TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om apotekernes varelageropgørelse

BEK nr 879 af 17/12/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Detaljeret varelageropgørelse skal foretages en gang årligt. Herudover skal der foretages varelageropgørelse ved en apotekers død (jf. § 4, stk. 2, i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 509 af 14. november 1985 om indretning og drift af apotekter og sygehusapoteker m.v.) ved indehaverskifte, ved indsættelse af bestyrer (jf. § 31, stk. 3, og § 32, stk. 2, i lov nr. 279 af 6. juni 1984 om apoteksvirksomhed) samt ved bestyrerskift, såfremt en af parterne forlanger det.

§ 2

I varelageropgørelsen skal medtages værdien af lagrene på såvel apotek som apoteksfilial og apoteksudsalg samt værdien af eventuelle konsignationslagre i håndkøbsudsalg. Kun værdien af kurante varer må medtages.

§ 3

Apoteks varelagerværdi beregnes efter de i stk. 2-6 fastsatte principper. Varelagerværdien skal opgøres ekskl. moms. I de tilfælde, hvor det angives, at værdien ansættes udfra apoteksudsalgsprisen, regnes der udfra apoteksudsalgsprisen inkl. moms.

Stk. 2

Lægemidler i salgsfærdige pakninger:

  1. Farmaceutiske specialiteter: Lagerværdien ansættes til den vejledende AIP-værdi på opgørelsestidspunktet.
  1. Magistrelle lægemidler.

a) De magistrelle lægemidler, der er fremstillet på apoteket: Lagerværdien ansættes til fremstillingsprisen (forbrugerprisen ekskl. avance), jf. kapitel 2 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 61 af 22. februar 1985 om beregning af apotekernes priser ved salg til forbrugerne af lægemidler, hvis forhandling er forbeholdt apoteker, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 658 af 24. september 1991

b) De magistrelle lægemidler, der er hjemkøbt fra et andet apotek: Lagerværdien ansættes til indkøbsprisen ved sidste hjemkøb.

Stk. 3

Salgsfærdige pakninger af andre varer (herunder mærkevarer, sygeplejeartikler, tekniske varer m.v.):

  1. Apoteksfremstillede pakninger: Lagerværdien ansættes til 45 pct. af apoteksudsalgsprisen.
  1. Hjemkøbte varer: Lagerværdien ansættes til indkøbsprisen.
Stk. 4

Råvarer: Lagerværdien ansættes udfra indkøbsprisen.

Stk. 5

Mellemprodukter, herunder varer under produktion:

  1. Apoteksfremstillede mellemprodukter og varer under produktion: Lagerværdien ansættes til værdien af de indgående råvarer.
  1. Hjemkøbte mellemprodukter: Lagerværdien ansættes udfra indkøbsprisen.
Stk. 6

Emballage, etiketter m.v.

  1. Emballage, herunder indpakningspapir: Lagerværdien ansættes udfra indkøbsprisen.
  1. Etiketter og telefonrecepter: Lagerværdien ansættes udfra indkøbsprisen.
  1. Andre papirvarer, der ikke kan henregnes under almindelige kontorrekvisitter: Lagerværdien ansættes udfra indkøbsprisen.

§ 4

Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade enkelte apoteker at fravige de i paragrafferne 1-3 fastsatte regler i nærmere bestemt omfang.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2

Fra samme tidspunkt bortfalder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelsen nr. 96 af 5. marts 1986 om apotekernes varelageropgørelse.

Stk. 3

Varelageropgørelser, der foretages i perioden 1. januar - 1. april 1992, men som lægges til grund ved ansættelse af et apoteks vareforbrug i regnskabsåret 1991, skal dog ske efter reglerne i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 96 af 5. marts 1986.

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2 i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 878 af 17. december 1991 om aflæggelse af apoteksregnskab og efter forhandling med Danmarks Apotekerforening fastsættes:


Sundhedsstyrelsen, den 17. december 1991, den 17. december 1991

/Mogens Bjørnbak-Hansen Else Marie Høgman/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991
Bekendtgørelse om apotekernes varelageropgørelse | TheLawyer.sh