TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kompetencen til at meddele tilladelse i sager om beskyttelse af jord og grundvand (*

BEK nr 918 af 18/12/1991

DanmarkBekendtgørelse1991

§ 1

Amtsrådet meddeler tilladelse efter lovens § 19, stk. 1 og 2.

Stk. 2

Amtsrådet meddeler tilladelse efter regler, udstedt med hjemmel i § 11, stk. 2 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, medmindre det følger af disse regler, at kommunalbestyrelsen er tillagt kompetencen.

§ 2

Der kan ikke meddeles tilladelse til direkte udledning af de i bilaget nævnte stoffer.

Stk. 2

Ved direkte udledning forstås tilførsel til grundvandet uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.

§ 4

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves de regler, udstedt med hjemmel i § 11, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 24. januar 1989, hvorefter Miljøstyrelsen meddeler tilladelse i 1. instans.

§ 5

Verserende sager, som før bekendtgørelsens ikrafttræden behandles af Miljøstyrelsen som 1. instans, overgår til behandling og afgørelse i amtsrådet.

pre_paragraph I medfør af § 19, stk. 4 og 5, og § 117 i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse fastsættes:


Miljøministeriet, den 18. december 1991, den 18. december 1991

/Per Stig Møller Hans Jurgen Stehr/

Bilag

Bilaget omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og grupper af stoffer, bortset fra stoffer, der må anses for irrelevante på grund af deres ringe risiko for toksicitet, persistens og evne til bioakkumulation.

  1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne stoffer i vandmiljø.
  1. Organiske phosphorforbindelser.
  1. Organiske tinforbindelser.
  1. Stoffer, der virker kræftfremkaldende, eller som har mutagene eller teratogene egenskaber, i eller gennem vandmiljø.
  1. Kviksølv og kviksølvforbindelser.
  1. Cadmium og cadmiumforbindelser.
  1. Mineralolier og carbonhydrider.
  1. Cyanider.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1991
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1991