Bekendtgørelse om afgifter for de af Fiskeriministeriet autoriserede virksomheder
BEK nr 955 af 20/12/1991
§ 1
For de af Fiskeriministeriet autoriserede virksomheder er fastsat de årlige afgifter, der er anført i § 2.
Virksomheder, som opnår produktionstilladelse i 1. halvår af finansåret, skal betale fuld autorisationsafgift, medens virksomheder, som får produktionstilladelse i finansårets sidste halvdel, skal betale halv afgift i det pågældende finansår. Virksomheder, som ophører i løbet at et finansårs første halvdel, kan få tilbagebetalt halvdelen af den for det pågældende år erlagte afgift. Ved ejerskifte opkræves ingen afgift, såfremt forfalden afgift er betalt af den tidligere indehaver, og den betalte afgift ikke helt eller delvis kræves tilbagebetalt af denne.
Efter ansøgning kan Fiskeriministeriet i ganske særlige tilfælde, f.eks. under hensyn til produktionens størrelse, nedsætte de årlige afgifter, der er nævnt i § 2.
Uanset ejerforholdet til de bygninger, hvorfra en autoriseret virksomhed drives, påhviler betalingspligten den ejer eller bruger af virksomheden, til hvem autorisationen er udstedt.
Afgifterne skal efter påkrav indbetales til Fiskeriministeriet inden for den frist, der er fastsat ved opkrævningen.
Undladelse af betaling af afgifterne vil medføre inddragelse af virksomhedens autorisation.
§ 2
Afgifterne, der opkræves årligt forud, første gang for finansåret 1992, og som beregnes efter arten af de varer, virksomhederne fremstiller, andrager følgende beløb for de enkelte varegrupper: kr. 1) Fiskehelkonserves .............................. 25.000 2) Fiskehalvkonserves i detailemballage ........... 7.500 3) Letkonserveret fisk i lukket detailemballage ... 7.500 4) Lagesaltet, krydret og syrnet fisk i engrosemballage ................................ 3.000 5) Tørsaltet fisk ................................. 3.000 6) Klipfisk og tørfisk (kunstig tørring) .......... 25.000 7) Røget fisk ..................................... 3.000 8) Fiskefilet ..................................... 15.000 9) Fiskefilet til salg på hjemmemarkedet .......... 7.500 10) Frysning af fisk ............................... 15.000 11) Frostlagring af fisk ........................... 15.000 12) Frysning og/eller frostlagring alene for egen regning a) i forbindelse med anden autorisation ........ 3.000 b) om bord i fiskerfartøjer .................... 3.000 c) i øvrigt .................................... 7.500 13) Andre konsumvarer, herunder f.eks. fiskefars, hakket fiskekød, fiskepølser, kogte eller stegte fiskevarer, andre tilberedte fiskeretter, udskæring af fiskevarer, pakning og opbevaring af fersk fisk i engrosemballage, ompakning af fiskevarer, letkonserveret fisk i engrosemballage ................................ 3.000 14) Fiskemel og fiskeolie .......................... 25.000 15) Fiskeensilage og andet foder fremstillet af fisk 7.500 16) Foder til fisk ................................. 25.000
§ 3
Har en virksomhed autorisation til fremstilling af flere af de grupper, der er nævnt i § 2, beregnes afgiften ved sammenlægning af de for de enkelte grupper gældende takster. Der vil kunne opkræves særskilt afgift for flere af de varer, som henhører under gruppe 13 i § 2. Der vil ikke blive afkrævet afgift for fremstilling af mellemprodukter, der viderebehandles i samme virksomhed.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992.
Bekendtgørelse nr. 469 af 19. juni 1991 om afgifter for de af Fiskeriministeriet autoriserede virksomheder ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 14, stk. 5, og § 16, stk. 2, i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 339 af 29. maj 1987, fastsættes:
Fiskeriministeriet, den 20. december 1991, den 20. december 1991
/KENT KIRK Mogens Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1991
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1991