TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om rammebeløb for boliger der tilvejebringes efter lov om boliger for ældre og personer med handicap

BEK nr 898 af 16/12/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Det er en betingelse for kommunalbestyrelsens tilsagn om lån, ydelsesstøtte og garanti for lån til opførelse eller indretning af ældreboliger, at byggeriets anskaffelsessum ikke overstiger de i § 4 nævnte udgiftsrammer.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til ombygning af en ejendom efter § 6, stk. 3, i lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt ejendommen er ombygget eller ombygges i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 498 af 28. juni 1990 med senere ændringer.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende igangsættelse af byggeriet, hvis dette, efter at have været udbudt under iagttagelse af bestemmelserne i Byggestyrelsens cirkulære af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder, overskrider de i § 4 nævnte rammebeløb.

§ 2

Kommunalbestyrelsen kan efter byggeriets færdiggørelse kun godkende følgende dokumenterede merudgifter udover den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum:

  1. Udgifter som følge af forhold, der har været uforudseelige for bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse, og ikke skyldes uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, kan højst godkendes med indtil 2 pct. af den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum,
  1. udgifter som følge af vinterforanstaltninger i helt ekstraordinære situationer,
  1. udgifter som følge af regulering af den faste pris efter 12 måneder fra tilbudsdagen,
  1. udgifter som følge af skatte- og afgiftsforhøjelser,
  1. udgifter som følge af tilbudsgivers konkurs, betalingsstandsning eller lignende,
  1. udgifter til byggelånsrenter, som er forårsaget af, at renten på byggelånet siden dets etablering i gennemsnit er steget med mere end 1 procentpoint, eller
  1. nødvendige udgifter til attester, stempel eller tinglysning som følge af merudgifter, som kommunalbestyrelsen har godkendt efter 1-6.
Stk. 2

Byggeregnskabet opgøres pr. skæringsdagen, det vil sige sidste boligs færdiggørelse tillagt højst to måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne. I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter frem til skæringsdagen, og eventuelle indtægter fratrækkes anskaffelsessummen.

Stk. 3

Er der på byggeregnskabet anført udgifter, som kommunalbestyrelsen ikke kan godkende efter stk. 1 og 2, skal anskaffelsessummen nedsættes tilsvarende.

Stk. 4

Er boligerne taget i brug helt eller delvist før skæringsdagen, skal lejeindtægt fratrækkes den anskaffelsessum, som kommunalbestyrelsen godkender på grundlag af byggeregnskabet.

§ 3

Til udfyldningsprojekter (in-fill-projekter) kan godkendes merudgifter med indtil 10 pct. af den godkendte anskaffelsessum. Godkendelsen skal normalt ske samtidig med meddelelse af tilsagn, dog senest inden byggeriets påbegyndelse. Det er en betingelse, at der er tale om nybyggeri af max. 20-25 boliger på en grund, der er tilvejebragt ved nedrivning af et hus i en husrække som et led i en byfornyelsesbeslutning eller en saneringsplan. Udgifterne skal dokumenteres ved byggeriets afslutning.

Stk. 2

Til særlige energibesparende foranstaltninger kan godkendes merudgifter ved etablering af forsyningsanlæg med indtil 10 pct. af anskaffelsessummen. Godkendelsen forudsætter, at der er indhentet erklæring fra Energistyrelsen om, at betingelserne for ydelse af tilskud efter Energiministeriets lovgivning er opfyldte. Opnås tilskud fra Energistyrelsen, eller opnås der andre former for tilskud, fragår dette i de merudgifter, som godkendes. Godkendelse skal normalt ske samtidig med meddelelse af tilsagn, dog senest inden byggeriets påbegyndelse. Udgifterne skal dokumenteres ved byggeriets afslutning.

§ 4

Rammebeløbet for anskaffelsessummen pr. boligenhed er fastsat pr. 24. januar 1991 i Bygge- og Boligstyrelsens cirkulæreskrivelse af 23. januar 1991. For ældreboliger med et gennemsnitligt bruttoetageareal på under 56 m2 er rammebeløbet fastsat pr. m2 bruttoetageareal. Ved beregning af bruttoetagearealet henvises til Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 311 af 27. juni 1983. Rammebeløbene justeres og reguleres en gang om året ved offentliggørelse i Statstidende den tredie tirsdag i januar måned.

Stk. 2

Såfremt kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutter, at ældreboligerne ikke skal forsynes med selvstændigt køkken, reduceres rammebeløbet med 7 pct.

Stk. 3

Ved etablering af ældreboliger, hvor der ikke er udgifter til grundkøb, reduceres rammebeløbet som udgangspunkt med 16 pct. Dette gælder dog ikke, såfremt ejendommen er erhvervet med henblik på ombygning til ældreboliger, eller ved ombygning af kommunalt ejede ejendomme.

§ 5

Ved installation af elevator i forbindelse med etablering af ældreboliger ydes et tillæg til rammebeløbet på 92.810 kr. pr. elevator pr. etage, som elevatoren betjener. Beløbet gælder pr. 1. januar 1991 og reguleres som nævnt i § 4. Det er en betingelse for ydelse af tillægget, at elevatoren betjener mindst 2 boliger pr. etage.

Stk. 2

Til ombygning af eksisterende elevator i forbindelse med etablering af ældreboliger ydes et tillæg til rammebeløbet pr. elevator pr. etage på indtil 50 pct. af det i stk. 1 nævnte tillæg, dog højst et tillæg svarende til dokumenterede faktiske udgifter. Beløbet gælder pr. 1. januar 1991 og reguleres som nævnt i § 4, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af tillægget, at elevatoren mindst betjener 2 boliger pr. etage, og at tillægget anvendes til at forbedre elevatoren, således at den gøres væsentligt bedre egnet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

Stk. 3

Ved installation af skrålift i forbindelse med etablering af ældreboliger ydes et tillæg til rammebeløbet på indtil 50 pct. af det i stk. 1 nævnte tillæg. Beløbet gælder pr. 1. januar 1991 og reguleres som nævnt i § 4, stk. 1. Det er en betingelse for ydelse af tillægget, at skråliften maksimalt løber over en enkelt etage, og at den betjener mindst 2 boliger.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992 og har virkning for de projekter, hvortil kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn efter denne dato.

Stk. 2

Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 314 af 16. maj 1991 om rammebeløb for boliger der tilvejebringes efter lov om boliger for ældre og personer med handicap.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 2, i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 362 af 6. juni 1990 fastsættes:


Boligministeriet, den 16. december 1991, den 16. december 1991

/Svend Erik Hovmand Hanne Victor Hansen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991