Bekendtgørelse om realkreditinstitutters kapitaldækning

Ansvarlig indskudskapital i form af værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. realkreditlovens § 53 c, nr. 3, herefter kaldet »kapitalindskud«, kan medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt: Andre kapitalelementer

1. kapitalindskuddet må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse,

1. der må kun betales forfaldne renter på kapitalindskuddet, såfremt solvenskravet, jf. realkreditlovens § 53, stk. 2, er opfyldt på forfaldstidspunktet,

1. långiverens krav mod realkreditinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld,

1. ikke-betalte renter, der er udskudt, jf. nr. 2, forfalder først til betaling, når realkreditinstituttet påny opfylder solvenskravet, jf. realkreditlovens § 53, stk. 2, samt når Finanstilsynet forud har givet samtykke hertil, eller ved indtræden af forfaldsdatoen for kapitalindskuddet,

1. beløbet skal være indbetalt,

1. når kapitalindskuddet har fast løbetid indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og

1. realkreditinstituttets øverste myndighed skal have ret til at nedskrive kapitalindskuddet og ikke-betalte renter, når seriereservefondene ikke længere har kernekapital eller når en eventuel aktiekapital er nedskrevet helt, og såfremt instituttet enten efter nedskrivningen får tilført ny kapital, således at det opfylder solvenskravet, eller fusioneres med et andet institut. Kapitalindskuddet og ikke-betalte renter kan nedskrives med et beløb, som forud er godkendt af instituttets valgte revision og Finanstilsynet.

I et realkreditinstituts supplerende kapital kan medregnes solidarisk hæftelse, jf. dog stk. 2-5 samt § 21, stk. 3-5.

Realkreditinstituttet kan højst medregne solidarisk hæftelse med et beløb, der svarer til 50 pct. af kernekapitalen opgjort efter realkreditlovens § 53 b og § 53 e.

Der kan ikke medregnes solidarisk hæftelse med et beløb i den ansvarlige kapital:

1. i serier med seriereservefonde uden solidarisk hæftelse,

1. i realkreditinstituttet i øvrigt, medmindre låntagerne hæfter solidarisk for andre forpligtelser end seriernes forpligtelser, jf. dog realkreditlovens § 103, stk. 10.

Solidarisk hæftelse kan højst medregnes med et beløb svarende til størrelsen af det faktiske omfang af den solidariske hæftelse i de enkelte serier.

Den samlede medregning af solidarisk hæftelse for realkreditinstituttet kan ikke overstige summen af den faktisk foretagne medregning af solidarisk hæftelse, jf. stk. 1-4, i henholdsvis serier med seriereservefonde og realkreditinstituttet i øvrigt. Risikovægtning af aktiver

Ved opgørelse af, hvorvidt realkreditinstituttet opfylder kravet i § 53, stk. 1 og 2 i realkreditloven, risikovægtes realkreditinstituttets aktiver efter reglerne i stk. 2-9, samt §§ 4-7 og realkreditinstituttets ikke-balanceførte poster efter reglerne i §§ 8-12 og 14-16.

Lån mod pant i beboelsesejendomme herunder stuehuse til landbrugsejendomme, jf. §§ 26-32 a i realkreditloven, vægtes med 50 pct.

Lån mod pant i industri- og håndværksejendomme, jf. § 33 i realkreditloven, vægtes med 100 pct. Lån til medpantsatte maskiner og andet tilbehør ydet efter denne bekendtgørelses ikrafttræden vægtes dog med 125 pct.

Lån mod pant i kollektive energiforsyningsanlæg, jf. § 34 i realkreditloven, vægtes med 100 pct., jf. dog § 5, stk. 7.

Lån mod pant i kontor- og forretningsejendomme, jf. § 35 i realkreditloven, vægtes med 100 pct., jf. dog § 21, stk. 1.

Lån mod pant i landbrugsejendomme m.v., jf. § 36 i realkreditloven, vægtes med 100 pct., jf. dog stk. 2.

Lån mod pant i ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, jf. § 37 i realkreditloven, vægtes med 100 pct.

Lån mod pant i andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde, jf. § 38 i realkreditloven, vægtes med 100 pct.

Lån mod pant i ejendomme, der består af flere ejendomskategorier, vægtes særskilt for de enkelte ejendomskategorier efter risikovægtene i stk. 2-8. Den del af lånet, der er henført til en særskilt ejendomskategori, vægtes med den risikovægt, der er tildelt denne ejendomskategori. Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, kan hele lånet vægtes med risikovægten for denne ejendomskategori.

Obligationer udstedt af den danske stat og obligationer udstedt af lokale danske myndigheder, samt realkreditinstituttets beholdning af egne obligationer vægtes nul.

Udlån til eller garanteret af den danske stat, danske amtskommuner, danske kommuner samt Grønlands Hjemmestyre og grønlandske kommuner, Færøernes Landsstyre og færøske kommuner vægtes nul.

Kassebeholdning og tilsvarende poster vægtes nul.

Fordringer på De Europæiske Fællesskabers institutioner, centralregeringer eller centralbanker i zone A lande, jf. § 17, stk. 1, samt på regionale eller lokale myndigheder i lande, der er medlemmer af De Europæiske Fællesskaber, som de kompetente myndigheder i medlemslandet har givet nulvægt, vægtes nul.

Fordringer, der er garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone A lande, jf. § 17, stk. 1, samt af regionale eller lokale myndigheder i lande i De Europæiske Fællesskaber, som de kompetente myndigheder i medlemslandet har givet nulvægt, vægtes nul.

Fordringer på centralregeringer eller centralbanker i zone B lande, jf. § 17, stk. 1, i disses nationale valuta vægtes nul, såfremt realkreditinstituttet har finansieret sig i samme valuta.

Fordringer garanteret af centralregeringer eller centralbanker i zone B lande, jf. § 17, stk. 1, i den nationale valuta, der er fælles for garantistiller og låntager, vægtes nul, såfremt realkreditinstituttet har finansieret sig i samme valuta.

Fordringer, der er sikret ved værdipapirer udstedt af en centralregering eller centralbank i zone A lande, jf. § 17, stk. 1, eller af EF-institutioner vægtes nul inden for 75 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

Fordringer på kreditinstitutter i zone A lande, jf. § 17, stk. 1, og fordringer, herunder forhåndslån, garanteret af kreditinstitutter i zone A lande, jf. § 17, stk. 1, dog undtaget tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, vægtes med 20 pct., jf. dog stk. 8 og § 21, stk. 2.

Fordringer på og fordringer, der er garanteret af Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, jf. § 17, stk. 2, vægtes med 20 pct.

Fordringer med en løbetid på til og med et år på kreditinstitutter i zone B lande, jf. § 17, stk. 1, samt fordringer med en løbetid på til og med et år, der er garanteret af kreditinstitutter i zone B lande, jf. § 17, stk. 1, ekskl. tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, vægtes med 20 pct.

Aktivposter sikrede ved sikkerhedsstillelse af værdipapirer udstedt af Den Europæiske Investeringsbank eller af multilaterale udviklingsbanker, jf. § 17, stk. 2, vægtes med 20 pct. inden for 75 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

Aktivposter sikrede ved værdipapirer udstedt af regionale regeringer eller lokale myndigheder i zone A lande, jf. § 20, stk. 1, vægtes med 20 pct. inden for 75 pct. af værdipapirets officielt noterede kursværdi.

Fordringer på og fordringer, der er garanteret af regionale regeringer eller lokale myndigheder i zone A lande, jf. § 17, stk. 1, dog undtaget de i § 4, stk. 4 og 5 nævnte, vægtes med 20 pct.

Fordringer på og fordringer, der er garanteret af offentlige virksomheder i zone A lande, jf. § 17, stk. 1 og 3, vægtes med 20 pct.

Fordringer på og fordringer, der er garanteret af kreditinstitutter i De Europæiske Fællesskaber, der er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet, vægtes med 10 pct.

Realkreditinstituttets beholdning af aktier og anparter vægtes med 100 pct.

Kapitalandele, der fradrages ved beregning af realkreditinstituttets ansvarlige kapital vægtes dog nul. Beholdningen opgøres efter kursværdien på opgørelsestidspunktet.

Alle andre aktiver vægtes med 100 pct.

Fordringer, der er fradraget ved opgørelsen af realkreditinstituttets ansvarlige kapital, vægtes dog nul. Risikovægtning af ikke-balanceførte poster

Værdien af de ikke-balanceførte poster vægtes efter reglerne i stk. 2-4 samt § 9, jf. dog §§ 10-12 og 14-16.

Med 50 pct. af postens værdi indgår:

1. Note Issuance Facilities (NIF).

1. Revolving Underwriting Facilities (RUF) og lignende, der indebærer en forpligtelse for instituttet til at købe værdipapirer.

1. Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, som ikke kan tilbagekaldes af instituttet med under et års varsel.

Andre poster indgår med 100 pct. af postens værdi.

Finanstilsynet kan dog fastsætte en lavere vægtning af ikke-balanceførte poster, der ikke er nævnt i stk. 2.

Den vægtede værdi af ikke-balanceførte poster efter § 8, multipliceres med den vægt, der er tillagt instituttets modpart, jf. §§ 3-7.

Ikke-balanceførte rente- og valutakursrelaterede poster risikovægtes efter § 14.

Som renterelaterede poster kan indgå:

1. Renteswaps

1. Forward Rate Agreements (FRA'er)

1. Rentefutures

1. Erhvervede renteoptioner

1. Andre kontrakter af samme art.

Ved en renteswap forstås en aftale, hvor to parter aftaler at bytte rente af hver sin givne, eventuelt beregnede, hovedstol, og hvor renter og hovedstole er denomineret i samme valuta.

Ved en FRA forstås en aftale mellem to parter om en given rente for en given beregnet hovedstol. På afviklingstidspunktet udveksles alene forskellen mellem den aftalte rente og markedsrenten for den aftalte periode.

Ved en rentefuture forstås en aftale om udveksling af aftalte renter på et givet fremtidigt tidspunkt.

Ved en erhvervet renteoption forstås en aftale, der giver instituttet ret, men ikke pligt til at få et givet beløb forrentet til en aftalt rente i en given periode (call-option), eller ret, men ikke pligt til at levere renten af et givet beløb i en given periode (put-option).

Ved andre renterelaterede kontrakter forstås alle andre finansielle instrumenter, der afregnes på grundlag af en rente.

Som valutakursrelaterede poster kan indgå:

1. Valutaswaps

1. Valutaterminsforretninger

1. Valutafutures

1. Erhvervede valutaoptioner

1. Andre kontrakter af samme art.

Ved en valutaswap forstås en aftale, hvor to parter aftaler at bytte renter og eventuelt hovedstole, og hvor de to hovedstole er denomineret i hver sin valuta.

Ved en valutaterminsforretning forstås en aftale mellem to parter om levering af valuta til en aftalt valutakurs til et fremtidigt aftalt tidspunkt, der skal være mindst 3 arbejdsdage efter indgåelsesdagen.

Ved en valutafuture forstås en aftale om levering af valuta på et givet fremtidigt tidspunkt.

Ved en erhvervet valutaoption forstås en option, jf. § 11, stk. 5, hvor det underliggende aktiv er en valuta.

Ved andre valutakursrelaterede kontrakter forstås alle andre finansielle instrumenter, hvor det underliggende aktiv er en valuta.

De i §§ 11 og 12 nævnte poster kan ikke betragtes som godkendte i forhold til realkreditlovens § 49, stk. 1, 1. pkt.

Rente- og valutakursrelaterede poster kan opgøres efter to forskellige metoder. Opgørelsen foretages enten ud fra kontraktens resterende løbetid eller ud fra kontraktens oprindelige løbetid, jf. §§ 15 og 16. Institutter, der har valgt den i § 15 angivne metode, kan ikke uden Finanstilsynets godkendelse skifte til den i § 16 angivne metode.

Rente- og valutakurskontrakter, der handles på fondsbørser anerkendt af Finanstilsynet, medregnes ikke, såfremt der stilles krav om daglige marginindbetalinger.

Valutakurskontrakter med en oprindelig løbetid på 14 dage eller derunder, medregnes ikke.

Kontrakter, der alene indgås for at opgøre en tidligere indgået kontrakt, medregnes ikke. Kontrakterne efter 1. pkt. skal være indgået med samme modpart, med samme hovedstol, i samme valuta og med samme udløbsdag.

Ved opgørelsesmetoden efter kontraktens resterende løbetid beregnes kontraktens værdi efter den positive markedsværdi med de på opgørelsestidspunktet gældende rentesatser og valutakurser. Kontrakter med negativ markedsværdi medregnes ikke i opgørelsen, jf. stk. 2-5.

For kontrakter med en restløbetid på et år eller derunder, multipliceres den underliggende hovedstol på opgørelsestidspunktet med:

1. 0 pct. for rentekontrakter.

1. 1 pct. for valutakurskontrakter.

For kontrakter med en restløbetid på over et år multipliceres den underliggende hovedstol på opgørelsestidspunktet med:

1. 0,5 pct. for rentekontrakter.

1. 5 pct. for valutakurskontrakter.

For renteswaps med en oprindelig løbetid på under to år, der indebærer udveksling af en variabel rente med en anden variabel rente gælder stk. 2 og 3 ikke.

De opgjorte værdier vægtes efter modpartens risikovægt, jf. §§ 3-7, dog maksimalt vægtet med 50 pct.

Ved opgørelsesmetoden efter kontraktens oprindelige løbetid beregnes kontraktens værdi efter den oprindelige hovedstol.

For kontrakter med en oprindelig løbetid på et år eller derunder, multipliceres den underliggende hovedstol med:

1. 0,5 pct. for rentekontrakter.

1. 2 pct. for valutakurskontrakter.

For kontrakter med en oprindelig løbetid på over et år, dog højst to år, multipliceres den underliggende hovedstol med:

1. 1 pct. for rentekontrakter.

1. 5 pct. for valutakurskontrakter.

For kontrakter med en oprindelig løbetid på over to år tillægges udover de i stk. 3 nævnte procentsatser yderligere for hvert følgende år:

1. 1 pct. af den underliggende hovedstol for rentekontrakter.

1. 3 pct. af den underliggende hovedstol for valutakurskontrakter.

De opgjorte værdier vægtes efter modpartens risikovægt, jf. §§ 3-7, dog maksimalt vægtet med 50 pct. Definitioner af visse modparter

Ved zone A lande forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Ved zone B lande forstås alle andre lande.

Ved multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caraibiske Udviklingsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

Ved offentlige virksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder, der er 100 pct. ejet af staten, danske amtskommuner, danske kommuner eller tilsvarende myndigheder i andre lande, eller som kontrolleres af ovennævnte myndigheder som følge af en koncession eller lignende. Virksomhederne skal drives uden vinding for øje. Virksomheder, der konkurrerer med andre erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet. Indberetning m.v.

Realkreditinstituttet indberetter 4 gange årligt oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af, om kravet til den ansvarlige kapital er opfyldt, jf. realkreditlovens § 53, stk. 1 og 2. Indberetning finder sted senest 30 arbejdsdage efter udløbet af det pågældende kvartal. Indberetningen sker efter retningslinier fastsat af Finanstilsynet.

Indberetningen skal være godkendt af realkreditinstituttets direktion.

Indberetningen i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet skal tillige være godkendt af realkreditinstituttet valgte revisorer. Godkendelse efter 1. pkt. kan dog ske samtidig med protokollen vedrørende årsregnskabet.

Finanstilsynet kan træffe bestemmelse om, at oplysningerne skal indberettes på edb-læsbart medium.

Såfremt realkreditinstituttet ikke opfylder kravet til den ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens § 53, stk. 1 eller 2, meddeler Finanstilsynet instituttet, efter at instituttet har forelagt Finanstilsynet en redegørelse senest samtidig med indberetningen, jf. § 18, stk. 1, en frist, inden for hvilken kravet til den ansvarlige kapital skal være opfyldt.

Opfylder realkreditinstituttet efter fristens udløb ikke kravet til den ansvarlige kapital, jf. realkreditlovens § 53, stk. 1 eller 2, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til at drive realkreditvirksomhed. Straffebestemmelser m.v.

Overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Er en overtrædelse efter stk. 1 begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges realkreditinstituttet som sådant bødeansvar. Overgangsregler

Lån mod pant i kontor- og forretningsejendomme kan indtil 1. januar 1996 vægtes med 50 pct.

Realkreditobligationer, jf. realkreditlovens § 1, stk. 4, kan indtil 1. januar 1998 vægtes med 10 pct.

For de realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden var godkendt til at drive realkreditvirksomhed, kan solidarisk hæftelse, jf. § 2, stk. 2, medregnes frem til 1. januar 2001. Adgangen til at medregne solidarisk hæftelse aftrappes dog fra 50 pct. i 1992 til 45 pct. i 1993, til 40 pct. i 1995, til 35 pct. i 1997, til 30 pct. i 1998, til 20 pct. i 1999 og til 10 pct. i 2000.

For de realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden var godkendt til at drive realkreditvirksomhed og som herefter omdannes til aktieselskab, jf. § 67 i realkreditloven kan maksimalt medregne solidarisk hæftelse med et bestemt beløb svarende til det medregnede beløb i den solvensopgørelse, der fandt sted ved udløbet af sidste kvartal 1990, eller på tidspunktet for omdannelsen såfremt denne godkendes senere.

Det maksimalt medregnede bestemte beløb, jf. stk. 4, fradrages fra den 1. januar 1997 med 50 pct. af forskellen imellem den indbetalte aktiekapital og overkurs ved emission, jf. § 53 b, stk. 1, nr. 3 og 4 i realkreditloven på opgørelsestidspunktet og på opgørelsen ved udløbet af sidste kvartal 1996. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1992 og finder første gang anvendelse for den solvensopgørelse, der indberettes ved udløbet af første kvartal 1992.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 530 af 10. juli 1990 om realkreditinstitutters kapitaldækning.

pre_paragraph I medfør af § 53, stk. 5, § 53 a, stk. 3 og § 101, stk. 3-4, i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 16. juli 1991, som ændret ved lov nr. 932 af 27. december 1991 fastsættes: Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud

Boligministeriet, den 27. december 1991, den 27. december 1991

/Svend Erik Hovmand Hanne Victor Hansen/