringer og nyanskaffelser, kan ikke ændres uden Socialministeriets samtykke, der kun kan forventes under ganske særlige omstændigheder.

Som driftsudgifter vedrørende fast ejendom kan til refusion ud over de i § 13 nævnte finansieringsudgifter og udgifter til vedligeholdelse, jf. § 18, anmeldes udgifter til skatter, afgifter og forsikringer vedrørende ejendommen. Amtskommuner, der i fuldt eller begrænset omfang er selvforsikrer for den pågældende institution, vil dog ikke kunne anmelde beregnede præmier til refusion. Dette gælder også ved selvforsikring af andet end fast ejendom, jf. herved § 21.

Ved anmeldelse til refusion af ejendomsudgifter fradrages lejeindtægter, herunder betaling fra personale, der bor til leje hos institutionen.

Lejevilkårene for institutioner i lejede lokaler må, for at huslejeudgifterne skal kunne anmeldes til refusion, godkendes af Socialministeriet inden lejemålets endelige indgåelse. Vedligeholdelse

Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af fast ejendom kan i det regnskabsår, arbejdet er udført, anmeldes til refusion. Det er en betingelse, at arbejdet efter sagkyndigt skøn er nødvendigt.

Udgifter til bygningsarbejder af en sådan karakter og af et sådant omfang, at det er rimeligt at sidestille dem med en ombygning, eller som er fornyelse, betragtes som anlægsudgifter. Bestemmelserne i § 13, jf. § 14, finder derfor tilsvarende anvendelse på disse udgifter. Det samme gælder vedligeholdelsesarbejder, som står i umiddelbar forbindelse med om- eller tilbygning. Installationer, maskiner og inventar

Udgifter til installationer i fast forbindelse med institutionens ejendom må betragtes som anlægsudgifter. Bestemmelserne i § 13, jf. § 14, finder derfor tilsvarende anvendelse på disse udgifter. Det gælder f.eks. udgifter til varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg.

Bestemmelserne i § 13, jf. § 14, finder tilsvarende anvendelse på udgifter til anskaffelse af maskiner til produktion samt mere udgiftskrævende former for inventar som f.eks. større husholdningsmaskiner og køkkenelementer.

Anskaffelse af inventar i forbindelse med institutionens ibrugtagning betragtes som en anlægsudgift, jf. § 12, og kan danne grundlag for refusion af forrentning og afskrivning efter reglerne i § 13, jf. § 14. Også supplerende indkøb af inventar betragtes som anlægsudgift, såfremt indkøbet finder sted i det regnskabsår, hvori institutionen er taget i brug, og det følgende regnskabsår.

Bortset fra mere udgiftskrævende former for inventar, jf. § 19, kan senere supplerende indkøb anmeldes til refusion som driftsudgift. Om motorkøretøjer henvises til § 22. Andre refusionsberettigende udgifter

Foruden sædvanlige driftsudgifter, som f.eks. udgifter til varme, vand, fødemidler, rengøring, materialer til forarbejdning, kan afholdes udgifter til telefon og annoncering efter medarbejdere, aviser og underholdning. Også udgifter til sædvanlige forsikringer er refusionsberettigende. Om forsikring af fast ejendom og om selvforsikring henvises til § 15.

Udgifter til abonnement hos redningskorps eller anden udgift til kørsel er refusionsberettigende. For biler, der er anskaffet før den 1. januar 1986, kan refusionsberettigende afskrivning dog kun foretages i den nedskrevne værdi ved begyndelsen af regnskabsåret 1986. Herudover kan udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af motorkøretøj kun dækkes gennem sædvanlig kilometergodtgørelse. Indtægter

Som indtægter opføres bl.a. personalets betaling for forplejning, indtægt af lokaler og lignende, indtægt ved salg af produkter, udskiftet inventar og maskiner. Bonusindtægter samt rabatter m.v. fradrages den udgiftskonto, de vedrører. Om indtægter af fast ejendom henvises til § 16. Om formueindtægter gælder bestemmelsen i stk. 2.

Formueindtægter opføres som indtægt. Visse indtægter specielt til fordel for en selvejende (privat) institution tilkommer dog institutionen selv og skal derfor ikke medtages i regnskabet. Dette gælder således midler, der ved gavebrev, testamente, legatfundats eller lignende, eller hvad der er angivet i forbindelse med indsamlinger, er reserveret til formål uden for institutionens daglige drift. Det samme gælder renteafkastet af disse midler. Såfremt en disposition bevirker øgede udgifter for amtskommunen, må dennes forudgående samtykke kræves. Udgifter til underholdning m.m., der skyldes arrangementer med det formål at indsamle midler til anvendelse uden for institutionens daglige drift, skal dækkes af indtægterne ved arrangementerne.

Renter af institutionernes kassebeholdninger tilkommer amtskommunen. Kontantydelser til klienter og betaling for ophold

Sædvanlige udgifter til vederlag for arbejde, der udføres af de på forsorgshjem m.v. optagne personer, kan anmeldes til refusion. Det samme gælder for udgifter til personlige fornødenheder for de på sådanne institutioner optagne personer, for så vidt disse udgifter ikke overstiger de beløb, som i medfør af bistandslovens § 84 kan udbetales til beboere på plejehjem.

Om de på forsorgshjem og optagelseshjem optagne personers betaling for ophold henvises til bistandslovens § 110. Betalingen må ikke overstige de faktiske udgifter pr. plads. Det skal herved præciseres, at bestemmelsen i bistandslovens § 110, stk. 1, om personer, der modtager pension efter den sociale pensionslovgivning, skal forstås således, at der af pensionen alene udbetales beløb til pågældendes personlige fornødenheder.

Såfremt en klient, der modtager den i stk. 2 omhandlede pension, lader sig udskrive inden pensionens udbetaling og derpå på ny lader sig indskrive, og det godtgøres, at pågældende herved udelukkende har haft til hensigt at unddrage sig opholdsbetaling, har institutionen krav mod klienten svarende til det unddragne beløb. Kravet vil kunne inddrives efter bestemmelsen i bistandslovens § 7, stk. 2. Sygebehandling

Vedrørende forsorgshjem m.v. kan udgifter til lægetilsyn, sygeplejerskeassistance og medicin anmeldes til refusion. Udgifter til honorar til tandlæge kan anmeldes til refusion i det omfang, patienternes sygesikring ikke dækker.

For andre institutioner for personer, der er hjemløse eller ikke kan tilvænne sig det almindelige samfundsliv, gælder, at honorar for læge- og tandlægehjælp kan anmeldes til refusion i det omfang, patienternes sygesikring ikke dækker.

Udgifter til udlændinges ophold på amtskommunale institutioner

Udgifter til udlændinges ophold på amtskommunale institutioner

Amtskommunernes udgifter til udlændinge efter bistandslovens kap. 17 med undtagelse af § 87 kan anmeldes til 100 pct. statsrefusion, jf. bistandslovens § 134, stk. 3, 1. pkt. Dette gælder i 61/2 år efter datoen for opholdstilladelsen, jf. bistandslovens § 134, stk. 3, 2. pkt. Om anmeldelse til statsrefusion i henhold til denne ordning gælder de nedenfor i stk. 2-4 fastsatte bestemmelser.

Udgifter til tolkning kan ikke anmeldes særskilt til refusion, idet tolkning i forbindelse med en udlændings henvendelse til amtskommunale myndigheder er at betragte som en administrationsudgift.

Når en udlænding optages i en institution, er det den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til refusion, og der skal således ikke foretages særskilt opgørelse af institutionens udgifter til udlændinge. Drejer det sig om en institution som nævnt i bistandslovens § 135, stk. 3, opgøres udgiften på samme måde som ved den opgørelse, der danner grundlag for udgiftsdeling mellem kommune og amtskommune.

Når en udgift efter almindelige finansieringsregler skal deles mellem kommune og amtskommune, bør amtskommunen selv hjemtage hele refusionen, så længe der er refusion efter bistandslovens § 134, stk. 3.

Anvisning af statsrefusion

Anvisning af statsrefusion

Ifølge lov af 20. marts 1976 om ændring af regler for statens udbetaling af refusion af kommunernes udgifter i henhold til den sociale pensions- og bistandslovgivning m.v. yder staten fuld, løbende refusion af kommunernes refusionsberettigende udgifter efter bl.a. bistandsloven.

Anmodning om statsrefusion fremsættes kvartalsvis og indsendes til Socialministeriet.

Anmodningen skal indeholde en opgørelse over de forventede refusionsberettigende udgifter i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen foretages på skemaer, der udsendes fra Socialministeriet. Ministeriet fastsætter regler og vejledning om fremgangsmåden og fastsætter fristen for indsendelsen af amtskommunernes kvartalsopgørelser.

Socialministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet, jf.

Når de enkelte amtskommuners refusionsbeløb for et kvartal er fastsat af Socialministeriet på grundlag af den modtagne refusionsanmodning, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet.

Foreløbig restafregning finder sted een gang årligt og foretages af Socialministeriet. Den foreløbige afregning sker i tilknytning til udløbet af den amtskommunale supplementsperiode. I forbindelse hermed påhviler det amtsrådet at indsende en foreløbig refusionsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 20. marts.

Har amtskommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til efter de foranstående bestemmelser, påhviler det endvidere amtsrådet samtidig med den foreløbige opgørelses indsendelse at anvise forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har amtskommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, vil efterbetaling snarest blive foretaget af Socialministeriet.

Endelig restafregning finder sted een gang årligt og foretages af Socialministeriet, når amtskommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af amtskommunens revision. Revisor giver samtidig med påtegningen Socialministeriet meddelelse om påtegningens dato.

Det påhviler amtsrådet at indsende underskrevet endelig refusionsopgørelse til Socialministeriet straks efter, at revisor har forsynet opgørelsen med påtegning. I opgørelsen af den modtagne refusion i den endelige refusionsopgørelse medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Socialministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts.

Har amtskommunen herefter fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til efter de foranstående bestemmelser, påhviler det endvidere amtsrådet samtidig med den endelige opgørelses indsendelse at anvise forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har amtskommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, vil efterbetaling snarest blive foretaget af Socialministeriet.

De nærmere regler for de to afregninger fastsættes af Socialministeriet. Berigtigelser

Såfremt revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion, og revisionens bemærkning herom godkendes af amtsrådet eller eventuelt af Socialministeriet, skal der foretages tilsvarende fradrag i beløb, der senere anmeldes til refusion.

I princippet skal enhver udgift, der ikke er afholdt efter reglerne, jf. § 2, holdes uden for refusionsordningen. Berigtigelse af fejl, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 3-5.

Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvor der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvor den administrative indsats med hensyn til berigtigelse i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det opnåelige resultat.

Socialministeriet vil kunne se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde.

Har revisionens undersøgelser vist, at der som følge af forkert anvendelse af reglerne er sket fejl i et større antal ensartede sager, vil berigtigelse kunne ske derved, at amtsrådet lader foretage en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion ville være blevet nedsat, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn er undergivet den sædvanlige revisionsmæssige bedømmelse af refusionsopgørelsen. Revision

Den kritiske revision af amtskommunens regnskaber vedrørende de områder, der omfattes af denne bekendtgørelse, udføres af den af Indenrigsministeriet godkendte sagkyndige revision efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse af d.d. om revision af amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskaber på visse dele af det sociale området.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1991. Samtidig ophæves Socialministeriets cirkulære af 8. oktober 1986 om amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion på visse dele af det sociale område og Socialministeriets cirkulære af 22. december 1986 om ændring af nævnte cirkulære.

Socialministeriet, den 18. februar 1991, den 18. februar 1991

/Else Winther Andersen Knud Hagensen/