Bekendtgørelse om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget

Med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof skal brugere af jordbrugsbedrifter, herunder landbrugsfællesskaber som omhandlet i § 10 i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, med et jordtilliggende, herunder forpagtede og lejede arealer, på mindst 10 ha, der er omfattet af de af Statsskattedirektoratet fastsatte benyttelseskoder 05 (landbrug, bebygget), 07 (frugtplantage, gartneri og planteskole) og 17 (ubebygget landbrugslod m.v.), opfylde bestemmelserne i §§2-8. For så vidt angår landbrugsfællesskaber, kan bestemmelserne opfyldes af landbrugsfællesskabet eller af de enkelte bedrifter, der indgår i landbrugsfællesskabet.

Bestemmelserne i §§ 4-8 gælder endvidere for bedrifter med et jordtilliggende fastlagt i overensstemmelse med stk. 1 på under 10 ha, hvis bedriften har en større gødningsproduktion, end der i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kan udbringes på bedriftens eget areal, herunder tilforpagtede arealer.

Bekendtgørelsen gælder ikke for arealer, der anvendes til væksthusgartneri, skovbrug og frugtplantage. Grønne marker

65 procent af den del af bedriftens areal, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal være udlagt som grønne marker.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for jordbrugsarealer, der benyttes til gartneri og planteskole.

Ved grønne marker forstås jordbrugsarealer, der er udlagt med en eller flere af de i bilaget til denne bekendtgørelse angivne afgrøder. Arealer udlagt med græsmarksafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder anses dog ikke for grønne marker, hvis pløjning finder sted før den 20. oktober.

Nedmuldning af den i forbindelse med korn- eller rapsafgrøder producerede halmmængde kan for indtil 20 pct. af den enkelte jordbrugsbedrifts areal erstatte udlæg af efterafgrøder, idet der til erstatning for 1 ha efterafgrøder skal foretages nedmuldning af halm på mindst 1,6 ha.

Flere bedrifter kan indgå aftaler om opfyldelse af kravet til udlæg af grønne marker, hvis vejafstanden mellem de pågældende bedrifter ikke overstiger 5 km. Afstanden regnes ad den benyttede vej fra bygningerne på den bedrift, hvor driftslederen bor, til hver enkelt jordlod på de øvrige bedrifter, der indgår i aftalen. Sædskifte- og gødningsplaner samt regler for gødskning

Brugere af jordbrugsbedrifter skal hvert år for perioden 1. august til 31. juli udarbejde

1. en sædskifteplan omfattende arealernes påtænkte anvendelse til afgrøder, herunder arealer udlagt som grønne marker, og

1. en gødningsplan omfattende arealernes anslåede behov for tilførsel af kvælstof- og fosforgødning ved en landøkonomisk optimal gødningsanvendelse samt en angivelse af, hvordan behovet opfyldes ved brug af husdyrgødning, anden organisk gødning eller handelsgødning.

Senest 1. september hvert år skal foreligge den del af sædskifte- og gødningsplanen, der angiver bedriftens areal med grønne marker, braklagte arealer samt planlagt udbringning af husdyrgødning for perioden 1. august til 1. marts, det efterfølgende år. disse oplysninger kan efter jordbrugerens valg i stedet angives på et af Landbrugsministeriet udarbejdet eller godkendt særskilt skema.

Senest 1. marts hvert år skal der foreligge en sædskifte- og gødningsplan for hele planperioden.

Ved ændringer i den planlagte areal- og gødningsanvendelse skal sædskifte- og gødningsplanen revideres således, at der på ethvert tidspunkt er overensstemmelse mellem planen og den faktiske anvendelse.

Ved udarbejdelsen af sædskifte- og gødningsplaner skal skemaer udarbejdet af Landbrugsministeriet benyttes. Landbrugsministeriet kan dog efter forhandling med Miljøministeriet godkende andre skemaer.

De enkelte arealer skal være anført på planen i hele hektar, og der skal foreligge en kortskitse over arealerne med angivelse af markernes størrelse og beliggenhed.

Plantedirektoratet fastsætter regler for opgørelse af behovet for tilførsel af kvælstof til de enkelte afgrøder.

På grundlag af årlige kvælstofprognoser for den pågældende egn fastsætter Plantedirektoratet korrektionsfaktorer.

Plantedirektoratet fastsætter regler for opgørelse af mængden af husdyrgødning samt indholdet af kvælstof i denne.

De i stk. 1 - 3 nævnte regler fastsættes efter indstilling fra Landbrugets Rådgivningscenter.

Ved udarbejdelse af sædskifte- og gødningsplanen skal minimumskravene i § 8, stk. 3, om udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødning være overholdt.

Ved gennemførelse af gødskningen må den samlede tilførsel af kvælstof, herunder den udnyttede andel af kvælstof i husdyrgødning, ikke overstige det i henhold til Plantedirektoratets regler opgjorte behov.

Udbringningen af husdyrgødning skal gennemføres således, at kravet i § 8, stk. 3, er overholdt. Gødningsregnskab og nøgletal

Brugere af arealer omfattet af bekendtgørelsen skal hvert år inden den 31. december udarbejde et gødningsregnskab for den afsluttede periode 1. august -31. juli. Gødningsregnskabet udarbejdes første gang pr. 31. december 1994 for perioden 1. august 1993 - 31. juli 1994. Gødningsregnskabet skal indeholde oplysninger om behovet for kvælstof samt forbruget af kvælstof hidrørende fra husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning. Gødningsregnskabet skal ligeledes indeholde en opgørelse af udnyttelsen af kvælstofindholdet i husdyrgødning.

Behovet for kvælstof og mængden af husdyrgødning samt indholdet af kvælstof i denne skal opgøres i overensstemmelse med de af Plantedirektoratet fastsatte regler.

Den samlede tilførsel af kvælstof må ikke overstige en mængde, der efter fradrag af kvælstof tilført i handelsgødning og tilgængeligt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning svarer til, at følgende minimumskrav for udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er overholdt: Svinegylle: Fra 1. august 1993 minimum 45 pct. Fra 1. august 1997 minimum 50 pct. Kvæggylle: Fra 1. august 1993 minimum 40 pct. Fra 1. august 1997 minimum 45 pct. Gødning fra dybstrøelsesstalde : Fra 1. august 1993 minimum 15 pct. Anden husdyrgødning: Fra 1. august 1993 minimum 30 pct. Fra 1. august 1994 minimum 35 pct. Fra 1. august 1995 minimum 40 pct.

På grundlag af gødningsregnskabet skal der for den afsluttede regnskabsperiode udfyldes et nøgletalskema, der indsendes til Plantedirektoratet senest den 31. december. Nøgletalsskema indsendes første gang med udgangen af 1994 for perioden 1. august 1993 - 31. juli 1994. Nøgletalskemaet skal indeholde en opgørelse af bedriftens samlede behov for og forbrug af kvælstof samt udnyttelsesprocenten for kvælstofsindholdet i den udbragte husdyrgødning.

Ved udfærdigelse af gødningsregnskab skal et af Landbrugsministeriet udarbejdet eller godkendt skema benyttes. Nøgletal skal indsendes på et af Landbrugsministeriet udarbejdet skema. Administration og klage

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde, navnlig hvor klimatiske forhold taler herfor, og efter høring af kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra de i §§ 2 og 3 fastsatte regler.

Afgørelser truffet af Plantedirektoratet i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Tilsyn

Plantedirektoratet fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes.

Sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber skal opbevares i mindst 5 år.

Direktoratet kan forlange at få forevist dokumenter, som kan have betydning for bedømmelse af, om der foreligger overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser. Straf

Overtrædelse af bestemmelserne i § 2 og §§4-8 eller tilsidesættelse af vilkår knyttet til en dispensation efter § 9 straffes med bøde.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, amtskommunen, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993, jfr. dog stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 4-8 træder i kraft den 1. august 1993.

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 3. august 1988 om sædskifte- og gødningsplaner samt grønne marker i jordbruget ophæves den 1. november 1992, jfr. dog stk. 2.

Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 3, §§ 4-6 og §§ 8-11 er dog fortsat gældende til 1. august 1993.

pre_paragraph I medfør af § 7, stk. 1, § 30a, stk. 1 og 4, og § 33, stk. 1, nr. 1, i lov om landbrugsejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 504 af 17. juli 1989, og § 12, stk. 1, i lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse, jfr. bekendtgørelse nr. 763 af 8. september 1992 om ændringer i ministeriernes forretningsområder, fastsættes:

Landbrugsministeriet, den 10. december 1992, den 10. december 1992

/Laurits Tørnæs Torben Milthers/

Bilag 1

Afgrøder, der kan indgå i grønne marker

Vintersæd - Vinterhvede - Vinterrug - Vinterbyg - Triticale Majs - Fodermajs Græsmarksafgrøder - Græsarter og kløverarter, som indgår i græsmarks- blandinger - Lucerne - Vedvarende græsarealer - Italiensk rajgræs til foder- brug Rodfrugter - Roer - Fabriks- og industrikartof- ler Frøafgrøder - Frøgræs - Kløverfrø og anden bælgsæds- frø - Vinterraps - Solsikker - Roefrø - Kommen - Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær - Sildige frilandsgrønsager samt frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkulturer Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der an- vendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale drifts- mæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Andre afgrøder Afgrøder, som kan sidestilles med de ovenfor anførte.