Lov om ændring af lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v.
Skatteministeriet
LOV nr 1034 af 19/12/1992 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, foretages følgende ændringer: 1. §§ 3 b og 3 c affattes således: »§ 3 b. En institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8, kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når investeringerne foretages i Stk. 2. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 1, 2 og 3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift. Stk. 3. I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr. 4, er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 5 i lov om privat byfornyelse, og det statstilskud, der ydes efter § 6 a i samme lov, undtaget fra afgift. Den afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse. Stk. 4. Den afgiftspligtige institution opgør sine årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3 eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, nævnte ejendomme, bortfalder realrenteafgiftsfritagelsen for den pågældende ejendom fra og med det år, hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4, nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for afgift, efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til byfornyelsen på den pågældende ejendom. Stk. 5. En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, der i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det første år, hvor der afholdes byggeomkostninger. Stk. 6. Hvis en byfornyelse efter lov om privat byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til byfornyelsen afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre den afgiftspligtiges samlede udgifter til investeringerne i stk. 1 overstiger kvoten, jf. stk. 4. § 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en så stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet mellem den afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af afgiftsåret tre år før det år, som kvoten gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1000. Stk. 2. Den samlede årlige kvote udgør et grundbeløb på 1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20, dog således at det regulerede kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med en million. Stk. 3. En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal ske senest den 15. juli i det følgende år. Stk. 4. Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det følgende år. Der kan dog højst overføres et beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1. Stk. 5. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte projekteringsomkostninger medregnes i dette år. Som udgift til investering i de enkelte afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke. Handelsværdi opgøres som kontantværdi. Stk. 6. Som udgift til investering regnes i de under § 3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 9 a i lov om privat byfornyelse.« 2. Efter § 4 c indsættes: »§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten indtræder. Stk. 2. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det sidste afgiftsår, hvori afgiftspligten består, som om ejendommen blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt.« 3. I § 28, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »og den afgiftspligtige del heraf«: »herunder oplysninger vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c,».
(Stk. 5)
§ 2. Stk. 1. Loven finder anvendelse fra og med afgiftsåret 1993. Stk. 2. En uudnyttet tildelt kvote for 1992 kan overdrages til en anden institution, hvis overdragelsen sker til brug i afgiftsåret 1993. Den resterende del af den uudnyttede tildelte kvote for 1992 kan den afgiftspligtige fremføre til 1993. Der kan dog højst fremføres et beløb svarende til 50 pct. af den tildelte kvote for 1992. Stk. 3. Afkast fra ejendomme, som var fritaget fra realrenteafgift efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 3 b, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 22. oktober 1992, er fritaget for realrenteafgift efter de regler, der gælder for ejendomme, der er omfattet af § 3 b, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1. Stk. 4. Realrenteafgiftslovens § 3 c, stk. 5, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder ikke for fast ejendom, som den afgiftspligtige har erhvervet inden 1. januar 1993, og som er medregnet i den afgiftspligtiges kvote efter de hidtil gældende regler. Stk. 5. For 1993 udgør den samlede kvote 1,8 mia. kr. For 1994 udgør den samlede kvote 1,9 mia. kr. Størrelsen af den enkelte afgiftspligtige kvote for de to år beregnes efter de regler, der følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 663 af 29. september 1986. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Amalienborg, den 19. december 1992, den 19. december 1992 MARGRETHE R. Givet på Amalienborg, den 19. december 1992 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Peter Brixtofte
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. september 1999