Bekendtgørelse om føring af logbog m.v.
BEK nr 91 af 22/01/1991
§ 1
Bekendtgørelsen gælder for danske fiskerfartøjer samt danske fartøjer under 6 m længde overalt, som anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, uanset hvilket farvand der fiskes i, og uanset hvor fangsten eller omlades landes.
§ 8 finder dog anvendelse på enhver erhvervsmæssig landing af fisk i dansk havn.
§ 2
Pligt til at føre logbog, omladnings- og landingsopgørelse følger af forordninger vedtaget af Det europæiske Fællesskab, for tiden Rådets forordning Nr. 2241/87 af 23. juli 1987 om fastsættelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri og Kommissionens forordning Nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster, begge med senere ændringer.
Føreren af et dansk fartøj, der efter Det europæiske Fællesskabs regler er pligtig til at udfylde landingsopgørelse, kan ved landing i dansk havn vælge i stedet for at anføre navn (firma) og adresse på den eller de førstehåndsmodtagere, der har modtaget eller opkøbt fisken.
§ 3
Pligtige til at føre logbog er endvidere førere af alle danske fiskerfartøjer samt førere af danske fartøjer under 6 m længde overalt, der anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, bortset fra følgende tilfælde:
- Fartøjer, hvis længde overalt er 10 m eller derunder, for fangstrejser, der foretages i overensstemmelse med en farvandserklæring, som nævnt i § 4.
- Fartøjer, hvis længde overalt er over 10 m, men ikke over 12 m, for fangstrejser på 24 timer eller derunder, som foretages i overensstemmelse med en farvandserklæring, som nævnt i § 4.
- Fartøjer, som fiskeriministeren har undtaget fra pligten i denne paragraf til at føre logbog.
En fangstrejses varighed regnes fra afsejlingstidspunktet fra havn til tidspunktet for ankomst til den havn, hvor fartøjet udlosses helt.
§ 4
Ejeren eller føreren af et fartøj, som omtalt i § 3, stk. 1, kan indgive en skriftlig farvandserklæring til Fiskerikontrollen.
I farvandserklæringen angives, at fartøjets fangstrejser udelukkende foregår i et enkelt farvand (ICES-underområde).
Meddelelse om ændring af det farvand, hvori fangstrejserne foregår, sker på samme måde som ved indgivelse af den oprindelige erklæring.
§ 5
Udover de i Kommissionens forordninger om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster nævnte arter skal der på logbogsbladene anføres oplysninger om fangst og landing af følgende fiskearter, hvis den ombordværende mængde af den enkelte art overstiger den anførte minimumsmængde: -------------------------------------------------------------~ Art Kode Mini~ mums~ mængde -------------------------------------------------------------~ Dybvandshummer (Nephrops norvegicus) ..... NEP Dybvandsreje (Pandalus borealis) ......... PRA Hestereje (Crangon crangon) .............. CSH Alm. reje (Leander sp.) .................. CPR 10 kg ( 2) Sardin (Sardina pilchardus) .............. PIL Tobis (Ammodytes sp.) .................... SAN 50 kg ( 3) -------------------------------------------------------------~
Andre end de i stk. 1 nævnte arter kan indføres særskilt på logbogsbladene. Hvis der ikke sker særskilt indførelse, skal sådanne arter indføres samlet under betegnelsen »Andre« (Kode: OTH).
§ 6
Logbøger udleveres af Fiskerikontrollen.
Logbogsbladene skal udfyldes fortløbende. Alle originale logbogsblade, herunder fejlagtigt udfyldte blade, skal afleveres eller fremsendes til Fiskerikontrollen, jf. § 7 og 8. Hvis et originalblad bortkommer, skal kopi af bladet afleveres eller fremsendes til Fiskerikontrollen.
Hvis en logbog bortkommer, kan en ny logbog udleveres mod erklæring om bortkomsten til Fiskerikontrollen.
Hvis en bortkommen logbog findes, må den ikke anvendes, men skal straks afleveres til Fiskerikontrollen.
§ 7
Ved landing af fisk i dansk havn skal logbogsbladene afleveres eller fremsendes til Fiskerikontrollen i det inspektorat, i hvis område landingshavnen ligger.
Ved landing af fisk i udenlandsk havn fra et dansk fartøj skal logbogsbladene fremsendes til Fiskerikontrollen i det inspektorat, i hvis område fartøjets hjemhavn ligger.
Fiskeriinspektoraternes adresser og de områder, som fiskeriinspektoraterne dækker, er anført i bilag 1 og 2.
Fiskeriministeriet kan bemyndige andre end Fiskerikontrollen til at modtage logbogsbladene.
§ 8
Føreren af et fartøj, der er registreret inden for Det europæiske økonomiske Fællesskab, skal efter hver landing af fisk eller efter ankomst til dansk havn aflevere eller fremsende logbogsbladene til Fiskerikontrollen, før fartøjet på ny forlader havnen - dog altid senest 48 timer efter losningens afslutning.
Føreren af et fartøj, der er registreret uden for Det europæiske økonomiske Fællesskab, skal efter hver landing af fisk i dansk havn aflevere eller fremsende en landingsopgørelse, der mindst indeholder de i Kommissionens forordninger om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster krævede oplysninger. Landingsopgørelsesblanketter udleveres af Fiskerikontrollen, og skal afleveres eller fremsendes til Fiskerikontrollen eller andre, jf. § 7, stk. 4, før fartøjet på ny forlader havnen - dog altid senest 48 timer efter losningens afslutning.
§ 9
Tilsynet med overholdelsen af bestemmelserne om logbøger m.v. påhviler Fiskerikontrollen.
Ved de i Kommissionens forordning om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster nævnte ansvarlige myndigheder forstås Fiskerikontrollen.
Logbogen skal på forlangende forevises Fiskerikontrollen. Fiskerikontrollen har ret til ved undersøgelse af fangst og redskaber at kontrollere angivelserne i logbogen. Fartøjsføreren eller dennes stedfortræder skal være Fiskerikontrollen behjælpelig hermed.
Fiskerikontrollen kan til enhver tid kræve logbogen ajourført, og ajourføringen skal være afsluttet inden losningens påbegyndelse.
Landingsopgørelsen skal føres og afsluttes senest ved losningens afslutning.
§ 10
Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1991.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 108 af 13. marts 1985 om føring af logbog m.v.
pre_paragraph I medfør af § 1, stk. 1 og 2, og § 6 i lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 25. september 1986, fastsættes:
Fiskeriministeriet, den 22. januar 1991, den 22. januar 1991
/KENT KIRK P.J. Eliasen/
Bilag 1
Fiskerikontrollen
Ved aflevering eller fremsendelse af logbogsblade, omladnings- og landingsopgørelser kan følgende adresser anvendes:
- Fiskeriinspektoratet i Esbjerg Auktionsgade 9 6700 Esbjerg
- Fiskeriinspektoratet i Fredericia Vesterballevej 1 7000 Fredericia
- Fiskeriinspektoratet i Frederikshavn Sandholm 10 9900 Frederikshavn
- Fiskeriinspektoratet i Nykøbing Mors N.A. Christensensvej 40 7900 Nykøbing Mors
- Fiskeriinspektoratet i Randers Marsvej 4 8900 Randers
- Fiskeriinspektoratet i Roskilde Langebjergvænget 11 4000 Roskilde
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991