Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse)

Forslag til revision af en regionplan skal vedtages og offentliggøres, jf. lovens §§ 24 og 25, senest 2 måneder inden udgangen af den kommunale valgperiode, dvs. senest 1. november 1993, 1. november 1997 osv.

Beslutninger om at ændre en regionplan har retsvirkning som regionplanlægning efter lovens §§ 11, stk. 2, 13, stk. 1 og 29, stk. 2, når beslutningen er udtrykkeligt angivet og formuleret som en regionplanretningslinie i den offentliggjorte indkaldelse og/eller beretning efter lovens §§ 22 og 23 eller i en særskilt skriftlig meddelelse til kommunerne i amtet samt Planstyrelsen.

Om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM)

Om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM)

Forslag til regionplanretningslinier for de i bilag 1 angivne anlæg skal, medmindre anlægget er vedtaget i enkeltheder ved særlig lov, ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet.

For de i stk. 1 nævnte anlæg skal der i redegørelsen til regionplanretningslinierne, som minimum foreligge de i bilag 2 nævnte oplysninger.

Når regionplanmyndigheden konstaterer, at et anlæg, der er omfattet af § 3, vil kunne få betydelig indvirkning på miljøet i en anden stat, eller hvis en stat, der vil kunne berøres i betydelig grad, anmoder om oplysninger vedrørende anlægget, underretter regionplanmyndigheden miljøministeren herom.

Om varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn i region- og

Om varetagelsen af støjbeskyttelseshensyn i region- og

Regionplanerne skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i landzone ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.

Kommuneplanerne skal indeholde retningslinier til sikring af, at støjbelastede arealer i byzone og sommerhusområder ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. lovens § 15, stk. 2, nr. 12 og 18.

Indtil der er fastsat retningslinier som nævnt i stk. 1 og 2, har de godkendte retningslinier i regionplanerne om støjfølsom arealanvendelse retsvirkning som regler efter § 3 i planloven, jf. lovens §§ 6, stk. 2, 11 stk. 2, 13, stk. 1 og 29, stk. 2.

Om anvendelse og udlån af amtsrådenes samt Københavns og

Om anvendelse og udlån af amtsrådenes samt Københavns og

Midlerne i de bestående fonde for frigørelses- og afståelsesafgift kan anvendes til betaling af amtskommunernes, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuners andel af erstatninger og sagsomkostninger efter lovens § 46.

De i stk. 1 nævnte midler kan anvendes som lån til finansiering af:

1. Overtagelse af fast ejendom efter § 8 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom,

1. erhvervelse af fast ejendom til virkeliggørelse af region- og kommuneplanlægningen, og

1. udgifter til registrering af zonegrænser.

Til virkeliggørelse af region- og kommuneplanlægningen kan de i § 6, stk. 1, nævnte midler tillige anvendes som lån til etablering af anlæg og bygninger m.v. til følgende formål:

1. Tekniske hovedanlæg,

1. erhvervsfremmende foranstaltninger, der betjener virksomheder eller brancher generelt, så som rådgivningscentre, produktudviklingscentre, erhvervsrettet undervisningsvirksomhed o.lign.,

1. byggeri til betjening af bolig- og erhvervsområder,

1. rekreative anlæg samt naturgenopretningsprojekter m.v. og

1. kulturhuse, museer o.lign.

Tekniske hovedanlæg, jf. § 7, nr. 1, omfatter:

1. Hovedkloakker med afskærende ledninger, rensningsanlæg samt anlæg for affaldsbehandling,

1. vandforsyningsanlæg og hovedvandledninger,

1. kollektive energiforsyningsanlæg med tilbehør, herunder ledningsnet,

1. opsamlende veje,

1. anlæg af betydning for den kollektive trafik og

1. hybridnet, bredbåndsnet o.lign. tekniske anlæg til forsøg med informationsteknologi m.v.

Lån kan ydes til:

1. Primærkommuner og fælleskommunale selskaber,

1. private virksomheder og selskaber, der forestår forsynings- og servicevirksomhed m.v. af almen karakter i amtskommunen, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommuner, dog forudsat at vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd meddeler garanti for lånet og

1. amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner vedrørende formål, der i henhold til lovgivningen varetages af disse myndigheder.

Lån i henhold til § 7, jf. § 8 kan dog kun ydes til udgifter, herunder projekteringsudgifter, der lovligt kan afholdes eller finansieres af primær- og amtskommunen. Der kan ikke ydes lån til finansiering af driftsudgifter.

Lån af de i § 6, stk. 1, nævnte midler udbetales kontant til pari.

Lån forrentes med en fast rente, der er 1 procent højere end den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto på tidspunktet for lånets stiftelse. Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser kan bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor forholdene taler derfor.

Med de i stk. 4 nævnte undtagelser følger lånevilkårene i øvrigt de almindelige bestemmelser om kommunernes lånevilkår, som fastsættes af indenrigsministeren i medfør af § 55 i lov om kommunernes styrelse.

Amtsrådet, henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, kan bestemme, at nedbringelsen af lån ikke skal påbegyndes før indtil 8 år efter lånets udbetaling. Lån til arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af salgssummen ved afhændelse af arealerne.

Tilsagn om lån kan højst meddeles for en 3-årig periode.

Om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

Om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

Hovedlandevejsprojekter, således som de er godkendt af ekspropriationskommissionen og/eller trafikministeren, og landevejsprojekter, således som de er fastlagt af amtsrådet, samt anlæg, der er vedtaget i enkeltheder ved særlig lov, skal lægges til grund for lokalplanlægningen.

Lokalplaner, der tilvejebringes i forbindelse med de i stk. 1 nævnte vejprojekter og anlæg, kan alene fastsætte en regulering af de arealer, der grænser til det ved projektet eller loven fastlagte anlæg.

Ved sideanlæg til de i stk. 1 nævnte vejprojekter skal de i projektet fastlagte retningslinier af vejteknisk og færdselsmæssig betydning, herunder bestemmelser om placeringen og belysningen af anlæggene, lægges til grund for lokalplanlægningen.

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ved de i stk. 2 angivne dispensationsansøgninger skal opkræves gebyr af ansøgeren for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i medfør af lovens § 20.

Der kan opkræves gebyr for orientering om dispensationsansøgninger, som

1. vedrører byggeri, der har et etageareal på mere end 250 m2 eller en højde på mere end 8,5 m over det omgivende terræn, og

1. forudsætter orientering af flere end 10 beboere og foreninger.

Opkrævning af gebyr skal ske med et fast grundbeløb ganget med antallet af beboere og foreninger, som skal orienteres.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at der i visse, nærmere angivne byggesagstyper ikke opkræves gebyr.

Det i stk. 3 nævnte grundbeløb fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan reguleres efter nettoprisindeks eller på anden måde.

Gebyret forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at orientere om dispensationsansøgningen. Kommunalbestyrelsen kan vente med at iværksætte orienteringen, indtil gebyret er betalt.

Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 1 og stk. 3-5 bekendtgøres på den måde, som er sædvanlig i kommunen.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

Samtidig ophæves Miljøministeriets bekendtgørelser nr. 301 af 23. juni 1980, om visse klageregler og om offentliggørelse af tilladelser efter lov om by- og landzoner, nr. 247 af 16. maj 1986 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning, nr. 474 af 6. juli 1987 om anvendelse og udlån af amtsrådenes og Hovedstadsrådets fonde for frigørelses- og afståelsesafgift, nr. 858 af 14. december 1988 om indsendelsestidspunkter ved regionplanrevisioner og om regionplanlægningsdokumenter samt nr. 446 af 23. juni 1989 om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM).

Miljøministeriet, den 17. december 1991, den 17. december 1991

/Per Stig Møller Ole Christiansen/

Bilag 1

Større anlæg omfattet af § 3, stk. 1

Bestemmelserne i § 3, stk. 1, omfatter nyanlæg samt væsentlige ændringer på bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg

1. Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremstiller smøremidler på grundlag af råolie) samt anlæg til forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen.

1. Konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW samt kernekraftværker og andre kernereaktorer (bortset fra forskningsanlæg til fremstilling og forarbejdning af spaltelige og fertile stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke overstiger 1 kW vedvarende termisk ydelse).

1. Anlæg, der udelukkende er bestemt til varig deponering eller endelig bortskaffelse af radioaktivt affald.

1. Jern- og stålværker til fremstilling af råjern og råstål.

1. Anlæg til udvinding af asbest såvel som til behandling og forarbejdning af asbest og af produkter, der indeholder asbest: For så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produktion på over 20.000 tons færdige produkter; for så vidt angår friktionspakninger, med en årlig produktion på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons.

1. Anlæg af motorveje, motortrafikveje samt veje med forventet årsdøgnstrafik på mere end 10.000 køretøjer og nyanlæg af jernbanestrækninger til fjerntrafik.

1. Lufthavne med en start- og landingsbane på 2.100 m og derover.

1. Større landanlæg i forbindelse med havne, der kan besejles og anløbes af skibe på over 1350 tons.

1. Anlæg til bortskaffelse af giftigt og farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling eller deponering.

1. Virksomheder, som er anmeldelsespligtige efter § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld.

1. Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder til intensiv landbrugsdrift på mere end 300 ha.

1. Afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha.

1. Råstofindvinding fra åbne brud med en årsproduktion på mere end 200.000 m3 eller en indvindingsperiode på mere end 10 år, undtagen indvinding af almindeligt forekommende sand-, grus- og stenkvaliteter.