Bekendtgørelse om betaling for kartoffelkontrol
BEK nr 1104 af 14/12/1992
§ 1
Autoriserede kartoffelavlere og autoriserede sorterevirksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 815 af 11. december 1991 om kartofler, samt virksomheder, der anvender kartofler til industriel forarbejdning, skal betale afgifter og gebyrer til dækning af Plantedirektoratets udgifter til kontrol og administration vedrørende den nævnte bekendtgørelse.
§ 2
Autoriserede kartoffelavlere skal betale
- et gebyr på 1.000 kr. til dækning af Plantedirektoratets udgifter i forbindelse med meddelelse af autorisation og
- en årlig afgift på 200 kr. pr. ha med læggekartofler eller med spisekartofler til udførsel til dækning af direktoratets udgifter til avlskontrol.
Autoriserede sorterevirksomheder skal betale
- et gebyr på 1.000 kr. til dækning af direktoratets udgifter i forbindelse med meddelelse af autorisation,
- en årlig kontrolafgift på 500 kr. til dækning af direktoratets udgifter i perioden 1. juli-30. juni til kontrol med, at virksomheden overholder betingelserne for autorisation, og
- en årlig afgift til dækning af direktoratets udgifter til partikontrol på
a) 2,17 kr. pr. hkg læggekartofler og
b) 1,10 kr. pr. hkg spisekartofler.
Forarbejdningsvirksomheder skal betale en årlig afgift til dækning af Plantedirektoratets kontroludgifter på 0,035 kr. pr. hkg kartofler, der anvendes til industriel forarbejdning, herunder til fremstilling af chips og andre kartoffelprodukter til konsum samt til kartoffelmel og sprit.
§ 3
Autoriserede sorterevirksomheder for spisekartofler skal hvert år henholdsvis pr. 30. juni og 31. december udarbejde en opgørelse over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 6 måneder.
Opgørelsens overensstemmelse med virksomhedens regnskaber skal en gang årligt i forbindelse med opgørelsen pr. 30. juni attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en konsulent i driftsøkonomi ansat i en landøkonomisk forening. Foreningens navn skal anføres i konsulentens attestation.
Opgørelserne skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, henholdsvis senest den 20. september og den 20. marts.
§ 4
Forarbejdningsvirksomheder skal hvert år pr. 30. juni udarbejde en oversigt over køb, salg og anden anvendelse af kartofler i de foregående 12 måneder. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og skal indsendes til Kartoffelafgiftsfonden senest den 20. september.
§ 5
Kartoffelafgiftsfonden kan efter skriftlig ansøgning godkende, at en virksomhed fraviger de datoer, der er nævnt i § 3, og i stedet overholder de datoer, der er fastsat for virksomhedens afregning af merværdiafgift for henholdsvis 2. og 4. kvartal i kalenderåret.
§ 6
Autorisationsgebyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, sakl indbetales til Kartoffelafgiftsfonden, c/o Fællessekretariatet, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, postgirokonto 9313907 og bevis for indbetalingen skal vedlægges den efterfølgende ansøgning om autorisation tiul Plantedirektoratet.
De afgifter, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 2, og i stk. 2, nr. 2 og nr. 3, a, forfalder til betaling ved påkrav fra Kartoffelafgiftsfonden, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
De afgifter, der er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 3 b, og stk. 3, skal indbetales til Kartoffelafgiftsfonden samtidig med indsendelse af de opgørelser, der er nævnt i §§ 3 og 4.
§ 7
Til dækning af Plantedirektoratets merudgifter ved behandling af anmeldelser af arealer med læggekartofler og spisekartofler til udførsel modtaget efter den 15. oktober, men senest den 15. januar, betales et tillægsgebyr på 500 kr. Modtages anmeldelsen efter den 15. januar, men senest den 15. marts, betales et tillægsgebyr på 1.000 kr.
Hvis de øvrige oplysninger, der er nødvendige for Plantedirektoratets kontrol og godkendelse af et læggekartoffelareal, modtages efter den 10. maj, men senest den 25. maj, betales et tillægsgebyr på 500 kr. Modtages oplysningerne efter den 25. maj, men inden den 10. juni, betales et tillægsbebyr på 1.000 kr.
Til dækning af Plantedirektoratets udgifter ved undersøgelser af jordprøver for forekomst af kartoffelcystenematoder betaler anmelderen af arealet gebyr efter følgende skala:
- 1- 3 prøver 250 kr. pr. prøve
- 4-10 prøver 210 kr. pr. prøve
- mere end 10 prøver 190 kr. pr. prøve
§ 8
De gebyrer, der er nævnt i stk. 1-3, forfalder til betaling ved påkrav fra Plantedirektoratet, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Afgifterne og gebyrerne er tillagt udpantningsret.
§ 9
De afgifter og gebyrer, der er nævnt i §§ 2 og 7 tillægges merværdiafgift.
§ 10
Overtrædelse af §§ 3-5 straffes med bøde.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Bekendtgørelse nr. 546 af 22. juni 1992 om betaling for kartoffelkontrol ophæves samtidig. Plantedirektoratet den 14. december 1992 Erik Madsen / Henrik Wanscher
pre_paragraph I medfør af § 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter og tekstanmærkning nr. 59 til finanslov 1993 samt efter bemyndigelse fastsættes:
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992