Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til store køretøjer (kategori C, D og E).

Hvert hovedafsnit indledes med en beskrivelse af undervisningens formål og nogle anvisninger vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. I hvert underafsnit udgør delmålbeskrivelserne de egentlige retningslinier for såvel undervisning som bedømmelse ved de teoretiske og praktiske køreprøve.

Delmål for den supplerende køreuddannelse til bil med stort påhængskøretøj er i marginen markeret med E: og en lodret streg.

Med ordet »bil« i undervisningsplanen menes lastbil og/eller bus.

Med ordet »køretøj« menes bil og/eller påhængskøretøj.

Til præcisering af præstationskravene til eleven er anvendt følgende udtryk i delmålbeskrivelserne:

Eleven skal

• have kendskab til, vil sige, at eleven skal være så vidt ori- enteret om et emne, at det ikke er ukendt for eleven, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterføl- gende mere målrettet og grundigere undervisning.

• kunne kontrollere, vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og herunder med egne ord forklare, om lovkrav m.v. til bilen er opfyldt.

• kunne redegøre alment for, vil sige, at eleven på et generelt, populært niveau med egne ord skal kunne beskrive eller forklare et emne, - eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om emnet.

• kunne udpege, vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte umiddelbart tilgængelige køretøjsdele og angive ikke umid- delbart tilgængelige køretøjsdeles omtrentlige placering på køre- tøjet.

• kunne angive årsager til, indhold eller betydning af, vil sige at eleven med egne ord skal kunne beskrive eller forklare et emne, - eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgs- mål om emnet.

• beherske orienterings- eller manøvre-færdigheder, vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere bilens betjeningsudstyr korrekt og udføre manøvren fejlfrit med bilen.

• opfatte, genkende eller bedømme, vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets sikkerhedsmæssige betydning og med egne ord for klare forholdets betydning - eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om det pågældende forhold.

• reagere hensigtsmæssigt, vil sige, at eleven skal kunne føre bilen og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstem- melse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og til trafik- afviklingen.

• ved øvelse opnå erfaring om, vil sige, at eleven under kørsel alene i bilen på køreteknisk anlæg får lejlighed til at kon- statere bilens reaktioner under udførelse af bestemte manøvrer.

• opnå nogen færdighed, vil sige, at eleven under kørsel alene i bilen på køreteknisk anlæg skal kunne betjene bilen korrekt, uden at manøvren som helhed kræves fejlfrit udført.

Ved repetition efter undervisningsplanen for kategori B gælder præstationskravene som anført for kategori B.

Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation.

Der er til denne undervisningsplan ikke udarbejdet nogen særskilt lærervejledning.

Definitioner

Eleven skal have kendskab til følgende definitioner:

• Lastbiler opdeles i Lastbil N2, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en typegodkendt totalvægt på mere end 3.500 kg, men ikke over 12.000 kg. Lastbil N3, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en typegodkendt totalvægt på mere end 12.000 kg.

• Busser opdeles i Personbil M2, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end 9 personer føreren medregnet, og som har en typegodkendt totalvægt på ikke over 5.000 kg. Personbil M3, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end 9 personer føreren medregnet, og som har en typegodkent totalvægt på mere end 5.000 kg.

E:

• Påhængskøretøj er et køretøj, der efter sin indretning er be- stemt til at blive trukket af et andet køretøj.

• Påhængskøretøjer opdeles i Påhængsvogn, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget. Sættevogn, der hovedsagelig er indrettet til befordring af per- soner eller gods, og som kobles til det trækkende køratøj således, at køretøjet og dets last delvis hviler på det trækkende køretøj. Påhængsredskab, der er et andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn, f.eks. en campingvogn.

• Stort påhængskøretøj er et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt over 750 kg.

• Vogntog er en bil med tilkoblet påhængskøretøj.

1. KØRETØJETS INDRETNING OG UDSTYR

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til køretøjets indretning og udstyr og en sådan forståelse af køretøjets funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt og skånsom behandling af køretøjet og en sikker udførelse af de forskellig manøvrer.

Undervisningen har desuden til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om køretøjets udstyr, således at eleven selv kan kontrollere, om det er i lovlig stand. Eleven skal endvidere have en sådan forståelse af de tegn på fejl og mangler der røber sig gennem køretøjets kontrolsystemer, funktioner og reaktioner, at eleven kan afgøre, om den igangværende eller påtænkte kørsel er lovlig og forsvarlig.

Det skal i øvrigt fremhæves i undervisningen, at de i delmålene anførte fremgangsmåder for kontrol og afprøvning af køretøjets udstyr ikke er udtømmende eller dækkende for alle tænkelige systemer, og at eleven må være opmærksom på stadige ændringer af lovbestemmelserne.

Delmål

1.1. Styreapparatet

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

• Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem ratstamme, styrehus, styrearm, styrekugler, styrestænger, svingarme og forhjulsspindler.

• Servostyring opnås ved at supplere styreapparatet med et servoap- parat, hvorved ratdrejningens påvirkning af forhjulene forstærkes.

• Servoapparatet fungerer i princippet således, at man ved drjning af rattet aktiverer et ventilsystem, der regulerer olietrykket i en servocylinder eller i et særligt styrehus (styremaskine).

• Olietrykket i sevoapparatet frembringes af en hydraulisk pumpe, der drives af bilens motor enten direkte eller ved kilderemme. Servovirkningen kan således kun opnås med startet motor.

• Ved funktionssvigt i servoapparatet kan køretøjet styres med styreapparatet alene, men styringen vil være så tung, at fortsat kørsel er farlig og ulovlig.

Kontrol af styreapparatet.

Eleven skal på en holdende bil kunne kontrollere, om følgende krav til styreapparatet er opfyldt:

(Ved servostyring skal kontrollen foretages med startet motor).

• Forhjulene skal tilstrækkelig hurtigt og sikkert følge rattets bevægelser.

• Ratslør målt på ratkransen må normalt ikke forekomme og i øvrigt på større biler højst være 5 cm, og på mindre biler noget mindre.

• Servosystemet skal være påfyldt olie i tilstrækkelig mængde, målt på oliestanden i væskebeholderen.

• Rør- og slangeforbindelser i servosystemet skal være tætte, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.

• Eventuelle kileremme til hydraulisk pumpe skal være spændt, så de højst kan nedtrykkes 1 cm mellem to remskiver.

Eleven skal under kørsel kunne kontrollere, om følgende krav til styreapparatet er opfyldt:

• Rattet skal ved lav hastighed let kunne drejes fra yderstilling til yderstilling uden at møde modstand eller klemning i styre- apparatet.

• Bilen må ikke trække til siderne under ligeudkørsel på jævn vej.

• Der må ikke forekomme støj fra hjullejer, slag i rattet eller rysteelser i forhjul og rat.

• Styreapparatets eventuelle selvopretning skal være virksom, når grebet om rattet slækkes under svingning.

Tegn på fejl i styreapparatet.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende tegn på fejl i styreapparatet, udpege hvor i styreapparatet fejlene kan opstå og angive deres mulige årsager:

• Ratslør kan være tegn på slør i styreforbindelser, at styrehuset sidder løst på chassiet eller på slør i forhjulslejer eller hjul- ophæng. Mindre slør er tilladt i styrekugler, i almindeligt styrehus og, når motoren er standset, i styrehus med servostyring. Slør må ikke forekomme mellem rat og ratstamme, i eventuelle led på rataksel (kardanled eller hardyskive), mellem ratstamme og styre- hus, mellem styrehus og styrearm (sektoraksel), i tandstangsstyre- hus samt mellem svingarm og forhjulsspindel.

• Støj i styreapparat med servostyring kan skyldes luft i det hydrauliske system, hvilket også røber sig ved skum i væskebe- holderen.

• Stor modstand i rattet ved svingning kan skyldes manglende olie, defekt oliepumpe, defekt styreventil i styrehuset eller for slappe kileremme til den hydrauliske pumpe.

• Stor modstand i rattet ved drejning fra side til side under ligeud- kørsel kan skyldes forkert justeret styrehus (klemning).

• Unormalt dækslid kan være tegn på forkert indstilling af styre- apparatet.

Lovbestemmelser i øvrigt om styreapparatet

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Styreapparatet skal kunne betjenes let, sikkert og hurtigt.

• Væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets en- kelte dele må ikke forekomme.

1.2. Bremser.

• Forsyningskredsen leverer trykluft til bremsekredsen og består af følgnde dele:

• Kompressoren suger gennem et filter luft fra omgivelserne ind i forsyningskredsen. Kompressoren drives af bilens motor enten direkte eller med kileremme og smøres af olien i kompressorens krumtaphus eller fra motorens smøresystem.

• Trykregulatoren holder lufttrykket i forsyningskredsen inden for de foreskrevne grænser ved automatisk at til- eller frakoble kom- pressoren.

• Frostbeskyttelsessystemet forhindrer funktionssvigt på grund af isdannelse i trykluftanlægget i vinterhalvåret.

• Trykluftbeholdern opbevarer den komprimerede luft og skal kunne aftappes for kondensvand, eventuelt automatisk.

• Alarmanordningen gør føreren opmærksom på for lavt lufttryk. Anordningen kan være suppleret med manometer, der viser lufttryk- ket i forsyningskredsen og eventuelt også i bremsekredsen.

• Tryksikringsventilen skal i tilfælde af utætheder sikre et vist lufttryk i forsyningskredsen.

• Rør og slanger forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen.

• Bremsekredsen leder tryk til hjulbremserne og består af følgende dele:

• Bremsepedalen regulerer ved betjening trykket fra forsyningskredsen til bremsekredsen og dermed bremsningens styrke.

• Bremsemembraner eller -cylindrene påvirker hjulbremserne, når trykket i bremsekrdsen ændres.

• Bremsekraftregulatoren, (ALB-ventil) afpasser automatisk bremsningens styrke til bilens belæsning. ALB-regulatoren er normalt monteret på chassisrammen og er i mekanisk forbindelse med hjulakslen.

• Rør og slanger forbinder de enkelte dele i bremsekredsen.

• Hjulbremsen nedsætter hjulets rotation, ved at et sæt bremsebakker presser mod en bremsetromle, eller bremseklodser presser mod en bremseskive-, når bremsecylinderen påvirkes af trykket i bremse- kredsen. Hjulbremsen er forsynet med en bremsejusterings-anordning, hvorved afstanden mellem bremsebakkerne (bremseklodser) og bremse- tromle (bremseskive) kan reguleres, efterhånden som bremse- belægningen slides. Justeringen kan eventuelt ske automatisk.

Eleven skal have kendskab til følgende typer trykluftbremser og deres særlige indretning og virkemåde:

• Trykluft-mekaniske bremser, hvor bremsepedalen påvirker en bremse- ventil, der regulerer trykluften til bremsekredsen, og hvor hjul- bremserne påvirkes af cylindre eller membraner. Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning. Ved bremsecylindre må stempelvandringen ikke overstige halv- delen af den mulige vandring, og ved bremsemembraner ikke over stige en fjerdedel af membranhusets spændebåndsdiameter.

• Trykluft-hydrauliske bremser, hvor bremsepedalen påvirker en bremseventil, der regulerer trykluften til en transformer. Transformeren omsætter lufttrykket til et hydraulisk tryk ved at påvirke et stempel i hovedcylinderen, der leder det hydrau- liske tryk videre til hjulbremserne. Ved manglende trykluft vil bremserne være uden virkning.

• Hydrauliske bremser med trykluftforstærkning, hvor bremsepedalen påvirker en bremseforstærker, der med trykluft forstærker det hydraulistiske tryk, der ledes videre til hjulbremserne. Ved manglende trykluft kan bilen bremsens alene ved førerens pedaltryk, men bremsningen vil være så svag, at fortsat kørsel er farlig og ulovlig.

Eleven skal have kendskab til følgende indretning og virkemåde af hydraulistiske bremser med vakuumforstærkning:

• Driftsbremsen er suppleret med en vakuumforstærker, der for- stærker det hydraulistiske tryk, når føreren træder på bremsepe- dalen.

• Vakuum til forstærkeren leveres enten fra en pumpe eller fra ben- zinmotorens indsugningsmanifold.

E:

Eleven skal have kendskab til følgende opdeling og indretning af et to-leder bremsesystem på påhængskøretøj samt de eneklte deles virkemåde:

• Et to-leder bremsesystem har to ledere eller slangeforbindelser mellem bilen og påhængskøretøjet. Gennem forsyningsslangen bliver påhængskøretøjets trykluftbe- holder forsynet med trykluft til bremsning. Gennem styreslangen bliver påhængskøretøjets bremsetryk styret ved regulering af trykket i slangen, (trykluftsignal).

Påhængskøretøjets forsyningskreds består af følgende dele:

• Styreventilen, der er anbragt på bilen, tillader passage af tryk- luft fra bilens forsyningskreds til påhængskøretøjets trykluft- beholder.

• Slangekoblingen består af to halvdele med en ene anbragt på bilen og den anden på påhængskøretøjets trykluftslange. Slangekoblingen kan være markeret med rød farve.

• Forsyningsslangen er en bøjelig højtrykslange. I tilslutning til slangen kan være indskudt et rørfilter til opsamling af urenheder.

• Bremseventilen leder trykluften fra bilens forsyningskreds til på- hængskøretøjets trykluftbeholder.

• Trykluftbeholderen opbevarer den komprimerede luft og skal kunne aftappes for kondensvand, eventuelt automatisk.

• Rør og slanger forbinder de enkelte dele i forsyningskredsen.

Påhængkøretøjets styrekreds består af følgende dele:

• Styreventilen, der er anbragt på bilen, leder trykluftsignal fra bilens bremsekreds til påhængskøretøjets bremseventil, når bilen bremses. Signalets styrke afhænger af bilens bremsetryl

• Slangekoblingen består af to halvdele med en ene anbragt på bilen og den anden på påhængskøretøjets styreslange. Slangekob- lingen kan være markeret med gul farve.

• Styreslangen er en bøjelig højtryksslange. I tilslutning til slangen kan være indskudt et rørfilter til opsamling af urenheder.

• Bremseventilen regulerer lufttrykket i påhængskøretøjets bremse- kreds og dermed bremsningens styrke i overensstemmelse med tryk- luftsignalet fra bilens bremsekreds.

• Slangekoblingerne til forsyningskredsen og styrekredsen kan være sammenbygget i een kobling.

Påhængskøretøjets bremsekreds består af følgende dele:

• Bremsekraftregulator (ALB-ventil)

• Rør og slanger

• Bremsecylindre eller membraner

• Hjulbremser, der alle virker på samme måde som på bilen.

• På ældre påhængskøretøjer kan bremsesystemet være udformet som eet- ledersystem, hvor såvel forsynings- som styrekreds virker gennem een enkelt forbindelsesslange.

1.2.2. Nødbremse.

Eleven skal have kendskab til følgende indretning og virkemåde af

nødbremse:

• Nødbremsen har til formål at kunne bremse, hvis der opstår fejl i driftsbremsen.

• Nødbremsen kan være kombineret med drifts- eller parkeringsbremse.

E:

Eleven skal have kendskab til, at der på påhængskøretøjer ikke findes egentlig nødbremse, men at bilens nødbremse skal kunne aktivere påhængskøretøjets driftsbremse.

1.2.3. Parkeringsbremser.

Eleven skal have kendskab til følgende typer parkeringsbremsers indretning og virkemåde:

• Mekanisk parkeringsbremse virker ved, at førerens træk i hånd- bremsegrebet gennem stænger eller kabler overføres til hjulbrem- serne på en eller flere aksler.

• Mekanisk parkeringsbremse med trykluftforstærkning virker ved en automatisk trykluftforstærkning, der træder i funktion, når bremse- grebet aktiveres og således forstærker den kraft, hvormed bremsen tilspændes.

• Fjederbremse tilspændes ved hjælp af en fjeder og løsnes ved hjælp af trykluft ved betjening af en håndbremseventil, der er anbragt ved førerpladsen.

• Kardanbremse virker ved, at førerens træk i håndbremsegrebet over- føres til en bremsetromle eller bremseskive monteret på kardan- akslen.

E:

Eleven skal have kendskab til, at påhængskøretøjer er udstyret med mekanisk parkeringsbremse, der virker ved, at førerens træk i håndbremsegrebet gennem stænger eller kabler overføres til hjulbremserne på el eller flere aksler.

1.2.4. Supplerende: bremser.

Eleven skal have kendskab til følgende supplerende bremsers indretning og virkemåde:

• Motorbremsen er en hjælpebremse, hvor et spjæld blokerer for ud- stødningsgassen, samtidig med at der lukkes af for brændstof- tilførslen.

• Den elektriske hjælpebremse (retarder) er normalt bygget sammen med kardanakslen og nedsætter kardanakslens rotation ad elektrisk vej (magnetfelt).

• Blokeringsfri bremser har til formål at forhindre bilens hjul i at blokere ved bremsning, idet der ved hvert hjul er anbragt en føler, der registrerer, at hjulet under bremsning til stadighed roterer.

E:

Eleven skal have kendskab til, at påhængskøretøjer kan have følgnde supplerende bremse:

• Hjælpebremse, der aktiverer påhængskøretøjets driftsbremse elektrisk, når bilens motorbremse benyttes. Bremsekraften er afpasset efter bilens motorbremse.

1.2.5. Kontrol af bremser.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til trykluftbremsers forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt:

• Kompressoren skal på anlæg uden manometer på mindre end 3 minut- ter kunne fylde tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys slukker, eller alarm træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 af det laveste arbejdstryk, der er anført i instruktions- bogen, være opnået på mindre end 3 minutter.

• Kompressor med selvstændig smøring skal have en oliestand mel- lem min.- og max.- mærker på oliepind.

• Kileremme til kompressor skal vpre således spændt, at de højst kan nedtrykkes 1 cm mellem to remskiver.

• Trykregulatoren skal til- og frakoble komprssoren ved de tryk- luftgrænser, der er anført i instruktionsbogen, bedømt ved af- læsning af manometer.

• Frostbeskyttelsessystemet skal have en væskestand mellem min.- max.-mærker på væskebeholder eller målepind. Manuel frostbeskyt- telsespumpe betjenes efter instruktionsbogens anvisning.

• Trykluftbeholdere skal være fastspændte og må ikke være synligt tærede. De skal uden brug af værktøj kunne tømmes for kondens- vand dagligt.

• Alarmordning skal træde i funktion, når trykket i forsynings- kredsen er under 2/3 af laveste arbejdstryk, og træde ud funktion, når trykket er over denne grænse.

• Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.

E:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til et vogntogs forsyningskreds og dens enkelte dele er opfyldt:

• Kompressoren på bilen skal på vogntog uden manometer på mindre end 6 minutter kunne fylde vogntogets (påhængskøretøjets) tomme trykluftbeholdere, indtil kontrollys på bilen slukker, eller alarm træder ud af funktion. På anlæg med manometer skal 2/3 af det laveste arbejdstryk, der er anført i instruktionsbogen, være opnået på mindre end 6 minutter.

• Trykluftbeholdere samt rør og slanger kontrolleres som på lastbil.

• Slangekobling kontrolleres for utætheder, bedømt ved hørlig ud- sivning af luft, og for virksom sikring af lås.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til et påhængskøretøjs styrekreds og dens enkelte dele er opfyldt:

• Styreventilen (der er anbragt på bilen) kontrolleres ved først at træde på bilens bremsepedal og derefter slippe bremsepedalen, hvorved påhængskøretøjets bremsecylindre eller -membraner udluftes, bedømt ved hørlig udsivning af luft.

• Slangekobling samt rør og slanger kontrolleres som på forsynings- kredsen.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til trykluft-mekaniske og trykluft-hydrauliske bremsers bremsekreds og dens enkelte dele er opfyldt:

• Bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop, så bremse- ventilen helt åbnes.

• Ved langsom nedtrædning af bremsepedalen skal bremsetrykket være jævnt stigende, bedømt ved aflæsning af manometer.

• Rør og slanger skal være fastspændt og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.

• mekanisk bremsekraftregulator (ABL-ventil) skal have intakte meka- niske forbindelse, bedømt ved at ventilarmen kan bevæges frit. Ved aktivering skal lufttrykket i cylinderen eller membranen ændres bedømt ved enten hørlig knagen i bremserne eller hørlig udsivning af luft fra cylindere eller membraner.

Eleven skal endvidere kunne kontrollere, om følgende krav til trykluft-hydraulistiske bremsers bremsekreds er opfyldt:

• Transformerens stempelvandring må ikke overstige de i instruk- tionsbogen anførte grænser, bedømt ved målepindens vandring eller ved kontrollys.

• Hovedcylinderens bremsevæskebeholder skal have en væskestand mellem beholderens min.- og max.-mærker. For lav væskestand skal tænde kontrollys på instrumentpanelet.

Eleven skal kunne kontrollere, om kravene til trykluft-mekaniske og trykluft-hydraulistiske bremsers tæthed er opfyldt i både forsyningskreds og bremsekreds, bedømt ved følgende prøver:

• Tæthedsprøve for anlæg med manometer foretages med standset motor ved laveste arbejdstryk og med bremsepedalen trådt i bund. Bremsepedalen holdes i bundstilling i et minut. Er anlægget til- strækkelig tæt må trykket herefter højst være faldet 0,2 bar. For anlæg uden manometer bringes trykket i forsyningskredsen ned til et tryk, hvor kontrollyset netop tændes, eller alarm- anordningen netop træder i funktion. Med bremsepedalen i bund- stilling forøges trykket netop så meget, at kontrollyset sluk- ker, eller alarmordningen træder ud af funktion, (motor stand- ses). Bremsepedalen holdes i bundstilling i et minut. Er anlægget tilstrækkelig tæt, må kontrollyset ikke tænde, el- ler alarmordning ikke træde i funktion. Trykprøve foretages ved at bringe trykket i forsyningskredsen ned under laveste arbejdstryk, hvorefter bremsepedalen trædes i bund. Med bremsepedalen i bundstilling bringes trykket i forsynings- og bremsekredsen op til højeste arbejdstryk (fra- koblingstrykket). Kun hvis dette lader sig gøre uden pludseligt trykfald og uden hørlige utætheder efter standsning af motoren, kan anlægget modstå tilstrækkelig belastning.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til bremsekredsen og dens enkelte dele i et hydraulisk bremseanlæg med trykluftforstærkning er opfyldt:

• Bremsepedalen skal have ca. 1 cm frigang i topstillingen, og den må højst kunne trædes halvejs ned mod bunden.

• Bremsemodstanden skal føles fast, og bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt.

• Mekanisk bremsekraftregulator (ABL-ventil) skal have syn- ligt intakte mekaniske forbindelser.

• Rør og slanger skal være fastspændte og uden tæring, revner eller utætheder, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.

• Bremseforstærkeren skal sidde fast, og rør og slanger til og fra bremseforstærkeren skal være tætte, bedømt på umiddelbart tilgængelige dele.

E:

Eleven skal med adskilt slangekobling i forsyningskredsen kunne kontrollere om følgende krav til et påhængskøretøjs bremsekreds er opfyldt:

• Bremseventilen skal regulere lufttrykket i bremsekredsen, bedømt ved synlig aktivering af bremsecylindere eller -membra- ner.

• Mekanisk bremsekraftregulator (ABL-ventil) skal have intakte mekaniske forbindelser, bedømt ved at ventilarmen kan bevæges frit. Ved aktivering skal lufttrykket i cylinderen eller mem- branen ændres, bedømt ved enten en hørlig knagen i bremserne eller hørlig udsivning af luft fra cylindere eller membraner.

• Manuel bremsekraftregulator kontrolleres ved, at regulator- håndtaget skal kunne bevæges frit i de afmærkede stillinger. Når håndtaget drejes mod større belastning skal en hørlig kna- gen i bremserne fremkomme. Når håndtaget drejes mod »0« eller »Fri« skal en hørlig udsivning af luft fra cylindere eller membraner fremkomme.

• Rør og slanger kontrolleres som på forsyningskredsen.

Eleven skal kontrollere om kravene til tæthed i et påhængskøretøjs forsyningskreds og bremsekreds er opfyldt, bedømt ved følgende prøver:

• Tæthedsprøve foretages ved laveste arbejdstryk og med afmon- teret forsyningsslange. Der må ikke forekomme hørlig udsivning af luft ved membraner, rør og slanger eller andre dele.

• Trykprøve foretages med forsyningsslangen monteret. Trykket i bilens forsyningskreds bringes ned under laveste arbejdstryk, hvorefter bremsepedalen trædes i bund. Med bremsepedalen i bundstilling bringes trykket i forsynings- og bremsekredsen op til højeste arbejdstryk (frakoblingstrykket). Kun hvis dette lader sig gøre uden pludseligt trykfald og uden hørlige utætheder efter standsning af motoren, kan anlæg- get modstå tilstrækkelig belastning.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til parkeringsbremser er opfyldt:

• Fjederbremsen skal ved aktivering lukke trykluften ud af brem- secylinderen bedømt ved hørlig udsivning af luft.

• Bremsegrebet må ved øvrige mekaniske parkeringsbremser ikke kunne trækkes i bundstilling.

E:

Eleven skal kunne kontrollere, at følgnde krav til parkeringsbremsen på et påhængskøretøj er opfyldt:

• Betjeningsgrebet skal kunne aktiveres let.

• Mekaniske dele må ikke kunne føres til bundstilling.

• Wirer og lignende skal være ubeskadigede.

Eleven skal under kørsel på en vandret, tør kørebane med asfaltbelægning kunne kontrollere, om følgende vejledende krav til bremserne er opfyldt:

• Driftsbremsen skal på en lastbil registreret første gang efter 1. april 1989 have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t højst er 10 m.

• Driftsbremsen skal på en lastbil registreret første gang før 1. april 1989 have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t højst er 11 m.

• Driftsbremsen skal på en bus have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t højst er 10 m.

E:

• Driftsbremsen skal på et vogntog have en sådan virkning, at bremselængden ved 30 km/t højst er 11 m.

• Parkeringsbremsen på en påhængsvogn skal have en sådan virkning, at påhjængsvognen kan holdes stationært på en stejl hældning.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold vereørende afprøvning af bremser:

• Bremsens funktionstid er den tid, der går, fra det øjeblik bremsepedalen ved trykluftbremser aktiveres, og indtil der op- nås bremsevirkning. Denne funktionstid er medregnet i bremse- længderne anført i afsnittet om kontrol af bremser under kørsel.

• På et særligt måleappart (decelerationsmåler), der forholds- let kan monteres i bilen, kan man direkte aflæse de vær- dier for bremseevne, som er anført i Justitsministeriets de- tailforskrifter for køretøjer, nemlig

• at driftsbremsen skal kunne give en lastbil registreret første gang efter 1. april 1989 en deceleration på mindst 5,0 m/s2

• at driftsbremsen skal kunne give en lastbil registreret første gang før 1. april 1989 en deceleration på mindst 4,4 m/s2,

• at drifsbremsen skal kunne give en bus en deceleration på mindst 5,0 m/s2.

E:

• Driftsbremsens funktion på et påhængskøretøj afprøves med fra- koblede slangeforbindelser mellem bil og påhængskøretøj, og ved at påhængskøretøjet ikke eller kun med vanskelighed kan trækkes.

• Bremsecylinderens stempelvandring må ikke overstige halvdelen af den mulige vandring, og bremsemembraners vandring må ikke overstige en fjerdedel af membranhusets spændebåndsdiameter.

Tegn på fejl i bremser

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende tegn på fejl i bremser, udpege hvor fejlene kan opstå og angive deres mulige årsager.

• Olietilsøling af ankerplade eller inderside af dæk kan være tegn på utæt hydraulisk hjulcylinder.

• Skævtrækning under bremsning tyder på uens slid, fugt eller snavs på bremsebelægninger eller på defekte bremsecylindre el- ler bremsemembraner.

• Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler eller bremsebelægninger.

• Nedsat bremsevirkning tyder på manglende justering af bremser eller forkert indstillet, eventuelt defekt ALB-ventil.

• Forlænget funktionstid eller stort forbrug af trykluft kan være tegn på for lang stempelvandring i trykluftcylindre, membraner eller transformer. (Ved fuld bremsning, hvor bremsepedalen er helt nedtrådt, må trykfaldet ikke være større end 0.5 bar).

• For lang oppumpningstid er tegn på slidt kompressor, tilstop- pet luftfilter, utætheder i bremseanlægget eller for slap kilerem.

• Kortere oppumpningstid end sædvanligt eller stort trykfald ved fuld bremsning kan være tegn på vand i trykluftbeholdere.

• Lang pedalvandring ved hydraulisk anlæg med forstærkning kan være tegn på manglende justering af bremsen.

• Fjedrende bremsepedal i hydraulisk anlæg med forstærkning kan bl.a. være tegn på luft i det hydrauliske system.

• Baghjulsblokade under moderat opbremsning kan være tegn på forkert indstillet eller defekt ALB-ventil.

E:

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende tegn på fejl i bremser på et påhængskøretøj, udpege hvor fejlene kan opstå og angive deres mulige årsager:

• Skævtrækning, ujævn bremsning, nedsat bremsevirkning samt for- lastbil.

• Hjulblokade under moderat opbremsning kan være tegn på for- kert indstillet eller defekt bremsekraftregulator.

• Nedsat bremsevirkning efter tilkobling af påhængskøretøj kan være tegn på utilstrækkelig bremseevne på påhængskøretøjet (påhængskøretøjet »skubber« bilen). Påhængskøretøjets bremseevne kan i øvrigt være utilstrække- lig, uanset at vogntoget i sin helhed opfylder de vejledende bremselængder.

1.2.6. Lovbestemmelser i øvrigt om bremser.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Bilen skal være forsynet med to-kreds driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse.

• Driftsbremse skal virke på alle hjul og kunne afbremse og standse bilen på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold. Driftsbremsens krævede virkning skal kunne opnås ved første aktivering af bremsepedalen.

• Nødbremsen kan være et separat bremsesystem eller kombineret med driftsbremsen eller kombineret med parkeringsbremsen, og skal kunne afbremse og standse bilen sikkert og virksomt, hvis der opstår fejl i driftsbremsen. Nødbremsens virkning skal kunne opnås ved første aktivering af betjeningsanordningen.

E:

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende påhængskøretøjer:

• Stort påhængskøretøj skal være forsynet med driftsbremse og parkeringsbremse.

• Driftsbremsen, der skal virke på alle hjul, skal kunne afbrem- se og standse påhængskøretøjet på en sikker, hurtig og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold.

• Driftsbremsen på påhængs- og sættevogne skal være således ind- rettet, at køretøjet automatisk bremses i tilfælde af brud på tilkoblingen mellem bil og påhængs- eller sættevogn.

1.3. El-anlæg, lygter, reflekser, signalapparat m.v.

Eleven skal have kendskab til følgende funktioner:

• Bilens tændingsanlæg, selvstarter, blæser, vinduesviskere og -vasker, horn, lygter og signallys, kontrollamper m.v. virker kun ved elektrisk strøm.

• Elektriciteten tappes fra akkumulatoren og føres fra akkumula- torens ene pol over ledninger, kontakter og sikringer til de strømforbrugende dele og tilbage over stellet til akkumulato- rens anden pol.

• Akkumulatoren består af en kasse opdelt i rum eller celler, fyldt op med svovlsyre. I hver celle er monteret blyplader, som i en kemisk proces sammen med svovlsyren danner elektrisk strøm.

• For at få fuld udnyttelse af akkumulatoren skal svovlsyren ha- ve en bestemt styrke. Hver celle skal være fyldt op og eventu- elt efterfyldes med destilleret vand, så blypladerne er dæk- ket. Pulverdannelse omkring akkumulatoren skal vaskes væk for at undgå ætsninger.

• For at sikre effektiv strømtilførsel i det elektriske anlæg skal alle ledninger, kontakter og sikringer være rene, hele og godt isolerede, og stelforbindelser sidde fast og være fri for tæring.

E:

• El-forsyningen til et påhængskøretøj fås fra bilens akkumula- tor over en stikdåse.

• Fra stikdåsen føres strømmen over ledningsnettet til de strøm- forbrugende dele og tilbage over stellet til bilens akkumula- tor.

Kontrol af lygter m.v.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter, reflekser og signalhorn er opfyldt:

• Alle påbudte lygter skal kunne lyse.

• Påbudte positionslygter, baglygter, nummerpladelygter og even- tuelle markeringslygter skal kunne holdes tændt med standset motor og må ikke kunne slukkes, når nærlys, fjernlys eller tå- gelys er tændt.

• Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger.

• To lygter med hvidt eller gulligt, asymmetrisk nærlys, der skal belyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde.

• Mindst to stoplygter, der skal give væsentlig kraftigere rødt lys end baglygterne og lyse, så snart der trædes på bremsepe- dalen.

• Et lige antal blinklygter foran, bagpå og på hver side af bi- len. Blinklygterne skal blinke mellem 60 og 120 gange i minut- tet med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

• En særlig kontakt skal kunne tænde alle blinklygter samtidig, så de kan virke som havariblink.

• Mindst een nummerpladelygte, der med hvidt lys kan belyse den bageste nummerplade, så den tydeligt kan læses i mindst 20 m afstand.

• Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke.

• Et lige antal godkendte røde reflekser, der ikke må være tre- kantede, bag på bilen.

• Rød/gule refleksplanker med skrå striber bag på bilen.

• Signalhornet skal have en klar, konstant tone.

• Sidereflekser, såfremt bilens længde er mere end 6 m. Før 1. april 1990: Gælder kun hvis bilens længde er mere end 8 m eller den er godkendt til at indgå i et vogntog.

E:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til lygter og reflekser på et påhængskøretøj er opfyldt:

• Et lige antal blinklygter bag på påhængskøretøjet. Blinklyg- terne skal blinke mellem 60 og 120 gange i minuttet med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys.

• Stoplygter, nummerpladelygte og havariblink som på lastbil.

• To godkendte, hvide reflekser foran på påhængskøretøjet.

• Et lige antal røde reflekser, der skal være trekantede og an- bragt med spidsen opad, bag på påhængskøretøjet.

• Godkendte, gule reflekser eller sidemarkeringslygter fordelt på hver side af påhængskøretøjet.

• Gul refleksplanke med rød kant bag på påhængskøretøj med til- ladt totalvægt - for sættvogn samlet akseltryk - over 3500 kg.

Lovbestemmelser i øvrigt om el-anlægget.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende det elektriske anlæg:

• Akkumulatoren skal være fastspændt og tildækket, så der ikke kan opstå kortslutning.

• El-anlægget skal være forsynet med sikringer for at imødegå brand ved eventuel kortslutning. Ved montering af elektrisk ekstraudstyr skal indskydes ekstra sikring.

Lovbestemmelser i øvrigt om påbudte lygter og reflekser.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende påbudte lygter og reflekser:

• To lygter med hvidt eller gulligt fjernlys, der kan belyse vejen mindst 100 m foran bilen, og som er tilsluttet en kon- trollampe på instrumentpanelet.

• To lygter med hvidt positionslys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m afstand foran bilen.

• Fjernlys, nærlys og positionslys kan være indbygget i samme lygtepar. Hvis fjernlys og nærlys i sådanne tilfælde er gul- ligt, kan også positionslyset være gulligt.

• To baglygter med rødt lys, der tydeligt kan ses i mindst 300 m afstand bag bilen.

• Hvis køretøjets bredde overstiger 2,10 m: To fremadrettede og to bagudrettede markeringslygter henholdsvis med hvidt og rødt lys, der tydeligt kan ses i 300 m afstand fra bilen.

• Eventuelle gule sidereflekser skal være godkendte og passende fordelt på bilens sider. Sidereflekser kan erstattes af gule sidemarkeringslygter, der tydeligt kan ses i mindst 300 m afstand uden at blænde.

• Bilen må i øvrigt kun være udstyret med påbudte og tilladte lygter og reflekser.

E:

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende påbudte lygter og reflekser på et påhængskøretøj:

• Baglygter og eventuelle markeringslygter som på lastbil.

• Sidereflekser kan erstattes af sidemarkeringslygter som på lastbil.

• Påhængskøretøjet må i øvrigt kun være udstyret med påbudte og tilladte lygter og reflekser.

Lovbestemmelser i øvrigt om tilladte lygter og reflekser.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse:

• De tilladte lygter og reflekser omfatter: Kørselslygter, tågeforlygter, tågebaglygter, baklygter, marke- ringslygter, afmærkningslygter, søgelygte og arbejdslygter, ekstra reflekser og sidemarkeringslygter, for hvilke der gælder særlige regler.

• Bus med totalvægt over 3,5 tons kan være forsynet med reklame- eller destinationsskilte over forruden.

E:

Eleven skal have kendskab til følgnde lovbestemmelse vedrørende påhængskøretøj:

• De tilladte lygter og reflekser omfatter: Tågebaglygter, baklygter, markeringslygter, søgelygte og ar- bejdslygter, ekstra reflekser og sidemarkeringslygter, for hvilke der gælder særlige regler.

1.4. Bærende dele.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner:

• Bilens bærende dele omfatter chassis, hjul (herunder dæk, fæl- ge og hjullejer) samt hjulophæng (herunder aksler, fjedre, støddæmpere) samt bogiekonstruktioner.

• Bilens vægt og belastning overføres til vejen gennem chassis- ramme, fjederkonsoller, fjederbolte, lasker, fjedre, aksel, hjul og dæk.

• Fjedersystemets funktion er at udjævne eller optage de kræfter, der opstår ved kørsel på ujævn vej, samt sikre hjulenes kontakt med vejbanen. Fjedersystemet skal ligeledes overføre de kræfter, der opstår ved igangsætning, bremsning og svingning.

• Affjedring med bladfjedre og luftaffjedring er de almindelig- ste fjedersystemer.

• Bladfjedrenes form kan være forskellig, men normalt består en bladfjeder af flere sammenholdte fjederlag af forskellig læng- de, og det øverste fjederlag er forsynet med et øje i hver en- de. Fjederen er fastgjort til chassisrammen fortil med en fje- derbolt i en fjederkonsol og bagtil bevægeligt fastholdt i glideled eller ved laskebolte, og laske i en fjederkonsol. Fjederen er desuden fastgjort til akslen med dragebånd.

• Luftaffjedringssystemer består i princippet af et antal luft- fjederbælge, fastgjort mellem chassisrammen og hjulakslen. Da luftbælgene kun kan optage lodrette kræfter er systemet sup- pleret med reaktionsarme, der skal optage de kræfter, der op- står ved igangsætning, bremsning og svingning. Fjederbælgene indeholder luft, og lufttrykket reguleres gennem ventiler alt efter bilens belastning.

• En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af to eller tre aksler for at forøge bilens lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan en eller to af akslerne løftes op fra vejen, hvilket kan være en fordel ved kørsel uden læs.

• Løftning af den ene aksel medfører forøget tryk på den anden aksel. Herved kan opnås bedre vejgreb ved kørsel i glat føre eller ved afhjælpning i situationer, hvor bilen er kørt fast. kørsel med løftet aksel nedsætter desuden sliddet på dæk og hjulophæng, men indebærer samtidig en risiko, fordi bilens køreegenskaber ændres.

• Ved kørsel med løftet aksel må det højst tilladte akseltryk på øvrige aksler ikke overskrides.

E:

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner vedrørende et påhængskøretøj:

• Påhængskøretøjets bærende dele omfatter chassis, hjul (herun- der dæk, fælge og hjullejer) samt hjulophæng (herunder aksler, fjedre, støddæmpere, bogiekonstruktioner, drejekrans, hoved- bolt og sættevognsskammel).

• Fjederstystemts funktion, bladfjedre og luftaffjedring som på lastbil.

• En bogie er et system, hvor en enkelt aksel er erstattet af to eller tre aksler for at forøge påhængskøretøjets lasteevne. I nogle bogiekonstruktioner kan akslerne være selvstyrende.

• Drejekransen muliggør forhjulenes drejning og overfører træk- kraften fra bilen til påhængskøretøjet. Drejekransen består af en indvindig og udvendig ring hvor- imellem er anbragt en kuglekrans.

• Hovedbolten er fastmonteret under sættevognens forreste del og overfører dreje- og trækkraften mellem bil og sættevogn.

• Sættevognsskamlen er fastgjort til bilens chassisramme og fastlåser hovedbolten ved hjælp af en låsemekanisme. Sætte- vognsskamlen kan være forskydelig i længderetningen.

Kontrol af bærende dele.

Eleverne skal kunne kontrollere, om følgende krav til de bærende dele er opfyldt:

• Dæk skal på alle hjul have mindst 1 mm dybde i slidbanens ho- vedmønster, dog 1,6 mm for køretøj med tilladt totalvægt på højst 3500 kg, være jævnt slidt og uden beskadigelser.

• Nav- og hjulmøtrikker skal være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende, såfremt de ligger uden for dækkets yderside.

• Chassisrammen må ikke være deformeret, revnet eller beskadiget i øvrigt.

• Væsentligt slør må ikke forekomme i fjederbolte og lasker, be- dømt ved om bolte centrerer i bolthuller.

• Luftfjederbælge skal være tætte, bedømt ved at utætheder vil kunne høres som en hvislen, og at bilen vil blive »skæv« ved større utætheder og luftforbruget unormalt stort, aflæst på manometer.

E:

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til de bærende dele på et påhængskøretøj er opfyldt:

• Dæk, nav- og hjulmøtrikker, chassisramme, slør i fjederbolte og lasker samt luftfjederbælge som på lastbil.

• Væsentligt slør må ikke forekomme i drejekransen, bedømt ved at bremse påhængskøretøjets bageste aksel eller aksler og fo- retage små rykkende bevægelser med bilen. Drejekransens mon- teringsbolte kontrolleres for fastspænding.

• Væsentligt slør må ikke forekomme mellem hovedbolt og sætte- vognsskammel, bedømt ved at foretage små rykkende bevægelser med bilen, når sættevognens aksel er bremset.

Lovbestemmelser i øvrigt om bærende dele.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• I hjulophænget som helhed eller i dets enkelte dele må der ik- ke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør.

• Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede.

• Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter fabrikantens forskrifter.

• Dæk skal have en bæreevne, som fremgår af dækmærkningen, og som mindst skal svare til bilens tilladte akseltryk. Dæk skal desuden være af en dimension og udformning, der svarer til fælgen.

• Dæk på samme aksel skal være af samme dimension og type. En- keltmonterede dæk på aksel med tilladt akseltryk over 8.000 kg skal dog være radialdæk.

• Køretøjet skal være affjedret på alle aksler.

E:

Eleven skal kunne angive indholdet af lovbestemmelser i øvrigt om bærende dele på påhængskøretøj som for lastbil.

Tegn på fejl i bærende dele.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende tegn på fejl i de bærende dele, udpege hvor fejlene kan opstå og angive deres mulige årsager:

• Ujævnt dækslid skyldes ofte forkerte styretøjsmål, at køre- tøjet ikke sporer, eller at akslen har forskubbet sig på fjed- rene. Ved påkørsel af kantsten eller lignende vil der kunne opstå skader på slidbane og karkasse, der ses som udbuling i dæksiden.

• Unormal dækform ved vejbanen, unormalt varmt dæk efter nogen tids kørsel eller tendens til, at køretøjet trækker til en af siderne tyder på ukorrekt dæktryk, som i længden kan øde- lægge dækket. Dæktrykket bør i så fald kontrolleres ved brug af dæktryksmåler.

• Olieudtræk på støddæmper tyder på defekter i støddæmper.

• Revner i malingen eller rust på chassisramme kan skyldes brud. Rustdannelser omkring bolte og nitter tyder på, at de har løsnet sig på grund af slid eller manglende vedligeholdel- se.

E:

Eleven skal kunne redegøre alment for tegn på fejl i de bærende dele på påhængskøretøj, udpege hvor fejlene kan opstå og angive deres mulig årsager som for lastbil.

1.5. Motor og transmission m.v.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner:

• En 4-takts motor fungerer i princippet på den måde, at et stempel i hver af motorens cylindere sættes i bevægelse, når en brændstofblanding antændes. Bevægelsen foregår i 4 takter: indsugningstakt, kompressionstakt, arbejdstakt og udstødnings- takt.

• Stemplernes bevægelse op og ned omsættes til en roterende be- vægelse af en krumtapaksel, og denne bevægelse føres videre, (transmitteres) gennem kobling, gear og differentiale til bi- lens drivende hjul.

• I en benzinmotor består brændstoffet af benzin, der sammen med luft suges gennem karburatoren og ind i cylinderne.

• I en dieselmotor suges luft og sprøjtes dieselolie under høj- tryk ind cylinderne hver for sig. Foran luftindsuget er ind- skudt et luftfilter, der skal tilbageholde urenheder i luf- ten. Foran pumpen til indsprøjtning af dieselolie er indskudt et brændstoffilter, der skal tilbageholde urenheder i olien. Disse filtre skal med mellemrum udskiftes.

• I en benzinmotor sker antændelsen af brændstoffet ved gnister fra tændrørene, der får strøm fra batteriet, når starten på- virkes og motoren går i gang.

• I en dieselmotor starter forbrændingen ved selvantændelse på grund af brændstofblandingens sammentrykning (kompression). Selvantændelsen kræver høj temperatur. Derfor må luften i cy- linderne ved start af motoren ofte opvarmes. Det sker i almin- delighed ved hjælp af et gløderør, der får strøm ved betje- ning af en kontakt på instrumentpanelet eller ved betjening af tændingsnøglen.

Eleven skal have kendskab til funktion af kobling og gearkasse i samme omfang som for køreuddannelsen til kategori B (undervisningsplanen afsnit 1.1.4. og 1.1.5.).

Eleven skal have kendskab til følgende forhold og funktioner vedrørende differentiale og differentialespærring:

• Differentialet består i princippet af en tandhjulsmekanisme, indskudt mellem akslerne til bilens drivende baghjul. Diffe- rentialet er forbundet med gearkassen gennem en kardanaksel og konstrueret således, at motorens trækkraft fordeles ligeligt til begge baghjul, samtidig med at baghjulene kan rotere med forskellig hastighed, hvilket er nødvendigt under svingning.

• Med en differentialespærre kan diffenrentialets virkning ophæ- ves, således at baghjulene kun kan rotere med samme hastig- hed. Herved modvirkes hjulspin, hvor baghjulene har forskel- lig vejgreb, f.eks. i glat eller fedtet føre.

• Differentialespærren kan kobles til og fra ved betjening af en kontakt på instrumentpanelet, enten når bilen er standset, el- ler under ligeudkørsel, hvor begge baghjul har ens vejgreb og roterer med samme hastighed.

Risiko ved betjeningsfejl.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende betjeningsfejl af betydning for driftssikkerheden:

• Startvanskeligheder ved kold dieselmotor uden brug eller ved for kortvarig brug af forvarmer.

• Risiko for ødelæggelse af kobling og transmission ved for langsom betjening af koblingen på koblingstidspunktet.

• Kørsel i forkert gear, der overbelaster motoren og udvikler unødig røg.

• Risiko for tilstopning i rør mellem olietank og dieselmotor ved forkert anvendt dieselolie efter årstiden.

• Kørsel i sving med tilkoblet differentialespærre medfører stor risiko for at ødelægge differentialet og ændrer køregenskaber- ne betydeligt.

Kontrol af motor og transmission m.v.

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og transmission er opfyldt:

• Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max- og min-mærker.

• Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger.

• Udstødningssystemet skal være tæt og have tilstrækkelig støj- dæmpende virkning, bedømt ved unormal udstødningslyd.

Eleven skal endvidere kunne redegøre for, at udluftning af brændstofsystemet kan være nødvendigt i følgende tilfælde.:

• Bilen er kørt tom for dieselolie.

• Motoren har stået stille i længere tid.

• Brændstofsystemet har været åbnet for rengøring eller udskift- ning af filtre.

• Brændstofsystemet har været defekt, så luft er trængt ind.

Tegn på fejl i motor og transmission m.v.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende tegn på fejl i motor og transmission, udpege hvor fejlene kan opstå og angive deres mulige årsager:

• Unødig røg fra motorens udstødning kan tyde på fejl ved brænd- stofdyser eller brændstofpumpe.

• Slidt motor, der røber sig ved udstødningsrøgens synlighed.

• Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i lyddæm- per.

• Motorspeedning, uden at hastighed øges, tyder på fejl i kob- ling.

• Vanskeligt gearskifte med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling eller fejlbetjening.

Energi- og miljørigtig kørsel

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende forhold:

• For at undgå luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid. Motoren bør først startes, umiddel- bart før man skal køre, eller den korte tid forinden, som er nødvendig for at opnå tilstrækkeligt arbejdstryk i bremsesyste- met.

• Køremåden har stor betydning for energiforbruget. Høje hastig- heder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, f.eks. i forbindelse med overhalinger og kraftige opbremsninger medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik kan give 5-10 % besparelse af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25 % besparelse.

• Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og stadige hastighedsændringer.

• Under landevejskørsel op og ned ad bakker bør man dog så vidt muligt holde et nogenlunde konstant tryk på gaspedalen, således at hastigheden falder op ad bakke og stiger ned ad bakke, med- mindre man kører i kø og derved hindrer en jævn og glidende af- vikling af den øvrige færdsel.

• Under fremkørsel mod signalregulerede kryds bør man i god af- stand forudse, om standsning for gult eller rødt bliver nødven- digt, og i så fald koble ud og lade bilen rulle frem det sidste stykke mod krydset, frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter motorbremse og endelig bruge bremsepedalen til sidst.

Lovbestemmelser iøvrigt om miljørigtig kørsel

Eleven skal kunne afgive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Bilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt el- ler udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang.

• Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyg- gelse, og hvis kørslen er nødvendig skal føreren køre på en så- dan måd, at andre forstyrres mindst muligt.

• Eventuelle forbud mod tomgangskørsel.

1.6. Karosseri og opbygning.

E:

Afsnit 1.6. om karrosseri og opbygning med delmålene i samtlige underafsnit indgår også i den supplerende uddannelse til bil med stort påhængskøretøj, bortset fra delmålene om udgange i busser og om læssekraner.

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

• Karrosseriet omfatter tag, sider, døre, motorhjelm og skærme samt vognbund med varelad eller varekasse.

• Opbygningen omfatter alt, hvad der er anbragt eller monteret ovenpå chassisrammen.

• Nogle køretøjer har ingen egentlig chassisramme. I stedet for er karrosseriet gjort selvbærende ved at presse stålpladerne ud i en særlig facon og svejse dem sammen. Et selvbærende karrosseri kan kun have begrænset opbygning.

Lovbestemmelser om karrosseri og opbygning.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Karrosseri og lad skal være solidt fastgjort til køretøjets bærende dele, og opbygningen skal være solidt fastgjort til kø- retøjet.

• Karrosseri og opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til fare for andre trafikanter.

• Køretøjets hjul skal være således afskærmet, eventuelt ved karrosseriets udformning, at andre trafikanter er beskyttet mod stænk.

• Lastbiler og påhængsvogne skal bagpå være forsynet med en bag- kofanger, der forhindrer bagfra kommende at køre ind under lastbilen. I vogntog bestående af lastbil og påhængsvogn med stiv trækstang (kærre) skal bilen ikke være forsynet med af- skærminign bagtil mod underkøring.

• En bus skal i hver side være forsynet med et antal udgange svarende til det tilladte antal passagerer, og således at der er sikkerhed for, at passagererne i tilfælde af uheld kan kom- me ud af bussen.

• Udgange kan være Den normale udgang, hvor eventuel dørautomatik skal kunne sæt- tes ud af funktion. Adgangen til døren må ikke være spærret af klapsæde eller lignende. Nødudgangsvinduer, der skal være tydeligt afmærkede ind- og udvendigt som »nødudgang« med anvisning på, hvordan vinduet åbnes eller knuses. Er vinduerne beregnet til at knuses, skal der være anbragt en hammer ved hvert vindue. Taglem. Er taglemmen beregnet som nødudgang, skal den være ty- deligt afmærket ind- og udvendigt som »nødudgang«. Nødudgangsdør, der skal være tydeligt afmærket ind- og ud- vendigt som »nødudgang« med anvisning på, hvordan døren benyt- tes. Det indvendige dørhåndtag skal være beskyttet af en bøjle.

• Der skal endvidere være udgang i bussens bagside. Denne udgang kan erstattes af en taglem, såfremt der er udgang i begge sider af bussen så tæt ved bagsiden som muligt.

Almindeligt forekommende opbygninger.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende typer opbygninger, deres fastgørelse og betjening.

• Fast lad er permanent fastgjort med bolte til chassisrammen eller en hjælperamme, der fordeler belastningen på chassisram- men. Bolte skal være fastspændt og chassis- eller hjælperamme skal være uden revner eller brud.

• Tippelad er et lad, der ved hjælp af et hydraulisk løftesystem kan tippes bagud eller til siderne. Løftesystemet skal være solidt indbygget i chassisrammen og således indret- tet, at tipningen automatisk ophører, når laddet er i øverste stilling. Laddet skal understøttes med stænger eller lignende i enhver stilling, når man arbejder under det. Under kørsel skal tippelad fastholdes i transportstilling med låse.

• Container er et lastrum, som med eller uden last er beregnet til at blive læsset af eller på køretøjet. Opbygning til container omfatter containerlåse i chassis- eller hjælperammen, således at containeren kan være sikkert fastlåst i hver hjørne under kørsel.

• Veksellad (sættelad eller skiftelad) er ladtyper, beregnet til på- og aflæsning enten ved hjælp af en hejseanordning eller ved at køre lastbilen ind under ladet, som skal være hævet på støt- teben i passende højde. Opbygning til kørsel med veksellad omfatter anordninger, der kan fastholde vekselladet sikkert på lastbilen.

• Tanke kan være fast anbragt på køretøjet eller aftagelige. Tanke med et rumfang på 4 (m3) eller derover skal være fast- gjort til chassis- eller hjælperamme, svarende til fast lad. Mindre tanke kan være aftagelige, men skal have påsvejsede konsoller, der under kørsel kan fastlåses til chassis- eller hjælperamme.

• Læssebagsmæk er en løftbar platform til brug ved på- og aflæs- ning. Læssebagsmæk må under kørsel ikke udnyttes som forlæn- get lad, men skal være slået op og sat i korrekt transport- stilling efter fabrikantens anvisning.

• Læssekran er et hjælpeværktøj til af- og pålæsning. Lastbil- monteret læssekran skal være solidt fastmonteret til bilen, normalt mellem førerhus og lad eller bag laddet. Under kørsel skal læssekran være sat i korrekt, sikret transportstilling efter fabrikantens anvisning. Køretøjer med bogiekonstruktion og bagmonteret læssekran må under kørsel på vej ikke have løftet bagaksel.

• Der kræves særlig uddannelse og certifakat for at betjene større læssekraner.

Risikoforhold ved opbygninger.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende risikoforhold:

• Container eller tank på bilen eller påhængskøretøjet bevirker, at tyngdepunktet hæves, hvorved køreegenskaberne ændres med øget risiko for væltning i sving. Under kraftig bremsning kan lasten forskubbes fremad med risiko for ustabil bremsning.

• Læssekran monteret bag laddet forskyder bilens tyngdepunkt bagud, hvilket især under kørsel uden læs bevirker, at bilen bliver mindre retningsstabil og får tendens til overstyring.

Transport af farligt gods.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Førere af tankvogne, der indeholder farligt gods i større mængder, skal medbringe bevis for gennemført uddannelse i for- holdsregler ved uheld.

• Køretøjer til transport af farligt gods i tanke skal godkendes specielt af Statens Bilinspektion og Statens Brandinspektion.

1.7. Indre indretning; udsyn og særligt udstyr.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Forruden skal kunne holdes ren med automatisk virkende viskere og vasker.

• Forruden og de forreste sideruder i en bus skal kunne holdes fri for dug, fx. med varmluftblæser eller ved at bestå af ter- moruder.

• Der må ikke i førerens synsfelt være anbragt genstande, der nedsætter udsynet unødigt.

• Bilen skal være forsynet md et udvendigt førerspejl i hver

• Lastbiler under 6.000 kg totalvægt skal udvendigt i højre side 200 (cm2), hvis det er konvekst (buet), og mindst 300 (cm2), hvis det er plant.

• Lastbiler under 6.000 kg totalvægt skal udvendigt i højre side desuden være forsynet med et vidvinkelspejl, - medmindre det udvendige førerspejl er konvekst.

• Lastbiler på 6.000 kg totalvægt og derover skal udvendigt i højre side ud over førerspejlet desuden være forsynet med et vidvinkelspejl og et nærzonespejl. Nærzonespejlet skal placeres mindst 2 m over vejbanen.

• I en bus, indrettet til at befordre 20 personer eller flere, skal udvendigt spejl i højre side kunne holdes fri for dug ved opvarmning.

• Bilen skal være forsynet med hastighedsmåler (speedometer), der normalt er kombineret med fartskriver.

• En bus skal være forsynet med mindst een godkendt ildslukker, anbragt i nærheden af førerens plads.

• I en bus skal føreren kunne overvåge samtlige automatiske dø- re, ved spejle og signaler.

Eleven skal kunne kontrollere de udvendige spejles korrekte indstilling.

E.

1.8. Tilkoblingsanordninger.

Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:

• Påhængsvognskobling består af en koblingsdel på bilen, fast- boltet til chassisrammens træktravers, og en eventuelt forsky- delig kobelingsdel på påhængsvognen, fastgjort til påhængsvog- nens træktriangel.

• Bilens koblingsdel består af koblingstragt, koblingshus, kob- lingsbolt og automatisk låsemekanisme.

• Påhængsvognens koblingsdel består af et trækøje med bøsning.

• Sættevognskobling overfører dreje- og trækkraften mellem bil og sættevogn og består af en eventuel forskydelig koblingsdel på bilen, fastboltet oven på chassisrammen, og en koblingsdel på sættevognen, fastgjort under sættevognens forreste del.

• Bilens koblingsdel, sættevognsskamlen består af følgende ho- veddele: Koblingsfod, trykplade (lejret til koblingsfoden) og automa- tisk låsemekanisme.

• Sættevognens koblingsdel benævnes hovedbolt.

• Kuglekobling består af en koblingsdel fastgjort til bilens bæ- rende dele, og en koblingsdel på påhængsvognen fastgjort til trækstangen.

• Bilens koblingsdel er udformet som en kugle.

• Påhængsvognens koblingsdel er udformet som en kugleskål med låseanordning.

Kontrol af tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til tilkoblings-

anordninger er opfyldt:

• Væsentligt slør må ikke forekomme mellem bilens koblingsdel og påhængskøretøjets koblingsdel, bedømt ved at afbremse påhængs- køretøjet og foretage små rykkende bevægelser med bilen.

Lovbestemmelser i øvrigt om tilkoblingsanordninger

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Tilkoblingsanordning skal være solidt fastgjort til køretøjets bærende dele. Boltforbindelser skal være sikret mod adskillelse.

• Tilkoblingsanordning skal være forsynet med mekanisk sikring, der hindrer, at koblingen utilsigtet kan udløses.

• Koblingsdelen på bilen og koblingsdelen på påhængskøretøjet skal være beregnet til indbyrdes sammenkobling.

• De sammenkoblede koblingsdele skal have tilstrækkelig indbyr- des bevægelighed.

• En forskydelig sættevognsskammel skal kunne fastlåses i de enkelte stillinger.

Tegn på fejl ved tilkoblingsanordning.

Eleven skal kunne redegøre alment for følgende tegn på fejl ved tilkoblingsanordninger, udpege hvor fejlene kan opstå og angive deres mulige årsager:

• Mærkbare stød under kørsel i forbindlse med acceleration el- ler bremsning er tegn på væsentligt slør i koblingsdele eller ledforbindelser.

• Når påhængskøretøjet ikke følger bilens spor under kørsel ligeud, kan det være tegn på deformeret træktriangel eller trækstang.

Lovbestemmelser om sammenkobling.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Til en bil må kobles eet påhængskøretøj, såfremt bilen er regi- streret til dette.

• En bil må sammenkobles med et ikke-registreringspligtigt på- hængskøretøj, såfremt bilen er godkendt med tilkoblingsanordning.

• En bil kan være registreret til at måtte sammenkobles med et registreringspligtigt påhængskøretøj enten i fast kombination, i variabel kombination eller synsfri sammenkobling.

• Fast kombination vil sige, at bilen er registreret til at trække eet bestemt påhængskøretøj. Påhængskøretøjets regi- streringsnummer skal da være anført på bilens registrerings- attest. Forud for registreringen skal bilen og påhængskøretø- jet være synet hver for sig og i kombination med hinanden hos Statens bilinspektion.

• Variabel kombination vil sige, at bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer, hvilket da skal være anført på bilens registreringsattest. Der skal desuden udste- des en koblingsattest, hvoraf det kan ses, hvilke påhængskøre- tøjer bilen må trække. Koblingsattesten eller kopi af denne skal medbringes under kørsel. Forud for registreringen skal bilen og de pågældende påhængskøretøjer være synet hos Statens Bilinspektion, jf. re- gistreringsbekendtgørelsens § 25.

• Synsfri sammenkobling vil sige, at bil og påhængskøretøj kan sammenkobles uden forudgående samlet syn hos Statens Bilin- spektion. Bilen og påhængskøretøjet skal dog hver for sig være synet og registreret til synsfri sammenkobling. På grundlag af registreringsattesterne (eventuelle koblingsattester) og praktisk afprøvning før kørslen kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj passer sammen.

Lovbestemmelser om påskrifter på køretøjer til synsfri sammenkobling.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Lastbil med forskydelig sættevognsskammel skal være forsynet med påskrift eller skilt, der angiver bilens tilladte skammel- belastning. Påskriften eller skiltet skal være anbragt således, at en pil angiver, hvor centerlinien for hovedbolten i sættevognsskam- len skal være ved maximal belastning af sættevognen.

• Sættevogn skal være forsynet med påskrift eller skilt, der an- giver dens tilladte last, tilladte hovedbolttryk og tilladte samlede akseltryk.

• Lastbil med påhængsvogn skal i nærheden af påhængsvognkoblin- gen være forsynet med påskrift eller skilt, der angiver på- hængsvognens største totalvægt og bilens koblingslængde. Ved koblingslængde forstås afstanden fra bilens forreste punkt til koblingsanordningens centerlinie.

• Påhængsvogn med totalvægt over 3.500 kg skal på trækstangen være forsynet med påskrift eller skilt, der angiver dens kob- lingslængde. Såfremt trækstanden er forskydelig, skal påskrif- ten eller skiltet tillige være forsynet med en pil, der viser trækstangens stilling ved den angivne koblingslængde. Ved på- hængskøretøjets koblingslængde forstås afstanden fra påhængskø- retøjets bageste punkt til tilkoblingsanordningens centerlinie.

Lovbestemmelser om påskrifter på sættevognstog.

• Sættevognstog i fast kombination skal på hver side være for- synet med påskrift, der angiver tilladt last og tilladt total- vægt for vogntoget.

Lovbestemmelser om påhængsskilt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• En lastbil, der trækker et registreringspligtigt påhængskøre- tøj, skal være forsynet med påhængsskilt.

• Påhængsskiltet skal være anbragt på bilens højre side, så det tydeligt kan ses skråt bagfra. Skiltet skal endvidere være an- bragt højst 2,25 m bag bilens forreste punkt, dog ikke længere bagude end laddets eller varekassens forkant.

• Påhængsskiltet skal være hvidt med rød kant og med teksten »PÅHÆNG« lodret i røde bogstaver, og påhængsskiltet skal være 40 cm højt og 10 cm bredt.

• Påhængsskiltet kan være fast monteret, også når påhængskøretø- jet ikke er tilkoblet.

Sammenkobling.

Eleven skal på grundlag af registrerings- og/eller koblingsattester og køretøjspåskrifter kunne kontrollere lovlighedern af følgende sammenkoblinger:

• Fast kombination, hvor bil og påhængskøretøj er synet og god- kendt sammen.

• Variabel kombination, hvor bilen er registreret til at trække flere bestemte påhængskøretøjer.

• Synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj.

Eleven skal kunne redegøre alment for, hvorledes sammenkobling af bil og sættevogn foretages, herunder for betydningen af følgende:

• Sættevognsskammel og hovedbolt skal bringes i indgreb således, at låsen kan sikres i låst stilling.

Eleven skal beherske følgende færdigheder ved sammenkobling:

• Efterse at parkeringsbremsen på påhængsvognen er aktiveret.

• Løsne en eventuel bremsning af forakslen på påhængsvognen.

• Bakke lastbilen til påhængsvognen og ved almindelig påhængs- vognskobling anbringe trækøjet i koblingen og efterse, at sam- menkoblingen er låst eventuelt bedømt ved, at en kontrolstift er på plads.

• Ved kuglekobling anbringe denne om kuglen og efterse, at sam- menkoblingen er låst.

• Tilkoble slangeforbindelser

• Tilslutte elstik.

• Efterse at alle lygter kan lyse.

• Eventuelt indstille påhængsvognens bremsekraft.

• Frigøre parkeringsbremsen på påhængsvogn.

Eleven skal endvidere beherske følgende færdigheder ved frakobling:

• Aktivere parkeringsbremsen på lastbilen.

• Aktivere parkeringsbremsen på påhængsvognen.

• Adskille slangeforbindelser.

• Aftage elstik.

• Åbne koblingsdelen på lastbilen.

• Løsne parkeringsbremsen på lastbilen og køre frem.

1. INDLEDENDE ØVELSER PÅ VEJ.

E:

Afsnit 2. om indledende øvelser på vej med delmålene i samtlige underafsnit indgår også i den supplerende uddannelse til bil med stort påhængskøretøj.

Formålet med undervisningen i de indledende øvelser er at give eleven færdighed i grundlæggende beherskelse af bilen eller vogntoget ved lave hastigheder og herunder gøre eleven bekendt med bilens eller vogntogets længde og bredde og dens særlige fart- og styreegenskaber.

Øvelserne kan med fordel henlægges til en lukket øvelsesplads eller en del af et køreteknisk anlæg, men må ellers gennemføres på et passende roligt sted, f.eks. et industrikvarter uden for normal arbejdstid eller en ubenyttet parkeringsplads.

De enekelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende udvidede øvelser på vej hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler.

Hver enkelt manøvres præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov.

2.1. Forberedelse til kørsel.

Hovedmål.

Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets betegnelser og placering.

Delmål.

Eleven skal før kørslen efterse, om følgende sikkerhedskrav er opfyldt:

• Ruder, spejle, lygteglas og reflekser skal være hele og rene.

• Alle lygter samt horn skal virke forskriftsmæssigt.

• Dæk må ikke have synlige beskadigelser eller lufttab.

• Last skal være hensigtsmæssigt placeret og fastgjort og even- tuel presenning forsvarligt bundet.

• Ved trykluftmekaniske og tryklufthydrauliskebremser skal an- lægget have det nødvendige arbejdstryk, og bremsepedalen skal kunne trædes ned til fast stop.

• Ved hydrauliske bremser med trykluftforstærkning skal anlægget have det nødvendige arbejdstryk, og bremsepedalen må højst kunne trædes halvvejs ned mod bunden.

• Ved hydrauliske bremser i øvrigt må bremsepedalen højst kunne trædes halvvejs ned mod bunden, og bremsemodstanden skal fø- les fast.

• Parkeringsbremsen skal let kunne spændes og løsnes.

• Rattet skal kunne betjenes let, og ratsløret skal ligge inden for de tilladte grænser.

• Alle kontrollamper skal kunne lyse, når strømmen tilsluttes ved betjening af tændingsnøglen. Alle kontrollamper med advar- selslys skal være slukket før kørsel.

E:

• Sammenkoblingen med påhængskøretøj skal være sikret.

Eleven skal beherske følgende færdigheder:

• Indstille førersædet for at opnå hensigtsmæssig kørestilling.

• Indstille spejle, så det bedst mulige udsyn opnås, og herunder være opmærksom på blinde vinkler, også de blinde vinkler som selve spejlene danner.

• Spænde og frigøre sig for eventuelt monteret sikkerhedssele.

2.2. Igangsætning og standsning ved kørebanekant

Hovedmål.

Eleven skal lære blød igangsætning og standsning efter omhyggelig orientering, bl.a. under hensyn til de blinde vinkler og den manglende mulighed for direkte orientering ved hoveddrejning bagud og langs bilens eller vogntogets højre side.

Eleven skal endvidere lære at standse eller parkere ved forlæns indkørsel til kørebanekant i højre side og herunder opnå sikker bedømmelse af bilens eller vogntogets bredde, hjulenes placering og bilens eller vogntogets længderetning i forhold til kørebanekanten.

Delmål.

Orienterings-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved igangsætning og parkering:

• Se fremad, til siderne og bagud efter færdsel eller andre hin- dringer.

• Orientere sig bagud og langs bilens eller vogntogets højre side alene ved hjælp af spejle.

• Kontrollere blinde vinkler i det omfang, det er muligt.

• Bedømme bagfra kommendes hastighed, afstand og hensigt.

• Bedømme egen accelerationsevne i forhold til bagfra kommendes hastighed.

Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved igangsætning og parkering:

• Starte motoren korrekt.

• Tænde nærlys eller eventuelt monteret kørelys.

• Sætte i gear, give tegn med blinklys og slække håndbremse.

• Sætte blødt igang, køre et stykke ligeud og ophøre med tegn- givning.

• Bremse blødt op til standsning og/eller give tegn til forlæns parkering ved kørebanekant eller anden markering.

• Parkere ved kørebanekant, først med rigelig og senere med be- grænset manøvreplads, og således at de højre hjul er så tæt som muligt ved kørebanekanten og står parallelt med denne.

• Ophøre med tegngivning, sætte i frigear, standse motor og trække håndbremse.

• Slukke lyset.

2.3. Højresving om hjørner.

Hovedmål.

Eleven skal lære forlæns og baglæns højresving med jævn hastighed om hjørner efter omhyggelig orientering.

Eleven skal opnå sikker færdighed i korrekt placering før og und-

der svingningen, orientering i spejle, korrekt ratbetjening og sikker fornemmlse for hjulenes placering.

Såfremt det er hensigtsmæssigt for en bekvem afvikling af øvelsen, kan venstresving indgå.

Delmål.

Orienterings-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved højrsving:

• Se fremad, til siderne og bagud efter færdsel eller andre hin- dringer.

• Orientere sig bagud og langs bilens eller vogntogets sider a- lene ved hjælp af spejle, og herunder skifte mellem flere spejle.

• Kontrollere blinde vinkler i det omfang , der er muligt.

Manøvre-færdigheder:

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved forlæns højresving:

• Accelerere op til ca. 20 km/t med skift til passende gear.

• Holde målrettet kurs og jævn hastighed frem mod hjørnet eller sidevejen.

• Give tegn til højresving i passende afstand.

• Køre så tæt på kørebanekant eller kantsten som muligt for bl.a. at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af bilen eller vogntoget.

• Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel.

• Påbegynde højresvinget, hvis der er fri bane, men ved senere ratdrejning end i almindelig bil.

• Udføre højrsvinget enten ved at blive ved kørebanekanten og trække ud mod midten af den kørebne, der svinges ind på, - eller ved før hjørnet at trække til venstre, så højre baghjul kan holdes 20-30 cm fra kanten af den kørebane, der svinges ind på.

Eleven skal beheske følgende manøvre-færdigheder ved baglæns højresving på steder, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt:

• Give tegn til højresving i passende afstand.

• Køre så tæt på kørebanekant eller kantsten som muligt for bl.a. at hindre cyklister og knallertkørere i at køre frem på højre side af bilen eller vogntoget.

• Overholde eventuel vigepligt for krydsende færdsel.

• Begynde ratdrejning, hvis der er fri bane, når baghjulene er ud for hjørnets eller hjørnerundingens begyndelse.

• Udføre højresvinget ved at lade højre baghjul følge kørebane- kant eller kantsten så tæt som muligt.

• Begynde opretning ved modsat ratdrejning lige før hjørnets el- ler hjørnerundingens afslutning, så bilen eller vogntoget hol- der retlinet kurs langs kørebanekanten på den vej, der svin- ges ind på.

2.4. Baglæns kørsel med målbremsning.

Hovedmål.

Eleven skal lære at holde retlinet kurs under baglæns kørsel ligeud og ved grundig orientering i spejle alene.

Eleven skal endvidere ved målbremsning opnå sikker fornemmelse for bilens eller vogntogets længde.

Delmål.

Orienterings-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder ved baglæns kørsel med målbremsning:

• Se bagud og langs bilens eller vogntogets sider efter færdsel eller andre hindringer alene ved hjælp af spejle og herunder skifte mellem flere spejle.

• Kontrollere blinde vinkler i det omfang, der er muligt.

• Bedømme passende afstand til markeret mål for påbegyndelse af bremsning.

• Sikkert bedømme placering af bilens eller vogntogets bagsmæk (eller eventuel anden bagest udragende del) i forhold til markeret mål.

Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved baglæns kørsel med målbremsning på steder, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt:

• Holde retlinet kurs 20-30 m under baglæns kørsel.

• Påbegynd bremsning med passende styrke og i passende afstand fra markeret mål og derpå standse med bagsmækken (eller bageste udragende del i øvrigt) ved det markerede mål.

1. KØRETØJERS MANØVRE-EGENSKABER

1. TRAFIKANTADFÆRD

1. VEJFORHOLD

Formålet med undervisningen er at give eleven lejlighed til repetition i fornødent omfang af delmålene i hovedafsnittene om køretøjers manøvre-egenskaber, trafikantadfærd og vejforhold for køreuddannelsen til kategori B.

Eleven skal således have genopfrisket kendskabet til de forskellige køretøjers manøvre-egenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende ens egen og andre trafikanters adfærd, lovbestemmelserne om bilisters køreevne og helbred og om at vise særligt hensyn til andre trafikanter samt risikoforhold ved vejene med henblik på at kunne opfatte og bedømme faremomenter i færdslen og reagere hensigtsmæssigt over for dem.

1. GRUNDREGLER FOR KØRSEL MED STORE KØRETØJER OG VOGNTOG.

Herunder dimensioner, vægt og belæsning:

E:

Afsnit 6. om grundregler for kørsel med store køretøjer og vogntog med delmålene i samtlige underafsnit indgår også i den supplerende uddannelse til bil med stort påhængskøretøj.

Formålet med undervisningen er at gøre eleven bekendt med nogle generelle lovbestemmelser for kørsel med store køretøjer eller vogntog som supplement til de bestemmelser, der gælder for almindelig bilkørsel (kategori B).

Eleven skal endvidere gøres bekendt med lovbestemmelserne for store køretøjers og vogntogs dimensioner, vægt og belæsning, anbringelse af personer og gods samt for afmærkning af gods.

6.1. Anvisninger for færdslen.

Hovedmål.

Eleven skal lære, hvor lovbestemmelserne for kørsel med store køretøjer gælder, og at man i øvrigt skal rette sig efter vejafmærkningen i form af færdselstavler m.v. samt politiets anvisninger.

Delmål.

6.1.1. Færdselslovens gyldighed.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Færdselsreglerne og andre lovbestemmelser om store køretøjer og vogntog og kørsel med dem gælder på alle gader og veje, cykelstier og fortove, pladser, broer og tunneller, pasager, stier og ligende steder, hvor der er almindelig færdsel, hvad enten disse steder er offentlige eller private.

• Biler må normalt kun køre på den del af vejen, der er be- stemt for motorkørende, d.v.s. kørebanen.

• Trafikministeren kan i tøbrudsperioder eller under lignende særlige forhold midlertidigt forbyde færdsel med tunge køre- tøjer, herunder lastbiler med akseltryk over 5 t, bortset fra bestemte vejstrækninger. Meddelelser herom gives i Danmarks Radio og i dagspressen.

• Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun ske med politiets tilladelse.

6.1.2. Anvisninger for kørslen.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:

• »Last- og varemotorkøretøjer forbudt« (C 23).

• »Totalvægt« (C 31).

• »Totalvægt af vogntog« (C 32).

• »Akseltryk« (C 35).

• »Bogietryk« (C 36).

• »Vognbredde« (C 41).

• »Vognhøjde« (C 42).

• »Vognlængde« (C 43).

• »Elektrificeret bane« (UA 73) advarer om maksimal vognhøjde under højspændingsledning ved jernbaneoverkørsel.

• »Anbefalet rute for særlige køretøjer« (E 22).

• »Undertavler« (U 4) der angiver, at hovedtavlen kun gælder lastmotorvogne.

6.2. Køretøjers bredde, længde, højde og vægt.

Hovedmål.

Eleven skal lære lovbestemmelserne for bilers og påhængskøretøjers største bredde, længde, højde og vægt samt kravene om særlig forsigtighed ved kørsel med stort læs.

Delmål.

6.2.1. Køretøjers bredde.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, bortset fra kølevogne med kølekasser, der har svære sidevægge. Bredden måles over de dele, der rækker længst ud til hver si- de, bortset fra udvendige spejle og sideblinklygter.

• Ved kørsel med et bredt køretøj eller læs på en smal vej skal man være særlig opmærksom på anden fædsel, holde så langt til højre som muligt og om nødvendigt standse, så andre kan komme forbi.

E:

• Et påhængskøretøjs bredde må højst overstige den trækkende bils bredde med 10 cm i hver side. For campingvogn gælder den- ne bestemmelse dog kun, hvis campingvognen er bredere end 2,1 m.

• Ved kørsel med et påhængsredskab, der er bredere end 2,55 m og lavere end 1 m på den del, der er nærmest vejens midte, skal denne del afmærkes tydeligt op til 1 m's højde.

6.2.2. Køretøjers længde.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• En bil må med eller uden læs ikke være længere end 12 m. Længden måles over de dele, der rækker længst fremad og bagud.

• Ved kørsel med et læs, der rækker mere end 2 m ud over bilens forreste del, skal føreren ledsages af en hjælper, der kan stå ud af bilen og ved vejkryds, jernbaneoverkørsler og lignende vanskelige steder vejlede føreren og advare andre trafikanter.

E:

• Et vogntog bestående af en bil med sættevogn må med eller uden læs ikke være længere end 16,5 m, for ledbus dog 18 m.

• Et vogntog bestående af en bil med påhængsvogn eller påhængs- redskab må med eller uden læs ikke være længere end 18,5 m.

• Afstanden mellem en trækkende bils bagkant og forkant af lad eller opbygning på påhængsvogn eller registreringspligtigt på- hængsredskab må højst være 2 m.

6.2.3. Køretøjers højde.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• En bil eller et påhængskøretøj må med eller uden læs ikke væ- re højere end 4 m. Højden måles lodret fra kørebanen til den del, der rækker højst op.

• Uanset højden skal føreren sikre sig, at kørsel under broer, ledninger og lignende kan ske uden fare eller ulempe.

6.2.4. Køretøjers vægt.

Eleven skal kunne angive betydningen af følgende udtryk:

• Køretøjets akseltryk eller bogietryk er det tryk der overføres til vejen fra hjulene på en af akslerne henholdsvis bogien.

• Køretøjets tilladte totalvægt er den ved registreringen størst tilladte vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• En bils akseltryk må ikke overstige, hvad der er anført i re- gistreringsattesten og i øvrigt højst være 10 t.

E:

• For et sættevogn må det samlede akseltryk ikke overstige 24 tons dog højst 1,5 gange den trækkende bils tilladte totalvægt.

• enkeltmonterede dæk på en aksel med tilladt akseltryk over 8 tons skal være radialdæk.

• En bil og en påhængsvogn må med eller uden læs ikke have større totalvægt edn summen af de akseltryk, der er tilladt for køretøjet.

• Last- og varebiler samt påhængskøretøjer skal være forsynet med en påskrift, der angiver størst tilladte totalvægt (T) og størst tilladte last (L). Til lasten medregnes vægt af fører, passagerer, brændstof, olie, vand og værktøj.

• En bus skal være forsynet med en påskrift, der angiver størst tilladte totalvægt (T), størst tilladte last (L), tilladt pas- sagerantal fordelt på siddepladser og ståpladser samt størst tilladte bagagevægt.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Bilens totalvægt må dog ikke overstige følgende grænser: Bil med 2 aksler: 18 tons. Bil med 3 aksler: 24 tons. Bil med 4 eller flere aksler: 29,5 tons eller såfremt begge foraksler er styrende og afstanden mellem forreste og bageste aksel er 5 m eller mere: 32 tons.

E:

• Påhængsvogn eller påhængsredskab med 3 eller flere aksler: 24 tons dog højst 1,5 gange den trækkende bils tilladte totalvægt.

• Vogntog: 48 tons.

6.2.5. Dispensationer.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Politiet kan give tilladelse til overskridelse af grænserne for køretøjers største bredde, længde, højde og vægt, hvis en godstransport vanskeligt kan gennemføres på anden måde.

• Politiets skriftlige tilladelse skal medbringes under kørslen.

6.3. Personer og gods.

Hovedmål.

Eleven skal lære lovbestemmelserne for anbringelse af personer eller gods og for afmærkning af gods.

Delmål.

6.3.1. Personer og gods.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Personer og gods skal være anbragt, så føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.

• Der må ikke være så mange personer i køretøjet, og de må ikke være anbragt således, at det er farligt for dem selv eller an- dre.

• Gods må ikke dække blinklys, lygter og mummerplade, ikke støje unødigt, danne røg eller støv i forstyrrende omfang, ikke slæ- be eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hin- dring eller fare for færdslen.

• Dyr skal transporteres således, at de ikke udsættes for unødig lidelse. De skal have tilstrækkelig plads og fornøden ventila- tion samt beskyttelse mod blæst, kulde, nedbør og sol. For transport af større dyr gælder særlige bestemmelser om køretø- jets indretning, og køretøjet skal godkendes af Statens Bilin- spektion.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle retningslinier for sikker anbringelse og transport af gods:

• Ved læsning af forskelligt gods er hovedreglen, at det tun- geste placeres nederst på ladet og så tæt som muligt til la- dets midterlinie. Endvidere skal godset læsses op ad bilens eller påhængskøretø- jets forsmæk, medmindre det medfører for stort forakseltryk. I så fald placeres godset lige foran bagaskslen, midt på ladet og sikres ved afstivning frem til forsmækken.

• Af hensyn til forsvarlig læsning må føreren være opmærksom på godsets vægt, robusthed og foranderlighed over for temperatur- svingninger samt emballagens styrke og bestandighed over for fugt.

• På et glat eller fugtigt lad bør f.eks. lægges strøer af træ for at modvirke, at godset skrider under kørslen eller påvir- kes af fugt.

• Farligt gods og giftstoffer skal afmærkes efter internationale forskrifter og stuves efter særlige regler.

• Køretøjer på lad skal sikres ved, at parkeringsbremsen er trukket, ratlåsen låst og køretøjet sat i laveste gear (bort- set fra dieselkøretøjer). Endvidere sikres køretøjets hjul med klodser eller kiler og surring.

• Tromler, tønder og lignende rullende gods læsses så vidt mu- ligt stående på højkant og sikres ellers mod rulning med klod- ser eller kiler samt surring. Afstivning er nødvendig, hvis for-, side- og bagsmæk ikke kan modstå tryk fra godset ved forskubning under kørslen.

• Stykgods skal normalt sikres mod forskubning med f.eks. kroge eller gjorde og ved udfyldning af mellemrum med bølgepap, tæp- per eller lignende. Højt pallegods bør læsses, så det hælder lidt indad mod ladmidten fra begge sider.

• Binding af læs med surringsreb skal foretages med korrekte stik om bindekroge.

• Sten, grus og andet løst materiale skal sikres mod at falde af under kørslen. Hvis materialet støver eller på anden måde forurener, skal det dækkes med presenning.

• Presenninger kan ikke i sig selv anvendes til sikring eller surring, men bruges alene til at beskytte godset mod vind og vejr. Tildækning med presenning og binding skal foretages, så vinden hindres i at puste presenningen op, løsne den og få den til at blafre til fare for andre trafikanter.

6.3.2. Afmærkning af gods.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Gods, der rækker mere end 1 m ud over bilens eller vogntogets forreste eller bageste del eller mere end 15 cm ud over bi- lens side, skal afmærkes.

Afmærkningen af godset foretages med en hvid cylinder med mindst to røde reflekterende striber. Cylinderen skal være mindst 30 cm høj og have en diameter på mindst 10 cm.

• Ved transport, der ikke er erhvervsmæssig, kan afmærkningen af godset dog foretages med en lys klud eller lignende.

• I lygtetændingstiden skal afmærkningen ved enhver form for transport desuden foretages med lygter, der lyser rødt bagud og hvidt fremad, tydelig synligt i mindst 300 m afstand.

• Afmærkningen skal anbringes på den del af godset, der rækker længst ud over bilen eller vogntoget og så lavt som muligt, dog ikke lavere end 35 cm. Afmærkningen skal endvidere anbringes, så føreren har til- strækkeligt udsyn, og så den ikke er til fare for andre trafi- kanter.

1. UDVIDEDE ØVELSER PÅ VEJ.

E:

Afsnit 7. om udvidede øvelser på vej med delmålene i samtlige underafsnit indgår også i den supplerende uddannelse til bil med stort påhængskøretøj, bortset fra kørsel i mørke.

Formålet med undervisningen i de udvidede øvelser er at give eleven færdighed i sikkert og hensynsfuldt at tilpasse kørslen til de skriftende risikoforhold og faremuligheder samt gældende færdselsregler på forskellige typer veje med forskellig trafiktæthed under udførelsen af alle normalt forekommende manøvrer.

Hver eneklt øvelses præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Øvelserne bør dog gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra lettere til vanskeligere manøvrer, nogenlunde svarende til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene.

Køreuddannelsen til kategori C-D og E forudsætter, at eleverne har kørekort til kategori B og dermed nogen kørselserfaring.

Derfor anses det ikke for påkrævet at øve hver manøvre særskilt som i køreuddannelsen til kategori B. De følgende afsnit eller lektioner er derfor sammensat af flere manøvrer.

Da køreuddannelsen til kategori B anses for grundlæggende for uddannelsen til kategori C-D og E er der i delmålene for de udvidede øvelser på vej alene anført forhold af speciel betydning for kørsel med stort køretøj eller vogntog. Ud over dette skal undervisningen i fornødent omfang omfatte repetition af delmålene i manøvrer på vej for køreuddannelsen til kategori B.

Det vil sige at eleven skal kunne

• opfatte, bedømme og reagere hensigtsmæssigt over for faremu- ligheder,

• genkende og angive betydningen af kørebanestriber, færdsels- tavler og signaler m.v.,

• beherske orienterings- og manøvrefærdigheder, samt

• angive indholdet af lovbestemmelser i øvrigt,

svarende til retningslinierne i Justitsministeriets undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B, afsnit 7. Manøvrer på vej.

Øvelse 1.

Øvelsen omfatter følgende manøvrer:

7.1. Igangsætning. 7.2. Placering under ligeudkørsel. 7.3. Hastighed under ligeudkørsel. 7.4. Vognbaneskift og sammenfletning. 7.12. Højrsving ad mindre sideveje. 7.13. Venstresving ad mindre sideveje.

Hovedmål:

Eleven skal lære ligeudkørsel under passende høj hastighed med skift gennem alle gear samt korrekt placering på kørebanen. Eleven skal endvidere lære grundig orientering bagud ved hjælp af spejle alene og i forbindelse med vognbaneskift og sammenfletning, nødvendig kørsel forbi holdende m.v. samt svingning til højre og venstre ad mindre sideveje.

Øvelserne gennemføres på en bred, tyndt trafikeret vej, gerne med midterrabat og i hvert fald med mere end een vognbane i kørselsretningen.

Delmål:

7.1. Igangsætning

7.1.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under igangsætning:

• Modparten er næsten udelukkende bagfra kommende bilister, cyklister og knallertkørere.

7.1.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved igangsætning:

• Begrænsede orienteringsmuligheder fra førerpladsen på grund af blinde vinkler og manglende mulighed for direkte orientering bagud ved hoveddrejning.

• Fejlbedømmelse af bagfra kommendes hastighed og afstand i spejle og deres eventuelle villighed til at holde tilbage.

• Ringe accelerationsevne.

• Behov for stor manøvreplads.

7.1.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved igangsætning og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

• Kørende og gående, skjult i blinde vinkler.

• Snæver manøvreplads, der kræver særlig opmærksomhed mod flere ting.

Eleven skal beherske orienterings- og manøvre-færdigheder ved igangsætning som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.2. Igangsætning og standsning ved kørebanekant.

7.2. Placering under ligeudkørsel.

7.2.1. Ulykker.

Ulykker vedrørende placering opgøres ikke særskilt, men under manøvrer, hvori placering indgår, f.eks. møde, overhaling og svingning.

7.2.2. risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved placering under ligeudkørsel:

• Fejlbedømmelse af bilens bredde med risiko for at komme for tæt på trafikanter i vejsiden eller køre ud i blød rabat m.v.

7.2.3.-7.2.4. Orienterings- og manøvre-færdigheder.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.3. hastighed under ligeudkørsel.

7.3.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved eneulykker:

• Der sker en del eneulykker med store køretøjer. De hænger først og fremmest sammen med for høj hastighed efter forhol- dene, men ikke nødvendigvis særlig høj hastighed, idet mange ulykker sker ved en fart omkring 20-40 km/t.

• Træthed, spirituspåvirkning eller sygdom gør sig gældende ved omkring hver tredie eneulykke.

• Andre omstændigheder af betydning for eneulykkerne er mørke, glat eller fedtet føre samt dårlig fordeling af last.

• De fleste eneulykker sker på veje uden for byerne, og her hver anden på lige vejstrækninger og hver tredie i vejsving.

• Ved de fleste eneulykker kommer bilen ud over vejkanten i høj- re side og i over halvdelen af samtlige eneulykker vælter bi- len.

7.3.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved eneulykker:

• Tendens til at undervurdere egen hastighed og også vejsvings skarphed bl.a. på grund af den store øjenhøjde på førerplad- sen.

• Store køretøjers ringere manøvreegenskaber f.eks. person- biler, idet højt placeret ramme, opbygning og last medfører tyngdepunkt og dermed nedsat stabilitet og risiko for væltning under svingning og kørsel gennem vejsving.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.3.3.-7.3.4. Orienterings- og manøvre-færdigheder.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B, bortset fra kørsel på stejlere bakker og gennem skarpere vejsving, der indgår i øvelse 3. Landevejskørsel.

7.3.5. Lovbestemmelser i øvrigt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser vedrørende hastighed:

• Lastbiler over 3.500 kg totalvægt må højst køre 70 km/t, også på motorvej og motortrafikvej.

• En bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3500 kg, må højst køre 80 km/t også på motorvej og motortrafikvej. Det samme gælder ledbusser.

• Lastbiler og vogntog over 3.500 kg totalvægt må i tættere bebygget område højst køre 50 km/t, også på strækninger med højere lokal fartgrænse.

• En bus må i tættere bebygget område følge eventuel højere lo- kal hastighedsgrænse end 50 km/t. Det samme gælder ledbusser.

7.4. Vognbaneskift (eller sammenfletning)

7.4.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under vognbaneskift eller sammenfletning:

• Modparter er næsten udelukkende bilister, især på højre side af køretøjet.

7.4.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved vognbaneskift eller sammenfletning:

• Begrænsede orienteringsmuligheder på grund af de blinde vink- ler.

• For hurtig ratbetjening fra side til side ved forceret vognba- neskift, så herredømmet mistes på grund af lastforskydning, (især under kørsel med halvfuld tankvogn).

7.4.3.-7.4.4. orienterings- og manøvre-færdigheder.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.12. Højresving i kryds.

7.12.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under højrsving i kryds:

• Der sker temmelig mange ulykker under højresving i kryds.

• Ved omkring halvdelen af ulykkerne er modparken en bagfra kom- mende cyklist eller knallertkører, der kører frem langs bi- lens højre side, og som føreren klemmer eller svinger ind for- an. De fleste af den slags ulykker sker i lysregulerede kryds, hvor bilen eller bussen svinger for grønt lys.

• Hver 5. ulykke sker ved sammenstød med krydsende biler, cykler knallerter fra højre eller venstre side. I disse tilfælde har lastbil- eller busføreren som regel ikke overholdt sin vigepligt.

• Omkring hver 10. ulykke sker ved, at en bagfra kommende bil påkører lastbilen, der sætter farten ned eller standser i for- bindelse med højresvingningen. Omkring hver 4. ulykke sker på samme måde med busser.

• En del ulykker sker ved påkørsel af fodgængere, der krydser den kørebane, bilen eller bussen svinger ind på.

7.12.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved højresving:

• For høj hastighed før og under svingningen, så orienteringen bliver mangelfuld.

• Mangelfuld orientering om bagfra kommende cyklister og knal- lertkørere på højre side af bilen.

• Tendens til fejlagtigt at opfatte grønt lys som tegn på fri bane til højresving.

• Fejlagtig bedømmelse af krydsende færdsels hastighed og af- stand fra krydset.

• Mangelfuld bedømmelse af fri manøvreplads i forhold til modkø- rende og bagfra kommende, især hvis bilen har stort overhæng bagtil, og svingningen skal foretages ind på en smal vej.

• For høj hastighed under svingningen, så bilen kommer over i modkørendes bane på sidevejen, eller herredømmet mistes på grund af lastforskydning, (især under kørsel med halvfuld tankvogn).

• Mangelfuld orientering om krydsende fodgængere på sidevejen.

• Baglæns højresving fra mindre til mere befærdet vej.

E:

• Fejlbedømmelse af påhængskøretøjets bane, der kan gå tættere på hjørnet end lastbilens med fare for, at påhængskøretøjet kommer ind over fortov eller ud over vejkant.

• Udførelse af højresving ved først at trække til venstre på kø- rebanen for at få påhængskøretøjet rundt om hjørnet og deraf følgende risiko for at bagfra kommende fejlagtigt opfatter ma- øvren som venstresving og derfor kører frem langs vogntogets højre side og altså overhaler indenom.

• Udførelse af højresving ved at trække ud over midten på den vej, der svinges ind på og deraf følgende risiko for at komme i konflikt med modkørende.

• Skarpt højresving, hvorved påhængskøretøjet vil svinge ud til venstre til fare for bagfra kommende, der overhaler.

7.12.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved højresving og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

• Bagfra kommende bilister, der ikke er opmærksomme på nedsæt- telse af farten før højresvingningen, eventuelt skjult i blin- de vinkler.

• Bagfra kommende cyklister og knallertkørere på højre side af bilen, eventuelt skjult i blinde vinkler.

• Tegn på, at fodgængere krydser kørebanen fra det hjørne, der svinges højre om.

Eleven skal beherske orienterings-færdigheder ved højresving som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.3. Højresving om hjørner samt følgende:

• Orientere sig grundigt om færdsel og andre hindringer også ved fremkørsel for grønt lys.

• Bedømme pladsforholdene til manøvrens udførelse, herunder kø- rebanens bredde og trafiktætheden med henblik på valg af ste- det for nødvendig overskridelse af vognbane eller vejmidte.

• Bedømme bagfra kommendes hastighed, afstand og hensigt.

• Orientere sig om krydsende fodgængere og modkørende på den vej, der svinges ind på.

7.12.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske manøvre-færdigheder ved forlæns og baglæns højresving som anført under indledende øvelser på vej, afsnit 2.3. Højresving om hjørner samt følgende:

• Hvor højresving udføres ved først at trække til venstre på kø- rebanen, skal denne manøvre udføres i god afstand fra sideve- jen med samtidig tegngivning til højresving.

7.13. Venstresving i kryds.

7.13.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under venstresving i kryds:

• Der sker mange ulykker under venstresving i kryds.

• Hver tredie ulykke sker ved, at bagfra kommende biler og enkel- te motorcykler påkører lastbilen eller bussen, der sætter farten ned eller standser i forbindelse med svingningen eller begyn- der at svinge.

• Hver tredie ulykke sker, fordi lastbilen eller bussen svinger til venstre foran en modkørende bil, der skal ligeud i krydset. I halvdelen af disse tilfælde har både lastbilen eller bussen og den modkørende haft grønt lys. I stort set den anden halvdel af tilfældene har ingen af parterne haft hajtænder eller lig- nende, idet den krydsende færdsel har haft vigepligt.

• Omtrent hver tredie ulykk sker ved påkørsel af krydsende færd- sel. Her er det i langt de fleste tilfælde lastbilen eller bus- sen, der har ubetinget vigepligt. De fleste modparter er krydsende biler, men cyklister og mo- torcyklister forekommer også i en del tilfælde.

7.13.2. risikoforhold

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

E:

• Fejlbedømmelse af vogntogets længde, der kan medføre blokering af krydsende eller modkørende færdsels bane ved for tidlig frem- kørsel i krydset eller ved for tidlig svingning ud af krydset.

• Fejlbedømmelse af påhængskøretøjets bane, der løber længere til venstre end lastbilens med fare for at påkøre krydsende færdsel, der eventuelt svinger til højre fra venstre side i krydset, eller påkøre andre hindringer på midten af den vej, der svinges ind på.

7.13.3. Orienterings-færdigheder

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.13.4. Manøvre-færdigheder

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

E:

• Køre forholdsvis langt frem i krydset af hensyn til påhængskø- retøjets bane, før venstresvinget påbegyndes.

Øvelse 2.

Øvelsen omfatter følgende manøvrer:

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.10. Fremkørsel mod kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.12. Højresving i kryds.

7.13. Venstresving i kryds.

Hovedmål.

Eleven skal gradvis lære de mere krævende manøvrer, men på dette trin i uddannelsen under forholdsvis enkle og ukomplicerede vej- og færdselsforhold. Øvelsen gennemføres derfor fortrinsvis på tyndere trafikerede veje.

Der skal dog lægges vægt på en omhyggelig udførelse af alle anførte orienterings- og manøvrefærdigheder også som forberedelse til den senere kørsel under mere komplicerede forhold.

Delmål.

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v.

7.6.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under kørsel forbi holdende og gående m.v.:

• Lidt over halvdelen af ulykkerne er direkte påkørsel af en holdende personbil eller lastbil som regel i vejens højre si- de. En stor del af disse ulykker sker i mørke.

• Andre modparter er fodgængere, herunder børn der træder ud på kørebanen delvis skjult af et holdende køretøj i enten højre eller venstre side af vejen.

7.6.2. Risikoforhold

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

E:

• Stor vogntogslængde kræver god sideafstand til holdende, gå- ende m.v., især ved kraftig sidevind.

• Store vogntog kan virke skræmmende, især på gående i vejkanten og fremkalde panikreaktioner.

7.6.3. Orienterings-færdigheder

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.6.4. Manøvre-færdigheder

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

E:

• Holde størst mulig afstand til holdende, gående m.v.

• Holde hastigheden passende lav ved kørsel forbi gående.

7.7. Møde

7.7.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved mødeulykker:

• Der sker mange ulykker i forbindelse med møde, ofte på smal- le, to-sporede veje.

• Omkring halvdelen af ulykkerne sker som frontal kollision med modkørende i lastbilens højre kørebanehalvdel.

• Omkring en trediedel af ulykkerne sker som frontal kollision med modkørende midt på kørebanen eller i lastbilens venstre kørebanehalvdel.

• Modparken er først og fremmest person- og varebiler.

• En del ulykker sker i forbindelse med overhaling.

• For busser er ulykker i forbindelse med møde den næsthyppigste ulykkestype, som regel med en modkørende bil som modpart. De fleste mødeulykker med busser sker uden for byer og knap halvdelen i glat føre med sne eller is på vejen eller i usigt- bart vejr.

• I lidt under halvdelen af ulykkerne har det ikke været muligt for lastbilens eller bussens fører at afværge kollision, først og fremmest på grund af smal kørebane og dernæst på grund af nedsat vejgreb i glat eller fedtet føre.

7.7.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved møde:

• Bilens forholdsvis store bredde, der øger risikoen for mø- de-ulykker på smalle veje.

• Bilens størrelse, som ved højere hastighed frembringer kraf- tigt vindtryk bagude og læbælte i sidevind, hvorved modkø- rendes styring eller kurs påvirkes. (Ved mange møde-ulykker rammes lastbilen på siden).

• Bilers slingretendens på grund af sidevindsfølsomheden under kørsel med høj rigning i ubelæsset stand.

• Bilens almindelige retningsstabilitet under skarpere sving- ning.

• Større køretøjer kan alene ved størrelsen og motorlarmen vir- ke skræmmende på modparter.

7.7.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved møde og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

• Hindringer, herunder også langsomt kørende og gående i egen kørebanehalvdel samt bredden af den fri kørebane til venstre for hindringen.

• Indsnævret kørebane, vejsving og bakker forude.

• Vejrforhold og især glat eller fedtet føre, der kan bevirke at modkørende eller at man selv komme over vejens midte.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.7.4. - 7.7.5. Manøvre-færdigheder og lovbestemmelser i øvrigt.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.8.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under kørsel foran eller efter andre:

• Der sker mange ulykker ved kørsel foran eller efter andre.

• Modparterne er som regel person- eller varebiler, men i en del tilfælde andre lastbiler og busser. I nogle tilfælde forekom- mer to-hjulede trafikanter.

• Ved lidt over halvdelen af ulykkerne påkører bilen en foran- kørende bil, der nedsætter farten, ofte fordi bilisten skal svinge i et kryds eller ved en indkørsel.

• Ved de øvrige ulykker påkøres bilen bagfra.

• De fleste ulykker med busser sker i byer. En del ulykker med både lastbiler og busser sker i usigtbart vejr eller dårligt føre.

7.8.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel foran eller efter andre.

-Bilens blinde vinkler bagud gør det vanskeligt for føreren at orientere sig om bagved kørende, der er tæt på.

• Bilens ringere bremseevne giver risiko for påkørsel af foran- kørende, der pludselig nedsætter farten eller bremser.

7.8.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved kørsel foran eller efter andre og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

• Bagved kørende, tæt på, der afventer overhalingsmulighed el- ler fortryder påbegyndt overhaling og trækker ind bagved bi- len igen.

• Overhalingsmulighed forude for bagved kørende (f.eks. ophør af vejsving eller passage af bakketop) efter kørsel over en læn- gere strækning uden overhalingsmulighed.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.8.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved kørsel foran eller efter andre.:

• I god tid forberede manøvrer og ved tegngivning eller ændring af fart og placering tydeliggøre hensigten, når bagved kørende kan være tæt på, eventuelt skjult i blinde vinkler.

• Hjælpe bagved kørende til overhaling, når forholdene tillader det, ved at trække så langt til højre som muligt og eventuelt nedsætte farten, men undlade direkte at vinke bagved kørende frem.

• Ved indhentning af forankørende holde ca. 4 sek. tidsafstand i normalt føre, 5-6 sek. ned ad bakke i normalt føre og op til 12 sek. tidsafstand ned ad bakke i glat eller fedtet føre.

• Holde så stor afstand til forankørende, at bagfra kommende, der vil overhale, har plads nok til at trække ind foran.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.10. Fremkørsel mod kryds.

7.10.1. Ulykker.

Ulykker vedrørende fremkørsel mod kryds opgøres ikke særskilt, men under manøvrer i kryds, hvor fremkørslen indgår, f.eks. ligeudkørsel og svingning i kryds.

7.10.2. - 7.10.3. - 7.10.4. Risikoforhold, orienterings- og manøvre-færdigheder.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.11.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under ligeudkørsel i kryds:

• Der sker særlig mange ulykker under ligeudkørsel i kryds, som er den oftest forekommende ulykkestype for lastbiler og busser.

• Omkring hver fjerde ulykke med lastbiler og hver ottende med busser sker i et lysreguleret kryds, og ved omtrent halvdelen af disse ulykker er lastbilføreren eller busføreren kørt over for rødt lys.

• Ved ulykkerne i kryds uden lysregulering har modparten haft vigepligt i 3/4 af tilfældene, lastbilføreren i 1/4 af til- fældene, og busføreren i lidt færre tilfælde.

• Modparterne er først og fremmest person- og varebiler, men og- så mange cyklister og knallertkørere og en del krydsende fod- gængere.

• De fleste modparter er kørende i næsten lige stort antal fra højre eller venstre side. Her er lastbilførere mest tilbøje- lig til at tilsidesætte vigepligten over for dem, der kommer fra højre side. Dette gælder ikke busførere.

• Andre modparter er modkørende, især biler, der svinger til venstre uden at holde tilbage for lastbilen eller bussen. For lastbiler sker disse ulykker ofte i lysregulerede kryds, men ikke for busser.

7.11.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved ligeudkørsel i kryds:

• Tendens til at køre på egen styrke over for svagere modparter og derfor undlade at opfylde egen vigepligt.

• Manglende hensyn til bilens ringere bremseevne ved valg af ha- stighed under fremkøsel mod kryds.

• Bilens længde og eventuel udragende last, der i forbindelse med fejlbedømmelse af krydsendes hastighed øger risikoen for kollision, især ved fremkøsel efter standsning hvor accele- rationsevnen er ringe.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.11.3. - 7.11.4. Orienterings- og manøvrefærdigheder.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.12. Højresving i kryds.

Der henvises til øvelse 1.

7.13. Venstresving i kryds.

Der henvises til øvelse 1.

Øvelse 3 (landevejskørsel)

Øvelsen omfatter især følgende manøvrer:

7.2. Placering under ligeudkørsel.

7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.9. Overhaling.

Hovedmål.

Eleven skal lære målrettet, jævn kørsel over længere strækninger med nødvendig tilpasning af placering og hastighed efter skiftende færdsels- og vejforhold.

Øvelsen kan således med fordel gennemføres som landevejskørsel, gerne ad en rute på op imod 50 km's længde med varieret vejudstyr, isør kørebanebredde, og vejforløb der omfatter stejlere bakker og skarpere vejsving.

Manøvrerne er hovedsagelig repetition fra øvelse 1 og 2, men skal nu gennemføres under mere krævende forhold, der gør det muligt at undervise eleven i alle manøvrernes delmål. Desuden skal eleven lære at overhale andre kørende i videst muligt omfang samt lære at reagere hensigtsmæssigt, når eleven selv overhales.

Delmål.

7.2. Placering under ligeudkørsel.

Der henvises til øvelse 1.

7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

Der henvises til øvelse 1 suppleret med følgende:

7.3.2. Risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i skarpere sving og på stejlere bakker:

E:

• Lastforskydning i tankvogne nedsætter i betydelig grad ret- ningsstabiliteten, og risikoen for væltning er særlig høj ved halvfuld tank under kørsel i skarpe sving. Denne risiko er al- lerede til stede ved hastigheder over 30 km/t.

E:

• Jo højere hastighed et vejsving gennemkøres med, desto mere forskydes påhængs- eller sættevognens bane i forhold til last- vognens. Risikoen for væltning er særlig stor under kørsel i S-kurve eller ved hurtig ratbetjening fra side til side f.eks. i forbindelse med vejbaneskift.

• Lastbil med påhængs- eller sættevogn har tendens til overras- kende hurtig saksning ved bremsning, især i glat eller fedtet føre, ved blokering af bremser, kørsel ned ad bakke, kørsel med ulæsset vogntog eller ujævn lastfordeling (tungere last foran end bagtil).

• Kørsel op ad bakke i glat føre med for høj hastighed, hvorved de frivende hjul kommer i spin med fare for udskridning af på- hængskøretøjet (saksning).

• Bremsning i glat føre, især ned ad bakke, med fare for saks- ning.

7.3.3. orienterings-færdigheder.

Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder ved valg af hastighed og reagere hensigtsmæssigt over for dem:

• Vejsving eller bakker der nedsætter oversigten og skjuler even- tuelle hindringer, herunder langsommere kørende og gående.

• Skarpe vejsving, der kræver særlig godt vejgreb.

Eleven skal beherske følgende orienterings-færdigheder med henblik på valg af hastighed:

• Se efter bagfra kommende, især tunge køretøjer, der accelererer umiddelbart før kørsel op ad bakke.

• Se efter bagved kørende, der eventuelt accelererer ned ad bakke.

• Bedømme bakkers stejlhed for korrekt tidspunkt til gearskift eller eventuel brug af motorbremse eller elektrisk hjælpebrem- se.

• Bedømme vejsvings skarphed for korrekt valg af hastighed og gear.

7.3.4. Manøvre-færdigheder

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder med henblik på at tilpasse hastigheden efter forholdene:

• Vælge korrekt tidspunkt for skift til lavere gear ved kørsel op ad bakke.

• Vælge passende gear på korrekt tidspunkt til kørsel ned ad bak- ke, afhængigt af bakkens stejlhed og længde, og eventuel brug af motorbremse eller elektrisk hjælpebremse.

• Undlade vedvarende bremsning ned ad bakke over længere stræk- ning.

• Vælge passende hastighed og gear op korrekt tidspunkt for vej- sving, afhængigt af svingets skarphed og arten af eventuel last.

• Foretage blød ratbetjening under kørsel gennem vejsving af hen- syn til lastens art.

• Accelerere let ved udkørslen af svinget, samtidig med at bilen rettes op.

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer, gående m.v.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

Der henvises til øvelse 2.

7.9. Overhaling.

7.9.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under overhaling:

• Der sker en del ulykker under overhaling.

• Modparten er i de fleste tilfælde selve det overhalede køretøj og oftest en cyklist eller knallertkører. Kun i enkelte tilfælde er der tale om bilister eller modkøren- de som modparter.

• For bussers vedkommende sker de fleste overhalingsulykker uden for tættere bebygget område. Modparterne er helt overvejende biler.

7.9.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved overhaling:

• Bilens størrelse, som ved højere hastighed frembringer kraf- tigt vindtryk bagude eller læbælte i sidevind, hvorved over- halede cyklister og knallertkøreres styring eller kurs på- virkes.

• Fejlbedømmelse af bilens bredde med risiko for at komme for tæt på overhalede cyklister og knallertkørere.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

E:

• Manglende hensyn til vogntogets længde ved at trække for tid- ligt ind foran den overhalede, især cyklister og knallertkøre- re.

7.9.3. Orienterings-færdigheder.

Eleven skal kunne genkende og angive betydningen af følgende færdselstavler:

• »Overhaling med lastbil forbudt« (C 52), der gælder lastbiler og vogntog med totalvægt over 3,5 tons, men ikke overhaling af tohjulet cykel og tohjulet knallert.

• »Ophør af overhaling med lastbil forbudt« (C 54).

• I øvrigt repetition af orienterings-færdigheder efter under- visningsplan for kategori B.

7.9.4. - 7.9.5. Manøvre-færdigheder og lovbestemmelser i øvrigt.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

E:

• Vente med at trække til højre på kørebanen efter overhalingen, indtil det er sikkert, at påhængskøretøjet ikke kommer for tæt på den overhalede.

Vedrørende undervisning i hensigtsmæssig reaktion, når man som lastbilfører selv overhales henvises til øvelse 2, afsnit 7.8.

Kørsel foran eller efter andre.

Øvelse 4

Øvelsen omfatter:

7.14. Kørsel på motorvej.

Hovedmål.

Eleven skal lære den mere krævende orienterings- og manøvre-færdighed, som er nødvendig på grund af motorvejes særlige udformning og motorvejstrafikkens særlige karakter.

Kørsel på motorvej er obligatorisk, hvor en normal undervisningstime tillader kørsel både frem og tilbage til motorvejen og kørsel på selve motorvejen. I andre tilfælde må kørelærer og elev grundigt undersøge mulighederne for at komme på motorvej ved forlænget undervisningstid eller ved at danne hold med flere elever, der skiftes til at køre.

Hvor forholdene helt udelukker kørsel på motorveje, skal kørelæreren i det mindste søge at gennemføre øvelser i tilkørsel med sammenfletning til en større vej, hvor højere hastighed er tilladt.

Delmål

7.14.1. Ulykker

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker på motorvej:

• De fleste ulykker med lastbiler på motorvej sker ved indhent- ning af forankørende biler eller ved at lastbilen indhentes og påkøres af bagfra kommende.

• Der sker også en del ulykker i forbindelse med lastbilers vogn- baneskift eller sammenfletning, herunder til- og frakørsel til motorvej.

• Mere sjældne er eneulykker og ulykker i forbindelse med overha- ling, men når de sker, er deres omfang ofte meget alvorligt.

7.14.2. Risikoforhold

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel på motorvej (og motortrafikvej):

• Vanskeligheder med at bedømme afstand til andre kørende samt bedømme ens egen og andres hastighed, især ved indhentning.

• Vanskeligheder med orienteringen, især på grund af de blinde vinkler.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.14.3. - 7.14.4. Orienterings- og manøvre-færdigheder

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.14.5. Lovbestemmelser i øvrigt

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• På motorvej og motortrafikvej med tre eller flere vognbaner i samme færdselsretning må biler med tilladt totalvægt over 3,5 tons og vogntog længere end 7 m kun køre i en af de to vognba- ner længst til højre. Reglen gælder dog ikke ved vejforgrening.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan til kategori B.

Øvelse 5

Øvelsen omfatter følgende manøvrer:

7.10. Fremkørsel mod kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.12. Højresving i kryds.

7.13. Venstresving i kryds.

7.16. Kørsel ved siden af andre.

7.17. Kørsel i rundkørsel.

Hovedmål.

Eleven skal lære at udføre alle manøvrer i vejkryds under så vanskelige færdselsforhold som muligt og i så mange forskellige typer vejkryds som muligt.

Øvelsen bør derfor gennemføres på et tidspunkt med tæt trafik, således at eleven også bliver undervist i rækkekørsel på veje med flere vognbaner i samme kørselsretning og om muligt i større rundkørsler.

Delmål.

7.10 Fremkørsel mod kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

Der henvises til øvelse 2.

7.12. Højresving i kryds og

7.13. Venstresving i kryds.

Der henvises til øvelse 1.

7.16. Kørsel ved siden af andre.

7.16.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under kørsel ved siden af andre:

• Der sker en del ulykker med lastbiler under kørsel ved siden af andre.

• Modparterne er først og fremmest medkørende biler, cykler og knallerter, der svinger til venstre ind foran lastbilen i kryds, eller pludselig vender fra højre vejkant.

• Andre modparter er biler eller cykler, der trækker ind mod el- ler »klemmer« lastbilen på venstre eller højre side.

7.16.2. - 7.16.3. - 7.16.4. Risikoforhold, orienterings- og manøvre-færdigheder.

Repetition efter uddannelsesplan for kategori B.

7.17. Kørsel i rundkørsel.

7.17.1. Ulykker.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.17.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold ved kørsel i rundkørsel:

• Fejlbedømmelse af rundkørslens udformning og dermed den nød- vendige svingnings skarphed, hvorved tilkørselshastigheden ofte vælges for høj.

• For høj hastighed ved indkørsel i rundkørslen medfører stor risiko for væltning, og i glat og fedtet føre stor risiko for udskridning med efterfølgende væltning.

• For høj hastighed i selve rundkørslen, hvor kursen ændres med kraftig ratdrejning, medfører forstærket krængning og eventuel lastforskydning især under kørsel med halvfuld tankvogn med øget risiko for væltning.

• For høj hastighed eller for tidlig acceleration ved udkørsel af rundkørslen, hvor kursen på ny ændres med kraftig ratdrej- ning, medfører ligeledes øget risiko for væltning.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.17.3. - 7.17.4. Orienterings- og manøvrefærdigheder.

Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

Øvelse 6.

Øvelsen omfatter:

7.15. Kørsel i mørke. (Gælder ikke vogntog.)

Hovedmål.

Eleven skal lære at udføre alle hidtil indlærte manøvrer under de vanskeligere orienteringsforhold, der opstår i mørke. Der lægges særlig vægt på manøvrer, hvor korrekt brug af lygterne indgår, d.v.s. møde, kørsel foran eller efter andre samt overhaling.

Øvelsen skal henlægges til tiden efter solopgang og ikke blot i lygtetændingstiden om dagen og gennemføres på strækninger i og uden for bymæssig bebyggelse med god og mindre god vejbelysning samt på helt mørke veje med sving og bakker.

Delmål.

7.15. Kørsel i mørke.

7.15.1. Ulykker.

Eleven skal have kendskab til følgende omstændigheder ved ulykker under kørsel i mørke:

• Omtrent hver 3. ulykke med lastbiler sker i mørke og meget ofte på veje uden vejbelysning.

• De fleste modparter er biler og i en del tilfælde knallertkø- rere samt fodgængere.

7.15.2. Risikoforhold.

Eleven skal have kendskab til følgende risikoforhold under kørsel i mørke:

• De forringede orienteringsmuligheder medfører, at lastbiler er indblandet i forholdsvis flere ulykker i mørke end i dagslys, også når kørselsmængden tages i betragtning.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.15.3. - 7.15.4. - 7.15.5. Orienterings- og manøvre-færdigheder

samt lovbestemmelser i øvrigt.

Repetition efter uddannelsplan for kategori B.

Øvelse 7.

Øvelsen omfatter:

7.18. Standsning og parkering.

Hovedmål.

Eleven skal lære at udføre mere krævende parkeringsmanøvrer, svarende til vilkårene på mange på- og aflæsningssteder.

Øvelsen kan gennemføres på samme sted som de indledende øvelser på lukket øvelsesplads eller en del af et køreteknisk anlæg. Vælges andre steder må passende afmærkning af parkeringsbåse m.v. kunne foretages. Øvelsen fortsættes herefter under normale færdselsforhold i industrikvarter, på havneplads eller i city-områder med mulighd for forlæns og baglæns kørsel ad smalle tilkørsler, gennem porte eller lignende samt til- og fra-kørsel ved læsserampe.

Delmål.

7.18. Standsning og parkering.

7.18.1. - 7.18.2. - 7.18.3. Ulykker, risikoforhold og orienteringsfærdigheder Repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.18.4. Manøvre-færdigheder.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder ved standsning og parkering:

• Parkere ved forlæns og baglæns indkørsel i parkeringsplads ca. 3,5 - 4 m bred, vinkelret på kørselsretningen.

• Parkere lastbil eller bus, (men ikke vogntog) ved baglæns ind- kørsel til vejkant i »parkeringslomme« (ca. 20 m lang). Højre hjulpar skal være ca. 30 cm fra vejkanten.

• I øvrigt repetition efter undervisningsplan for kategori B.

7.18.5. Lovbestemmelser i øvrigt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

• Ved parkering forstås enhver hensætning af et køretøj med el- ler uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods an- ses dog ikke for parkering.

• Ved standsning eller parkering skal bilen, hvis det er muligt, stilles helt uden for kørebanen.

• Åbning af vogndøre, på- eller afstigning og på- eller aflæs- ning skal finde sted på en sådan måde, at der ikke opstår fare eller unødig ulempe.

• Hvor parkeringspladser uden for tættere bebygget område er an- lagt i umiddelbar tilslutning til vejen, skal man så vidt mu- ligt bruge parkeringsplads ved vejens højre side.

• Ved standsning eller parkering på spor eller nærmere end 2 m fra spor i vejen, på en havneplads eller lignende må man ikke gå længere væk fra bilen, end at man hele tiden kan være op- mærksom på, om der kommer tog på sporet, og man skal straks flytte bilen for toget.

Eleven skal endvidere have kendskab til særlige parkeringsbestemmelser vedrørende lastbiler ifølge lokale bekendtgørelser.

1. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG.

E:

Afsnit 8. om manøvrer på køretekniske anlæg med delmålene i samtlige underafsnit indgår også i den supplerende uddannelse til bil med stort påhængskøretøj.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til og en sådan erfaring om nogle fysiske forhold vedrørende storvognskørsel, at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed, styring og bremsning efter forholdene.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven nogen færdighed i at beherske bilen eller vogntoget under moderat hastighed i visse kritiske situationer, herunder at foretage opbremsning på kortest mulige vejstrækning, bremse- og undvigemanøvre på vejbane med høj og lav friktion samt opretning af køretøjet efter udskridning på glat vejbane.

Øvelserne sigter mod at give eleven lejlighed til at erfare hastighedens afgørende betydning for, at en afværgemanøvre kan gennemføres, og få erfaring om bilens eller vogntogets reaktioner i kritiske situationer. Af hensyn til elevernes manglende rutine bør øvelserne ikke udføres ved højere hastigheder end 50 km/t.

Bremseøvelserne i afsnit 8.1.2. kan dog udføres med hastigheder op til 60 km/t.

De enkelte øvelsers præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov og evner samt vilkårene på det køretekniske anlæg. Øvelser og instruktion skal dog normalt kunne gennemføres på 4-5 timer pr. elev.

Øvelse i vejgrebets udnyttelse under afsnit 8.2.3. anses for indlært mod tilfredsstillende resultat, når eleven har udført manøvrerne fejlfrit.

Øvelserne i undvigemanøvrer under afsnit 8.3.1. - 2. og opretning efter udskridning under afsnit 8.4.1. - 2. anses for indlært med tilfredsstillende resultat, når eleven har opnået erfaring om bilens eller vogntogets reaktioner og færdighed i at betjene køretøjet korrekt, men det kræves ikke, at undvigemanøvrerne og opretningerne efter udskridning lykkes fuldt ud.

Om det køretekniske anlægs indretning og udstyr henvises til afsnittet bagest i denne undervisningsplan.

8.1. Hastighed og bremselængde.

Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden afhænger af hastigheden, bremsekraften, vejgrebets størrelse og vejens hældning.

8.1.1. Bevægelsesenergi.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

• En bil, der sættes i bevægelse, opnår derved bevægelsesener- gi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke, også efter at forbindelsen mellem motor og hjul er afbrudt.

• Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og den opnåede bevægelsesenergi, at en fordobling af hastighden giver en fi- re-dobling af bevægelsesenergien.

• Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, bilen kan køre alene på bevægelsesenergien, men en fordoblet ha- stighed medfører en fire-doblet bremselængde, når man i øv- rigt bremser med samme styrke.

8.1.2. Bremselængder.

Eleven skal have kendskab til og ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold:

• Bremselængden er det stykke vej, køretøjet kører, fra det øje- blik pedalen aktiveres, og indtil bilen står stille. (Bremser- nes funktionstid er således medregnet).

• Bremselængden afhænger blandt andet af pedaltrykket det vil sige hvor langt man træder bremsepedalen ned. Ved en hastighed på f.eks. 60 km/t på vandret tør vej er brem- selængden for et stort køretøj: 50-60 m ved en blød bremsning, 35-40 m ved en meget hård bremsning (uden hjulblokade).

• Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser af hastigheden, f.eks.: fra ca. 25 til 35 km/t. fra ca. 35 til 50 km/t.

• Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke.

• Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse, og et stort køretøj, der ved 30 km/t på tør vej har en bremselængde på ca. 9 m, vil få forøget bremselængden på en våd vej til ca. 12 m, på sne til ca. 35 m og på is til ca. 80 m.

8.2. Vejgreb.

Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver manøvre.

Eleven skal endvidere lære, at det nødvendige vejgreb til igangsætning, bremsning og svingning kun er til stede, hvis hastigheden og betjeningen af speeder, bremser og rat nøje tilpasses kørebanens beskaffelhed og føret.

8.2.1. Vejgrebets betydning.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

• Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder.

• Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre.

• Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne, på grus, og på glat vej, hvor speeder, kobling, bremse og rat derfor skal betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

• Last i bilens bagende forøger trykket på baghjulene samtidig med, at trykket på forhjulene lettes. Ved særlig tung last kan forhjulenes vejgreb blive formindsket så meget, at det væ- sentligt nedsætter muligheden for styring.

• Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og kørebane, hvorved vejgrebet forringes og bilens styre- egenskaber ændres.

• Særligt i vådt føre og ved kørsel gennem dybe vandpytter vil slidt dækmønster nedsætte dækkets mulighed for at gribe ned i kørebanens ujævnheder, således at vejgrebet formindskes, og der opstår risiko for akvaplaning.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

Eleven skal have kendskab til og ved øvelser opnå erfaring om følgende forhold:

• Bremsning på glat vejbane skal på grund af det formindskede vejgreb udføres med let tryk på bremsepedalen for at undgå blokerede hjul, (d.v.s. hjul, der ikke roterer).

• Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul, der holdes i passende rotation. Maksimal bremsning opnås umiddelbart før hjulene blokerer.

• Skarp ratdrejning under ligeudkørsel på glat vejbane medfø- rer, at bilen ikke følger rattets bevægelse på grund af det formindskede vejgreb.

• Kraftig bremsning eller acceleration under svingning på glat vejbane giver stor risiko for, at bilen ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko kan være til stede på tør vejbane).

• Bremsning med det ene hjulpar på tør vejbane og det andet hjulpar på glat vejbane medfører risiko for kraftig skævtræk- ning af bilen.

• Forkert justerede bremser medfører ukorrekt fordeling af brem- sekraften med risiko for udskridning. Ved bremsning på glat vej er denne risiko særdeles betydelig.

• Brug af motorbremse, retarderbremse eller nedgearing på glat vej er yderst risikabelt. Anvendelse af disse bremser kan med- føre udskridning på grund af blokerede hjul.

• Det er meget vigtigt, at bilen er rettet helt op, inden brems- ning påbegyndes.

• Igangsætning på glat vej (især bakke) kan være vanskelig med store lastbiler, især hvis bilen er forsynet med bogieaksel, der på grund af belæsning er i brug. Igangsætningen kan let- tes ved kortvarigt at hæve bageste aksel. Det er vigtigt, at eleven erfarer, at det er bedst at foretage kørsel op ad bak- ke uden gearskift, og hvis gearskift bliver påkrævet, at gear- skiftet kan foregå på en sådan måde, at stop undgås, og at man undgår at give så meget gas, at hjulene spinner. Herunder kan eleven få kendskab til virkning og funktion af eventuelle hjælpemidler (differentialspærre).

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder:

• Sætte i gang på glat vejbane (eventuelt i 2. gear) uden hjulspin eller udskridning.

• Bremse på tør og på glat vejbane ved ca. 50 km/t og ved at tilpasse trykket på bremsepedalen, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade eller udskridning.

• Køre gennem et vejsving på glat vejbane med så høj hastighed som muligt (og eventuel udkobling), og således at bilen holdes på rette kurs gennem svinget.

• Eventuelt sætte i gang på glat bakke med stigning på 5 - 8 pct. uden hjulspin og udskridning.

• Eventuelt skifte gear op ad glat bakke uden hjulspin og ud- skridning, herunder korrekt anvende eventuel differential- spærre.

8.3. Hindringer på kørebanen.

Eleven skal lære at reagere rigtigt over for pludselige hindringer på kørebanen, dels ved at styre forbi hindringer, hvor der ikke er plads nok til bremsning, og dels ved at undgå at styre og bremse på samme tid.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre på tør og på glat vejbane:

• Foretage hurtigt baneskift ved passende høj hastighed (40-50 km/t) for at undgå påkørsel af markeret hindring, og derpå hurtigt skifte til den oprindelige bane, når hindringen er passeret. Baneskiftene foretages således, at påvirkningen af kø- retøjet bliver så lille som mulig. (Centrifugalkraftpåvirk- ning).

• Korrekt baneskift indøves i en slalomøvelse med 6-8 bane- skift, der skal foretages, så påvirkningen af bilen bliver så lille som mulig.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvrer.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvrer på tør og glat vejbane:

• Bremse uden hjulblokade ved passende høj hastighed (40-50 km/t) før en markeret hindring, der er så tæt på, at stands- ning ikke er mulig, - derpå slippe bremsepedalen, styre forbi hindringen og derefter bremse op til standsning. Bremsningen må først foretages, når køretøjet er rettet helt op, og når ingen af akslerne i et vogntog er under drejning (udskrid- ning).

8.4. Genvindelse af vejgreb efter udskridning.

Eleven skal lære at reagere rigtigt for at genvinde vejgrebet og få bilen på rette kurs efter en udskridning på glat vej.

8.4.1. Baghjuls-udskridning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre ved baghjulsudskridning:

• Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den ned- trådt under hele opretningen.

• Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forvær- rer udskridningen.

• Dreje rattet og dermed forhjulene i den oprindelige kørsels- retning, - d.v.s. til samme side, som bilens bagende skrider ud.

• Når bilen herefter retter sig op, drejes rattet samtidig til- bage mod ligeud-stillingen, - ellers risikeres en ny udskrid- ning til modsat side.

• Når vejgrebet er genvundet, og bilen på ny er på den rette kurs, løftes koblingen langsomt, og man giver samtidig forsig- tig gas. Det er en forudsætning, at bilen er i tilpas højt gear.

• Betjene motorbremse og parkeringsbremse og rette bilen op ef- ter påbegyndt udskridning, provokeret af disse manøvrer. Når bilen er rettet op og har genvundet vejgrebet, kan der forsig- tigt foretages en tilkobling i et tilpas højt gear.

8.4.2. Forhjuls-udskridning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende manøvre, hvis bilen ikke følger rattets bevægelse under svingning eller kørsel gennem et sving:

• Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den ned- trådt under hele opretningen.

• Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forvær- rer udskridningen.

• Dreje rattet og dermed forhjulene mod ligeudstilling.

• Når bilen på ny følger rattet, fortsættes svingningen eller kørslen gennem svinget i så flad en bue som muligt.

Krav til køreteknisk anlæg.

Et køreteknisk anlæg omfatter et areal med en længde på ca. 400 m, og hvis præcise mål i øvrigt bestemmes af den nødvendige plads til de i undervisningsplanen omtalte manøvrer ved de anførte hastigheder. Anlægget skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med kæde eller bom, idet eleverne lovligt skal kunne køre alene i bilerne.

Det anbefales at etablere en bakke med hældning på 5-8 pct. og lang nok til øvelserne i afsnit 8.2.3.

Biler og køretøjer, der benyttes til øvelseskørsel på et køreteknisk anlæg skal opfylde samme krav til vægt og dimensioner som øvelseskøretøjer og synes og godkendes af Statens Bilinspektion, inden de tages i brug.

Til de eneklte manøvrer kræves følgende plads:

1. En 12 m bred og ca. 100 m lang asfaltbelagt bane med friktionskoefficient ikke under 0,50, (tør bane).

Her indøves følgende manøvrer, idet tallene henviser til de nærmere beskrevne delmål i undervisningsplanen:

8.1.2. Bremselængder. Demonstration af bremselængdens afhængighed af opbremsningens styrke på tør vejbane.

-8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning på tør vejbane uden hjulblokade og med kortest mulige bremselængde.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre. Hurtigt baneskift på tør vejbane og uden bremsning.

8.3.2. Kombineret-bremse- og undvigemanøvre. Bremsning på tør vejbane uden hjulblokade og derefter styring forbi hindring.

1. En 9 m bred og ca- 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling med friktionskoefficient på ca.

0,20.

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs begge banens sider en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m bredt, kørefast græs- eller grusareal, ligledes langs begge banens sider.

Glatførebanen bør desuden afsluttes med en ca. 20 lang bane med almindelig asfaltbelægning som sikkerhedszone.

På glatførebanen indøves:

8.1.2. Bremselængder. Demonstration af nødvendigheden af at nedsætte hastigheden betydeligt på glat vej for at bevare samme bremselængde som ved højere hastighed på tør vej.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning med og uden hjulblokade samt bremsning ved ratdrejning under ligeudkørsel. Endvidere igangsætning uden hjulspin eller udskridning.

Eventuel igangsætning og gearskift på glat bakke.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

Hurtigt baneskift på glat vejbane og uden bremsning.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigmanøvre.

Bremsning på glat vejbane uden hjulblokade og derefter styring forbi hindring.

8.4.1. Baghjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb, samt opretning efter brug af motorbremse.

1. En 9 m bred og ca- 80 m lang kurveformet bane (radius ca. 50 m) med specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en 8-10 m bred, og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt bane.

Glatføre-kurven bør desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig asfaltbelagt bane som sikkerhedszone.

I glatføre-kurven indøves:

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning eller acceleration samt gennemkørsel af kurven med ret kurs.

8.4.2. Forhjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

I tilslutning til de nævnte manøvrebaner skal etableres passende lange tilkørsels- og returveje. I almindelighed vil det være hensigtsmæssigt at etablere en bane hele vejen rundt langs anlæggets yderside og med sving i begge ender. Den ene langside kan indrettes som tilkørselsvej til såvel glatførebane og tørbane, anlagt ved siden af hinanden, og det ene sving indrettes som glatførekurve. Den anden langside og det andet sving kan da indrettes som returvej.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5-6 m.

Arealet inden for banerne i anlæggets midte kan indrettes som lukket øvelsesplads til de indledende manøvrer i grundlæggende beherskelse af bilen.

Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler vælter. Rør til overrisling af glatførebaner skal således forsænkes i banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne. Tavler eller lignende langs banerne må ikke være til fare ved påkørsel.

Det nødvendige markeringsmateriel til de enkelte manøvrer omfatter ca. 35 m høje markeringskegler, enkelte med skilte til angivelse af bremselængder i m.

En effektiv og sikker udnyttelse af de køretekniske anlæg vil normalt forudsætte, at baneinstruktøren er placeret i et tårn eller lignende, hvorfra der er fuldt udsyn over banerne, og hvorfra eleverne kan instrueres over radio.

1. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE.

Formålet ned undervisningen er at give eleven kendskab til betingelserne for at indstille sig til køreprøve og få udstedt kørekort til kategori C-D og E samt at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om kørekort.

Undervisningen har endvidere til formål at orientere eleven om de krav, der stilles ved køreprøven, og gennem evaluerende prøver i køreskolen give eleven lejlighed til at erhverve sig erfaring om vilkår og fremgangsmåder under gennemførelsen af køreprøvens teoretiske og praktiske del.

9.1. Betingelser for at få kørekort.

Hovedmål.

Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende køreundervisning, ansøgning om kørekort med de fornødne attester m.v. samt om, hvad førretten til kørekort kategori C-D henholdsvis E omfatter.

Delmål:

9.1.1. Køreundervisning.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Hvis man ikke tidligere har haft kørekort til kategori C-D el- ler E, skal man inden køreprøven modtage undervisning hos en godkendt kørelærer.

• Undervisningen til kategori C-D må først påbegyndes, når eleven har erhvervet kørekort til kategori B.

• Undervisningen til kategori E kan påbegyndes samtidig med eller efter undervisningen til kategori C-D.

• Undervisningen skal være i overensstemmelse med undervisnings- planen til kategori C-D henholdsvis E og omfatte både det teo- retiske og det praktiske pensum.

• Under øvelseskørsel på almindelig vej skal en godkendt kørelæ- rer være med i bilen og tage plads ved siden af eleven. Kørelæ- reren anses da for at være fører af bilen.

• På køreteknisk anlæg må eleven være alene i bilen under kørelæ- rerens overvågning udefra.

• Undervisningsplaner kan købes i boghandlen eller hos Statens Informationstjeneste og skal ligge til gennemsyn på kørekortkon- toret.

9.1.2. Indstilling til køreprøve.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Kørekort udstedes af politiet efter bestået køreprøve.

• Køreprøve aflægges for politiet eller bilinspektionens prøvesagkyndige eller for indkaldte til tjeneste i forsvaret og civilforsvaret for særlige kørekommere.

• Man indstiller sig til køreprøve ved at udfylde og underskrive en godkendt ansøgningsblanket og indlevere den til kørekortkon- toret.

• Kørelæreren skal med sin underskrift på ansøgningsblanketten bekræfte, at ansøgeren har modtaget undervisning i overensstem- melse med undervisningsplanen.

• Ansøgningsblanketten skal være vedlagt: Personnummerbevis eller lignende dokumentation for personnummer. Vellignende fotografi, (portræt uden hovedbeklædning) i stør- relse 35 x 45 mm og uden stempler.

• Politiet kan desuden kræve lægeattest, hvis det skønnes nødven- digt.

9.1.3. Kørekortkategori og førerret.

Eleven skal have kendskab til, at kørekortkategori C-D giver ret til at føre følgende køretøjer:

• Lastbil med tilladt totalvægt over 3.500 kg.

• Stor personbil med over 8 siddepladser foruden førerpladsen el- ler med en tilladt totalvægt over 3.500 kg.

• Lastbil eller stor personbil med tilkoblet påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 750 kg.

• Motordrevet blokvogn samt traktor og motorredskab.

Eleven skal have kendskab til, at kørekortkategori E giver ret til at føre følgende køretøjer:

• Stort påhængskøretøj med tilladt totalvægt over 750 kg tilkob- let køretøj, til hvilket man i øvrigt har kørekort (dvs. kate- gori B eller C-D).

• Blokvogn tilkoblet lastbil, hvis man i øvrigt har kørekort til kategori C-D.

9.1.4. Supplerendeuddannelse.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Visse førere af større lastbiler, ag køretøjer til erhvervsmæs- sig personbefordring og til transport af farligt gods skal ud- over kørekort være i besiddelse af et kvalifikationsbevis for en særlig uddannelse. De nærmere bestemmelser fremgår af Arbejdsministeriets bekendt- gørelse om arbejderbeskyttelse i vejtransport og om uddannelse efter arbejdsmiljøloven af visse førere af køretøjer i vejtrans- port. Uddannelsen omfatter blandt andet bestemmelser om køre- og hvi- letider og om brug af fartskriver i køretøjet.

• Førere af tankbiler og køretøjer med tanke eller containere, som indeholder farligt gods, og som har en samlet kapacitet på mere end 3.000 liter, skal være i besiddelse af et bevis for særlig uddannelse. De nærmere bestemmelser fremgår af ADR-konventionen og Justits- ministeriets bekendtgørelse om national transport af farligt gods.

• Førere, der betjener lastbilmonterede kraner med en læsseevne på mere end 8 tonsmeter, skal være i besiddelse af certifikat for særlig uddannelse. De nærmere bestemmelser fremgår af Arbejdsministeriets bekendt- gørelse om kranførercertifikat.

9.2. Køreprøvens gennemførelse.

Hovedmål.

Eleven skal orienteres om de gældende retningslinier for køreprøvens indhold og gennemførelse og ved forudgående evaluerende prøver i køreskolen opnå erfaring i prøvesituationens vilkår.

Delmål.

9.2.1. Krav ved Køreprøven.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Ved køreprøven skal den prøvesagkyndig bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og færdigheder, der er fastsat ved beskrivelsen af delmålene i undervisningsplanen for den pågæl- dende kørekortkategori.

• Køreprøven opdeles i en teoretisk og en praktisk prøve. Den teoretiske prøve skal være bestået, før man går op til den prak- tiske prøve.

9.2.2. Den teoretiske prøve.

Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for teoriprøven og ved evaluerende prøver i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene.

• Prøven har normalt en varighed på ca. en halv time.

• Prøven er skriftlig og gennemføres ved forevisning af en til- fældigt udvalgt serie blandt Justitsministeriets godkendte lys- billedsæt med indtalte spørgsmål og tilhørende afkrydsningsske- ma til besvarelse.

• Aspiranter, der på grund af særlige forhold ikke kan aflægge skriftlig prøve, kan eksamineres mundtligt af den prøvesagkyn- dige på grundlag af de godkendte lysbilleder og de dertil hørende spørgsmål og svar.

• Prøvelokalet lukkes ved aftalt mødetid. Aspiranter der møder for sent og efter, at prøven er begyndt, kan ikke få adgang til prøvelokalet og må have berammet ny prøve mod gebyr.

• Før prøven bliver aspiranterne vejledt om prøvens gennemførelse og vilkår, herunder hvordan afkrydsningsskemaet skal udfyldes, og det indskærpes, at brug af hjælpemidler ikke er tilladt.

• Under prøven har kun prøvesagkyndige og aspiranter adgang til prøvelokalet.

• Prøven bedømmes efter Judtitsministeriets rettevejledning, og enkelte fejlsvar vil ikke medføre, at prøven bedømmes som ikke- bestået.

• Resultatet af prøven skal så vidt muligt meddeles straks efter prøvens afslutning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvilke emner i undervisningsplanen, der er fejlagtigt eller utilfredsstillende besvaret.

9.2.3. Den praktiske prøve.

Eleven skal have kendskab til følgende retningslinier for den praktiske prøve og ved evaluerende prøver i køreskolen have opnået erfaring i prøvevilkårene:

• Prøven har normalt en varighed på 30-35 minutter, men kan om nødvendigt forlænges og kan afbrydes, hvis aspirantens kørefær- dighed er meget ringe.

• Prøven i kørsel gennemføres med den prøvesagkyndige ved siden af aspiranten i en godkendt skolevogn, som aspiranten selv skal stille til rådighed. Kørelæreren eller dennes repræsentant kan med aspirantens og den prøvesagkyndiges billigelse efter omstændighederne overvære prøven i bilen.

• Under prøven anses aspiranten som bilens fører med deraf føl- gende ansvar og forpligtelser.

• Færdighed i kontrol af køretøjets lovpligtige udstyr indgår som led i den praktiske prøve. Under kontrollen skal aspiran- ten undersøge og herunder med egne ord forklare om lovkravene til køretøjets udstyr er opfyldt. I forbindelse med kontrol af udstyret skal aspiranten give eksempler på tegn på fejl ved udstyret, udpege hvor fejlene kan opstå, angive deres mulig årsager og afgøre deres betydning for kørslens lovlighed eller forsvarlighed.

• Aspiranten skal køre efter de anvisninger om rute og manøvre, som den prøvesagkyndige giver. Anvisningerne gives tydeligt og i så god tid, at aspiranten kan opfatte og forstå dem og nå at forberede og udføre det anviste. Den prøvesagkyndige må ikke tvinge aspiranten ud i unormale færdselssituationer.

• Den sagkyndige skal gribe ind ved brug af bilens betjeningsud- styr, hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerheden, men ellers ikke.

• Enkelte mindre alvorlige fejl kan ikke i sig selv medføre, at prøven bedømmes som ikke-bestået, idet aspirantens kørsel skal vurderes som helhed.

• Resultatet af prøven skal meddeles straks efter prøvens afslut- ning. Aspiranter, der ikke har bestået, skal have oplyst, hvil- ke færdighedskrav i undervisningsplanen, der ikke er tilfreds- stillende opfyldt.

9.3. Lovbestemmelser i øvrigt om kørekort.

Hovedmål.

Eleven skal orienteres om de vigtigste lovbestemmelser vedrørende kørekort.

Delmål.

9.3.1. Kørekortets gyldighed.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Kørekortet er normalt gyldigt, indtil man er fyldt 70 år, men kan i særlige tilfælde udstedes med kortere gyldighed og på be- stemte betingelser.

• Når gyldighedstiden er udløbet, kan kørekortet fornys for kor- tere perioder ad gangen ved henvendelse til politiets kørekort- kontor.

• Under kørslen skal man have kørekortet hos sig og på forlangen- de vise det til politiet.

• Hvis kørekortet beskadiges eller bortkommr, skal man henvende sig til politiets kørekortkontor for at få udstedt et nyt.

9.3.2. Inddragelse og generhvervelse af kørekort.

Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser:

• Hvis politiet har grund til at antage, at en bilist ikke længe- re opfylder betingelserne for at have kørekort, kan politiet inddrage det eller indkalde den pågældende til en orienterende køreprøve.

• Er førerretten frakendt ved en domstol, kan kørekortet normalt kun generhverves efter bestået orienterende køreprøve.

• Øvelseskørsel til orienterende køreprøve efter ubetinget fra- kendelse af kørekortet kan ikke påbegyndes tidligere end 3 månder før frakendelsstidens udløb.